Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Síða 5

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Síða 5
Eqaluit ataatsimiitsitsisut Inuussutissarsiornermut naalakkersuisoq nutaaq aqagu inatsisartunit toqqarneqassaaq NUUK(SS) - Namminersor- nerullutik Oqartussat - 13- iinnarnik ukioqaraluartut - oqaluttuarisaaneranni siul- lermeerluni eqaluit, tuker- titsivimmiittut, nunatsinni oqartussaasut qullersaan- nit, inatsisartunit, ajornar- torsiulernermi ataatsimiis- sutigineqassapput. Eqaluit pisuussuteqanngillat, pi- suusorli tassaalluni inuus- sutissarsiornermut naalak- kersuisoq Kaj Egede, peqa- tai illuatungiliuttullu taama isumaqarput. Nakkutilliinngippallaar- simavoq, naalakkersuisuni- lu ilaasortaanerminit mas- sakkut soraarniuteqarsima- voq. Naalakkersuisut siulit- taasuata Lars Emil Johan- senip soraarniuteqarnissaq qujassutigereersimavaa, taartissaalu toqqagassaq pi- ar eersimatillugu. Mlsllilneq Qorlortorsuarmi eqaluit su- aannik tukertitsiniarluni misiliineq Kaj Egedep 1989- imi aallartippaa. Ukioq taanna aningaasanut inat- simmi sanaartugassartaa- nut 16 millioner koruunit ingerlanneqarnissaanullu 8 millioner koruunit akuersis- sutigineqarput. Aningaasat taakku atorlugit ukiuni pi- ngasuni-sisamani misissor- neqassaaq eqaluit suaat tu- kerteriarlugit eqaluit avam- mut nioqqutissiarineqamis- saat imminut akilersinnaa- nersoq. 1990-imili ajutoortoqa- reerpoq. 1990-imi landskarsip naatsorsuutaasa kukkuner- siorneqamerinut oqaase- qaatini kukkunersiuisarfik Schøbel & Marholt allappoq paasisinnaasatik malillugit misiliineq aqunneqarsiman- ngitsoq, ’90-imilu misilii- nermi atugassat 5 millioner koruuninik akuerineqan- ngitsunik sipporlugit atui- soqarsimasoq. Kukkunersiuinermut oqaaseqaammi ’91-imi aa- sakkut saqqummiunneqar- tumi aamma allassimavoq ’91-imut akuersissutit 3,3 millioner koruunit ’91-imi marts-iuliinnartoq nungun- neqarsimasut. Qunusaarutit 16. oktober 1991 Kaj Egede pisortaqarfimminit ilisima- tinneqarpoq ’91-imi sippuil- luni atukkat sanaartukka- nut 4,2 millioner koruuniu- sut, ingerlatsinermullu 1,8 millioner koruuniullutik. Aqaguani oqaatigineqarpoq sanaartukkanut sippuinerit marloriaammik amerlatigi- sut, tassa 8,2 millioner ko- ruuniullutik. 1991-imi inatsisartut uki- akkut ataatsimiinneranni misiliineq ilassutissanik ka- tillugit 8,3 millioner koruu- ninik akuersissuteqarfigi- neqarpoq - manna tikillugu sippuilluni atuisimanerin- narnut matusissutissanik. 600.000 koruunit allat ’91- ip naanissaata tungaanut ingerlatsinermut atugassa- tut akuersissutigineqarput. Ilassutitut akuersissutit taakku atorfilinnut kingu- nerlutsitsisoqarnissaanik naalakkersuisunit sioora- saarutitalerlugit tunniun- neqarput. Tamannalumi ti- killugu Qorlortorsuarmi misiliineq akilerartartunut 37 millioner koruunit mis- saanni akeqarsimavoq. Kqj Egede. naalakkersui- sunut oqarpoq misiliineq Aqagu marlunngornermi Kaj Egede naalakkersuisuni ilaasortaanermini ulloq kin- gulleq Qorlortorsuaq pillu- gu kanngunart uliorn eq nas- suiaateqarligissavaa. (Ass.: Knud Josefsen). Kqj Egede skal i morgen, tirsdag, på sin sidste dag som landsstyremedlem re- degøre