Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Síða 6

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Síða 6
6 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 56 1992 Sippuinissatpilersaarusiugaasimapput Qorlortorsuarmi misiliinermi sippuinissat Kaj Egedep nalusimanngilai NUUK(SS) - »Misiliinerup ingerlanera nalaatsornerin- nakkut ingerlatsineruvoq, allanngorartitsiviusimallu- nilu ilaatigut misiliinermut toqqaannartumik akitsor- taasaasunik, Namminersor- nerullutillu Oqartussanut toqqaannartumik annaasa- qataasunik...«. Inatsisartut kukkunersiuinermut ataat- simiititaata nalunaarusiaa- ni inuussutissarsiutinut pi- sortaqarfiup Qorlortorsuar- mi eqalunnik misiliinnerup aqutsinera taama erseqqit- sigisumik tatiginninngin- nermik takutitsivigaa. Nalunaarummi oqaatigi- neqarpoq naalakkersuisuni ilaasortap Kaj Egedep misi- liinermut akuersissutit sip- porneqarnissaat nalunngik- kaluaraa. Ataatsimiititarmi ima allappoq: »Akuersissuteqartarner- mi malittar is assat arlalitsi- gut unioqqutinneqartar- simapput, tassami naalak- kersuisuni ilaasortap akuer- sissutititigut pisar iaqar ti tat nalunngereeraluarlugit qin- nuteqaatit pisariaqartinne- qartut nassiussimanngim- magit.« Paatsiveqanngilaq Kukkunersiunermi ataatsi- miititap nalunaarutaani aamma landskarsip avataa- nit kukkunersiuisuisa Schø- bel & Marholtip aqutsinik- kut ingerlatsisimaneq pillu- gu nassuiaataani oqaatigi- neqarpoq »Qorlortorsuarmi eqalunnik misiliinneq« paatsiveqanngilluinnar tu - mik ingerlanneqarsimasoq. Tukertisiniarluni misilii- neq 1989-imi aallartinne- qarmat sanaartornissamut aninagaasartuutit taassu- malu kingunerisaanik ingerlatsinermut annigaa- sartuutissat erseqqissumik pilersaarusiorneqarsiman- ngillat. Ukiut pingasut ingerlanerini missingersuu- tit annertussusissaat 21,6 millioner koruuniunissaat taamaallaat naatsorsukan- nerneqarsimavoq. Sanaar- tukkat 1991-imi taamatut akeqassapput, tamatumalu kingoma misiliineq ani- ngaasarsiutigalugu Royal Greenlandimit ingerlanne- qassalluni, Kaj Egedep oqar- nera malillugu. Misiliinneq manna tikillugu inuiaqati- giit 38 millioner koruuninik aningaasartuutigisimavaat. Unloqqutltslneq Juni 1989-imili allakkiami Jørn Graversenip Kaj Ege- demut allassimagunagaani allassimavoq »misiliinermik aqutsineq ajutoorfiusima- soq, misiliinerlu siunertari- saminit allaanerusumik anguniagaqarfiulersima- soq,»»tamatumalu kingune- rissagunaraa misiliinerup aningaasatigut isigalugu so- qu tiginarunnaarnera« «, aammalu »»misiliinerup al- lanngortinneqarnerata ki- ngunerisaanik sanaartugas- sanut akuersissutigineqar- simasunit amerlaneroqisu- nik akuersissuteqarfigine- qarnissaa pisariaqalissa- soq««, Schøbel & MArholtip nalunaarusiaani taama al- lassimavoq. Kukkunersuisoqarfiup akuersissutitaqanngitsu- mik atuisimanerit ar lal lit taagorpai, nalunaarutillu ilaani erseqqilluinnartumik oqarluni aningaasat 3,1 mil- lioner koruunit ukiuni misi- liniissamik pilersaarutip aningaasanut inatsimmut suli ilanngunneqanngilliani kontonit immikkortitsivin- nit tiguneqartarsimaneri akuersissuteqartamermi malittarisassanik unioqqu- titsinerusut. Piukkunnaateqanngit- sut Inatsisartut kukkunersiui- nermut ataatsimiititaata oqaatigaa misiliinermi pi- sor taatinneqartarsim asu t taamatut misiliinnissamut pisariaqartunik pisinnaasa- qarnermikkut piukkunnaa- teqanngivissut, kiisalu inuussutissarsiornermut naalakkersuisoqarfiup misi- liinermilu pisortaqrafiuti- taasup akornanni oqartus- saaffinnik agguataarisoqar- simanngitsoq. Kaj Egede inatsisartunut nassuiaammini allappoq taamani KTU-jusup Torben Ettrup 1987-imi atorfinit- sissimagaa pilersaarusior- tussanngorlugu. Pilersaaru- siani ineramiuk Chilemut uterluni aallarpoq, Herri Kuskilu misiliinermi pisor- tatut