Atuagagdliutit - 19.10.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 121 1992

innn'iiininrnnnniiinniiiinrrnnnnniiiiii'niirnnr'minnninnnnniiiinniniinnniiinnniinnrnrninnnnnnii
Kikkut sallunaveeqqutaappat?
Assaq paasisitsiniaalluni politikkikkut anga-
lasaqataarneq Otto Steenholdip sallunaveeq-
qutinik tiguaaniarsimanertut taavaa. 14. ok-
tober KNI pillugu oqallinnermi Inatsisartut
oqaluttarfianniit taama oqarpoq. Misigisima-
voq partiit siulittaasui naalakkersuisut siulit-
taasuannit sallunaveeqqutitut tigusarineqar-
simasut Kalaallit Nunaanni illoqarfiit tamar-
mik paasisitsiniaavigalugit angallavigineqar-
nerini. Atassulli taamatut sallunaveqqutinik
tiguaanermi allaat nuannaarluni peqataasi-
mavoq, kiami tusarsimavaa nammineq piu-
massuseq naapertorlugu sallunaveeqqutitut
imminut tunniutttoqartamera? Naamik, sal-
lunaveeqqutitut tiguakkat allarluinnarmiip-
put.
UKIUP ATAATSIP ingerlanerani erseqqil-
luinnarsimavoq KNI arlaatigut annertuumiki
iliuuseqarfigineqartariaqalersoq. Kikkut ta-
marmik ilisimasimavaat KNI-p ingerlanne-
qamera tamarmi nioqqutissat ilaannik kiser-
maassilluni tuniniaasarnerinnarmik toqqam-
maveqartinneqartoq. Sioma ukiakkut naalak-
kersuisut aalajangerput akuliuttoqartariaqa-
lersoq, siunnersuisoqarfillu suliffeqarfissuar-
mik qulaajaasussanngortinneqarpoq. Siun-
nersuisoqarfiup nalunaarusiaatigut erseqqis-
sivoq KNI »niuertarfipalaavissuussagaluar-
toq« nioqqutissat ilai kisermaassilluni tunini-
artanngikkunigit. KNI-p kissermaassani olia-
millu pilersuinermik kisermaassinini pigisi-
manngikkaluarunigut ukioq manna 90 mil-
lioner koruuninik amigartooruteqarfiusimas-
sagaluarpoq.
INATSISARTUT UPERNAAQ ataatsimiin-
nerani paartiit tamarmik isumaqataaffigisaan-
nik aalajangerneqarpoq KNI ingerlatseqati-
giiffinnut pingasunut namminersortunut ag-
gomeqassasoq. Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen oqaluttarfimmiit oqar-
poq nammineq partiillu siulittaasui allat illo-
qaifinnut tamanut paasisitsiniaallutik angala-
niarlutik. Tassani siunertarineqarpoq aggui-
nissamik isumassarsiap KNI-p sulisuinut at-
tuisunullu »tuniniameqarnissaa«.
AASAP INGERLANERANI politikerit taak-
ku KNI-imi sulisut atuisullu annilaangaasut
apeqquterpassui akiorsimavaat. Qularnaate-
qanngivippoq KNI-p siulersuisuuneqarfia ag-
guinissaq siunertaralugu sapinngisani tamaat
sukkanerpaamik suliniarsimasoq. Naak Inat-
sisartut neriorsuigaluartut allanngortiterine-
rup kingunerisaanik soraarsitsisoqassanngit-
soq, sulisut annilaangapput. Pissutissaqarlu-
arlutillumi. Kiami tusarsimavaa suliffeqar-
fimmik pisariillisaaneq soraarsitsinertaqann-
gitsumik ingerlanneqartoq?
PIFFISSAP INGERLANERANI paasinarsi-
artorpoq inupassuit KNI-mi atorfissaarutis-
sasut. Ajunngikkaluaqaaq atorfiit pisariaarut-
torpassuit taarsemiarlugit neqaarniarfinnik,
iffiorfinnik allakkerinikkulluunniit annertu-
nerusumik sullissinermik pilersitsisoqarni-
amera. Kia takorloorsinnaavaa umiarsuali-
vimmi sulisup atorfissaaruttup aqagu neqaar-
niartunngomissaa?