for Qorlortorsuaq- skandalen. (Foto: Knud Jo- sefsen). Krisemøde om ørrederne Det ny landsstyremedlem for erhverv udpeges i landstinget i morgen NUUK(SS) - For første gang i hjemmestyrets - godt nok kun 13-årige - historie er nogle ørreder i et opdræt- sanlæg årsag til et krisemø- de i landets højeste parla- ment, landstinget. Ørreder- ne selv kan ikke gøre for det, men det kan landsstyremed- lem for erhvervsmæssige anliggender, Kaj Egede, me- ner både hans egne og oppo- sitionen. Han havde for lidt hånd i hanke om sagen, og nu har han søgt sin afsked som landsstyremedlem. På for- hånd har landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen sagt ja tak til ansøgningen, og han har Kaj Egedes efter- følger klar i kulissen. Pilotprojekt Kaj Egede satte ørredop- drætsanlægget i Qorlortor- suaq i gang i 1989 som et pilotprojekt. Det år blev der på finansloven bevilget 16 millioner kroner til anlæg- get og 8 millioner kroner til driften af det. Med de penge skulle det over en 3-4 årig periode undersøges, om det økonomisk kunne betale sig at opdrætte ørreder til eks- port. Allerede i 1990 går det galt. I revisionsprotokollatet for landskassens 1990-regn- skab skriver revisionsfirma- et Schøbel & Marholt, at det for dem ser ud til, at der ikke er styring med projektet, og at der ikke er bevillings- mæssig dækning for de godt 5 millioner kroner projektet har overskredet sit budget med i ’90. I revisionsprotokollatet, der blev offentliggjort i som- meren ’91, står der videre, at bevillingen for ’91, på 3,3 millioner kroner, allerede er opbrugt i marts ’91. Trusler Den 16. oktober 1991 får Kaj Egede at vide af sit direkto- rat, at overskridelserne i 1991 beløber sig til 4,2 mil- lioner kroner på anlægssi- den og 1,8 millioner kroner på driftssiden. Dagen efter bliver han oplyst om at over- skridelserne på anlægssiden er dobbelt så store, nemlig 8,2 millioner kroner. På landstingets efterårs- samling i 1991 fik projektet en tillægsbevilling på ialt 8,3 millioner kroner - bare til dækning af det hidtidige overforbrug. Andre 600.000 kroner blev bevilget til drift af anlægget indtil udgangen af 1991. Disse tillægsbevil- linger blev givet med trusler fra landsstyret om, at sagen ville få konsekvenser for em- bedsmændene. Indtil da har Qorlortorsuaq kostet skat- teborgerne cirka 37 million- er kroner. Til landsstyret siger Kaj Egede, at hvis projektet skal køre videre, skal det ske på kommerciel basis i Royal Greenland-regi. Royal Greenland På landstingets forårsam- ling i år går man lige så stille uden om Qorlortorsuaq. Fi- nansudvalget skriver kort, at da det er vidende om, at der pågår forhandlinger med Royal Greenland vil det ikke på nuværende tids- punkt tage stilling til sagen. Landsstyreformand Lars Emil Johansen skaffer sig oplysninger hos Royal Gre- enland, som siger, at selska- bet ikke kan drive projektet uden at belaste landskassen. - Hvis andre kan drive det kommercielt, ville vi aldrig stille os hindrende i vejen for dette, siger bestyrelses- formand for Royal Green- land, Josef Motzfeldt, og di- rektøren samme stad, Ole Ramlau-Hansen. Gå af På den baggrund