Atuagagdliutit - 12.10.1992, Blaðsíða 7

All.: Carl Jensen, Kangaamiut
Kangaamiut. (Foto/Ass.: Louise-Inger Lyberth).
Nunatta aqutsisuinut
Sooq ilinniartitsisoqassava,
ilinniarsimanngitsut ilinni-
arsimasut suliassaralui ti-
gusarpatigit?
Manna tunulequtaralugu
aperivunga:
Uanga maani Kangaa-
miuni illuliornermi sulias-
siissutinik assigiinngitsunik
tigusisartuuvunga. Rørlæg-
gerimik ilinniarsimasumik
sulisitaqarpunga WS-millu
ilinniartumik ilinniartita-
qarsimallunga.
Kommunip maani Kan-
gaamiuni illut marluk ilaqu-
tariinnut sisamanut inissal-
lit sanatissimavai. WS-mut
suliassat maani innaallagis-
siornermik tunngasunik
isumagisaqartumut tun-
niunneqarsimavoq. Taanna
oqarsimavoq suliassaminut
bygderådimit kommunalbe-
styrelsemillu akuerineqarsi-
malluni. WS-mut isuma-
ginninnissamut pappiala-
qanngilaq, suliassanullu
taakkununnga sulisussanik
ilinniarsimasunik suliso-
qanngilaq, namminerlu ilin-
niartitsisimanani.
Illup ilaqutariinnit mar-
lunnit inigineqartussap
imissaata naqitsinerata
misilittarnerani sulisitsisup
imeq qerinaveeqqummik
akulik atorsimavaa. Peqqin-
nissamut ulorianarpoq. Ta-
manna illumik tunniussi-
nissami taaneqanngilar-
luunniit. Tunniussineq 7
minutsinik sivisussuseqar-
simavoq, piffissarlu taanna
kisimi nakkutilliisoqarsima-
voq.
Tamakku pisimasut nu-
annerpallaanngitsut unit-
sinniarsimagaluarpakka
iluatsitsinangali.
Taamatut periaaseqarneq
ilinniarsimasunut aammalu
ilinniartussat ilinniarnis-
saannut akiliisimasunut
kanngunartuliorneruvoq.
Kalaallit suliffissaaleqiler-
sinnaasarput sulisussanik
tikisitsineq pissutigalugu.
Maani ilinniarsimanngitsut
sulisutut atorneqartarput
ilinniarsimasut tunulliutil-
lugit.
Imaattussaagaluarpoq
meeqqavut kaammattorlu-
git ilumoorlutalu ilinniaq-
qinnissaannut kaammat-
tussagivut.
Tamanna pillugu isuma-
qarpunga suliassaq ilinniar-
simasunit suliarineqartas-
sasoq tamakku sulisori-
gaanni.
Nunatta aqutsisui qin-
nuigaakka taammatut piso-
qartarnera unitseqqullugu.
Investeringer i Grønland
Af: Mads Christensen
I AG’s leder den 16. septem-
ber fik IA’s »chefideolog«
Isak Kleist »tørt på« for sit
forsøg på - gennem decideret
historieforfalskning - at ska-
be fornyet uro om KNI’s
omdannelse, herunder det
aftalte samarbejde med J.
Lauritzen A/S om viderefø-
relse og udvidelse af Grøn-
lands Handels rederivirk-
somhed.
Jeg håber virkelig, at det
ikke denne gang lykkes at
udelukke »udenlandske« in-
vesteringer i Grønland, så-
dan som det skete, da lands-
tinget i 1980’erne vedtog en
række utroligt kortsigtede
regler om, hvem der måtte
eje og investere i trawlerflå-
den.
Det er min påstand, at
denne lovgivning sammen
med den nært sammenhæn-
gende politik for licenstilde-
linger skabte en enestående
konkurrenceforvridning for
allokeringen af såkaldt risi-
kovillig kapital. Dels blev
der jo nærmest proppet lån
ned i halsen på de heldige,
»indenlandske« kapitalister,
så opbygningen af trawler-
flådens overkapacitet kunne
ske i »turbo-tempo«.
Dels var man dejligt fri
for, at udefrakommende
kunne anlægge andre, mere
forsigtige synspunkter på
sammenhængen mellem ri-
siko og afkast ved investe-
ringer i trawlere, sammen-
lignet med andre sektorer
eller objekter. Det kræver
selvfølgelig også, at man er i
stand til at tænke længere
end frem til udbetalingen af
det første udbytte eller ad-
ministrationsbidrag til ejer-
ne.
