Atuagagdliutit - 26.08.1992, Page 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 98 1992
Utoqqatserneq naammanngilaq
- Piniartut taarsiivigmianngilavut, Greenpeace oqarpoq
QAQORTOQ(SS) - Inatsi-
sartut siulittaasuat, Bendt
Frederiksen, inatsisartunut
siulittaasunngunngikkalla-
rami Upernaviup eqqaani
piniartutut inuusimasoq,
Qaqortumi 5. - 10. augusti-
mi nunat avannaamioqati-
giit avatangiisit pillugit
ataatsimeersuarneranni at-
tortisimaarluni ilanngussa-
qarpoq. Ilanngussaa Green-
peacep ataatsimeersuarner-
mi sinniisaanut Kirsten
Sanderimut sammisinne-
qarpoq.
- Paasisitsiniaanisi ilisi-
matuussutsikkut misissui-
nertigut tunngaveqarner-
tarpasi. ’70sikkunni taa-
maaliorsimagaluarussi taa-
va paasisimassagaluarparsi
Kalaallit Nunaanni puisit
piaraannik toqutsisoqarneq
ajortoq. Uatsinnut aalisar-
tunut piniartunullu paasiu-
minaassimaqaaq puisit pil-
lugit paasisitsiniaasimanis-
sinnut. Nunani issittuni pi-
niartunut puisip neqaa pin-
ngitsoorneqarsinnaanngi-
laq. Soorlu ass. qimmivut
aalisagaannarnik nerukkar-
neqartaraluarunik sanigor-
torujussuussapput ersinar-
sillutillu, taava paarsiner-
lunneragaalluta pasipilun-
neqassagaluarpugut. Maan-
na Greenpeace-Danmarkip
kalaallit piniartut oqaan-
narmik utoqqatserfigai. Ta-
manna naammanngilaq. Pi-
niartunut 1975imiilli iserti-
taannut milliartorsimasu-
nut taarsiinissamut piler-
saaruteqarpisi, inatsisartu-
nut siulittaasoq aperivoq,
nangillunilu - attortisima-
qaluni:
- Paasisitsiniaanisi ilaqu-
tariit piniartut meeraannut
atugarliornaqisumik kaan-
nermik atisarlunnermillu
kinguneqarsimavoq.
Taarsiineqassanngilaq
- Isumaqarpunga piniartu-
nut taarsiilluni aaqqiissutis-
saq eqqortuunngitsoq. Pui-
sit piaraanik toquraasarner-
nut paasinerluinerit suleqa-
tigiinnikkut aaqqinniartari-
aqarpavut. Silarsuarmiut
allat ilisimatinniarlugit Kai.
Nunaata puisit piaraannik
toqoraaneq atortorinngik-
kaa, Kirsten Sander akivoq.
Ataatsimeersuamermi
Kirsten Sander KNAPK’p
Inatsisartut siulittaasuata Bendt Frederiksenip inatsisartut sinnerlugit Greenpeace-meer-
soq Kirsten Sander kaa vajamik puisip amianit sanaamik, Lars Hillingsøep ilusilersugaanik,
tunimmagu sunnguamik annuttoqanngilaq. Great Greenlandip direktøriata Christian Flei-
scherip - Greenpeacimi tapersersuisutut ilaasortaasup - Kirsten Sanderip naammagisaanik
ujarlertuuvoq.
De store smil var fremme da landstingsformand Bendt Frederiksen på landstingets vegne
forærede Kirsten Sander fra Greenpeace en flot sælskindspels i Lars Hillingsøe design.
Great Greenlands direktør, Christian Flesicher - støttemedlem hos Greenpeace - havde
fundet den rette størrelse frem til Kirsten Sander.
allafliani pisortamit Paavi-
aaraq Heilmannimit toq-
qaannartumik aperineqar-
poq Greenpeace peqataaju-
manersoq kalaallit imar-
taanni puisit amerlassusi-
annik ikiliartortitsinissa-
mut.
- Nej, taamaalioruman-
ngilagut, akivoq.
Puisit amerlanerujussu-
annik ajornartorsiut Kir-
sten Sanderip ilanngusse-
reerneratigut uteqqinne-
qarpoq. Ilanngussaq, silar-
suarmi sumiluunniit uUu-
mikkut Greenpeacep qanoq
iliorneranik oqaluttuartoq.
- Puisit ullumikkut uu-
masuupput ajoqutit, soorlu
nunami teriarsuit taamaat-
tut. Aalisakkat iluaqutigut,
saarulligit, nerisarpaat pui-
sillu amerlassusiat killilersi-
maartariaqarpoq, siusinne-
rusukkut aalisarnermut
naalakkersuisuusimasoq
Kaj Egede, oqallinnermi
oqarpoq.
Akerhlerneqanngilaq.
Puisip amianik
jakkitaarpoq
Naak taama saqqumitigisu-
mik Greenpeacemut akerli-
ugaluarluni Bendt Frede-
riksenip Great Greenlandi-
mut pulaarnerminni Kir-
sten Sander puisip amianik
kavaajaliamik tunivaa.
Soorlu taama attortisimaar-
tigaluni taassumunnga oqa-
lunnerminut mattutissatut.
