Atuagagdliutit - 18.05.1992, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 56 1992
ASIUTITSINEQIMMIKKUTITTOQ
SAP. AKUNNERANI qaangiuttumi AG-p Kaj
Egede arlaleriarluni oqaloqatiginiartarsima-
galuarpaa. Inatsisartut immikkut ittumik
ataatsimiinnissaat aqagu marlunngornermi
19. maj aallartittussaq, qaquguugaluanersorlu
naammassiumaartussaq sioqqullugu oqaase-
qartikkumasimagaluaratsigu. Arlaleriarluta
oqqersuiffigisaraluarlugu attaveqarfiginngit-
soorparput. Kaj Egede uatsinnut sianeqqinn-
gisaannarpoq. Soorlu AG narraassimagaa,
Qorlortorsuarmi misiliineq pillugu oqallin-
nermut akuliussimagatta, isumaqalersimal-
lutalu misiliinernenni aqutsinerliorsimaneq
Kaj Egedep pisuussutigigaa, taamaattumillu
tunuartariaqarluni.
INUIAQATIGIIT AQUNNEQARNERAT pil-
lugu oqallinneq inuit ataasiakkaat isumaqati-
giinnginnertik piinnarlugu oqaloqatigiissin-
naajunnaamerannik kinguneqassappat ajuu-
saamartuuvooq. Kaj Egede inuttut uagut su-
milluunniit akerlerinngilarput, AG-milumi
tusagassiortut Kaj Egedep allallu oqaasii ilu-
moorlutik oqaluttuarisarumavaat.
Kisianni soorluuna inuutissarsiutigalugu
politikerilluunniit politikkikkut sakkortuu-
mik assortuunneq inuttut asortuunnermil-
luunniit immikkoortissinaaanngikkaat. Soo-
runami pissutsit Kaj Egedemut ilungersu-
narsimaqaat, oqallinnerli inunnut ataasiak-
kaanut tunngasuungortinniassallugu pissu-
tissaqanngilaq.
SERMITSIANI SISAMANNGORMAT saq-
qummersumi oqaatigineqarpoq Kaj Egede
naalakkersuisuni ilaasortaanerminit tunuar-
nialersimasoq. Pissutiginiagaali pissusiviu-
sunut attuumassuteqanngilaq, tassa eqalun-
nik misiliinermut tunngatillugu inuiaqatigiit
aningaasaataannik aqutsinermut. Massakkut
naalakkersuisut siulittaasuannik Lars Em'il
Johansenimik suleqateqamerliornini sulias-
samut akiliuteriataarpaa. Tassa suliassaq
inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartjnni-
aleriasaarlugu. Soorlu tassani apeqqutaaler-
sorlusooq naalakkersuisut ingerlaannaassap-
pata naalakkersuisut siulittaasuat Kajiluun-
niit nammineq ataannassanersoq.
Tamanna kukkunerulluinnarpoq.
Suliassap ingerlasimanera eqqaamagaanni
tamanna aallartippoq naalakkersuisut siulit-
taasuata Kaj Egede nipaatsumik tunuaqqullu-
gu kajumissaarmagu - naak tamanna kingu-
siinnakkut avammut aatsaat tusarliunneqara-
luartoq. Pissutiginiarpaa Kaj Eegedep eqa-
lunnik misiliineq aningaasatigut naammagi-
■ r —kommune
Nuuk
kommum
hokelisivoq
iSsSS-
i Srssr
S0RAARS1TSJ-
SOQANNOJLf®
- ■ i ...unni ftaNE*"** ****”11111111 • •tmnik

Secudt®
nanngitsumik nakkutigisimammagu, naak
1990-imili kukkunersiuisut oqaaseqaataat
sakkortoreeraluaqisut, kiisalu 1991-imi ukiu-
akkut ataatsimiinnermi mianersoqqussutit
paatsoorneqarsinnaanngikkaluartut, taman-
nalu naalakkersuisunut politikkikkut akor-
nutaalersimalluni.
galaqqu^ajunnaarsimalluni, isumannanilu
Siumup siulersuisuunerinut naalakkersuisu-
nullu saqqummiuteqqusaajunnaarsimasut,
misiliinerullu Royal Greenlandimit naliliiffi-
gineqamissaanut nammineq piumasarisima-
saminut taarsiullugu periarfissanik allanik
saqqummiussilluni.