beder Lars Emil Johansen på forårs- samlingens sidste dag Kaj Egede om at trække sig som landsstyremedlem.. Sagen om Qorlortorsuaq-ørreder- ne har belastet landsstyrets almindelige anseelse og tro- værdighed, mener han. Men Kaj Egede vil ikke trække sig. Han mener at det samle- de landsting har et medan- svar. Det har jo givet tillægs- bevillingerne, uden yderli- gere krav, siger han. Senere på dagen bemyndi- ger et samlet landsting landsstyret til at lukke pro- jektet inden for en ramme af 4 millioner kroner. På Kqj Egedes indstilling bliver erhvervsdirektoratets direktør Jørn Graversen fy- ret få dage efter. Og så skulle den potte væ- re ude. Revlsionsudvalget Men alle andre end Kqj Ege- de mente, at landsstyret tog en forkert beslutning med fyringen af Jørn Graversen. Sagen måtte få politiske konsekvenser, lød det fra både Siumuts hovedbesty- relse og oppositionen. Landsstyreformanden be- der derfor landstingets revi- sionsudvalg om at kulegrave sagen, sammen med lands- kassens eksterne revisions- firma Schøbel & Marholt. Undersøgelsen skal være af- sluttet 15. maj. Resultatet skal vise, om sagen kan få politiske konsekvenser udo- ver den allerede trufne afgø- relse om det administrative ansvar. Kold luft På det tidspunkt er luften mellem landsstyreformand Lars Emil Johansen og Kaj Egede aldeles lige så kold som den vedvarende forårs- kulde udenfor. Og da Kaj Egede står frem og siger, at Royal Greenland ikke har foretaget de nød- vendige undersøgelser om anlæggets videre drift, at han har fået rejseforbud af landsstyreformanden, og at denne har tilbageholdt op- lysninger om sagen overfor landsstyret, beslutter Lars Emil Johansen sig for, at der skal ryddes op. Han sender Kqj Egede på ferie, og ind- kalder til ekstraordinært landstingsmøde den 19. mqj. Hvilket han kunne have undgået, ved allerede den 8. april i år, landstingets sidste mødedag på forårssamlin- gen, at spørge landstings- medlemmerne om Kqj Ege- des fortsatte medlemskab af landsstyret. ingerlaqqissaguni Royal Greenlandip ataani ani- ngaasarsiutiginiarlugu ingerlaqqittariaqartoq. Royal Greenland Ukioq manna inatsisartut upernaakkut ataatsimiinne- ranni Qorlortorsuaq eqqaa- neqarpianngilaq. Aningaa- saqarnermut ataatsimiiti- taq naatsumik allalluni oqarpoq Royal Greenland isumaqatiginiarneqarmat suliassaq massakkut isum- merfiginiarnagu. Naalakkersuisut siulit- taasuat Lars Emil Johansen Royal Greenlandimit paasis- sutissanik pissarsiniarsima- voq, paasillugulu ingerlatse- qatigiiffiup misiliineq lands- karsimut nanertuutaan- ngitsumik ingerlassinnaan- ngikkaa. Royal Greenlandip siuler- suisuini siulittaasoq Josef Motzfeldt aammalu direktø- ri Ole Ramlau-Hansen oqar- put allat aningaasarsiutiga- Iugu ingerlassinnaappassuk akomusiiniarnavianngillu- innarlutik. Tunuarlt Tamanna tunngavigalugu upernaaq ataatsimiinnermi ullormi ataatsimiiffiusumi kingullermi Kaj Egede na- laakkersuisuni ilaasortaa- nerminit tunuaqqullugu Lars Emil Johansenip qin- nuigaa. Qorlortorsuarmi eqalunnik tukertitsilluni misiliineq naalakkersuisut nalinginnaasumik ataqqi- saanerannut uppernassusi- annullu ajoqutaasoq