Atuagagdliutit - 10.08.1992, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 91 1992
fcvXvC\\\wXs\vXvXv&\\vi\v«vXv&'£\vX'
m
fflsmsttamiæammmtfii

s*
100 millioner kronit 1993 rejernianut
1992imi rejertassaritinneqartut ikilineqassanngillat, rejenulli akileraarut 1 procentimik annikillineqassaaq
NUUK(SS) - Aningaasaqar-
nikkut pisortaqarfiup naat-
sorsorlugu aallartippaa reje-
nut akileraarut 9 procentiu-
soq 1 procentimut 1. januar
1993imiit appartikkaanni
inuiaqatigiit aningaasaqar-
nerannut qanoq sunniute-
qassanersoq.
Tamanna landskarsimut
100 millioner kronit mis-
saanni annaasaqaataasus-
saavoq, tassanilu ilanngul-
lugit naatsorsuutigineqan-
ngillat millionit arlalissuit
annaaneqartussat ukiamiit
akileraarutit tassunga 1 pro-
centimut appartinneqarpa-
ta, qularnanngitsumik 1. ok-
toberimiit.
Marlunngormat 4. august
naalakkersuisut ataatsi-
miinnerminni isumaqati-
giipput ukioq mannamiit
TACip appartinneqamis-
saanik biologit siunnersui-
nerat malikkumanagu.
Akerlianilli rejerniartu-
nik nakkulliineq sakkortu-
sineqassaaq, kilisaataatit
ikililerneqarlutik aalisar-
nermullu inatsisinik unioq-
qutitsisut sakkortunerusu-
mik pineqaatissinneqarta-
lissallutik.
- Isumaqarpugut TAC
ukioq manna annikillisikka-
luaraanni aalisakkanut sun-
niuteqarnavianngitsoq.
Akerlianilli annilaangati-
gaarput annertunerusumik
iluanaaruteqarumalluni su-
li annerusumik eqqaasoqar-
talissasoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
Akit apparput
Ataatsimiinnermi aamma
tassani Naalakkersuisut
isumaqatigiipput rejenut
akileraarut 1993imi appar-
tinneqassasoq 9 procenti-
miit 1 procentimut.
Maannakkullu misissor-
neqarpoq inatsisitigut tun-
ngavissaqassanersoq akile-
raarut ukioq manna pile-
reersumik 1 procentimut ap-
partinneqarnissaa. Taman-
na inatsisartut aalajangi-
gassaraat.
AG: - Sooq akileraarut
ukioq manna appartinneqa-
riissava TAC suli appartin-
neqanngitsoq?
Rejenut akileraarut
’93imi 8 procentimik appar-
tinneqarpat inuiaqatigiit
aningaasaqarneratigut sun-
niuteqartussaavoq, innut-
taasuni. Sulili piaarpallaa-
qaaq sukkut sipaarniute-
qamissaq oqaatigissallugu.
Pingasunilli kisitsisitallit
millionilikkaat pineqarput.
Ataaserli qularnaateqanngi-
laq, pisuunngornerunavian-
ngilagut, aningaasaqarnik-
kut naalakkersuisoq Emil
Abeisen oqarpoq.
Nakkutilliinerulerneq
Aalisarnerup tungaatigut
naalakkersuisunit nassue-
rutiginninneq rejernianut
nakkutilliinerulernermik
naleqarpoq.
Kitaani avannarpasinne-
rusumi Avannaanilu anne-
rusumik nakkutilliineqaler-
poq Kangilinnguani Sakku-
tooqarfimmut nalunaaruti-
gineqartartussanik. Procen-
ti taanna ataaseq rejenut
akileraarut ilaatigut atorne-
qartussaavoq kilisaatinik
nakkutilliisunut amerlane-
rusunut. Aalisarnikkut in-
atsimmik unioqqutitsinerit
sakkortunerusut nassata-
qartarsinnaapput akuersis-
sutinik arsaarinninnermik,
tamannalumi aalisarnikkut
inatsimmi tamatigut tunuli-
aqutassaajuarsimavoq aam-
malu akuersissummik pis-
sarsinissami piumasaqaa-
taalluni.
Ilanngullugu naalakker-
suisut isumaqatigiissuti-
gaat rejet kilisaatinit nunni-
utassaritinneqartut akii sa-
pinngisamik qaffatsinniar-
neqassasut.
Aalisarnikkut siunnersui-
sut aamma naalakkersuisut
siunnersorpaat ’79erit ikili-
sarneqarnissaannik. Tama-
tumuunali naalakkersuisut
isumaqataanngillat.
- Siullermik tusaqqaaru-
mavarput Diskobugtemi re-
jerniarnikkut peqatigiiffiit
aammalu paaseqqaarumal-
lugu annikillilerineq - imalt.
’79erinik tamakkiisumik
atorunnaarsitsineq, soorlu
aamma taama siunnersuiso-
qarsimagaluartoq - qanoq
sunniuteqassanersoq nuna-
mi suliffinnut pilersuiner-
mut suliffissaqartitsiner-
mullu, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Rejenut akitsuut qaammatit marlussuinnaat qaangiuppata 9-miit 1 procentiinnarmut ap-
partinneqassaaq.
Rejeafgiften skal allerede om et par måneder sættes ned fra ni til blot en enkelt procent.
(Foto/Ass.: Louise-Inger Lyberth).
TVANGSSALG
Efter begæring fra Kønig, Homann & Erichsen, Ad-
vokatfirma, ved advokatfuldmægtig Jens Brusgaard
Nielsen, Postbox 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk, på vegne
af BRF-kredit A/S, Klampenborgvej 205, 2800 Lyng-
by, afholdes tvangssalg over ejendommen B-1311 af
Ilulissat by’s koordinater 526/205 beliggende Sermer-
miut 10, 3952 Ilulissat.