KAJ EGEDE tunuarumanngilaq, direktøri-
milu pisuutinneqamissaa akuersaarlugu, in-
gerlasimaneq tamaat illersorlugu, kingusin-
nerusukkullu saassussilluni oqaatigalugu an-
Tamakkuninnga pisoqarnei'a pissutigalugu
naalakkersuisut siulittaasuat inatsisartunik
immikkut ataatsimiigiaqqusisariaqalerpoq,
taamaalillutik taakku suliassaq, misiliineq
Kaj Egedellu naalakkersuisuni ilaasortatut
siunissaa nammineerlutik naliliiffigisinnaani-
assammassuk.
LARS EMIL JOHANSENIMIK siunissami
suleqateqarsinnaajunnaavinnini massakkut
tunuamiarnerminut patsisiginiarpaa, taman-
nalu pissutsinik killormorluinnaq saatsitsine-
ruvoq. Imaassinnaavoq ilumoortoq naalak-
kersuisut siulittaasuata Kaj Egede qatsussi-
magaa, kisianniliuna Kaj Egede namminerpi-
aq pisuusoq inatsisartut immikkut ittumik
ataatsimiigiaqqusariaqalernerannut.
TUNUARNIARNERMINIK NALUNAARU-
TAATA tunngavilersuiniaraluarnera upper-
narunnaarsivippaa. Politikikkut ingerlatsineq
sapinngisani tamaat akornuserniarsimavaa,
nammineerluni piumasimallugu inatsisartut
oqallitsinneqassasut, piumasanilu anguga-
miuk tunuarluni. Tamanna akileraartartut
aningaasaataannik suli asiutitseqqinneruvoq.
Qinersisartunik »isiginnaartitsinermut« aki-
liisussanik mittatilliineruvoq. Ataatsimiin-
nissaq immaqa millionit affaanik akeqartus-
saq sumut atussagatsigu? Kaj Egedep tunu-
aannarniarneranik nalunaaruteqqamermut?
Ataatsimiinnissaq ajomanngippat tamaa-
tiinnartariaqaraluarpoq, aningaasat sipaarne-
qarlutik, naalakkersuisullu naammagalugu
massakkut ilaasortamik ilaata Inuussutissar-
siomermut Pisortaqarfimmut akisussaaffim-
mik tigusigallamissaa, taamaalillutillu inatsi-
sartut ileqquusumik ataatsimiinnissaat utaq-
qiinnariarlugu naalakkersuisuni ilaasortamik
nutaamik toqaasitsillutik.
INUSSUTISSARSIORNERMUT PISOR-
TAQQARFIK eqqaariakku usi. KNAPK-p
siulittaasua Peter Davidsen radioavisimut
oqarsimavoq neriorsorneqarsimalluni aali-
' samermut immikkoortumik naalakkersuiso-
qarfeqalissasoq, tamannalu nammineq
KNAPK-llu nuannaarutigigitsik.
Neriunniarta inatsisartut immikkut ataat-
simiinnissaat iluaqutaassagunanngivissoq
akileraartartut aningaasaataat suli amerlane-
rusut atorlugit naalakkersuisuni ilaasortanik
direktørinillu amerlanerusunik toqqaaner-
mik inaameqassanngitsoq. Ilami ingasappaal-
laassaqaaq naalakkersuisuni ilaasortap inuia-
qatigiit aningaasaataannik aqutsinerlunnera
politikerinut aqutsinermullu amerlanerusu-
nik aningaasartuuteqalemermik kinguneqas-
sagaluarpat. Inatsisartut aqagu ataatsimmiis-
saat tamaatiinnamiarsiuk.
EKSTRAORDINÆRT SPILD
AG FORSØGTE FLERE gange i sidste uge
at få fat i Kaj Egede. Vi ville geme have hans
kommentar her op til den ekstraordinære
landstingssamling, som starter - og slutter? -
i morgen tirsdag den 19. maj 1992. Trods flere
beskeder, fik vi dog ikke kontakt. Kaj Egede
ringede aldrig tilbage. Som om han er sur på
AG, fordi vi har blandet os i debatten om
ørredprojektet i Qorlortorsuaq og kommet til
den konklusion, at Kaj Egede er ansvarlig for
den dårlige ledelse af projektet, og at han
derfor bør gå af.
