Atuagagdliutit - 11.09.1992, Síða 4

»(jrøidattdsrc<lcricl«-nii ilinniarfissat
Umiarsuaateqarflk nutaaq Nuummi aUaffissuaqassaaq
»Grønlandsrederiet«-p inuusuttut
maani nunaqaqavissut umiarsuaate-
qarflttaami atorfeqalemissaannut ilin-
niartinniamerat pingaarteqaa. Naalak-
kersuisut siunnersuutaanut inatsisar-
tut isumaqataappata taava umiarsuaa-
teqarflttaaq nunatta Danmarkillu
akomanni ukiortaamiit angalaalissaaq.
Naalakkersuisut kalaallit umiarsu-
aateqarfissaanik pilersitsiniarnermin-
ni J. Lauritzenikkut qinersimaneran-
nut aalajangiisuunerpaamik pissutaa-
soq tassa ilinniarfigalugu atorflnnik
isumaqatigiissuteqarneq. Maannakkut
Nuummi allaffissuup, umiarsuit umi-
arsualiviillu inuttalersorneqarnissaat
annertuumik isumaqatigiissutigineqa-
reerpoq. Aamma massakkut aalaja-
ngemeqareerpoq »Grønlandsrederi-
et«mi ilinniarfissat qanoq amerlatigis-
sanersut.
Allaffissuarmi atorfiit 32
Allaffissuarmi suleqataasussat 32ius-
sapput »Grønlandsrederiet«llu siuler-
sorneqarnera oqartussaallutillu inger-
lanneqarnera isumagissallugu. Siuner-
tarineqarpoq Nuummi atorfiit taakku
32it annerusumik kalaallinik suliso-
qamissaat siullermik annerusumillu
maannakkut KNImi angaUannikkut
suleqataasunik, atorfinnut nutaanut
taakkununnga piginnaanillit.
Umiarsuaateqarfiup ineriartortinne-
rani pisariaqarluinnarpoq suleqataasu-
nik 10 15 akornanniittunik tikisitsinis-
saq. Siunissamili atorfiit sapinngisa-
TJmiarsuaateqarfittaaq Nuummi allaffissu-
aqassaaq, Danmarkimili Aalborg aallaavit-
tut ingerlaqqiinnassalluni. (Toqqorsivim-
mit)
Det nye rederi får hovedkvarter i Nuuk,
men i Danmark fortsætter Aalborg som ud-
skibningshavn. (AGs arkiv)
mik amerlanerpaat maanimiunit inut-
taqassapput, taamaattumik aallaqqaa-
taanilli ilinniarfigalugu atorfinnik pi-
lersitsisoqassaaq.
Ukiortaamiit »Grønlandsrederiet«mi
allaffissomikkut ilinniarfittut atorfiit
tallimat qulillu akomanni amerlassu-
seqartut pileriissapput. Ilinniarfittut
atorfiit taakku aalajangersimasullu ka-
tillugit Nuummi 40nik suliffissaqartit-
sissapput. Taakkunannga marluk sisa-
mallu akomanni shippingelevitut
(umiarsuarnik isumaginnittutut), J.
Lauritzenikkut ukiuni sisamani shippi-
ngimik ilinniartitsiviani Københavnimi
handelsskolemi ingerlanneqartussaq
aamma J. Lauritzenikkunni. Uinnia-
reersut taava »Grønlandsrederiet«mi
pisortatut immikkullu ilisimasalittut
atorfeqamissamut qinnuteqarsinnaas-
sapput.
Inissat kingulliit pingasuniit arfineq
pingasunut Nuummi allaffissomikkut
ilinnarfiussapput soorlu naatsorsuuse-
rinerup, sulisunut edb-llu iluanni.
