Atuagagdliutit - 19.10.1992, Blaðsíða 11

NR. 121 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
issittumi uummatip tiiiernera The 1CC co”“Its
Ilumut siberiamiut, canadamiut, alaskamiut uagullu kalaallit naggueqati-
giiussuserput aamma uumap erinnanik katitikkap uppernarsaqqiinnarpaa
All.: Abia Abeisen
Qilaammik katuarpalaaq,
aja jaarpalaaq, qangarsuaq
ullumilu pisartunik eqqar-
tuiutigisoq, nunat issittor-
miut ilisarnaataasa ilaattut
taasariaqarluinnarput.
Inuit issittormiut kattuf-
fianni ataatsimeersuarne-
qartillugu allatulluunniit
inuiaat taakku naapisi-
maartillutik peqqaakkun-
naarlugu ilaanni imminnut
tusarnaartitseqattaattar-
torsuupput. Taamaaliortar-
nerillu TV-kkut tusagas-
siuutitigullu allatigut ma-
linnaavigisarsimagaluarlu-
tigik, taamaattoq maanna
erinartai ataatsimut eqik-
karlugit nuuteeraliarine-
qartut/kassettebåndinullu
immiunneqarsimasut aluto-
reriaannarpavut.
Immiunneqaqqaarneri pi-
simasut Nuup Timersortar-
fissuani (1980), Eqalunni,
Canada (1983), kiisalu Sisi-
miut timersortarflanni
(1989), Københavnimi aam-
ma Aqisseq Studiomi kin-
gorna suliareqqinneqarsi-
mapput.
Erinnat tassani tusar-
naarneqarsinnaasut ilagaat
Canadap eskimoisa arnar-
taasa qanoq alutornarluin-
nartigisumik nipinik tor-
lummikkut pinngorartitsi-
sinnaanerat, torlussorne-
rat. Torlussorneq inunnit
amerlanngitsuinnarnit taa-
maallaat immaqa issuariar-
neqarsinnaavoq.
Qilaatip inngerutillu ni-
paasa oqaluttuunniarpaati-
gullusooq nunarsuup avan-
naarpiarsuani naggueqati-
giiussutsip uppemarsaataa-
sa ilaannik! Nutaarsunnin-
nerusutut eqqaasariaqarput
Tunumiut erinarsugaat,
aamma kitaamiunit immik-
kuullarinnerulaartumik ni-
peqarnermik ilaatigut erser-
sitsisut, meerarsiutit taalla-
mikkut erinnamikkullu alu-
tornartut, kiisalu nalunngil-
lualikkatta Silamiukkut
atugaasa nuannersut ilaat
»PiUiaq«. Immiussat nutaa-
nerusunik ilaneqarsimane-
rat aappaatigut malunnaa-
taavoq qanga ingerlanneqa-
reersut aamma ullutsinni
soqutigineqarlutik aallun-
neqarusunnerannik.
Ataatsimut uku oqaati-
gissagutsigit oqartariaqar-
pugut nunat issittormiut
suleqatigiinniarnerannut
imminnullu kaammattoqa-
tigiillutik sunik assigiinn-
gitsunik suliniuteqarniar-
nerannut nukissanik tunio-
raataaqataanngitsoornavi-
anngitsut. Aammami eri-
narsornikkut nipilersornik-
kullu inuit imminnut atta-
veqaqatigeeriallaqqissis ar-
put!
ULO 76:
The ICC Concerts (Green-
land Calling vol. 2).
CD/MC.
Nipilersukkat 47 - minutit
77.
Musikskat på CD
Nu er vi endelig besiddelse af en
kulturhistorisk musikklenodie
Af Abia Abeisen
Det arktiske hjerteslag på CD
At folk fra Siberien, Alaska, Canada og her fra Grønland oprinder fra den
samme eskimoiske stamme, beviser igen denne samling af 74 numre fra disse
store lande
Af Abia Abeisen
Lyden fra mindre eller stør-
re trommer, aj ja jaa-sange,
enevældige strubelyde, kan
siges utvivlsomt at være
kendingsmusik fra de høj-
arktiske lande.