atorfinitsinneqarluni. Taanna Danmarkimi naju- gaqarpoq, Kalaallillu Nu- naannut nuukkumasimana- ni, »tamannalu attaveqati- giinnikkut ilaatigut ajomar- torsiutissaqartitsisimasoq. Aammalumi malunnarsivoq 1989-ip afiaani siullermi misiliinerup naammaasine- qarnissaanut tunngaviusu- tut isumaqatigiissutaasima- sut unioqqutillugit arlalitsi- gut iliuuseqartoqarsima- soq«, Kaj Egede taamatut nammineq allassimavoq. Inersuarujussuaq Herri Kusk ’89-ip qiteqqun- nerani soraarsitaavoq, Poul Lomholtilu Greenland Con- tractorsineersoq atorfinit- sinneqarluni. Kisianni tassa tamatuma nalaani Kusk pi- lersaarusiorsimavoq akuer- sissutissanit naatsorsuutaa- sunit allaalluinnartunik aningaasartalimmik. Soorlu assersuutigalugu inersua- rujussualiassaq 400 kva- dratmeteritut angissusilik suli pisiffigineqartumit ti- gummineqarpoq, Qorlortor- suarmi misiliinermi illuuti- tut nalunaarsimalluni. Pini- ameqarsimavoq, akilerne- qareersimallunilumi, kisi- anni arlaannulluunniit atorsinnaanngilaq, arlaan- naataluunnillu pisiariuma- junnaarsimallugu. 1990-imi aprilimi misilii- nermi suleqataasut Norge- meersut, Confi A/S piuma- saqarput silami uumatisitsi- viit 5-6 millioner koruuni- nik nalilinnik annertusine- qassasut. Misiliinneq tamatuma ki- ngorna Jørn Graversenimit unikaallatsinneqarallarpoq. Uumatisiviilli attartorne- qassasut isumaqatigiissuti- gineqarmat misiliinneq aal- larteqqinneqarpoq. Attar- tomissarli suli isumaqati- giissusiorneqanngitsor- luunniit uumatitsiviit Ka- laallit Nunaannut tikipput. Attartornissamik isumaqa- tigiissusiortoqanngitsoor- poq, uumatitsiviillu misilii- nermi aningaasartuutigalu- git akilerneqartariaqarlu- tik. Uumatitsiviit taakku 13-iusut ullumi Qorlortor- suarmiipput atomeqaratik. Pi lersaar utaareersu- mik sippuinerit 1991-imi qaammatini siul- lerni norskenik suleqateqar- neq ajalusoorpoq, Poul Lomholtillu misiliinermi pi- sortatut sulinerminit tunu- arnissani eqqarsaatigiler- paa, sulinermini tunaartas- saqartitaannginnini pissuti- galugu. Aasap taassuma ingerlanerani sanaartukkat kigaallatsinneqarput, Confi A/S-ip akiliisinnaajunnaar- nera pissutigalugu. Suliap ingerlasim anera misissoreerlugu Schøbel & Marholtip oqaatigaa »piler- saarutit 1990-imi upernaak- kut annertusineqarmata sippuiumaarnissat anner- tuut ilaat taamanili ilisima- neqareersimasut (pilersaa- rusiorneqareersimasut)«. Naalakkersuisuni ilaasor- tap Kqj Egedep inatsisartu- nut nassuiaatini, ilaatigut misiliinnerup namminer- sortunit pisortanillu inger- lateqqinneqarnissaanik si- unnersuumik ilaqartitani naggaserlugu naalakkersui- suni ilaasortaanerminit tu- nuarniuteqarpoq. Kqj Egede Overskridelserne var Kaj Egede kendte til Qorlortorsuaq-projektets overskridelser NUUK(SS) - »Projektets forløb har været præget af tilfældigheder og ændrin- ger, der i mange tilfælde har fordyret projektet og direkte medført tab for Hjemmesty- ret...«. Rapporten fra lands- tingets revisionsudvalg ud- trykker direkte mistillid til erhvervsdirektoratets for- valtning af ørredprojektet i Qorlortorsuaq. Rapporten når frem til, at landsstyremedlem Kaj Ege- de kendte til bevillingsover- skridelserne i projektet. Ud- valget skriver nemlig, at: »Bevillingsreglerne i flere tilfælde er overtrådt, idet Landsstyremedlemmet trods positiv viden om bevil- lingsbehovene ikke frem- sendte de nødvendige ansøg- ninger.