DET ER TRIST hvis en debat om måden,
hvorpå samfundet ledes, fører til personlige
misforhold, så man pludselig ikke kan snakke
sammen. Vi har intet personligt imod Kaj
Egede, og AG’s journalister vil referere ham
såvel som alle andre loyalt for, hvad de siger.
Men tilsyneladende er det selv for profes-
sionelle politikere svært at adskille en hård
faglig politisk diskussion fra det personlige.
Det har naturligvis været en hård tid for Kaj
Egede, men der er ingen grund til at gøre
debatten personlig.
IFØLGE SERMITSIAQ TORSDAG så vil
Kaj Egede nu trække sig som landsstyre-
medlem. Men hans begrundelse er ikke det,
sagen drejer sig om, nemlig forvaltningen af
offentlige midler i forbindelse med ørredpro-
jektet. Nu blander han pludselig samarbejds-
klimaet med landsstyreformand Lars Emil
Johansen ind i sagen. Nu gør han det pludse-
lig til noget personligt. Næsten som om det
er et spørgsmål om ham eller landsstyrefor-
manden, hvis landsstyret skal kunne funge-
re.
Det er helt forkert. Husker man historien,
så startede den - selv om offentligheden først
fik det at vide senere - med, at landsstyrefor-
manden opfordrede Kaj Egede til at gå af
stille og roligt. Hans begrundelse var, at Kaj
Egedes manglende kontrol med ørredprojek-
tets økonomi, trods alvorlige revisionsbe-
mærkninger i 1990, og utvetydige advarsler
på efterårssamlingen 1991, var blevet en poli-
tisk belastning for landsstyret.
KAJ EGEDE AFVISTE, gik med til at give
sin direktør hele skylden, forsvarede alle dis-
positioner og gik senere direkte til angreb
med påstande om, at han ikke fik lov at rejse,
lov til at fremføre sine synspunkter internt i
Siumut partiet og landsstyret, og at han plud-
selig havde alternativer til den vurdering,
som han selv havde bestilt hos Royal Green-
land om projektet.
Det fik landsstyreformanden til at indkalde
Landstinget ekstraordinært, så det selv kan
vurdere sagen, projektet og Kaj Egedes
fremtid som landsstyremedlem.
AT KOMME NU OG sige, at han trækker
sig, fordi et fremtidigt samarbejde med Lars
Emil Johansen er umuligt, det er at vende
tingene helt på hovedet. Det er muligt, at det
er rigtigt, at landsstyreformanden er træt af
Kaj Egede, men det er Kaj Egede selv, der
har skabt hele situationen med ekstraordi-
nær indkaldelse af Landstinget.
HANS BESKED OM, at han trækker sig,
kaster samtidig et stærkt skær af usaglighed
over hele hans argumentation. Han har ulejli-
get det politiske system mest muligt, selv
insisteret på en konfrontation i tinget, og når
han så får den, trækker han sig. Det er endnu
engang spild af skatteborgernes penge. Det
er at gøre grin med vælgerne, der skal betale
for showet. For hvad skal vi nu med en sam-
ling, der koster måske en halv million? Høre
at Kaj Egede alligevel går? Hvis det var mu-
ligt, burde samlingen aflyses, pengene spa-
res, og landsstyret måtte så leve med, at et
af de nuværende landsstyremedlemmer tog
ansvaret for Erhvervsdirektoratet til næste
ordinære samling, hvor et nyt landsstyre-
medlem så kan udpeges.
APROPOS ERHVERVSDIREKTORATET.
KNAPK’s formand, Peter Davidsen, har i Ra-
dioavisen udtalt, at han har fået lovning på et
selvstændigt landsstyreområde for fiskeri,
og det er han og KNAPK glade for.
Forhåbentlig ender en tilsyneladende nyt-
teløs ekstraordinær landstingssamling ikke
med, at der skal bruges endnu flere skatte-
midler på flere landstyremedlemmer og flere
direktører. Det vil være helt grotesk, hvis et
landstyremedlems dårlige administration af
offentlige midler ender med øgede udgifter til
politikere og administration. Send hellere af-
bud til landstingssamlingen i morgen.