isuma- qarnerarpoq. Kaj Egedeli tunuarumanngilaq. Isuma- qarpoq inatsisartut tam ar- mik akisussaaqataasut. Ilassutitummi aningaasa- liissutissanik akuersisimap- put piumasaqaatitanngitsu- mik, Kaj Egede oqarpoq. Ullup taassuma ingerla- nerani inatsisartut pigin- naatitsipput naalakkersui- sut 4 millioner koruunit ti- killugit atorlugit mnisiliineq matussagaat. Kaj Egedep inassuteqar- nera tunngavigalugu Inuus- sutissarsiornermut Pisorta- qarfimmi direktøri Jørn Graversen ullut arlalialun- nguit qaangiummata so- raarsinneqarpoq. Taamaalillutillu suut ta- m ar mik aaqqereersimasu- tut isikkoqaleraluarput. Kukkunersuinerml ataatslmiititaq Kaj Egedeli kisimi pinnani allat tamarmik isumaqar- put naalakkersuisut Jørn Graversenimik soraarsitsi- nerat kukkunerusoq. Suli- assaq politikkikkut kingu- neqartinneqartariaqarpoq, Siumup siulersusuuneri il- luatungiliuttullu isumaqar- put. Taamaattumik naalak- kersuisut siulittaasuata in- atsisartut kukkunersiuiner- mi ataatsimiititaa qinnui- gaa suliassaq misissuiffigeq- qissaaqqullugu, landskarsip avataanit kukkunersiuisar- tua kukkunersiuisarfik Schøbel & Marholt peqati- galugu. Misissuineq 15. mqj iner- neqareersimassaaq. Misis- suinerup takutissavaa suli- assaq politikkikkut kingu- neqartinneqassanersoq, aqutsinikkut akisussaaffe- qarnermik aalajangiisima- nerup saniatigut. Isumaqatiglikkunnaar- neq Taamaalinerani naalakker- suisut siulittaasuat Lars Emil Johansen aamma Kaj Egede isumaqatigiikkun- naavissimapput. Kaj Egedelu oqarmat Royal Greenlandip ingerlat- seqqinnissaq paasiniarlugu misissuinerit pisariaqartut ingerlassimanngikkai, naa- lakkersuisut siulittaasuan- nit angalaqqusaajunnaarsi- malluni kiisalu suliassaq pillugu paasissutissat taas- suma isertuussimagai, taa- va Lars Emil Johansen »pu- joralaajaasoqassasoq« aala- jangerpoq. Kaj Egede feriar- tileerpaa, inatsisartullu im- mikkut ittumik 19. maj ataatsimiigiaqqqullugit. Tamanna pinngitsoortis- simassagaluarpaa ukioq manna 8. aprilimili, tassa ullormi inatsisartut ataatsi- miiffianni kingullermili Kaj Egedep naalakkersuisuni ilaasortaanera pillugu inat- sisartuni ilaasortat aperisi- TIL SALG Nødstrømsforsyninger: 2 stk. Silcon Datapower 1500. 1 fra sep. 87, 1 fra apr. 89. Sælges for højeste bud. Henvendelse: Nanortalik kommune Att.: Niels Hoffmann Tlf.: 3 30 77 lok. 45 PROKLAMA Ved generalforsamling af 29. april 1992 er »Entre- prenør Svend Christensen Godthåb ApS«, reg.nr. ApS 29.718 af Nuuk Kommune trådt i likvidation. Advokat Kield-Gustav Erichsen, Fjeldvej 16, Post- box 59, 3900 Nuuk er valgt som likvidator. I medfør af anpartsselskabslovens § 92 opfordres selskabets kreditorer samt alle andre, der måtte have fordringer mod selskabet, med et varsel af 3 måneder fra nærværende proklamas bekendtgø- relse at anmelde deres krav overfor likvidator. Anmeldelse skal ske til advokat Kield-Gustav Erichsen, Postbox 59,3900 Nuuk med henvisning til j.nr. 812666. Med anmeldelsen skal følge behø- rig dokumentation for det påståede krav. Kønig, Homann & Erichsen Advokatfirma Fjeldvej 16 Postbox 59 3900 Nuuk . Tlf. 213 70

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.