Atuagagdliutit - 02.11.1992, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 127 1992

KNIAGGULUGAQ
»NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT oqaluttuarisaaneranni aalajanger-
neq manna pingaameipaavoq.« Naalakker-
suisut siulittaasuat Lars Emil Johansen pin-
gasunngormat Inatsisartut tamarmik isuma-
qatigiillutik KNI-p ingerlatseqatigiiffinnut
pingasunut namminersortunut aggomeqar-
nissa aalajangermassuk taama oqarpoq.
»TAAMATUT OQAASEQARLUNGA nag-
gataatigut oqassaanga pingasunngorneq 28.
oktober 1992 puigunngisaannassagakku«. In-
atsisissatut siunnnersuut akuerineqarmat
qujassuteqarluni oqaaseqarami naalakkersui-
sut siulittaasuat taama oqarpoq. Uummoor-
porlu. Ulloq taanna eqqaamajuagassanngor-
poq.
'NAAK NAMMINERSORNERULLUTIK
Oqartussat 1986-imiilli KNI-mik piginnittus-
simagaluarlutik KGH allanngortingaarnagu
ingerlateqqinneqaannarsimavaat. Kalaallit
Nunaata pisariaqartitaminik pilersomeqar-
nissaa KGH-p isumagisarsimavaa. Nukilaa-
qutaali tassaavoq KNI Namminersomerullu-
tik Oqartussanit tiguneqarami pilersuiniar-
nermik ingerlataqarnini tunngavigigamiuk.
Ukioq ataaseq matuma siorna paasilerparput
taamaattuaannarsinnaanngitsoq. Uusaa piso-
qalisoorsimavoq. KNI aningaasatigut taa-
maallaat imminut akilersinnaavoq suliffeqar-
finnit allanit Kalaallit Nunaannittunit salliu-
tinneqartuarnermigut anningaasatigut ilua-
qutissarsiortinneqarmat. KNI-p oliamik pi-
lersuineq, tupaarniameq imigassaamiarnerlu
aamma kisermaallugit ingerlatarai, sinneqa-
tooruteqamissani anguniarlugu. Ingerlataali
allat ataatsimut isigalugit amigartooruteqarfi-
piluunersuusarput.
UKIOQ ATAASEQ matuma siorna naalak-
kersuisut paasilerpaat KNI-p Kalaallit Nu-
naanni »nukatsitaanera« allanngortittariaqa-
lersoq. Taamaattumik siunnersuisoqarfik aa-
lajangersimasoq suliffeqarfissuarmik qulaaja-
sussanngortinneqarpoq. Siunnersuisut mar-
luk piffissarujussuaq atorlugu KNI-p aningaa-
saqamikkut qanoq ilusiligaanera paasiniar-
paat. Misissuinerisali inemeraat naalakker-
suisut kajumissaarneqarmata KNI ingerlat-
seqatigiiffinnut namminersortunut pingasu-
nut aggorneqassasoq. Meeqqammi eqquui-
nut pudderit sukkut umiarsuaatileqatigiiffim-
mut attuumassuteqarmata? Ilaa naamik, in-
gerlatseqatigiiffiillu nutaat pingasut tamar-
mik immikkut pikkoriffigisaminnik massak-
kut ingerlataqartussanngorput. Umiarsuaati-
leqatigiiffik umiarsuaateqarnermik ingerlata-
qalissaaq, Kalaallit Nunaannit Kalaallillu Nu-
naannut assartuinermik isumagisaqalerluni.
KNI-p Sullissiveqarfiata nunaqarfiit, allakke-
riveqarneq oliamillu pilersuineq isumagissa-
vai. KNI-llu Niuertarfeqarfiata niuertarfiit al-
lat unammilleqatigalugit ulluinnarni nioqqu-
tissaqartitsinissaq isumagisassarilerlugu.
POLITIKKIP TUNGAANIT isigalugu suliaq
kusanavissuaq Lars Emil Johansenip eqqaa-
majuagassaa. Inatsisartut upemaaq tunnga-
viusumik aalajangemerat suaartarnersuar-
mik nillianersuarmillu malitseqarpoq. KNI-
mi sulisut 3.500-juusut minnerunngitsumik
tungaanniit, taakkumi siunissartik pissutis-
saqavissumik nalorninartoqartilermassuk.
