Atuagagdliutit - 12.10.1992, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
1 , s , •TiwlifniiiiiimiiiiiiMiiiiiiiimiiiMWtiiiiiiilifiiiiiMfiiiiriinmiiitiiiliPiiniiiiiiiiiiiimiimiiiiiMiiiiiMiiMiiiiriiMf
NR. 118 1992
mmifsmimmmmiiim
AAPPALUTTUT KUSANARTUT
KNl-P TOQQORTAASA saqqummerameri
petatigalugit amigartooruteqarfippassuit saq-
qummerarput. Ilisimaneqamerilli ilaagaat Ki-
taani umiarsuit sinersortaatit ilaasartaatit,
kikkulluunniillu imarpik ikaarlugu nassius-
sassanut akiliisimasut takusinnaavaat taama-
tut ilaasunik angallassinermut toqqaannartu-
mik tapiissuteqarlutik.
KNT-P ALLANNGORTITERNEQARNERA-
TIGUT imarpik ikaarlugu assartuussinermi
akit appartinneqassapput, aningaasarsiutaa-
lissallutik, nioqqutissanik avataanit eqquisui-
neq akikinnerulersillugu assartuinermullu
akitarpiaannaa kisimi akilemeqartalissalluni.
Kisemgoruttoq tassa sinerissammi ilaasu-
nik angallassineq, taannalu soorunami politi-
kkikkut ajomartorsiutaavoq.
Apeqqutaalerporlu: Kia akilissavaa?
NAAK NUNAP immikkoortuini umiarsuit
nutaat assigiinngitsunik isumaqarfigineqara-
luartut ilaasartaatit assartuutillu aappaluttut
Kalaallit Nunaanni tamarmi nuannarineqar-
tupilorujusuupput. Ukiorpassuit ingerlaneri-
ni Kalaallit Nunaanni pinngortitamut pulajar-
tuaarsimapput, kalaallit kinaassusiannut
ilanngukkiartuaarsimallutik, aammalu umi-
arsuit upemalerneranik oqariartuuteqarlutil-
lusooq tikittamerat kusanartorpassuarnik
oqaasertaleqarsinnaagaluarpoq, umiartor-
nerlu kalaallip tarninganut tulluamerpaallu-
ni.
INNUTTAASUT TAMARMIK umiarsuit
aappaluttut taakku nuannareqigunikkit pi-
giinnamiarlugillu akileraarutit procentinik
marlunnik pingasunilluunniit qaffakkumap-
patigit ajornassanngikkaluaqaaq. Aamma
ajornassanngikkaluaqaaq ilaasut umiartoru-
mallutik akiliutitik marluk pingasoriaammut
qaffakkumapatsigit. Kisianni taamaaliortoqa-
rumanngippat umiarsuit qanorluunniit nuan-
narineqartigigaluarunik ajomartorsiutinn-
gussapput.
Umiarsuit taamarujussuaq nuannarineqar-
nerinut pissutaanerpaagunarpoq ilaaffigalugit
akikitsuuneri, akikippallaarujussuameri. An-
ingaasartuutit pingajorarterutaanniilluunniit
ikinnerusut ilaasut akilertarpaat. Sinneruttut
manna tikillugu 80 millioner koruunit mis-
saat kimit akilemeqassappat...?
NAALAKKERSUISUT Inatsisartut ukiaq
manna ataatsimiinnerani siunnersuuteqarput
ajomartorsiutit ilaasa aqqinneqarnissaat pil-
lugit. Nunap immikkoortuini umiarsuit mar-
luk tuniniarneqarput. Taakku KNI-p akiligaa-
nit landskarsip pisassaraluinit 70 millioner
koruuninit 35 millioner koruuninik isertitsis-
sutaasinnaagunarput. Umiarsuillu taakku
marluk ukiorpassuami amigartoorutaanissa-
raluat KNI-p akilertariaarutissavaa.
Naalakkersuisut »Disko« aamma nunap
immikkoortuini umiarsuaq ataaseq pigiinnar-
niarpaat. Distriktini angallatit aappaluttut
isummerfigineqarsimanngilluinnarput.
Aamma siunnersuutigineqarpoq umiarsuit
taakku ingerlaarneri Grønlandsflyp inger-
laartarfiinut ataqattigiissaarneqassasut,
Grønlandsflyllu aqutarilissagai.
