Atuagagdliutit - 18.05.1992, Síða 5

Eqaluit ataatsimiitsitsisut
Inuussutissarsiornermut naalakkersuisoq nutaaq aqagu inatsisartunit
toqqarneqassaaq
NUUK(SS) - Namminersor-
nerullutik Oqartussat - 13-
iinnarnik ukioqaraluartut -
oqaluttuarisaaneranni siul-
lermeerluni eqaluit, tuker-
titsivimmiittut, nunatsinni
oqartussaasut qullersaan-
nit, inatsisartunit, ajornar-
torsiulernermi ataatsimiis-
sutigineqassapput. Eqaluit
pisuussuteqanngillat, pi-
suusorli tassaalluni inuus-
sutissarsiornermut naalak-
kersuisoq Kaj Egede, peqa-
tai illuatungiliuttullu taama
isumaqarput.
Nakkutilliinngippallaar-
simavoq, naalakkersuisuni-
lu ilaasortaanerminit mas-
sakkut soraarniuteqarsima-
voq. Naalakkersuisut siulit-
taasuata Lars Emil Johan-
senip soraarniuteqarnissaq
qujassutigereersimavaa,
taartissaalu toqqagassaq pi-
ar eersimatillugu.
Mlsllilneq
Qorlortorsuarmi eqaluit su-
aannik tukertitsiniarluni
misiliineq Kaj Egedep 1989-
imi aallartippaa. Ukioq
taanna aningaasanut inat-
simmi sanaartugassartaa-
nut 16 millioner koruunit
ingerlanneqarnissaanullu 8
millioner koruunit akuersis-
sutigineqarput. Aningaasat
taakku atorlugit ukiuni pi-
ngasuni-sisamani misissor-
neqassaaq eqaluit suaat tu-
kerteriarlugit eqaluit avam-
mut nioqqutissiarineqamis-
saat imminut akilersinnaa-
nersoq.
1990-imili ajutoortoqa-
reerpoq.
1990-imi landskarsip
naatsorsuutaasa kukkuner-
siorneqamerinut oqaase-
qaatini kukkunersiuisarfik
Schøbel & Marholt allappoq
paasisinnaasatik malillugit
misiliineq aqunneqarsiman-
ngitsoq, ’90-imilu misilii-
nermi atugassat 5 millioner
koruuninik akuerineqan-
ngitsunik sipporlugit atui-
soqarsimasoq.
Kukkunersiuinermut
oqaaseqaammi ’91-imi aa-
sakkut saqqummiunneqar-
tumi aamma allassimavoq
’91-imut akuersissutit 3,3
millioner koruunit ’91-imi
marts-iuliinnartoq nungun-
neqarsimasut.
Qunusaarutit
16. oktober 1991 Kaj Egede
pisortaqarfimminit ilisima-
tinneqarpoq ’91-imi sippuil-
luni atukkat sanaartukka-
nut 4,2 millioner koruuniu-
sut, ingerlatsinermullu 1,8
millioner koruuniullutik.
Aqaguani oqaatigineqarpoq
sanaartukkanut sippuinerit
marloriaammik amerlatigi-
sut, tassa 8,2 millioner ko-
ruuniullutik.
1991-imi inatsisartut uki-
akkut ataatsimiinneranni
misiliineq ilassutissanik ka-
tillugit 8,3 millioner koruu-
ninik akuersissuteqarfigi-
neqarpoq - manna tikillugu
sippuilluni atuisimanerin-
narnut matusissutissanik.
600.000 koruunit allat ’91-
ip naanissaata tungaanut
ingerlatsinermut atugassa-
tut akuersissutigineqarput.
Ilassutitut akuersissutit
taakku atorfilinnut kingu-
nerlutsitsisoqarnissaanik
naalakkersuisunit sioora-
saarutitalerlugit tunniun-
neqarput. Tamannalumi ti-
killugu Qorlortorsuarmi
misiliineq akilerartartunut
37 millioner koruunit mis-
saanni akeqarsimavoq.