- Paasisitsiniaaneq uat-
sinnut eqquinerlussimaqi-
soq misigisimavarput. Uki-
ut 20it ingerlaneranni ua-
gut piniartut isertitavut 50
procentimik appariarsimap-
put. Neriuutigaara paasis-
sagimma unalu kavaaliaq ti-
gullugu. Soorlu uunga Gre-
at Greenlandimut pulaar-
ninni takusinnaasagit uagut
maani Nunatsinni puisit pi-
araat toqorarneq ajorpavut,
Bendt Frederiksen puisit
amiannik kavaajaliaq kusa-
nartoq isaallugulu oqarpoq.
- Kavaajaq Danmarkimi
ukioru atorumaarpara, oqa-
rumavungalu peqatigiilluta
ajornartorsiutit aaqqinnia-
rumaarivut, Kirsten Sander
nuannaarluni oqarpoq, ka-
vaajarlu Qaqortumiit »Dis-
ko «mik Narsarsuup tungaa-
nukarmini atorlugu.
¥
’80-kkut qeqqata missaanni Greenpeace Uummannamut tikeraartitsivoq, tikeraartullu
akerliussutsimik takutitsisunit, Inatsiartuniilaasortamit Pavia Nielsenimit oqaaseqartita-
qartunit, naapinneqarput. (AG-p assiisivianiit)
Repræsentanter for Greenpeace besøgte Uummannaq i midten af1980’erne. De blev mødt
af demonstranter, anført af landstingsmedlem Pavia Nielsen. (AG’s arkivfoto)
Undskyldning er ikke nok
- Vi vil ikke give sælfangerne erstatning, siger Greenpeace
QAQORTOQ(SS) - Lands-
tingets formand, Bendt Fre-
deriksen, der inden han blev
landstingsformand levede
som fanger i Upernavik-di-
striktet, havde et følelsesla-
det indslag på den vestnor-
diske miljøkonference der
blev afholdt i Qaqortoq fra
5. til 10. august. Hans ind-
læg var rettet mod Greenpe-
ace’s udsendte på konferen-
cen, Kirsten Sander.
-1 påstår, at jeres kamp-
agner tilrettelægges med
baggrund i videnskabelige
undersøgelser. Hvis I i
1970’erne havde gjort det,
ville I have fundet ud af, at
ingen i Grønland dræber ba-
bysæler. Det har været
svært for os fiskere og fan-
gere at forstå Jeres kampag-
ne mod sælfangst. Fangere i
de arktiske egne kan ikke
undvære sælkød. Hvis f.eks.
vore hunde blev fodret med
fisk alene, ville de blive mag-
re og grimme, og så ville vi
blive beskyldt for at misrøg-
te dem. Nu har Greenpea-
ce-Danmark givet de grøn-
landske fangere en mundtlig
undskyldning. Det er ikke
nok. Har I planer om at give
erstatning til fangerne, hvis
indtægter siden 1975 er fal-
det drastisk, spurgte lands-
tingsformanden, og fortsat-
te - meget bevæget:
- Jeres kampagne har be-
tydet en umenneskelig til-
værelse for fangerfamilier-
ne, hvor børn har sultet og
har manglet tøj.
Ingen erstatning
- Jeg mener ikke, det er den
rette løsning at vi giver er-
statning til fangerne. De
misforståelser, der er sket
omkring sælungedrabene,
må vi rette op på ved at sam-
arbejde. Ved sammen at in-
formere omverdenen om, at
Grønland ikke benytter sig
af sælungedrab, svarede
Kirsten Sander.
På miljøkonferencen blev
Kirsten Sander spurgt di-
rekte, af KNAPK’s sekreta-
riatschef Paaviaaraq Heil-
mann, om Greenpeace vil
være med til at nedbryde be-
standen af sæler i de grøn-
landske farvande.
- Nej, det vil vi ikke, lød
svaret.
Problemet med massebe-
standen af sæler var oppe at
vende efter Kirsten Sanders
indlæg. Et indlæg, der ude-
lukkende fortalte om Green-
peace’s aktiviteter rundt
omkring i verden.
- Sælerne er i dag havets
skadedyr, ligesom rotterne
er det på land. De spiser vo-
res nyttefisk, torsken, og
sælbestanden må holdes
nede, sagde forhenværende
landsstyremedlem for fiske-
ri, Kqj Egede, under debat-
ten.
Ingen sagde ham imod.
Fik sælskindsjakke
På trods af sin åbenlyse
modvilje mod Greenpeace
gav Bendt Frederiksen un-
der et besøg på Great Green-
land en sælskindspels til
Kirsten Sander. Som en
slags plaster på såret over
sin følelsesladede tale til
hende.
- Vi har oplevet en kamp-
agne, der har ramt os for-
færdeligt. På 20 år er vi, fan-
gere, gået 50 procent ned i
indtægt. Jeg håber du vil
bære over med mig, og mod-
tage denne pels. Og som du
har set ved besøget her på
Great Greenland, så dræber
vi ikke sælunger i Grønland,
sagde Bendt Frederiksen
ved overrækkelsen af den
flotte sælskindsjakke.
- Jeg vil bære pelsen til
vinter hjemme i Danmark,
og jeg vil sige, at vi i fælles-
skab prøver at løse proble-
merne, sagde en glad Kir-
sten Sander, som også bar
pelsen på vej hjem fra Qa-
qortoq, på sejlturen med
»Disko« til Narsarsuaq.