Naalakkersuinikkut Siumumi IA-milu tunuli-
aqutaasut inatsisissaatut siunnnersuutip ip-
passaaninnguaq aappassaaneemeqarnissaata
tungaanut aamma nalomerpaluttuarput. Lars
Emil Johansenilli politikkikkut angusaqarfi-
gisinnnaanerlugu nalugaluarlugu aallajanger-
sinnaassuseqamini takutilluarpaajaasiit.
Ataatsimiinnerummi kingoma oqarsimane-
ragaavoq KNI-p aggorneqamissaanik siun-
nersuut akuerineqassanersoq qularilersima-
galuarlugu.
PAASISITSINIAALLUNI sinerissami anga-
laneq tupinnartuliat siullersaraat. Upemaaq
ataatsiminermut atatillugu neriorsuivoq par-
tiit siulittaasui allat peqatigalugit illoqarfiit
paasisitsiniaavigalugit tamakkemiarlugit uki-
akkut ataatsimiinnissaq sioqqullugu. Eqqort-
tittukalaavaaluaasit, naallu paasisitsiniaaner-
mi isomartorsiorpalaaqisunik apersomeqar-
tarluarlutik KNI-p aggomeqarnissaata pisari-
aqassusia paasitippaat. Taamatummi aalajan-
gertoqanngippat inuiaqatigiit 1993-imi pisari-
aqanngivissumik 350 millioner koruunit
»igalaakkunaasit« igiinnassagaluarmatigit.
Tamanna assortoriaruminaappoq. Tamatu-
munngalu peqatigitillugu Lars Emil Johanse-
nip partiillu siulittasasuisa allat erseqqissar-
tuarpaat KNI-p allanngortitemeqarnerata
kingunerisaanik Kalaallitt Nunaanni sulisu-
nik soraarsitsinnginnissamik neriotsuutertik
eqquutsinneqassasoq.
ATAATSIMIITITAAGALLARTOQ tupin-
nartuliat aapparaat. Allanngortiterinissamut
qulartut atortussanik isertugaasunik misis-
suisussanngortinneqarnerat torrataavippoq.
Inatsisissatut siunnersuutip pingasunnnn-
gormat pingajussaaneerneqamerata takutip-
paa KNI-p aggorneqarnissaanut taakku isu-
maqataalivissimasut. Taamaammat allann-
gortiterinissaq EQQORTUTUAASIAMAS-
SAAQ, imalunnit KNI-p siulersuisuunerini
qulartut ima sunnersimatigilerpaat qularun-
naarsivissimallugit.
ANTNGAASARTAASIGUT kisitsisit immin-
ni erseqqereerput. KNI-p ingerlanneqarnera
inuiaqatigiinnut 350 millioner koruuninik
amigartooruteqarfiusarsimappat inuiaqatigiit
naaggaamissaminnut akissaqanngillat. 350
millioner koruunit aningaasarpassuupput,
inuiaqatigiinnullu ullumi agguaatissagaanni
inummut ataatsimut 6.364 koruunit tunniun-
neqarsinnaagaluarput. Ilumut aningaasarpas-
suupput. Kisianni aningaasat taakku itumat-
sinniilemavianngillat, siunissamili nioqqutis-
sat pisiarisartatta akikillinerisigut tamanna
malugisinnaalissavarput. Assartuinermi akit
ukiortaamiilli 10 procentimik appartinneqa-
riissapput. Suliluunniillu juullinngitsoq KNI-
p nioqqutissaataasa ilaat akikillerissapput
amerlasuukkaanik niueqatiginnittarfik angi-
soorsuaq KNI-p isumaqatigiissuterqarfigere-
ersimammagu. Inatsisartut ataatsimiittarfi-
anni Lars Emil Johansen oqarpoq ilaqutariit
kikkuugaluilluunniit 2.000 aamma 4.000 ko-
ruunit akomanni kontokkut tassuunakkut si-
paaruteqarsinnaasut.
PINGAARNERLU TASAALERPOQ KNI-p
namminersorlutik niuertut equngasumik
unamillerunnaassagai akileraartartut anin-
gaasaataannik tunuliaqutserluni. KNI-p im-
mikkut inissisimanera pissutigiinnarlugu
akileraartartut akilersueqataajunnaassapput.
KNI-p immikkoortuini pingasuni pisortat
takutinniagassarilerpaat KNI-p aggomeqar-
nera ilumut eqqortumik aalajangerneruner-
soq. Unammilleqaitgiinnermi nukiit atuuttut
aamma KNI-mut atuutilerput, siulersuisalu
takutissavaatigut pikkorissuunerlutik, sinne-
qartooruteqartisisumillu ingerlatsisinnaa-
nerlutik.