På ICC-konferenceme og
andre sammenkomster mel-
lem stammefrænderne får
den hele armen med koncer-
ter. Vel har vi gennem den
sidste tid fulgt med i de
nævnte koncerter gennem
TV og andre medier, men nu
kan vi ligefrem putte det dej-
lige værk i lommen, eller
sætte os mageligt på sofaen,
tage øretelefoner på, nyde
musikken og samtidigt fan-
tasere os, hvordan det
egentlig havde været at føl-
ge med i højarktiske »ritua-
ler« i gamle dage. Blandt
kunstnerne i CD-eren/kas-
setten kan vi høre et par dej-
lige kvinder fra Canada ud-
føre de fantastiske strubely-
de, som kun kan fremtrylles
af et minimal antal af klo-
dens befolkning. Det er jo
ejendommeligt.
Dagens version af musik-
ken er opført blandt andet af
Silamiut-gruppen, i dette
tilfælde med Marius Olsen i
spidsen, hvor der statses på,
at man også i dag har inter-
esse at viderebringe gamle
eskimoiske sangmåder.
Mindre interessant bliver de
ikke af, at man har supple-
ret numrene med nordsibi-
riske eskimostemmer, som
heldigvis kommer mere og
mere frem i lyset i disse år.
Vi må her konkludere der-
hen ad, at denne musiksam-
ling nok skal støtte samar-
bejdet mellem de højarkti-
ske lande på den ene eller
den anden måde i, høj grad.
Musik kan ihvertfald også
skabe udmærkede kommu-
nikationskanaler! I dette til-
fælde gennem »the circum-
polar heartbeat«!
ULO 76:
The ICC Concerts (Green-
land Calling vol. 2).
CD/MC.
47 numre - 74 minutter.
Niperujoorutit eriagisat
Kulturikkut eriagisariaqakkat erinartaat pigilerpavut - ullumikkut
timitalerlugit ulluinnarsiutaajunnaartut
All.: Abia Abeisen
Erinnani pigisatsinni eriagi-
narnerpaat ilaat, inngerutit
- uaajeernerit - soqulanerit
niperujoortamerillu allat
nutaannginnerit nutaane-
rillu ullumikkut tammajuit-
sussatut pigilerujavut.
CD-nngorlugu cassettinn-
gorlugulu nipilersukkanik
erinnanillu saqqummersit-
sisarfiup ULO-p sassaalliu-
teqqammerpaa »Traditional
Greenlandic Music« - Ka-
laallit Nunaanni qangarsu-
armiilli erinaatit.
Aatsaallimi nunatsinnit
tam arm it, avannga, qa-
vannga, Tunumit kitaanillu
1900-p ingerlalaarneraniilli
ukiunut kingullernut inun-
nit erinnerituutut ilisima-
lersimasatsinnit assigiinn-
gitsunit immiussaasarsima-
sut kusanartumik erinna-
nik katiterinermik makus-
silluarsimasunit Malik
Høeghikkunnit Carsten
Sommerikkun-nit allanillu
suliarineqarsimapput.
»Eqikkakkallu« taakku
kikkunnit katersiumatuu-
nit pigissallugit iluatinnar-
tuupput qangarsuaq kalaal-
lit atisatoqaattut, piniutito-
qaattut, ippiarsuttut alla-
tullu imaalitsiaannaq ullu-
mikkut tigusinnaanngisat-
situt.
Qiimmattarusuummerlu-
nilu ullut tamaasa tullerii-
aaginnavillugit tusarnaa-
gassaanngillat, qatsunnas-
saqigamik. Kulturimilliuna
tunngassuteqartunut suli-
niuteqartunut, nuannarisa-
qartunut, paasiniaarusuttu-
nut qaammarsaaqataaru-
suttunullu atussallugit CD-
p alutornaqutigaa qupper-
sagaarannguamik aamma
ikisiiligineqarsimagami, al-
laat nunarsuarmioqatitsin-
nit allanit tuluttut atuarsin-
naasunit paasineqarsinnaa-
sumik. Tassani naatsumik
paasinarluartumilli nalu-
naarneqarput suut erinna-
nut tunngassuteqartut ta-
marmik.