KNI ILULISSANI arlalinnik immikkoorto-
qarfeqarpoq. Kia takorloorsinnaava immik-
koortoqarfinni taakkunani sulisorpassuit niu-
ertarfimmi ataatsimi suliffeqalernissaat? KNI
nammineq oqarpoq niuertarfinni sulisut al-
lanngortiterinermit attorneqamavianngivis-
sut. Kisianni amiilaamaqaaq eqqarsaatigis-
sallugu niuertarfik pisariillisaavigineqamer-
migut pisariaqartitanit marloriaammik amer-
lanerusunik sulisoqalerluni ingerlalissasoq.
ILAAT SORAARSITTARIAQASSAPPUT.
Inatsisartut aalajangemerat unioqqutinnagu
KNI qanoq taamaaliorsinnaanersoq takuju-
minaatsorujussuuvoq. Immaqami KNI-p siu-
lersuisuunerisa tamanna aaqqikkuminaatsis-
savaat. Uulissani innuttaasut ataatsimiitinne-
qarneranni KNI-mi sulisup politikerit aperai
ullumimiit L januarip tungaanut KNI-mi suli-
sut arlalissuakkuutaarlutik soraarartinneqas-
sanersut, tassami politikerit qulamaveeqqu-
siinnerat 1. januarimiit aatsaat atuutilersus-
saammat. Taamaattoqarneraanianngikkalua-
qaagut, kisianni eqqarsariamartoqarpoq Aq-
qaluk Lynge ingerlaannavilluni qularnaveeq-
qusiimmat: Ullumimiit ukiortaap tungaanut
soraarartitsisoqassanngilaq.
PAASISITSINIAALLUNI ANGALANISSA-
MIK isumassarsiaq pitsarujussuuvoq, inuin-
naammi agguinissaq qanoq ilillutik nalomi-
nartoqartissavaat nunap politikkikkut nuima-
sortaasa ataatsimoorlutik isumaqatigiillutillu
saqqummiuppassuk? Taamammi isumaqati-
giitsigigamik ajortussaqannginnera ilisimasi-
massavaat...? Paasisitsiniaalluni angalaneq
isumassarsiaavoq pitsassuaq Otto Steenh-
poldtip sallunaveeqqutinik tigusarinninner-
tut taasaa. Immaqa sallunaveeqqutitut tigu-
saasimasutut misigisimagami? Kisianni ilu-
moorpoq partii taannarpiaq ukiup affaata ma-
tuma sioma allanngortiterinissamut akuer-
silluni taaseqataammat. Aamma ilumoorpoq
Atassut nammineq piumassutsini naapertor-
lugu paasisitsiniaanermi angalaqataammat -
imaluunniit sallunaveeqqutitut tigusaritim-
mat. Kisianni Lars Emil Johansen pikkore-
qaaq partiit siulittaasuisa agguinissamut an-
gemerannik taama atorluaaniallaqqitsigiga-
mi.
TAMATUMUNNGA TAARSIULLUGU inat-
sisartuni oqallinnermi partiit tapersersuine-
rat minnerpaaffissaminiippoq. Avataaniittut
isumaqalersinnaapput Inatsisartuni ilaasorta-
vut ataqqinartut oqallinnerup nalaani anaru-
soqalutilluunniit quemsuussimassaqisut inil-
lu siunertanut taakkununnga atorneqartar-
tup silataanni siuleriiaarlutik utaqqerrassi-
massallutik. Taamaanngikkaluarpoq. Dan-
markip Irlandillu isikkamik arsaallutik lands-
kampeqamerat toqqaannartumik aallakaatin-
neqartoq soqutiginarsimaqaaq. Ilami ima so-
qutiginarsimatigaaq Inatsisartuni ilaasortat
ataqqinartut affaat ilaanni ataatsikkoorlutik
inimi ataatsimiiffimmi najuutissanatik. Sila-
taani torsuusarsuami arsamermi angusat
kingulliit »suaartaagineqartuarput«. Ilaasor-
tat ataatsimiittarfimmi nunami maani suliffe-
qearfiit annersaata siunissaa pillugu oqallin-
nermi annaasaqangaanngillat, oqallinnermi
nal. akunnerisa marlussuit ingerlanerini
naammassineqarmat. Immaqa quianartutul-
luunniit eqarsaatigineqarsinnaavoq isikka-
mik arsarneq toqqaannartumik KNR-tv-mi
aallakatinneqarsinnaalersismammat KNI-p
Namminersomerullutik Oqartussat TV-qar-
fiutaannut tassunga 600.000 koruuninik aki-
liuteqarsimaneratigut.