KNI-IMIMI SULISUT? Politikkikkut nerior-
sorneqarsimagaluarput soraarsinneqassann-
gitsut, siunissaalli qanoq isikkoqarpa? Sior-
natigut ullaakkut makikkaangamik suliffissa-
qarnertik qularutigineq ajorpaat. Tamanna
massakkut atuukkunnaarpoq. Qaammatit
marluk qaangiuppata KNI-p aggomeqarsin-
naanissaanut ilumut peqataarusunnersut
takuneqarsinnaalissaaq. T aamaaliorusunn-
gikkunik ineriartornermit Inatsisartullu aala-
jangigaannit qaangigaassapput, tassa Kalaallit
Nunarput niuerneq tunngavilugu aningaasa-
qarnermik tunngaveqarluni aningaasarsior-
tussanngussammat.
Agguineq eqqarsaatigalugu kikkut tamarmik
oqartussaaqataallutik sunniuteqaqaqattaane-
rat naalakkersuisut siulittasuata naammagi-
simaarpaa. Kikkut tamarmik oqartussaaqa-
taallutik sunniuteqaqataaneraatigut Kalaallit
Nunaat itsartut aningaasarsiomermiit niuer-
neq tunngavigalugu aningaasarsiomermut
nuuttussanngorpoq. KNI-p aggorneqamera-
tigut naalagaaffiup suliffigisimasaata taama-
tut aalajangernikkut suliffittut pitsattut ilu-
mut ingerlasinnaanerluni takutissavaa. Ka-
laallit Nunaanni nunarsuarmilu avatangiisit-
sinni ilumut ingerlatsiviusinnaanerluni up-
pemarsarniartussanngorppaa.
KNI SPLITTET
»DET ER DEN VIGTIGSTE beslutning i
hjemmestyrets historie«. Det sagde lands-
styreformand Lars Emil Johansen i Landstin-
get i onsdags, da et enigt Landsting havde
vedtaget, at KNI skal splittes op i tre selv-
stændige selskaber.
»EFTER DISSE BEMÆRKNINGER vil jeg
slutte med at sige, at jeg aldrig vil glemme
onsdag den 28. oktober 1992«. Sådan sluttede
landsstyreformanden sin takketale, da lov-
forslaget var vedtaget. Og landsstyreforman-
den har ret. Det er en dag, der er værd at
huske.
SELV OM HJEMMESTYRET formelt har
været ejeren af KNI siden 1986, så har hjem-
mestyret selv videreført den gamle Kongeli-
ge Grønlandske Handel stort set uændret.
KGHs force var, at der blev sørget for de
nødvendige forsyninger til Grønland. Men
svagheden var, da hjemmestyret overtog
KNI, at det stadig var princippet om forsy-
ning, der var det grundlæggende for KNIs
aktiviteter. For godt et års tid siden blev det
åbenbart for mange, at KNI var bygget op på
et system, som havde overlevet sig selv. KNI
kunne kun løbe rundt økonomisk, fordi virk-
somheden havde nogle store økonomiske
fordele frem for andre virksomheder i Grøn-
land. Desuden havde KNI monopolerne på
olieforsyning og tobak og spiritus til at skabe
sit overskud. I grove træk har alle KNIs an-
dre aktiviteter givet et drønende underskud.
FOR ET ÅR SIDEN indså landsstyret, at der
måtte gøres noget ved KNIs særstilling i
Grønland. Derfor hyrede man et konsulent-
firma til at kulegrave virksomheden. De to
konsulenter brugte lang tid på at gennem-
skue, hvordan økonomien i KNI var skruet
sammen. Men resultatet blev en anbefaling
til landsstyret om, at KNI skulle splittes op i
tre selvstændige selskaber. For hvad har salg
af bømepudder med rederidrift at gøre? Ikke
meget, og nu skal de tre selskaber så hver
især tage sig af det, de er gode til. Grønlands-
rederiet skal drive rederiet, der skal sejle fra,
til og i Grønland. KNI Service skal forsyne
bygderne, tage sig af postvæsnet og oliefor-
syningen. Og KNI Detail skal sælge dagligva-
rer i konkurrence med andre detailforretnin-
ger.
POLITISK ER DET ET FLOT stykke arbej-
de, Lars Emil Johansen nu kan huske tilbage
på. Den principielle beslutning på forårets
landstingssamling betød megen råben og
skrigen. Ikke mindst fra KNIs 3.500 medar-
bejdere, som med god grund var usikre på
deres fremtid. De politiske baglande i Siumut
og IA vaklede også lige indtil landstingets
anden behandling for nogle få dage siden.