Suliniuteqartuni taasari-
aqamerpaavoq qallunaaq
ukiut 40-t missaanni erin-
nanik ilisimasassarsiorner-
mik sammisaqarsimasoq
Mikael Hauser. Qularnann-
gitsumik taassumap inuiaat
ilaasa, ilaatigut kalaallit,
kulturikkut pisuussutaan-
nik, soorlu oqaasiinik, eri-
naataannik, taakkulu
»imaannik« milissuilluar-
tarsimaqisup William Thal-
bitzerip tumai atuallassima-
vai. Taannaavormi, ilaati-
gut Tunumi, inngerutinik
allanillu immiusseqqaartut
ilaat. Taamanikkut atorto-
rissaarutaasa ingerlaninn-
gui tamaasa immaqa inuup
isaanit malinnaavigineqar-
sinnaapput - »naamik
mixerpulteqarpoq!«.
Erinnanik qulaani pine-
qartunik saaqqummersitsi-
nermi ilaatigut aningaasale-
eqataasimasut tapiilussin-
narsimanngillat makkuu-
sut: Statens Humanistiske
Forskningsråd, Gads Fond,
Grønlands Hjemmestyre,
Nuna Fonden, kiisalu Det
Kongelige Grønlandsfond.
ULO 75:
Traditional Greenlandic
Music.
CD/MC.
55 erinarsuutit - minutit 77.
Noget af Grønlands ældre
kendingsmelodier - musik
og tekster til trommedans -
suppleret med lidt yngre
versioner er netop kommet
frem på musikmarkedet!
ULO, distributionsselska-
bet - hovedsageligt af grøn-
landske musik - har netop
udgivet »Traditional Green-
ladic music«, både som CD
og som musikcassette.
Der er tale om traditionel
musik fra hele Grønland,
både fra Øst-, Vest-, Nord-,
og Sydgrønland. De 55 for-
skellige musikeksempler er
hentet fra forskellige musi-
kelskere, som bare vidste li-
ge præcist,, hvad de havde
med at gøre: Bevaringsvær-
dige musikværker fra det
store land. Samlingen er re-
digeret af mixerpulterfarne
folk som Malik Høegh og
Karsten Sommer i Aqisseq
Studio.
Det måske lidt for ensfor-
mige, men bevaringsrige
»samleværk« er ligesom
ældgamle grønlandske køk-
kenmøddhigefund, fang-
stredskaber og kajakker,
som ikke er lige til at skaffe
i dagens Grønland.
Den sammensatte musik
er ikke ligefrem dansemusik
for enhver, men den er vel-
egnet for mennesker, der
sætter pris på deres kultur;
teaterfolk, kulturstuderen-
de, musikere, skoler og i det
hele taget alle her i landet
har godt af at studere lidt
nærmere på hvilken måde,
vores forfædre havde kun-
net udfoldet sig ved hjælp af
brugen af tromme og deres
egen tankevirksomhed.
I CD’eren er der ilagt et
lille hæfte, hvor du kan læse
grundige og overskuelige
kommentarer til samtlige
numre. I kassetten oplyses
dog kun, hvem der synger,
hvor og hvad.
I dette musikprojekt er
blandt mange andre den
danske musikforsker Mika-
el Hauser vel den mest næv-
neværdige. Gennem sin vi-
den om trommedansens hi-
storie og udvikling, har han
ydet os en væsentlig del i vo-
res grønlandske musiksam-
ling. Han havde sikkert gået
efter sporet af den allerfør-
ste, der indspillede stem-
mer, f.eks. fra Østgrønland,
i hvertfald i begyndelsen af
dette århundrede. Han hed-
der William Thalbitzer.
Denne docent (1920) og se-
nere professor (1926) ved
Københavns Universitet i
grønlandsk sprog og kultur,
har sikkert været foregangs-
mand for mange samfunds-
forskere på kloden, også for
Hauser!
Statens Humanistiske
Forskningsråd, Gads Fond,
Grønlands Hjemmestyre,
Nuna Fonden, og Det Kon-
gelige Grønlandsfond har
ufortrødent ydet tilskud til
denne enevældige musik-
samling!
ULO 75:
Traditional Greenlandic
Music
CD/MC
55 sange - 77 minutter.
TRADITIONAL
greenlandic
MUSIC