Assartukkat containerini
Ukiuni tulliuttuni marluni Kai. Nu-
naannut assartukkat tamarmik contai-
neriniissapput. Maannakkut paller
containerillu assigiinngitsunik angis-
susillit atorlugit nassiussuunneqartar-
put, tamannali assartuinemvoq ani-
ngaasaajarnartomjussuaq. Siunertari-
neqarpoq Nunatsinnut assartukkat ta-
marmik 1995imi containerit atorlugit
assartorneqalissasut.
Containerinik assartuisalemeq
naammassiartortillugu taava Nunat-
sinni umiarsualivinni sulisut ikinneru-
sut atorfissaqartinneqalissapput.
1993imi inuit 251it umiarsualivinni su-
lissapput, 1994imi 200ut 1995imilu,
umiarsuaateqarfik containerilersui-
nerlu inissilluariarpata, inuit 151it.
Inuit taakku 251it 1993imi umiarsu-
alivinni sulisussat annertuumik isiga-
lugu ullumikkut KNImi angallassive-
qarfimmi sulisuusut amerlaqatigaat.
Aamma sinerissami akunniffiit allaffii-
ni ilinniarfittut atorfeqartussaapput.
Imaani ilinniarneq
»Grønlandsrederiet«p umiarsuit talli-
mat KNImiit tigussavai: »Nungu It-
tuk«, »Nivi Ittuk«, »Nuka Ittuk«, »Jo-
han Petersen« aamma »Magnus Jen-
sen«. Ukiut tulliit marluk ingerlanne-
ranni taakku sisamat umiarsuarnik
containerersuutinik taarserneqassap-
put, »Nungu Ittuk«-lli kiserngorutis-
saaq.
Annertuumik isigalugu siunissamut
immakkut sulisorisat ullumikkutut
amerlatigiinnassapput. 1993imi umiar-
suami taakkunani tallimani angalas-
sapput 137it, 1994imi umiarsuarni arfi-
nilinni angalasut 169iussapput
1995imiilli 145musallutik. 94imiit
95imut ikinnemsut atorfissaqartinne-
qarmata pissutaavoq umiarsuit nutaat
ullumikkut angalasunut naleqqiullugit
ikinnemsunik sulisoqassammata.
Aamma imaani angalasut ilinniarfiga-
lugu atorfippassuaqassaaq.
Umiarsuarni sulisutut ilinniarfittut
atorfiit quliussapput tassalu imaalluni
ukiut arfinilit ingerlaneranni kalaallit
umiarsuarni sulisartutut 60it ilinniar-
tinneqassallutik. Aammattaarli imaal-
luni atorfiit tamarmik umiarsuit Imar-
pikkoortaatit taamatullu sinerissak-
koortaatit ukiut arfineq marluk inger-
laneranni, namminersornerusut J.
Lauritzenikkullu akomanni isumaqa-
tigiissutip atuuffigigallagassaani, ka-
laallinik inuttalersorneqarnissaat.
Ukiut tamaasa »Grønlandsrederiet«
sumiissusersiortut (navigatørit) sisa-
mat ilinniartittarsinnaavai, ukiut talli-
maat avillugu ilinniarnerat sivisussu-
seqartassalluni. Taakku saniatigut uki-
ut tamaasa maskinmesteritut ilinniar-
figalugu atorfiit aallartinneqartassap-
put, ukiunilu arfinilinni ilinniarneq si-
visussuseqartassalluni.
Uinniartitaanerup tungaa tam armi
kalaallit oqartussaasuinut ilinniarfin-
nullu atuuttunut ataqatigiissinneqar-
luinnassaaq.
Nunatsinni sulliviit amerlanerit
Naak containerinut nuussiartuaameq
annikillilerinertut assartukkallu akun-
niffigisartagaanni ikinnerusunik suli-
soqarnissaanik isumaqaraluartoq taa-
maattoq assartukkanik allanngortiteri-
neq tamakkiisumik Nunatsinni sulli-
vinnik amerlanerusunik sunniuteqas-
saaq.
J. Lauritzenikkut ilinniartitsinissa-
mik piviusunngortitsinissaat imaappoq
ukiut marluk pingasut ingerlaneranni
kalaallit 125inik amerlanerusunik su-
liffissaqalissasut.