Kqj Egede. naalakkersui-
sunut oqarpoq misiliineq
Aqagu marlunngornermi
Kaj Egede naalakkersuisuni
ilaasortaanermini ulloq kin-
gulleq Qorlortorsuaq pillu-
gu kanngunart uliorn eq nas-
suiaateqarligissavaa. (Ass.:
Knud Josefsen).
Kqj Egede skal i morgen,
tirsdag, på sin sidste dag
som landsstyremedlem re-
degøre for Qorlortorsuaq-
skandalen. (Foto: Knud Jo-
sefsen).
Krisemøde om ørrederne
Det ny landsstyremedlem for erhverv udpeges i landstinget i morgen
NUUK(SS) - For første gang
i hjemmestyrets - godt nok
kun 13-årige - historie er
nogle ørreder i et opdræt-
sanlæg årsag til et krisemø-
de i landets højeste parla-
ment, landstinget. Ørreder-
ne selv kan ikke gøre for det,
men det kan landsstyremed-
lem for erhvervsmæssige
anliggender, Kaj Egede, me-
ner både hans egne og oppo-
sitionen.
Han havde for lidt hånd i
hanke om sagen, og nu har
han søgt sin afsked som
landsstyremedlem. På for-
hånd har landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
sagt ja tak til ansøgningen,
og han har Kaj Egedes efter-
følger klar i kulissen.
Pilotprojekt
Kaj Egede satte ørredop-
drætsanlægget i Qorlortor-
suaq i gang i 1989 som et
pilotprojekt. Det år blev der
på finansloven bevilget 16
millioner kroner til anlæg-
get og 8 millioner kroner til
driften af det. Med de penge
skulle det over en 3-4 årig
periode undersøges, om det
økonomisk kunne betale sig
at opdrætte ørreder til eks-
port.
Allerede i 1990 går det
galt.
I revisionsprotokollatet
for landskassens 1990-regn-
skab skriver revisionsfirma-
et Schøbel & Marholt, at det
for dem ser ud til, at der ikke
er styring med projektet, og
at der ikke er bevillings-
mæssig dækning for de godt
5 millioner kroner projektet
har overskredet sit budget
med i ’90.
I revisionsprotokollatet,
der blev offentliggjort i som-
meren ’91, står der videre, at
bevillingen for ’91, på 3,3
millioner kroner, allerede er
opbrugt i marts ’91.
Trusler
Den 16. oktober 1991 får Kaj
Egede at vide af sit direkto-
rat, at overskridelserne i
1991 beløber sig til 4,2 mil-
lioner kroner på anlægssi-
den og 1,8 millioner kroner
på driftssiden. Dagen efter
bliver han oplyst om at over-
skridelserne på anlægssiden
er dobbelt så store, nemlig
8,2 millioner kroner.
På landstingets efterårs-
samling i 1991 fik projektet
en tillægsbevilling på ialt 8,3
millioner kroner - bare til
dækning af det hidtidige
overforbrug. Andre 600.000
kroner blev bevilget til drift
af anlægget indtil udgangen
af 1991. Disse tillægsbevil-
linger blev givet med trusler
fra landsstyret om, at sagen
ville få konsekvenser for em-
bedsmændene. Indtil da har
Qorlortorsuaq kostet skat-
teborgerne cirka 37 million-
er kroner.
Til landsstyret siger Kaj
Egede, at hvis projektet skal
køre videre, skal det ske på
kommerciel basis i Royal
Greenland-regi.
Royal Greenland
På landstingets forårsam-
ling i år går man lige så stille
uden om Qorlortorsuaq. Fi-
nansudvalget skriver kort,
at da det er vidende om, at
der pågår forhandlinger
med Royal Greenland vil det
ikke på nuværende tids-
punkt tage stilling til sagen.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen skaffer sig
oplysninger hos Royal Gre-
enland, som siger, at selska-
bet ikke kan drive projektet
uden at belaste landskassen.
- Hvis andre kan drive det
kommercielt, ville vi aldrig
stille os hindrende i vejen
for dette, siger bestyrelses-
formand for Royal Green-
land, Josef Motzfeldt, og di-
rektøren samme stad, Ole
Ramlau-Hansen.
