Atuagagdliutit - 12.10.1992, Blaðsíða 5

NR. 118 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
mmmmmmMMsmsmi mmmsmm
Colu mbi JS-ll ikii iit: 5004 q a an ngiui nma ta ta a\ /a 7
All.: Hjalmar Dahl, Inuit Pisinnasatitaaffii pillugit FN-ip Genevemi allaffeqarfiani atorfllik.
Oktoberip 12-at tassaawoq
Christoffer Columbus-ip
Amerika-mik »nassaarin-
ninneranit« ukiut 500-
nngornerat. Ulloq nunarsu-
aqtamakkerlugu pingaartu-
millu Amerika Kujallermi
U.S.A.-milu Naalagaaffinnit
pingaartorsiutigineqarluni
nalliussineqarpoq. TV-kut
CNN aqqutigalugu malun-
nartitsinerit aallakaatinne-
qaqattaarput annertuneru-
sumillu Nunat Inoqqaavi
Columbus-ip tikinnerata
kingorna amiilaarnartunik
misigisaqarsimasut sulilu
ullumikkut misigisallit eq-
qaaneqartaratik.
Aliasuffittut atorpaat
Ukiut 500-it ingerlaneranni
Amerika-KujaUermi Avan-
narlermilu nunasiaqarniat
nunassaminnik tiguaasar-
nermikkut Nunat Inoqqaa-
vinik toqoraallutik nungu-
saaneq sakkutut pingaar-
nerpaatut atortarpaat. Ta-
matuma kingunerisaanik
inuiaqatigiippassuit nungu-
sarneqarput, nunaminnik
arsaartorneqarlutik kiffa-
kuluttullu sinneri anngaa-
ginnartunngortitaallutik.
Naqisimaneqarneq sakkor-
tooq amiilaarnartorlu ullu-
mikkut suli Nunat Inoqqaa-
visa nunarsuaq tamakkerlu-
gu timikkut tarnikkullu
misigisarivaat. Taamaattu-
mik ulloq 12. oktober alia-
suffittut atorpaat, siulitik
guutip aqqani nungusagaa-
simasut ulumikkullu taa-
matut atugaqartut eqqaani-
arlugit.
Pisinnaatitaaff iit
piil ugit
Ullumikkut Nunat Tama-
laat akornanni Nunat inoq-
qaavisa pisinnaatitaaffii pil-
lugit ersarissunik toqqam-
mavigineqarsinnaasunillu
maleruagassaqanngilaq
I.L.O.-p (Nunarsuaq Ta-
makkerlugu Sulisartuuneq
Pillugu Kattuffik) Malerua-
gassiaa Nr. 169 eqqaasann-
gikkaani. Maleruagassiami
tassani pineqartut tassaap-
put, Nunarsuarmi Nunat
inoqqaavi immikkut nuna-
qartutut naalakkersorsin-
naanermik pisinnaatitaaffe-
qartut - inuuniarnikkut,
kulturikkut aningaasarsior-
nikkullu pisinnaatitaaffe-
qartut pisinnaatitaaffiillu
taakku Naalagaaffinnit
ataqqineqartariaqartut.
Maleruagassiaq taana
1989-mi Nunarsuarmi Naa-
lagaaffiit Sulisitsisut, Suli-
sartullu Kattuffiisa nunar-
suarmit tamarmit pisut, im-
mikkut atortussanngorti-
taassatut akuersissutigaat.
Maannamut Naalagtaaf-
fiit ataasiakkaat atortus-
sanngortitsinikuupput
taakkunani Nortge ilaallu-
ni. Danmark-i maannamut
suli qanoq iliuuseqanngilaq,
naaak ukiut marlussuit ma-
tuma siorna Nunatta Inatsi-
sartui Folke ting-imut Male-
ruagassiaq akuersaaqqullu-
gu inassuteqaraluartut. Nu-
natsinnit Folketingimut
ilaasortagut apeqqummi
tassani sumiippat?
