Atuagagdliutit - 24.06.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 71 1992
Aqqalu Abelsenimut allakkat ammasut
As as ara AG-ip siuittaa-
sua
Nalugaluarlugu atuartar-
tut qassiugaluarnersut isu-
maqatiginerlugit matumuu-
nakkut allagaqalaamiarpu-
nga immaqa sianiitsorsuar-
tut siuarsimasuunngitsu-
tullu isigissagaluarnerim-
ma.
Tassaanna AG-imi illit
akisussaaffigisannit inuit
atisaqanngitsut kujaasar-
torsuit imminnulluunniit
attualaaruttut assingi pillu-
git paasiniaaffigigaluarik-
kit.
Aqqalu, ilumoorpa inuit
oqartalermata AG qallunaat
atuagassiaattut RAP-
PORT-itut ilusinikkiartu-
aartinniarit aviisip aningaa-
satigut ingerlanera torraap
tungaanut iluarsiniarlugu?
Taamaassimassappat si-
unnersussavakkit allamik
Åbent brev til
Aqqalu Abeisen
Kære Bestyrelsesfor-
manden for AG
Med uvidenhed om, om
der er andre, der mener det
samme som jeg, tillader jeg
hermed at henvende mig tU
dig. Du vil formentlig anse
mig som et dumt umoderne
individ.
Jeg vil egentlig bare sende
en forespørgsel til dig vedrø-
rende dine nøgne damer og
herrer i dit blad. Dine bolle-
personer som det hedder på
ægte danskvis.
Aqqalu - er det rigtigt,
hvad rygtet siger, at du vil
lave et RAPPORT-blad ud
af AG for at redde dets øko-
nomi?
Hvis dette er rigtigt vil jeg
foreslå, at du laver et speci-
elt blad til dine damer og
herrer, hvis verden drejer
sig om de omtalte emner og
billeder. Hvorfor jeg mener
det?
Fordi jeg som borger her i
vort lille samfund mener, at
avisen AG er ved at være på
sidespor, uden indhold for
vore børn og ældste.
Så vil jeg i al min ydmyg-
hed foreslå, at dit blad bliver
mere udadrettet mod andre
borgere her i landet. Der fin-
des andre byer og bygder
end Nuuk. Herboende dan-
skere har jo Sermitsiaq og
det er helt på sin plads. Den
oprindelige grønlandske be-
folkning mangler et blad vi
kan samles om. Faxen er jo
trods alt opfundet.
Og endnu engang: Lav et
specielt bolleblad for folk
der keder sig jammerligt i
vort spændende land.
Undskyld jeg forstyrrer
dig i dit arbejde.
Jeg kender i hvert fald en,
der mener det samme som
jeg. Men vedkommende vel-
uddannede person tør nok
ikke give sig til kende - des-
værre.
Til slut vil jeg opfordre dig
ikke at love den grønlandske
befolkning om at indføre
Amerikanske tilstande her
til lands, som Sermitsiaqs
redaktør udtalte det i radio-
avisen. Det er rigeligt, at vi
rent landsbladsmæssigt be-
finder os i en situation som i
Sydafrika. Du ved det med
mindretallet o.s.v. o.s.v.
Med kærlig hilsen
Thue Christiansen
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Rosing Hagæussen, cpr.nr. 210242-2735, i Fiske-
næsset, boende Fiskenæsset B 1651, der afgik
ved døden den 8. oktober 1991, indkaldes herved
til med 6 måneders varsel at anmelde og bevislig-
gøre sit krav over for Grønlands Landsret, Tjalfes-
vej 1, 3900 Nuuk, der har taget boet under offent-
lig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
GRØLANDS LANDSRET
den 22. juni 1992.
takakkununnga tunngasu-
nik siulersuisut aliikku-
taannik aviisilioqqullusi eq-
qissillusi isiginnaar tagas-
sassinnik. Sooq?
Isumaqarama aviisi eq-
qarsartaatsitsinnut naleq-
qukkunnaariartortoq kiisa-
lu meerartatsinnut utoq-
qartatsinnullu ataqqisatsin-
nut naleqqutinngUluinnar-
toq.
Kiisalu ajukkukkaluaqa-
lunga siunnersussavakkit
aviisersi avammut illoqar-
Thue Christiansenip atisaqanngitsunik assilisat nuanna-
rinngilai. Taamaannera AGp isorinngilaa, paaserusulluguli
inuit marluk imminnut nuannaralutik assingi, soorlu uu-
matut ittut, sooq Thue Christiansenip nakkorinnginnerai.
(Ass.: Jørgen Sperling).