« Rod Både revisionsudvalgets rapport og redegørelsen om forvaltningsforløbet fra landskassens eksterne revi- sionsfirma, Schøbel & Mar- holt, viser at projekt »fjel- dørredopdræt i Qorlortorsu- aq« har været ét stort rod. Da planen om opdrætsan- lægget igangssættes i 1989 foreligger der ikke en detal- jeret plan over anlægsudgif- ter og deraf afledte driftsud- gifter. Der foreligger kun et overslag for en tre-årig pe- riode på ialt 21,6 millioner kroner. Det skal anlægget koste til og med 1991, hvor- efter det skal køres kom- mercielt, ifølge Kaj Egede, af Royal Greenland. Projektet har indtil nu kostet samfun- det 38 millioner kroner. Overtrædelse Allerede i juni 1989 hedder det i et notat, formentlig fra Jørn Graversen til Kaj Ege- de, at »at styringen alf pro- jektet har svigtet, at projek- tet er ændret til et andet ambitionsniveau »»som sandsynligvis vil medføre at projektet økonomisk bliver uinteressant«« og at »»det ændrede projekt medfører et bevillingsbehov til anlæg langt ud over det godkend- te««, hedder det i rapporten fra Schøbel & Marholt. Alligevel fortsættes pro- jektet, og firmaet opremser flere tilfælde af ikke-bevil- get forbrug, og skriver di- rekte et sted, at et beløb på 3,1 millioner kroner, taget fra henlæggelseskonti fra tidligere år, hvor pilotpro- jektet endnu ikke var på fi- nansloven, er en overtræ- delse af bevillingssystemet. Ingen kvalifikationer Landstingets revisionsud- valg konstaterer, at de inter- ne og eksterne projektlede- re, der har været anvendt, i stort omfang ikke har haft de fornødne kvalifikationer til gennemførelse af projek- tet, og at der ikke er blevet foretaget en kompetencefor- deling mellem landsstyre- området for erhverv og pro- jektledelsen. I sin redegørelse til lands- tinget skriver Kqj Egede, at det daværende KTU i 1987 ansatte konsulent Torben Ettrup til at udarbejde pro- jektet. Da han var færdig med sit, rejste han tilbage tU Chile og en Herri Kusk bli- ver ansat som projektleder. Han boede i Danmark og øn- skede ikke at flytte til Grøn- land, »hvilket gav visse kommunikationsproblemer. Det viser sig da også, at der i første halvår af 1989 blev foretaget en række disposi- tioner, som var i strid med de aftalte forudsætninger for projektets gennemførel- se«, som Kaj Egede skriver det. Kæmpehal Herri Kusk blev fyret i mid- ten af ’89 og Poul Lomholt fra Greenland Contractors bliver ansat. Men på det tidspunkt har Kusk dierede igangsat en projektering, der afveg drastisk fra de for- udsatte bevillinger. I dag står der bl.a. en 400 kva- dratmeter stor hal hos en le- planlagte verandør, som Qorlortorsu- aq-projektets ejendom. Den er bestilt og betalt, men den kan ikke bruges til noget, og ingen har indtil nu ønsket at købe den. I april ’90 kommer der yderligere krav fra projek- tets samarbejdspartner i Norge, Confi A/S, om en be- tydelig udvidelse af kapaci- teten af de udendørs ørred- kar til 5-6 millioner kroner. Derefter bliver projektet sat lidt i bero af erhvervsdi- rektør Jørn Graversen. Det bliver sat i gang igen, da man bliver enige om at leje karrene. Allerede inden der foreligger en aftale, ankom- mer karrene til Grønland. Lejeaftalen bliver ikke til noget, og projektet bliver nødt til at betale for de leve- rede kar. I dag står seks af de 13 kar i Qorlortorsuaq og samler støv. Planlagte overskridelser I løbet af de første måneder i 1991 smuldrer samarbejdet med nordmændene, og Poul Lomholt overvejer at fra- træde som projektleder på grund af manglende ret- ningslinjer. I løbet af den sommer reduceres arbejdet med anlægget noget, fordi Confi A/S er trådt i beta- lingsstandsning. Efter sin gennemgang af sagsforløbet konstaterer Schøbel & Marholt, at »der med det udvidede projekt blev truffet dispositioner i foråret 1990, hvorved en væ- sentlig del af kommende overskridelser var kendt (planlagt) på dette tids- punkt«. Landsstyremedlem Kaj Egede afslutter sin redegø- relse til landstinget, som bla. indeholder et forslag om at drive projektet videre i privat og offentlig regi, med en afskedsansøgning som landsstyremedlem.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.