TAMANNA ISUMAQATIGIINNIARNIK-
KUT anguneqarpoq. Kisianni angusaq taanna
suli amigartooruteqarfiujuassaaq. Angusap
taassuma qitiusumik ajomartorsiuterpiaasoq
aaqqiiviginngilaa: Ukioq ilivitsoq eqqarsaati-
galugu umiarsuit ilaasoqanngingangajallutik
ingerlaartarput, Grønlandsfly aamma ukioq
ilivitsoq eqqarsaatigalugu inissat pingajorar-
terutaat sinnerlugit inoqanngitsut timmisar-
poq. Tassa aningaasaqarneq eqqarsaatigalu-
gu amigartooruteqarfiusorujussuupput, ilaa-
sinnaasullu sinneqalugit inissaateqarlutik.
Angusami tassani aamma Uummannaq
Upernavillu umiarsuarfiginneerutivissapput,
Grønlandsflyllu angallassinera akisoqaisoq
kisiat periarfissaliunneqarsimalluni. Ingasap-
pallaaqaaq.
NUNARSUARMIUT ALLAT tamarmik tim-
misartumik angallanneqartarput - aamma
Alaskami Canadamilu Inuit. Umiarsuit ilaa-
sartaataatigut qanorluunniit nunaanaritigiga-
luarutsigit angallasseriaaseq akikinnerpaaq
pitsaanerpaarlu nassaariniarlugu ilungersor-
tariaqarpugut.
Umiarsuit ilaasartaatit tamarmik atorun-
naarsinneqarpata, »Disko«-lu takornarissa-
nuinnaq angallassissutinngortinneqarpat qa-
noq pisoqassava? Naatsorsugassaq pissanga-
nartuuvoq.
Taava Grønlandsflyp angalaartarfiini tama-
ni akit minnerpaamik affaannanngortinneqar-
sinnaapput angallassinermut aningaasat
amerlanerusut atomeqanngikkaluartut. Ul-
lumi umiarsuarnut tapiissutaasartunit 80 mil-
lioner koruuninit ikinnerusunik akeqassaaq,
taamaalillunilu amerlanerusut timmisartor-
nissamut akissaqalissapput, naak timmisar-
tomeq umiarsuarnermit suli akusunerussa-
galuartoq. Aammattaarlu inuussutissarsior-
nermi aningaasatigut pitsangoriaaterujus-
suussalluni, matumani aalisarneq minne-
runngitsumik eqqarsaatigalugu.
POLITIKERIT AQQUT eqqortoq sineris-
sami ilaasunik angallassineq eqqarsaatigalu-
gu atuallappaat. Kisianni qeqqa tikiinnarlugu
uninneq sianiilliomeruvoq, tassagooq umiar-
suarnik angallassineq akikippallaaq sungiute-
reersimagatsigu.
Naalakkersuisut Inatsisartunut nalunaaru-
siaanni toqqaannartumik erseqqissameqar-
poq angallasseriaaseq ataasiinnarmik periar-
fissalik, tassalu timmisartuussineq, aaqqiine-
rusoq akikinnerpaaq. Soormi taava akuleriit-
sitsilluni ingerlatsineq akisunerusuoq siun-
nersuutigineqarpa?
Ilaat oqarumassapput umiarsuit ingerlaar-
tamerat aalaakkaannerummat taamaaliorto-
qartoq. Nuummiit Ilulissiamermi nal. akun-
neruni 60-iuppata taava timmisartut kinguar-
tooqattaartaraluallaraangamilluunniitt umi-
arsuarmit siulliullutik Ilulussanit suli tikis-
sinnaajuassapput.
Tamatta umiarsuit maqaasissavagut. Kisi-
anni pigiinnamissaannut akissaqarpugut?
Umiarsuit ilaasartaatit sinersortaatit tamatta nuannareqaagut, pigiinnarnissaannulliakis-
saqarpugut?
Vi elsker alle kystpassagerskibene, men har vi råd til at beholde dem? (Foto/ass.: Knud
Josefsen).
DE SMUKKE ORANGE
DER ER MANGE underskudsforretninger,
der ser dagens lys, efterhånden som man får
rodet op i KNI’s gemmer. En af de mere
kendte er dog passagertrafikken langs vest-
kysten, og alle, der har betalt Atlantfragt i de
senere år, har på deres faktura kunnet se,
hvordan de betalte et direkte kontant tilskud
til netop denne passagertrafik.