Peqatigalugu aalajangiusimaneqar-
poq ukiuni tulliuttuni marlussunni as-
sartukkat akunniffigisartagaannik na-
leqqussaanermi soraarsitsisoqartas-
sanngitsoq. Soorlu arlaleriarluni erseq-
qissameqartareersoq naalakkersuisut
inatsisartullu qularnaveeqqusiini-
kuupput Nunatsinni sulisut allanngor-
titerisoqarnera pissutigalugu soraar-
sinneqassanngitsut. Ajomartorsiutip
tamatuma aaqqiissutissaa tassaasus-
saavoq ilinniartitaaqqinnerit, umiarsu-
arni ilinniarnissamik neqeroomtit KNI
Service A/S-llu nutaap atorfiinut alla-
nut nuussinerit ataqatigiissinnerisi-
gut.
Ikaarsaariarnermi naak ajornartor-
siorfissaqassagaluartoq isumalluarnar-
tunik periarfissaqartoq takuneqarsin-
naavoq. Nunatsinni suliffissat amerla-
nerusut saniatigut aamma siunnerfik
pingaarutilik tassaavoq sullivinni ta-
mani suleqataasorpassuit ilinniarteqqi-
taaneq aqqutigalugu kalaallit oqartus-
saassusilimmik piginnaaneqarluartu-
millu umiartomikkut ineriartortinne-
qarnissaat. Tamatumuuna kisimi tiki-
sitatut sulisorisat ikiliartortinneqar-
sinnaapput.
Mange uddannelsesstillinger i »Grønlandsrederiet«
Det nye rederi får hovedsæde i Nuuk
»Grønlandsrederiet« satser højt på at
uddanne unge hjemmehørende til stil-
linger i det nye rederi. Hvis landstinget
tilslutter sig landsstyrets forslag, be-
gynder det nye rederi at at sejle mellem
Grønland og Danmark fra nytår.
Da landsstyret valgte at arbejde sam-
men med J. Lauritzen om at skabe et
grønlandsk rederi, blev et afgørende
punkt i aftalen netop uddannelser. Al-
lerede nu er bemandingen af hovedkon-
toret i Nuuk, skibene og havnene aftalt
i store træk. Det står også allerede nu
fast, hvor mange uddannelsesstillinger
der bliver i »Grønlandsrederiet«.
32 jobs på hovedkontoret
32 medarbejdere skal sidde på hoved-
kontoret og skal tage sig af den overord-
nede drift og ledelse af »Grønlandsrede-
riet«. Det er målsætningen, at de 32
jobs i Nuuk overvejende skal besættes
med grønlandsk arbejdskraft og først
og fremmest med de medarbejdere i den
nuværende trafikvirksomhed i KNI,
som er kvalificerede til de nye stillinger.
Mens rederiet bygges op, er det nød-
vendigt med mellem 10 og 15 tilkaldte
medarbejdere. Men i fremtiden skal så
mange stillinger som muligt være besat
med hjemmehørende medarbejdere, og
derfor bliver der fra starten oprettet
mange uddannelsesstillinger.
Allerede fra nytår bliver der mellem
fem og 10 administrative uddannelses-
stillinger i »Grønlandsrederiet«. Disse
uddannelsesstillinger plus de faste gi-
ver i alt omkring 40 arbejdspladser i
Nuuk. Heraf er mellem to og fire stillin-
ger som shippingelever, som skal gen-
nemgå J. Lauritzens fire-årige shippin-
guddannelse på handelsskole i Køben-
havn og hos J. Lauritzen. Efter uddan-
nelsen har eleverne mulighed for at sø-
ge leder- og specialiststillinger i »Grøn-
landsrederiet«.
De sidste tre til otte pladser bliver
kontoruddannnelser i Nuuk inden for
for eksempel regnskab, personale og
edb.