Ukiut kingulliit qulit mis-
saasa ingerlaneranni, FN-ip
ataani Nunat Inoqqaavi pil-
lugit Suleqatigiiffiup Nunat
Inoqqaavinit peqataaffigi-
neqartumik, Nunat Inoq-
qaavisa immikkut inuiaqati-
giittut pisinnaatitaaffeqar-
nisaannik aalajangersaga-
liornissaq sulissutigaa. Ne-
riuutigineqarpoq aappaagu
juli-mi Suleqatigiiffiup tul-
lissaanik ataatsimiinnissaa-
ni Geneve-mi pisussami,
Nunat Inoqqaavisa Tunnga-
viusumik Pisinnaatitaaffis-
saat toqqammaviisigut aku-
ersissutigissagai. Tamanna
pippat ataatsimiititat arlal-
lit aqqutigeriarlugit FN-ip
ataatsimeersuarneranut
akuerisassanngorlugu
apuunneqassaaq qaqugulu
tamanna pissanersoq mas-
sakkut erseqqissumik oqaa-
tigineqarsinnaanngilaq.
Nunat Inoqqaavisa Pisin-
naatitaaffii pillugit aalajan-
gersagaq FN-p ataatsimeer-
suarnerani Nunat Inoqqavi-
nut naamaginartumik iner-
nilimmik akuersissutigine-
qarpat, aatsaat oqaluttuari-
saanermi siullerpaamik
naalakkersuinikkut atorne-
qarsinnaasumik Nunat assi-
giitsut Naalakkersuisui qa-
noq inussiarnisaritigissa-
nersut apeqqutit pingaar-
nersarisussaavaat.
1993-mi Nunat
Inoqqaavisa Ukiuat
Nunat Tamalaat Kattuffia-
ta (FN) december-imi 1990
ataatsimeersuarnerani aa-
lajangersagaq 45/164 akuer-
sissutigineqarpoq. Aalajan-
gersakkami nalunaarutigi-
neqarpoq 1993 tassaassasoq
Nunarsuarmi Nunat Inoq-
qaavisa ukiuat. Aallajanger-
sakkami pineqarput, nunar-
suaq tamakkerlugu nunat
inoqqaavi 300 mifi.-nit sin-
nerlugit amerlassusillit nu-
nanilu 70-it sinnerlugit
amerlassusilinni, issittumiit
qavungarsuaq Amazonas-i
AustraLia-lu ilanngullugit
nunallit.
Maannamut ukioq pillu-
gu piareersarnerit aallarti-
saruttulerpuq nunallu inoq-
qaavisa tungaannit ukioq,
inuiaqatigiittut immikkuul-
larissutut nammineq nuna-
qarsinnaanikkut, naalak-
kersorsinnaanikkut, ineri-
artortitsisinnaanikkut, kul-
turikkut, ilinniartitaanik-
kut, upperisarsiornikkut,
inuuniarnikkut peqqinni-
sakkullu pisinnaatitaaffe-
qartariaqarnerit pillugit
sorsuutiginninnermut ator-
neqarniarpoq.
Columbus 500 år efter ■ og hva’ så?
Af: Hjalmar Dahl, FN’s Center For Menneskerettigheder, Geneve
I dag, den 12. oktober er 500
års-dagen, hvor Christoffer
Colombus »opdagede« Ame-
rika. Dagen vil blive marke-
ret af stater overalt i verden,
- ikke mindst i Syd- og
Nord-Amerika.
For at markere og højtide-
ligholde Colombus, bliver
daglige tv-reportager sendt
over den amerikanske sta-
tion CNN, hvor oprindelige
folkeslag, som efter Colom-
bus’s ankomst har lidt så
forfærdeligt, og som stadig
lider i dag, end ikke bliver
nævnt.
»Sorgens dag«
I løbet af disse forgangne
500 år har kolonister i Syd-
og Nord-Amerika, for at til-
rane sig land og territori-
er,som deres våben brugt
udryddelsesmetoden.
Det har medført udryd-
delse af mange kulturer og
for andre et nedværdigende
slavearbejde. Denne ned-
værdigende måde at be-
handle mennekser på ople-
ver de oprindelige folk over
alt i verden den dag idag.
Derfor markerer de oprin-
delige folk dagen den 12. ok-
tober som »Sorgens dag« for
at mindes forfædre, som i
Guds navn blev udryddet, og
for at rækken hånden til de
frænder, som den dag idag
oplever overgreb.
Spørgsmål om
rettigheder
I dag eksisterer der ingen in-
ternationale retningslinier
eller instrumenter, som di-
rekte omhandler de oprinde-
lige folkeslags rettigheder,
hvis man ikke lige tænker på
ILO (Arbejdets Internatio-
nale Organisaton) Conven-
tion nr. 169.