MED KNI’s omstrukturering skal Atlant-
fragtens priser nu sættes ned, være kom-
mercielle, sikre billigere import og ikke beta-
le noget som helst andet end netop fragten.
Tilbage bliver underskuddet på kystpassa-
gertrafikken, og det er naturligvis et politisk
problem.
Nu er spørgsmålet: Hvem skal betale?
SELVOM de nye regionsskibe har fået en
blandet modtagelse, så elsker hele Grønland
de orange kystpassagerskibe og de orange
distriktsfartøjer. De er gennem mange år ble-
vet en del af den grønlandske natur, af den
grønlandske identitet, og der kan siges en
masse smukke men meget sentimentale ord
om, at kystpassagerskibene er forårsbud-
bringeme, og at den grønlandske sjæl har
bedst af at sejle.
HVIS HELE befolkningen er så glad for de
orange skibe, at den vil betale to eller tre
ekstra skatteprocenter for at beholde dem, så
er det hele meget nemt. Det er også nemt,
hvis passagerne vil betale tre gange mere for
at sejle. Men hvis ingen vil det, så er der et
problem, uanset hvor populære skibene er.
En af hovedgrundene til, at skibene er så
populære, er nemlig givetvis, at de er billige,
alt for billige, at sejle med. Passagererne be-
taler kun mindre end en trediedel af omkost-
ningerne. De resterende, hidtil cirka 80 mil-
lioner kroner, skal betales af...?
LANDSSTYRET forelægger på Landstingets
efterårsamling et forslag, hvor man har løst
nogle af problemerne. Man sælger to af re-
gionsskibene. Det giver forhåbentlig Lands-
kassen 35 millioner tilbage af de 70 millioner,
KNI har betalt. Desuden sparer KNI at betale
underskuddet på de to skibe år efter år.
Landsstyret vil derimod beholde både
»Disko« og et regionsskib. De orange di-
striktsfartøjer tager man slet ikke stilling til.
Desuden foreslår man, at disse to skibe
koordineres med Grønlandsflys rutenet, og
at Grønlandsfly skal administrere dem.
DET ER ET kompromis. Men det er et kom-
promis, der stadig giver underskud. Desuden
er det et kompromis, som ikke løser det helt
centrale problem: Skibene sejler på årsbasis
mere end halvtomme, og Grønlandsflys fly
flyver på årsbasis med en trediedel af sæder-
ne tomme. Der er altså stort underskud rent
økonomisk og stort overskud rent kapaci-
tetsmæssigt. Den luksus har et fattigt land
ikke råd til.
Endelig er det et kompromis, som efterla-
der Uummannaq og Upernavik helt uden
skib men kun prisgivet Grønlandsflys nuvæ-
rende høje flypriser. Det er tarveligt.
HELE VERDEN flyver - også Inuit i Alaska
og Canada. Uanset om vi elsker vore kystski-
be, så er vi i dag nød til seriøst at se på,
hvordan vi får den billigste og mest effektive
trafik.
Afskaffer man samtlige kystpassagerskibe
og blot beholder »Disko« til turistsejlads,
hvad sker der så? Det er et spændende reg-
nestykke.
Så kan priserne på alle Grønlandsflys ruter
mindst halveres uden at samfundet skal bru-
ge flere penge til trafik. Det vil koste under
de 80 millioner kroner, der bruges i støtte til
skibstrafikken i dag, og det vil betyde, at
mange flere har råd til at flyve, selvom det
stadig vil være dyrere end at sejle. Og så vil
det betyde en meget vigtig økonomisk salt-
vandsindsprøjtning til erhvervslivet, herun-
der ikke mindst fiskeriet.
POLITIKERNE er på rette spor med deres
nedskæring inden for kystpassagertrafikken.
Men det er dumt at stoppe op på halvvejen,
fordi vi har vænnet os til en alt for billig
skibstrafik.
Landsstyrets rapport til tinget fastslår di-
rekte, at et såkaldt enstrenget trafiksystem
med fly er den billigste løsning. Hvorfor så
foreslå en dyrere kombiløsning?
Nogen vil sige, at skibenes regularitet er
bedre, mere stabil. Men hvis det tager 60
timer for »Disko« at nå fra Nuuk til Ilulissat,
så har flyene jo faktisk masser at tid til at
være forsinkede og alligevel nå frem før ski-
bet.
Vi vil alle savne skibene. Men har vi råd til
at beholde dem?