Heldigvis - hvis det ellers
er det rette udtryk - så har
Grønlands nyudpegede
overvismand, Nuna Banks
tidligere direktør Peder El-
kjær, været »stor nok« til of-
fentligt at indrømme, at
man var lidt for rundhåndet
med de mange lån. Ja, det er
ihvertfald en del af forkla-
ringen på den aktuelle situa-
tion...
Derfor vil jeg gerne til den
utrolige vrimmel af menne-
sker, incl. de som fisker i
rørte vande ved at sætte de-
res lid til, at KNI-sagen kan
betyde en spaltning af både
Siumut og IA, sige: Sandhe-
den er - desværre for den
kortsigtede, nationalistiske
indstilling - at Grønland
hverken før og slet ikke i dag
har råd til at lukke døren for
investeringer udefra.
Selvfølgelig går det store
Lauritzen-rederi ikke ind i
denne investering for de blå
eller brune øjnes skyld - så-
dan er det bare. Men er det
virkelig så svært at se rede-
riinvesteringen som begyn-
delsen til en stribe nye er-
hversaktiviteter, som vel at
mærke ikke bare er baseret
på det store Grønlands lille
hjemmemarked?
Det kan slet ikke gå
stærkt nok med at øge den
grønlandske økonomis selv-
hjulpethed og mindske den
aktuelle, ensidige afhængig-
hed af fiskerierhvervet og
ikke at forglemme statens
bloktilskud, der udgør godt
og vel halvdelen af hjemme-
styrets indtægtsbudget.
Hvorfor dog tage en
uddannelse, nar III
Af: Carl Jensen, Kangaamiut
Hvorfor tage en uddannelse,
når ufaglærte overtager det
arbejde, man er uddannet
tu?
Baggrunden for spørgs-
målet er denne:
Jeg er entreprenør i Kan-
gaamiut i Maniitsoq kom-
mune. Jeg driver et firma,
der bl.a. beskæftiger en ud-
lært rørlægger, samt en til-
lært WS-arbejder.
Kommunen opfører 2
dobbeltboliger her i Kangaa-
miut. WS-arbejdet på disse
boliger udføres af den her-
boende el-installatør, som
påstår, at han har tilladelse
fra bygderåd og kommunen
tU at udføre arbejdet. Han er
ikke WS-installatør, og han
har ikke arbejdskraft, der
har en uddannelsesmæssig
baggrund for at udføre ar-
bejdet. Ikke engang tillært
arbejdskraft.
Ved trykprøvningen af
brugs- og drikkevandsled-
ningerne i det første dob-
belthus, anvendte instaUa-
tøren frostvæske. Dette er
direkte sundhedsfarligt. I
Frankrig og Italien er der
folk, der er døde af frostvæ-
ske i vin. Forholdet blev end
ikke nævnt i afleveringspro-
tokoUen, der blev udfærdi-
get i forbindelse med afleve-
ringen. En afleveringsfor-
retning, der tog 7 minutter,
og i øvrigt var det eneste til-
syn, der havde været i for-
bindelse med byggeriet.
Jeg har forgæves påpeget
og uden held prøvet af få
stoppet de uheldige forhold.
Jeg mener, at det er uan-
stændigt over for de menne-
sker, der har taget en ud-
dannelse, og de arbejdsgive-
re, der har været med tU at
financiere uddannelsen, at
noget sådant kan finde sted.
Vi ser i flere tilfælde,
hvordan folk kastes ud i ar-
bejdsløshed p.g.a. tilkaldt
arbejdskraft. Det kan aUe se
er forargeligt. Her sker det
samme - men her er bag-
grunden anvendelse af ufag-
lært lokal arbejdskraft -
frem for lokal faglært.
Det skuUe gerne være så-
dan, at vi med troværdighed
kan opfordre vore børn tU at
dygtiggøre sig og tage en ud-
dannelse.
Derfor må det være et
krav, at arbejde udføres af
uddannet lokal arbejds-
kraft, hvis den forefindes.
Jeg beder landets styren-
de mænd og kvinder om at
sætte en stopper for den
slags forhold.