NAAGGA. OTTO, Nikolaj, Bjarne Aqqalul-
luunniit aasaq manna sallunaveeqqutitut ti-
gusaasimanngillat. KNI-miliuku sulisut
3.000-it missaanniittut taamatut pineqartut.
Inuit taakku amerlanersaasa naluaat suliin-
nassanerlutik soraarsitaassanerlutilluunniit.
Politikerit eqqissisaapput ukiortaap ullaava-
niit allanngortiterisoqalissanngitsoq, eqqissi-
saanerli tamanna ikkaqaaq. Sulisut tamarmik
immikkut ataasiakkaarlutik nassuianneqar-
nissaminnik piumasaqaateqartariaqarput, in-
gerlatsiveqarfiit arlaanni sulilissasgunik so-
raarsitaassagunilluunniit. Siunissami soraar-
sitsisarnerni sunaluunniit nassuiaatigineqas-
sagaluarpat inuppassuit allanngortiterinermi
sallunaveeqqutitut tiguagaasimasutut misigi-
simassussanngorput.
Hvem er gidsler?
GIDSELTAGNING kaldte Otto Steenholdt
den politiske rundrejse denne sommer. Det
skete fra landstingets talerstol, da KNI var til
debat onsdag den 14. oktober. Han følte, at de
politiske ledere var blevet taget som gidsler
af landsstyreformanden, da han inviterede
dem med på en rundtur til alle Grønlands
byer. Men Atassut har gladeligt deltaget i
denne gidseltagning, og hvem har nogensin-
de hørt om, at man frivilligt lod sig tage som
gidsel? Nej, gidslerne sidder et helt andet
sted.
GENNEM ET ÅRS TID har det stået lysende
klart, at der måtte gøres noget drastisk ved
KNI. Det har været åbenbart for enhver, at
KNI byggede hele sit korthus op på eneret-
ten til salg af visse varer. Sidste efterår be-
sluttede landsstyret, at der måtte gribes ind,
og et konsulentfirma blev hyret til at kulegra-
ve foretagendet. Med konsulenternes rap-
port blev det klart, at KNI er en tordnende
dårlig forretning, hvis den ikke havde disse
eneretsvarer til at dække underskuddet på
andre aktiviterer. Havde KNI ikke haft ene-
retsvareme og monopol på olien, så ville KNI
være kommet ud af dette år med et drønende
underskud på 90 millioner kroner.
PÅ FORÅRETS LANDSTINGSSAMLING
tilsluttede samtlige politiske partier sig da
også ideen om at splitte KNI op i tre selv-
stændige selskaber. Fra talerstolen lovede
landsstyreformand Lars Emil Johansen, at
han og de øvrige partiledere ville tage på en
rundrejse til samtlige grønlandske byer. Ide-
en var at »sælge« opsplitningen til både
KNI-ansatte og forbrugere.
SOMMEREN IGENNEM har politikerne
svaret på hundredevis af spørgsmål fra ner-
vøse KNI-ansatte og forbrugere. Ingen tvivl
om at KNIs hovedledelse har arbejdet så hur-
tigt den kunne med opsplitningen. Men selv
om landstinget gav alle KNI-ansatte håndslag
på, at ingen ville blive fyret på grund af om-
struktureringen, så er de ansatte bange. Og
med god grund. For hvem har nogensinde
hørt om, at en virksomhed skal rationalisere,
uden at nogen bliver fyret?