Tvangssalget sker i henhold til bekendtgørelse nr. 201
af 3. maj 1978.
Ejendommen er en indkvarteringsejendom med et
grundareal på ca. 261 kvm.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med
bud på køb af ejendommen. Kopi af de vedtagne
tvangssalgsvilkår og salgsopstilling kan rekvireres ved
Kønig, Homann & Erichsen, Advokatfirma, ved ad-
vokatfuldmægtig Jens Brusgaard Nielsen, Fjeldvej 16,
Postbox 59, 3900 Nuuk.
I øvrigt opfordres registrerede som uregistrerede ret-
tighedshavere til at gøre deres rettigheder gældende
ved det endelige tvangssalg.
Landsdommeren har bestemt, at ukendte uregistre-
rede rettigheder over ejendommen, der ikke er gjort
gældende inden tvangssalget af ejendommen, forta-
bes.
Endeligt tvangssalg afholdes i Grønlands Landsret,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk
fredag, den 2L august 1992, kl. 10.15.
Skriftlige bud, der skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb, kan fremsendes til Kønig, Homann &
Erichsen, Advokatfirma, Fjeldvej 16, Postbox 59,
3900 Nuuk.
På tvangssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive
fremlagt og der vil for de mødende være mulighed for
mundtligt overbud.
Nuuk, den 31. juli 1992.
Landsdommeren i Grønland
Box 1040 ■ 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75
Krisehjælp: 100 millioner
til rejetrawlerne i 1993
Der skæres ikke ned på reje-TAC’en i 1992, men rejeafgiften reduceres til
en procent
NUUK(SS) - Økonomidi-
rektoratet er begyndt at
regne på, hvilke samfunds-
økonomiske konsekvenser
det vil få, når rejeafgiften
på 9 procent reduceres til 1
procent fra 1. januar 1993.
Det vil betyde et tab for
landskassen på cirka 100
millioner kroner, og her er
ikke medregnet de million-
er, man vil miste, når afgif-
ten sættes ned til den ene
procent allerede fra i efter-
året, formentlig 1. oktober.
Landsstyret blev på et
møde tirsdag den 4. august
enige om ikke at følge bio-
logernes rådgivning om
TAC-reduktioner allerede
fra i år. Til gengæld skal
kontrollen med rejefiskeri-
et intensiveres, trawlerflå-
den reduceres og sanktio-
nerne for overtrædelser af
fiskeriloven skærpes.
- Vi tror ikke på at en
TAC-reduktion i år vil let-
te fiskeritrykket. Tværti-
mod er vi bange for, at et
profitjag vil medføre et
større udsmid, siger lands-
styreformand Lars Emil
Johansen.
Priserne er faldet
Landsstyret blev på sam-
me møde enige om, at reje-
afgiften skal sættes ned fra
ni til én procent i 1993. Og
i øjeblikket undersøges
det, om det lovmæssigt
kan lade sig gøre at reduce-
re afgiften til den ene pro-
cent allerede fra i år. Det
skal landstinget tage stil-
ling til.
AG: - Hvorfor skal afgif-
ten reduceres allerede i år,
når TAC’en ikke sættes
ned?
Lars Emil Johansen: -
De to ting har ikke noget
med hinanden at gøre. Vi
vil ikke sætte TAC’en ned
på grund af frygten for et
større rejeudsmid end el-
lers. Med hensyn til rejeaf-
giften har søkogerne og re-
jeeksportørerne haft et ka-
tastrofalt år, hvad angår
verdensmarkedspriser på
skalrejer. Priserne er ras-
let ned med 20-25 procent,
blandt andet på grund af
kursfald på yen’en. Det
har gjort, at nogle søkoge-
re ikke har kunnet betale
rejeafgiften, og det bøder
vi nu på.
- At rejeafgiften sættes
ned fra 9 til blot 1 procent
i 1993 vil kunne mærkes i
samfundsøkonomien og
dermed hos borgerne. Men
det er for tidligt at sige no-
get om, hvor der skal spa-
res. Men det bliver et tre-
cifret millionbeløb, det vil
dreje sig om. Én ting er
sikkert, vi bliver ikke rige-
re, siger landsstyremed-
lem for økonomi, Emil
Abeisen.
Større kontrol
Landsstyrets indrømmel-
ser overfor fiskeriet koster
mere kontrol overfor reje-
fiskerne. I Nordvest- og
Nordgrønland indføres
større kontrol, som vil bli-
ve meddelt Grønlands
Kommando. Den ene pro-
cent, der fremover skal be-
tales i rejeafgift, skal
blandt andet bruges til fle-
re kontrollører ombord på
trawlerne. Overtrædelser
af fiskeriloven kan nu
medføre inddragelse af li-
censen i alvorligere tilfæl-
de, hvilket der dog altid
har været lovhjemmel til i
fiskeriloven og i betingel-
serne for at erhverve sig en
licens.
Videre blev landsstyret
enige om at forsøge at op-
nå højere indhandlingspri-
ser på trawlernes lan-
dingspligtige rejer.
Fiskerirådet har iøvrigt
foreslået landsstyret en re-
duktion af de små trawle-
re, de såkaldte 79-er. Rent
umiddelbart er landsstyret
ikke enige i dette.
- Vi vil først høre rejefi-
skerorganisationerne i
Diskobugten, og vi vil have
klarlagt, hvad en reduk-
tion - eller en total nedlæg-
gelse af 79-erne, som det
også er blevet foreslået - vil
betyde for råvareforsynin-
gen af landanlæggene og
for beskæftigelsen, siger
Lars Emil Johansen.