Den omhandler de oprin-
delige folks ret til land og
territorier, til social, økono-
misk, kulturel og politisk
selvbestemmelse. Og den si-
ger, at disse områder skal
respekteres af stater, som
ratificerer koventionen.
Konventionen, som den er i
dag, blev vedtaget i 1989 af
repræsentanter for stater,
arbejdere og arbejdsgivere
fra hele verden. De oprinde-
lige folkeslag deltog den-
gang som observatører.
Indtil dato har kun få sta-
ter, der i blandt Norge, rati-
ficeret konventionen. Dan-
mark har endnu ikke taget
skridt til ratificering af kon-
ventionen, selvom Grøn-
lands Landsting for et par år
siden opfordrede Folketin-
get til at tage skridt dertil.
Hvor bliver vore egne folke-
tingsmedlemmer i dette
spørgsmål?
I løbet af de sidste ti års
tid har FN’s Arbejdsgruppe
for Oprindelige Folkeslag
med deltagelse af oprindeli-
ge folks organisationer ud-
viklet en kommende dekla-
raton om de oprindelige
folks rettigheder. Det er hå-
bet, at deklaratioen bliver
principielt vedtaget under
arbejdsgruppens møde i Ge-
neve juli næste år. Hvis den-
ne sker, skal deklarationen
igennem flere led i FN syste-
met, før den når Generalfor-
samlingen til endelig vedta-
gelse. Hvis FN’s Generalfor-
samling, med de oprindelige
folks tilfredstillelse, vedta-
ger Deklaration Om De Op-
rindelige Folkeslags Rettig-
heder, vil der for første gang
i verdens historien eksistere
et instrument specielt om-
handlende de oprindelige
folkeslags rettigheder. Det
vil så i fremtiden kun kom-
me an på regeringernes vel-
vilje i denne sag.
1993 - FN Året for
Oprindelige Folkeslag
December 1990 vedtog FN’s
Generalforsamling resolu-
tion 45/164, hvor det prokla-
meres at 1993 bliver FN’s År
for Verdens Oprindelige
Folkeslag. Det drejer sig om
omkring 300 millioner men-
nesker bosiddende i over 70
lande strækkende fra det
arktiske område til Sydame-
rika og Australien.
I disse dage er man rundt
omkring i verden i fuld gang
med forberedelser til marke-
ring af året. De oprindelige
folkeslag vil markere året
med manifestation om kra-
vet til land og territoriale
rettigheder, retten til selv-
bestemmelse over egene an-
liggender, manifestationer
omkring sociale, kulturelle,
religiøse, økonomiske og po-
litiske rettigheder lokalt
samt internationalt.
Sammisassaqartitsiniarnerup tamakkiisumik aaqqiivigeriarnissaanut siunnersuut
PIP-p Nuup kommune isumaqatigivaa meeqqanut inuusuttunullu ulluunerani najortagassaannut tamakkiisumik aaqqiiniarnerat.
Sulisutut angajoqqaatullu aaqqiiniarnermut tunngaviusut ajornerulinnginnissaat piumasarisariaqarparput.
Taamaattumik innuttaasunik ataatsimiititsisoqalerpat, kissaatiginarpoq amerlasuut takkunnissaat, apeqqutinillu saqqummiillutik.
Ataatsimiinnerit pissapput:
Ataasinngorneq 12. oktober nal. 19.30 lllu-mi. - Marlunngorneq 13. oktober nal. 19.30 Nuuss. atuarfiani.
Pingasunngorneq 14. oktober nal. 19.30 USK-ip festsaliani. - Sisamanngorneq 15. oktober nal. 19.30 Qassimi.
Vedrørende Nuup kommunea-s helhedsløsning
om fritidsforanstaltninger
PIP mener ligesom Nuuk kommune at en helhedsløsning med plads til alle børn er en
god ide - men vi må som medarbejder og forældre stille kvalitetskrav - så vi opfordrer
til at alle møder op på borgermøderne og stiller spørgsmål til pris, børneantal, medar-
bejdertimer og indhold.
Sted:
Mandag d. 12. oktober kl. 19.30 Illu. - Tirsdag d. 13. oktober kl. 1930 Nuussuaq skole
Onsdag d. 14. oktober kl. 19.30 i Usk’s festsal - Torsdag d. 15. oktober kl. 19.30 i Qassi.
Jp JT Jp
cqatigiifTiat
Postbox 1122, 3900 Nuuk
Telefon 2 24 71, Telefax 2 52 46