SOM TIDEN ER GÅET, har det også været
klart, at der bliver en masse mennesker
overflødige i KNI. Fint er det selvfølgelig, at
man til gengæld for de overflødige job skaber
nye med slagterier, bagerier eller udvidet
postomdeling. Hvem kan forestille sig, at en
overflødig havnearbejder kan blive slagter i
morgen.
IILULISSAT HAR KNI adskillige afdelinger.
Hvem kan forestille sig, at de ansatte fra alle
disse afdelinger skal bankes sammen i den
store forretning? KNI siger selv, at de ansat-
te i butikkerne slet ikke bliver berørt af om-
struktureringen. Men det er utopisk at fore-
stille sig, at en detailforretning kan drives
rationelt med dobbelt så mange ansatte, som
der er brug for.
NOGEN SKAL UD. Hvordan KNI så vil gøre
det, uden at få ballade med landstingets be-
slutning, er meget svært at se. Og måske har
KNIs hovedledelse også svært ved at knæk-
ke den nød. På borgermødet i Ilulissat spurg-
te en behjertet KNI-medarbejder da også po-
litikerne, om folk ikke bare bliver fyret i
bundter fra nu og indtil den 1. januar, hvor
både omstruktureringen og politikernes ga-
ranti begynder. Det ville ligge os fjernt at
antyde, at det forholder sig sådan, men tan-
kevækkende er det, at Aqqaluk Lynge måtte
rykke ud med en omgående garanti: Der bli-
ver ikke fyret folk fra nu og til nytår.
TANKEN OM EN RUNDREJSE var genial,
for hvordan kan man som menig borger be-
tvivle opsplitningen, når landets fremmeste
mænd optræder i samlet og enig flok? Mon
ikke de alligevel ved bedst, og når de nu er
så rørende enige...? Rundrejsen har været en
politisk genistreg, som Atassuts Otto Steen-
holdt kaldte en gidseltagning. Måske føler
han sig som gidsel. Men det står fast, at selv
samme parti stemte for omstruktureringen
for et halvt år siden. Det står også fast, at
Atassut frivilligt har deltaget i rundrejsen, -
eller gidseltagningen. Men det er dygtigt set
af Lars Emil Johansen, at han i den grad har
taget de politiske ledere på deres ja til ideen
om opsplitningen.
TIL GENGÆLD VAR deres opbakning ved
landstingets debat onsdag minimal. En uden-
forstående kunne tro, at de ærede medlem-
mer af landets parlamentariske forsamling
bare var ualmindeligt trængende og befandt
sig i en kø foran dertil indrettede lokaler.
Men nej. En direkte transmitteret fodbold-
kamp mellem Danmark og Irland trak stor
interesse. Så stor, at der til tider var mindre
end halvdelen af de ærede medlemmer i sa-
len. Uden for på gangen blev der hele tiden
afleveret de sidste stillingsresultater. Måske
er medlemmerne ikke gået glip af meget i
salen, for debatten om fremtiden for landets
største virksomhed endte på lige godt to ti-
mer. Ironisk er det, at KNR-tv måske netop
er blevet i stand til at vise fodboldkampen
direkte, fordi KNI har smidt 600.000 kroner
ind i denne i forvejen hjemmestyrefinansie-
rede tv-station.
NEJ. DET VAR IKKE Otto, Nikalaj, Bjarne
eller Aqqaluk, der blev taget som gidsler den-
ne sommer. Det var de godt 3.000 menne-
sker, der er ansat i KNI. De mennesker, som
for en stor dels vedkommende ikke ved, om
de er købt eller solgt. Når politikerne så be-
roliger dem med, at tingene ikke bliver æn-
dret fra nytårsaften til nytårsmorgen, så er
det en ringe trøst. Hver enkelt medarbejder
har krav på en forklaring, hvad enten han
eller hun skal blive i et af de tre selskaber
eller får et los ud af døren. Uanset hvilken
begrundelse, der fremover bliver brugt for at
folk ryger ud, så vil mange mennesker sidde
tilbage med fornemmelsen, at de blev ofre for
omstruktureringen.
GORDISKE KNUDER kan per definition ik-
ke løses op. Tilsyneladende er en omstruktu-
rering og deraf følgende rationaliseringer
uden fyringer en gordisk knude. En knude,
som ikke kan løses.