Gå af
På den baggrund beder Lars
Emil Johansen på forårs-
samlingens sidste dag Kaj
Egede om at trække sig som
landsstyremedlem.. Sagen
om Qorlortorsuaq-ørreder-
ne har belastet landsstyrets
almindelige anseelse og tro-
værdighed, mener han. Men
Kaj Egede vil ikke trække
sig. Han mener at det samle-
de landsting har et medan-
svar. Det har jo givet tillægs-
bevillingerne, uden yderli-
gere krav, siger han.
Senere på dagen bemyndi-
ger et samlet landsting
landsstyret til at lukke pro-
jektet inden for en ramme af
4 millioner kroner.
På Kqj Egedes indstilling
bliver erhvervsdirektoratets
direktør Jørn Graversen fy-
ret få dage efter.
Og så skulle den potte væ-
re ude.
Revlsionsudvalget
Men alle andre end Kqj Ege-
de mente, at landsstyret tog
en forkert beslutning med
fyringen af Jørn Graversen.
Sagen måtte få politiske
konsekvenser, lød det fra
både Siumuts hovedbesty-
relse og oppositionen.
Landsstyreformanden be-
der derfor landstingets revi-
sionsudvalg om at kulegrave
sagen, sammen med lands-
kassens eksterne revisions-
firma Schøbel & Marholt.
Undersøgelsen skal være af-
sluttet 15. maj. Resultatet
skal vise, om sagen kan få
politiske konsekvenser udo-
ver den allerede trufne afgø-
relse om det administrative
ansvar.
Kold luft
På det tidspunkt er luften
mellem landsstyreformand
Lars Emil Johansen og Kaj
Egede aldeles lige så kold
som den vedvarende forårs-
kulde udenfor.
Og da Kaj Egede står frem
og siger, at Royal Greenland
ikke har foretaget de nød-
vendige undersøgelser om
anlæggets videre drift, at
han har fået rejseforbud af
landsstyreformanden, og at
denne har tilbageholdt op-
lysninger om sagen overfor
landsstyret, beslutter Lars
Emil Johansen sig for, at der
skal ryddes op. Han sender
Kqj Egede på ferie, og ind-
kalder til ekstraordinært
landstingsmøde den 19. mqj.
Hvilket han kunne have
undgået, ved allerede den 8.
april i år, landstingets sidste
mødedag på forårssamlin-
gen, at spørge landstings-
medlemmerne om Kqj Ege-
des fortsatte medlemskab af
landsstyret.
ingerlaqqissaguni Royal
Greenlandip ataani ani-
ngaasarsiutiginiarlugu
ingerlaqqittariaqartoq.
Royal Greenland
Ukioq manna inatsisartut
upernaakkut ataatsimiinne-
ranni Qorlortorsuaq eqqaa-
neqarpianngilaq. Aningaa-
saqarnermut ataatsimiiti-
taq naatsumik allalluni
oqarpoq Royal Greenland
isumaqatiginiarneqarmat
suliassaq massakkut isum-
merfiginiarnagu.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
Royal Greenlandimit paasis-
sutissanik pissarsiniarsima-
voq, paasillugulu ingerlatse-
qatigiiffiup misiliineq lands-
karsimut nanertuutaan-
ngitsumik ingerlassinnaan-
ngikkaa.
Royal Greenlandip siuler-
suisuini siulittaasoq Josef
Motzfeldt aammalu direktø-
ri Ole Ramlau-Hansen oqar-
put allat aningaasarsiutiga-
Iugu ingerlassinnaappassuk
akomusiiniarnavianngillu-
innarlutik.
Tunuarlt
Tamanna tunngavigalugu
upernaaq ataatsimiinnermi
ullormi ataatsimiiffiusumi
kingullermi Kaj Egede na-
laakkersuisuni ilaasortaa-
nerminit tunuaqqullugu
Lars Emil Johansenip qin-
nuigaa. Qorlortorsuarmi
eqalunnik tukertitsilluni
misiliineq naalakkersuisut
nalinginnaasumik ataqqi-
saanerannut uppernassusi-
annullu ajoqutaasoq isuma-
qarnerarpoq. Kaj Egedeli
tunuarumanngilaq. Isuma-
qarpoq inatsisartut tam ar-
mik akisussaaqataasut.