Al fragt i containere
I løbet af de næste to år skal al fragt til
Grønland i containere. Nu bliver alt
sendt på paller og i containere i forskel-
lige størrelser, men det er en meget uø-
konomisk måde at transportere gods
på. Det er målet, at al fragt til Grønland
i 1995 skal fragtes i containere.
I takt med at containeriseringen bli-
ver gennemført, bliver der også brug for
færre medarbejdere på havnene i Grøn-
land. 11993 skal 251 mennesker arbejde
på havnene, i 1994 200 og i 1995, hvor
rederiet og containeriseringen er helt
på plads, 151 mennesker.
De 251 mennesker, der skal arbejde
på havnene i 1993, svarer stort set til
det antal medarbejdere, der i dag er an-
sat i KNI s trafikvirksomhed. Også på
terminalkontorerne rundt på kysten vil
der blive uddannelsesstillinger.
Uddannelse til søs
»Grønlandsrederiet« overtager fem ski-
be fra KNI: »Nungu Ittuk«, »Nivi It-
tuk«, »Nuka Ittuk«, »Johan Petersen«
og »Magnus Jensen«. Over de næste to
år skal de fire skibe erstattes af contai-
nerskibe, og kun »Nungu Ittuk« bliver
tilbage.
Fremover bliver der brug for stort set
lige så mange sejlende medarbejdere
som i dag. 11993 skal 137 sejle på de fem
skibe, i 1994 bliver der seks skibe med
169 sejlende og fra 1995 145 sejlende.
Når der bliver brug for færre fra 94 til
95 skyldes det, at der skal færre ansatte
til at sejle de nye skibe i forhold til de
skibe, der sejler i dag. Også for søfaren-
de bliver der mange uddannelsesstillin-
ger.
Der bliver 10 uddannelsesstillinger
for menige søfarende, og det betyder, at
der i løbet af seks år kan blive uddannet
60 grønlandske menige. Men det bety-
der også, at samtlige stillinger inden for
området på både Atlant- som kystskibe
kan besættes med grønlandske medar-
bejdere i løbet af de syv år, som aftalen
mellem hjemmestyret og J. Lauritzen
foreløbigt er bindende.
Hvert år kan »Grønlandsrederiet«
uddanne fire navigatører, som skal gen-
nem et fire et halvt årig uddannelses-
forløb. Desuden bliver der hvert år fire
uddannelsesstillinger som maskinme-
stre, som skal gennem en seks-årig ud-
dannelse.
Hele uddannelsesområdet skal koor-
dineres meget nøje med de grønlandske
myndigheder og eksisterende uddan-
nelsessteder.
Selvom containerisering betyder ratio-
naliseringer og færre arbejdspladser på
terminalerne bliver den samlede virk-
ning af fragtomlægningen flere ar-
bejdspladser i Grønland.
Realiseringen af J. Lauritzens mål-
rettede uddannelsesindsats vil betyde
125 flere grønlandske arbejdspladser de
næste to til tre år.
Det ligger samtidigt fast, at tilpasnin-
gen de næste par år af arbejdsstyrken
på terminallerne ikke må føre til fyrin-
ger. Som det er fastslået flere gange,
har landsstyret og landstinget givet ga-
ranti for, at ingen medarbejdere afske-
diges i Grønland på grund af omstruk-
tureringen. Løsningen på dette pro-
blem vil være en kombination af om-
skoling, tilbud om uddannelse på skibe-
ne og overførsel til andre funktioner i
det nye KNI Service A/S.
På trods af overgangsproblemer er
det positive muligheder, der nu tegner
sig. Ud over flere arbejdspladser i Grøn-
land, er det et vigtigt mål, at de store
ressourcer til videreuddannelse af med-
arbejdere på alle niveauer fører til op-
bygningen af kompetence og ekspertice
i grønlandsk skibsfart. Det er kun her-
ved, at behovet for tilkaldt arbejdskraft
kan reduceres gradvist.