Ny skoleforordning •
og hvad betyder det
Af: Jens Chr. Gotfredsen, Ilulissat
Er det virkelig rigtigt, at der
er kommet en ny skolefor-
ordning? Beyder det, at vo-
res børn nu lærer noget an-
det, noget mere eUer endnu
værre noget mindre? Har en
ny skoleforordning overho-
vedet været på politikernes
valgprogram? Hvad er det
for nogle personer, der hen
over hovedet på os forældre
ændrer fremtiden for vore
børn? En fremtid som vi for-
ældre åbenbart ikke skal in-
formeres om. Jeg må ind-
rømme, at den utryghed, jeg
føler, når man sender sine
børn i skole hver dag, skyl-
des, at man ikke aner, hvad
det er, man sender dem over
til. Efter at have kontaktet
mange forældre, også fra an-
dre byer, bliver utrygheden
ikke mindre, da ingen rigtigt
ved noget, og man derfor
kun kan forholde sig tU ryg-
ter, hvUket jo aldrig har væ-
ret det bedste.
Kære politikere, passer
det virkelig, at I sidder og
laver om på folkeskolen
uden at oplyse os forældre
om, hvad det nye skolesy-
stem stål- for, og hvad det vil
medføre. Hvorfor bliver vi
ikke løbende orienteret om,
hvad der foregår? Det er
trods alt vores børn, der er
en del af den proces, der fo-
regår LIGE NU i folkesko-
len.
Som borger og forældre
har vi da for pokker krav på
at vide, hvad der sker og vil
ske med vores børn.
Vi ser rejerne forsvinder,
fiskene forsvinder, minerne
lukkes, baserne lukkes, ar-
bejdspladser nedlægges,
skatterne stiger, leveom-
kostningerne stiger, jamen
hvad skal vore børn leve af.
Rensdyrene bliver færre,
fuglene bliver færre, vi kan
altså ikke regne med at skul-
le overleve som fiskere og
fangere alle sammen. For
mig at se, er der kun uddan-
nelsessystemet tilbage, og
det skal være så godt, at de
unge kan rejse ud i verden
og studere videre. Hvis de
ønsker det. Komme hjem
med større viden, hvis de øn-
sker det. Ikke fange dem her
i uvidenhed og trældom.
Efter hvad jeg kan forstå
har man taget det gamle
skolesystem »Den sorte sko-
le« i brug igen. Et system
man ser, der forsvinder i de
lande, hvor det har været
praktiseret.
Karaktererne indføres at-
ter. Jamen, det er da posi-
tivt. Ja, for så skal lærerne
også til at stå til ansvar for
deres arbejdsindsats. Når
året er omme, skal eleverne
vise, om de er blevet under-
vist, eller om de har spildt
tiden og i værste fald om de-
res fremtidsmuligheder er
forpasset.
Nej, det er ikke positivt, at
man nu i dagens Grønland
har sænket niveauet i folke-
skolen i forhold til tidligere
og i forhold til udlandet. Det
sidste, man kan ønske for si-
ne børn, er, at de vokser op
og opdager, at der har været
holdt for nar af politikerne,
og at de har manglet deres
forældres opbakning igen-
nem hele skoleforløbet.
Hvorfor skal der overho-
vedet laves om på folkesko-
len? Var der noget galt med
det gamle system? I så fald
hvad? Hvor står de unge
idag og især de der blev fær-
dige i sommers og som snart
skal til at opbygge en familie
og samtidig redde Grønland
ud af den største økonomi-
ske nedtur i mands minde?
Må vi ikke se resultatet af
en evaluering. Kendsgernin-
gerne der gjorde det nødven-
digt med endnu et nyt ud-
dannelsessystem.
Men kan jo kun gisne. Al-
le, især erhvervslivet, taler
jo om, at de unges viden i
årenes løb er dalet og dalet.
Så med det nye skolesystem
ser fremtiden sort ud. Kan
det virkelig være sandt?
I fremtidens skole, som
for mig ser ud til at være en
tilbagegang, og hvor elever-
ne er forsøgskaniner de næ-
ste 4-5 år i endnu et util-
strækkeligt gennemtænkt
system, må vi bede om nogle
svar, »tiden løber«.
Hvor er alle skolens folk
henne i denne sag? Lever vi
ikke i et demokratisk sam-
fund, hvor man kan stille sig
frit frem og sige sin mening?
Kom nu frem, så vi sam-
men kan kæmpe for en tryg
og sikker fremtid for de
kommende generationer.
Man har altid sagt at vejen
frem i livet er en god uddan-
nelse. Skal det ikke også
gælde her i Grønland?
Kom nu ud af busken og
orientér os forældre, så vi
kan finde ud af, om vi skal
acceptere den nye forord-
ning eller ej. Som forældre
har vi jo trods alt ret til at
være med, når det er vore
børns fremtid det gælder.