Men Lars Emil Johansen demonstrerede en
politisk tæft, som han måske ikke altid har
været helt sikker på, ville føre ham i mål. I
hvert fald har han efter samlingen sagt, at
han har haft sine tvivl om, hvorvidt opsplit-
ningen ville blive til noget.
DEN POLITISKE RUNDREJSE var den før-
ste genistreg. På forårets samling lovede
han, at han sammen med de øvrige politiske
ledere ville besøge alle byer inden efterårs-
samlingen. Det kom også til at holde, og selv
om mange har stillet flere kritiske spørgsmål
til politikerne på turen, så har rejsen trods alt
skabt en forståelse for, hvorfor opsplitningen
var nødvendig. Tog man ikke beslutningen,
ville det koste samfundet 350 unødvendige
millioner kroner i 1993. Det er et argument,
der er til at forstå. Samtidigt har Lars Emil
Johansen og de øvrige ledere gang på gang
slået fast, at landstingets beslutning om, at
ingen bliver fyret i Grønland på grund af om-
struktureringen, kommer til at stå ved magt.
AD HOC UDVALGET var den anden geni-
streg. At samle tvivlerne i en gruppe, som
skulle nærlæse alle dokumenter i forbindelse
med omstruktureringen var smart. Tredje
behandlingen af lovforslaget i onsdags viste,
at tvivlerne nu var blevet varme fortalere for
omstruktureringen. Så enten ER omstruktu-
reringen det eneste rigtige, eller også har
folkene fra KNIs hovedledelse undervist
tvivlerne så grundigt, at de nu er stærke i
troen.
DE ØKONOMISKE TAL taler deres eget
sprog. Hvis det er rigtigt, at driften i KNI har
kostet Grønland 350 millioner kroner for me-
get, så har samfundet ikke råd til at sige nej.
350 millioner kroner er et svimlende beløb,
og deler man det ud på alle landets borgere
giver det 6.364 kroner per næse. Det er man-
ge penge. Selvfølgelig kommer landets bor-
gere aldrig til at stå med de penge i hånden,
men alle vil fremover kunne mærke, at man-
ge ting bliver billigere. Allerede fra nytårs-
morgen sættes fragtraterne ned med 10 pro-
cent. Ved juletid vil de første varer i KNIs
butikker blive billigere, fordi KNI har indgået
aftaler med en stor dansk grossist. I Lands-
tinget sagde Lars Emil Johansen, at hver
familie vil kunne spare mellem 2.000 og
4.000 kroner om året alene på den konto.
DET MORALSKE ASPEKT er så, at KNI
ikke længere for skatteydernes penge skal
udkonkurrere private næringsdrivende.
Skatteyderne skal ikke længere finasiere, at
KNI har særrettigheder. Nu må de nye ledel-
ser i de tre KNI-selskaber vise, at det var den
rigtige beslutning af splitte KNI. Nu gælder
de frie markedskræfter også for KNI, og le-
delserne skal vise, at de er effektive og kan
skabe overskud.
TILBAGE SIDDER NU alle KNIs medarbej-
dere. Hvad nu? Ganske vidst har de fået poli-
tisk håndslag på, at de ikke bliver fyret, men
hvordan kommer fremtiden til at se ud? Tid-
ligere har de kunnet stå op hver morgen i
sikker forvisning om, at virkeligheden så ud
som dagen før. Den forvisning kan de ikke
leve i længere. Virkeligheden er, at de må til
at vise, at de kan og vil være med, når opsplit-
ningen begynder om to måneder. Vil de ikke
det, må de se sig overhalet af udviklingen og
Landstingets vedtagelse af, at det nu er mar-
kedsøkonomien, der styrer Grønland.
DEN DEMOKRATISKE proces omkring op-
splitningen er landsstyreformanden godt til-
freds med. Men beslutningen har videre kon-
sekvenser. Den demokratiske beslutning er,
at Grønland skal overgå fra en stramt styret
planøkonomi til markedsøkonomi. Nu skal
selve opsplitningen af KNI så vise, om man
med en demokratisk beslutning i en hånde-
vending kan ændre en statsligt styret virk-
somhed til effektive selskaber, der på godt og
ondt skal konkurrere med alle andre. Både i
Grønland og ude i den store verden.