Ilassutitummi aningaasa-
liissutissanik akuersisimap-
put piumasaqaatitanngitsu-
mik, Kaj Egede oqarpoq.
Ullup taassuma ingerla-
nerani inatsisartut pigin-
naatitsipput naalakkersui-
sut 4 millioner koruunit ti-
killugit atorlugit mnisiliineq
matussagaat.
Kaj Egedep inassuteqar-
nera tunngavigalugu Inuus-
sutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmi direktøri Jørn
Graversen ullut arlalialun-
nguit qaangiummata so-
raarsinneqarpoq.
Taamaalillutillu suut ta-
m ar mik aaqqereersimasu-
tut isikkoqaleraluarput.
Kukkunersuinerml
ataatslmiititaq
Kaj Egedeli kisimi pinnani
allat tamarmik isumaqar-
put naalakkersuisut Jørn
Graversenimik soraarsitsi-
nerat kukkunerusoq. Suli-
assaq politikkikkut kingu-
neqartinneqartariaqarpoq,
Siumup siulersusuuneri il-
luatungiliuttullu isumaqar-
put.
Taamaattumik naalak-
kersuisut siulittaasuata in-
atsisartut kukkunersiuiner-
mi ataatsimiititaa qinnui-
gaa suliassaq misissuiffigeq-
qissaaqqullugu, landskarsip
avataanit kukkunersiuisar-
tua kukkunersiuisarfik
Schøbel & Marholt peqati-
galugu.
Misissuineq 15. mqj iner-
neqareersimassaaq. Misis-
suinerup takutissavaa suli-
assaq politikkikkut kingu-
neqartinneqassanersoq,
aqutsinikkut akisussaaffe-
qarnermik aalajangiisima-
nerup saniatigut.
Isumaqatiglikkunnaar-
neq
Taamaalinerani naalakker-
suisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen aamma Kaj
Egede isumaqatigiikkun-
naavissimapput.
Kaj Egedelu oqarmat
Royal Greenlandip ingerlat-
seqqinnissaq paasiniarlugu
misissuinerit pisariaqartut
ingerlassimanngikkai, naa-
lakkersuisut siulittaasuan-
nit angalaqqusaajunnaarsi-
malluni kiisalu suliassaq
pillugu paasissutissat taas-
suma isertuussimagai, taa-
va Lars Emil Johansen »pu-
joralaajaasoqassasoq« aala-
jangerpoq. Kaj Egede feriar-
tileerpaa, inatsisartullu im-
mikkut ittumik 19. maj
ataatsimiigiaqqqullugit.
Tamanna pinngitsoortis-
simassagaluarpaa ukioq
manna 8. aprilimili, tassa
ullormi inatsisartut ataatsi-
miiffianni kingullermili Kaj
Egedep naalakkersuisuni
ilaasortaanera pillugu inat-
sisartuni ilaasortat aperisi-
TIL SALG
Nødstrømsforsyninger:
2 stk. Silcon
Datapower 1500.
1 fra sep. 87,
1 fra apr. 89.
Sælges for højeste
bud. Henvendelse:
Nanortalik kommune
Att.: Niels Hoffmann
Tlf.: 3 30 77 lok. 45
PROKLAMA
Ved generalforsamling af 29. april 1992 er »Entre-
prenør Svend Christensen Godthåb ApS«, reg.nr.
ApS 29.718 af Nuuk Kommune trådt i likvidation.
Advokat Kield-Gustav Erichsen, Fjeldvej 16, Post-
box 59, 3900 Nuuk er valgt som likvidator.
I medfør af anpartsselskabslovens § 92 opfordres
selskabets kreditorer samt alle andre, der måtte
have fordringer mod selskabet, med et varsel af 3
måneder fra nærværende proklamas bekendtgø-
relse at anmelde deres krav overfor likvidator.
Anmeldelse skal ske til advokat Kield-Gustav
Erichsen, Postbox 59,3900 Nuuk med henvisning
til j.nr. 812666. Med anmeldelsen skal følge behø-
rig dokumentation for det påståede krav.
Kønig, Homann & Erichsen
Advokatfirma
Fjeldvej 16
Postbox 59
3900 Nuuk . Tlf. 213 70