Thue Christiansen kan ikke lide sex-billeder. Det synes AG
er ok, men vi kunne godt tænke os at vide, hvorfor Thue
Christiansen linder et billede som dette her af to menne-
sker, der er glade for hinanden, så afskyeligt. (Foto: Jørgen
Sperling).
Hvorfor, Thue?
Kære Thue Christian-
sen!
Tak for dit åbne brev til
AG’s bestyrelsesformand,
som vi selvfølgelig offentlig-
gør. Vi forventer langt fra,
at alle er enige i alt, hvad der
står i avisen. Det ville være
kedeligt, og det ville være
meget betænkeligt, hvis avi-
sen var så kedelig. En avis er
en mængde forskellige til-
bud, og hver enkelt læser
kan så vælge at læse og se
det, der interesserer - og at
reagere på det, man er imod.
Det er forudsætningen for
åben debat.
Når det er mig og ikke Aq-
qalo Abeisen, der svarer, så
er det naturligvis fordi, det
er redaktøren og ikke besty-
relsen, der ene og alene har
ansvaret for bladets redak-
tionelle indhold. Aqqalo
Abeisen har således intet
ansvar for, hvad der står i
avisen, heller ikke hvilke bil-
leder, vi bringer, og han har
ingen indflydelse på det -
uanset hvad han måtte me-
ne. Det ved du naturligvis
også godt som tidligere
landsstyremedlem for kul-
tur og i dag embedsmand i
kulturdirektoratet, så det er
lidt ondskabsfuldt af dig at
»skyde« på Aqqalo Abeisen.
Men du må være utrolig
fokuseret på det seksuelle.
Pr. udgave bringer vi typisk
ét foto, som fylder cirka én
procent af hele avisen. Jeg
er helt klar over, at nogle læ-
sere kan li’ det, andre ikke.
Men at vurdere hele AG på
baggrund af en procent af
indholdet, det er virkelig en-
sidigt og siger efter min me-
ning mere om dig end om
AG. Vi vil gerne lave et end-
nu bedre blad, vi vil gerne
bringe endnu mere redak-
tionelt stof, hvis vi havde
råd, vi er åbne for kritik, og
alle kan komme til orde i
AG. Men kritik af hele AG
må tage udgangspunkt i he-
le avisen og ikke en detalje.
Din kritik røber efter min
mening en farlig intolleran-
ce og et snæversyn, der bli-
ver farlig og langt mere uan-
stændig end noget sex-foto
kan blive, når du direkte be-
skylder os for at praktisere
apartheit - altså racisme -
som i Sydafrika. Du har fle-
re gange tidligere kritiseret,
at AG har en dansk redak-
tør. Men sålænge din kritik
kun går på min hudfarve og
ikke på den avis, jeg og en
række andre medarbejdere
laver, så synes jeg ærlig talt,
at det er dig, der har et pro-
blem med at finde grænsen
mellem åben debat om grøn-
landske vilkår og den selv-
retfærdighed, der kan blive
til racisme, og som mange i
verden er havnet i på grund
af mindreværdskomplekser,
snæversyn og for at vareta-
ge egne interesser.
Men at du ikke kan li’
sex-billedeme, er naturlig-
vis ok. Det ville blot være
spændende at høre hvorfor.
Det vil hjælpe os.
Med venlig hilsen
Philip Lauritzen
finnut nunaqarfinnullu al-
lanut alaatsinaannerulaaq-
qullugu, imatut qaqutiguin-
naq ilanngutassiiffigisarna-
git ulluinnarnili inooqataa-
sutut taputtaleqqullugit -
faxeqalernikuuvormi. Nuuk
kisimi illoqarfiunngilaq.
Oqaatigeqqilaarlara: ku-
j aasar torsu arni immikkut
aviisiliulaaqqullusi nunat-
sinni nuannersumi inuit tu-
jormisut atuagassaannik.
Utoqqatserpunga sulinis-
sinni akornusersullaatsia-
rassi.
Nalunngisaqarpunga
inummik kalaaleqatin nik
uattut isumaqartumik - ilin-
niagartuugaluarlunili allan-
neq qunuginnguatsiarmagu
aqqa taassanngilara.
Aamma neriuppunga Ser-
mitsiap aaqqissuisuatut ka-
laallinut naatsorsuutigeq-
qussanngikkissi nunatsin-
nut Amerikkami pissutsit
eqqunneqarnissaat, nunar-
pummi tamakkerlugu aviit-
ta ingerlanneqarnerat Afri-
kap Kujataani ingerlatsiner-
mut assinguleraluttuinnar-
mat.
Asannittumik inuulluarit
Thue Christiansen
Thue, suit?
Asasara Thue Christi-
ansen!
AG-p siulersuisuini
siulittaasumut allakkatit
ammasut qujassutigaa-
gut, soorunalumi tama-
nut takusassiaralugit.
Aammami ilimagereer-
parput kikkut tamarmik
aviisip imarisartagai isu-
maqatiginavianngik-
kaat. Tamannami qasu-
naannassagaluarpoq, as-
sorsuaq eqqarsarnassal-
luni, aviisilu pissangana-
runnaarluni. Aviisi tas-
saassaq assigiinngitsor-
passuarnik takutitsivis-
saq, atuartussap nammi-
neq qiniataarsinnaasas-
saanik, soqutigigunigik -
uparuarumasanilu upa-
ruartarlugit. Tam anu t
ammasumik oqallinne-
rup tassa tunngavia.
Aqqalo Abeisen akitin-
nagu uanga akissuteqar-
figigakkit tamanna pis-
susissamisoorpoq, tassa-
mi aviisip aaqqissorne-
qarnerani imarisai siu-
lersuisut pigatik aaqqis-
suisulli kisivimmi akis-
sugssaaffigimmagit.
Taamaattumik Aqqalo
Abeisen aviisip imaanut
m innerpaakkulluunniit
akisussaanngilaq, aam-
ma assiliartaliussaasar-
tunut, sunniuteqarneq
ajorpoq - namminer-
luunniit taamaalioruma-
sinnaassagaluaruni.
Aamma illit siornatigut
kultureqarnermut naa-
lakkersuisooreersimaga-
vit ullumikkullu kulture-
qarnermut pisortaqar-
fimmi atorfiliullutit ta-
manna soorunami ara-
jutsisimassanngilat, taa-
maattumik Aqqalo Abei-
sen »saassunniaannarlu-
gu« iliorsimassagunar-
putit.
Atoqatigiittamermulli
tunngasut assorsuaq eq-
qarsaatigisarsimagunar-
patit. Saqqummersumi
ataatsimi assimik ataat-
simik ilanngussaqarajut-
tarpugut, taassumalu
aviisimi inissap én pro-
centingajaa tigusarpaa.
N alunngivipparalu
ilanngussisamerput atu-
artartut ilaasa nuannari-
saraat, soorunami aam-
ma allat naamik. AG-lli
imarisartagai tamaasa
eqqarsaatigalugit én pro-
centi sanilliutissagutsi-
gu, illuinnarsiornerual-
laaqaaq ilinnullu nittar-
saanneruinnarluni - isu-
maga malillugu - AG pi-
neru nagu. Pitsaanerusu-
mik aviisiliorusuppugut,
aaqqissuisoqarfimmit
suli annertunerusunik
saqqummeerusuttarpu-
gut, akissaqartuugalua-
rutta, isortartorsiutit
suugaluartut tigujuma-
vagut, kikkuugaluartul-
lu AG aqqutigalugu al-
lassinnaapput. AG-li
aviisitut tamakkiisumik
uparuartussagaanni taa-
va aviisi imarisartagaalu
tamaasa isorisariaqar-
put, tamakkua ilaannai
patsikkaaliussuunnagit.
Isumaga malillugu illit
isornartorsiuinerpit er-
sersippaatillusooq alla-
tut isumalinnut uloria-
narsinnaasumik akaa-
risaqanngivissuusutit
aammalu uungaannaq
isigisutullusooq iliorne-
rit, allaat Afrikap kuja-
taanisut ammip qalipaa-
taanik immikkoortitsini-
artutut pasilluta, uloria-
narnerungaartorluun-
niit atisaqanngitsunik
assilisat saqqummiunne-
qartameranninngarnit.
Qangali ataasiamak iso-
risareerpat AG-p qallu-
naamik aaqqissuisoqar-
nera. Kisianni uanga am-
mima qalipaataannaa i-
somartorsiortuassaguk-
ku, aviisilu uanga suli-
sullu arlalissuit suliar-
put isomartorsiornagu,
eqqortumik oqarsinnaa-
soraanga illit namminer-
piaq ajornartorsiutigigit
kalaallit atugarisaasa ta-
manut ammasumik oqal-
lisiginerisa aamma im-
minersuinnarluni ammi-
nik immikkoortitsisin-
naanerup akornanni kil-
lissap sumiinnera; soor-
lumi silarsuarmiorpas-
suit taamaalisoortartut
allanit ajukkunnarneru-
sutut, uungaannaq isigi-
lersutut imminuinnarlu
soqutigilersutut misigi-
simalersaraangamik.
Kisianni atisaqanngit-
sunik assilisat nakerinn-
gikkukkit ajunngilaq illit
piumasannik. Soqutigi-
naannassaaq tusassallu-
gu sooq nakerinnginneri-
tit. Isummat iluaqutigi-
sinnaavarput.
Ikinngutinnersumik
inuulluarit
Philip Lauritzen