Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.01.1993, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 25.01.1993, Blaðsíða 3
Atuakkiorngaartoq nersornaaseqquneqarpoq Mariane Petersenip atuakkiaqqaataa Nordisk Rådip atuakkiortunut nersornaasiuttagaanik nersornaasigassatut inassutigineqarpoq. Inua nammineq ima oqarpoq: Periarfissaqarnavianngivippunga. NUUK(LRH) - Katersugaa- siviup inspektøriata Maria- ne Petersenip atuagarpaa- lussuit qallunaatuumiit ka- laallisuunngortissimavai. Taalliani katersugai siulliit »Taallat Niviugak aalakoor- toq allallu« massakkut qal- lunaatuumut nutserneqar- simapput, »Den berusede flue og andre digte«. Atuak- kiaqqaataa Kalaallit Atuak- kiortut Peqatigiifliata atu- akkiortunut Nordisk Rådi- mi nersornaasiunneqartar- tumik nersornaaserneqar- nissaa inassutigisimavaat, taannalu qallunaatuungor- tinneqarsimavoq, dommer- iusunit paasineqarsinnaa- sussaammat. Naak Per Langgaard nut- serisuusoq kalaaflisut kak- kalluaqisoq Mariane Petser- senip taalliami ilaat saniati- gut nassuiaataasunik oqaa- sertalersortariaqartarsima- vai. - Arlatitsigut malugeqqu- sariaqartarsimavara taalli- akka kalaallisut oqaasilin- nut allagaammata, tassa inuiannut nunani avannar- lermiunit allaanerusumik eqqarsartaasilinnut. - Taamaattumik nersor- naaserneqarnissannut peri- arfissaqarnissara ilimagi- vallaanngilara, Mariane Pe- tersen oqarpoq. Uissuummivoq Mariane Petersen Kalaallit Atuakkiortut Peqatigiiffian- nit novemberimi allagarsi- voq. - Aatsaallu allakkat taak- ku pingasoriarlugit sisama- riarlugilluunniit atuareer- lugit paasivara Nordisk Rå- dip atuakkiortunut nersor- naasiuttagaanik nersornaa- serneqartussanngorlunga inassutigineqarsimasunga. - Tamanna eqqarsaatigisi- manngisaannarpara. 1. apri- liusimagaluarpallu salloqit- taaterujussuusoq isumaqar- simassagunaraluarpunga. Taava kiaguummerpunga. Nunatsinni taalliortartut amerlaqaat, taakkulu ma- linnaafligisimavqakka. Taalliat ilaat atuarsimasak- ka uanga katersorsimasan- nit pitsaanerujussuupput, Mariane Petersen nuimani- anngivilluni oqarpoq. - Atuakkiortut Peqatigiif- fiata piumasaa soorunami ataqqivara, eqqarsarluaree- ramalu nuannaartorujussu- anngorpunga. Ukioq manna Nordisk Rå- dip atuakkiortunut nersor- naasiuttagaa kimut tun- niunneqassanersoq 2. fe- bruar aalajangiiffigineqas- saaq. Naallu Mariane Peter- senip tamanna ulloq naallu- gu eqqarsaatigisanngikka- luarlugu aalajangiinissaq pissanngatigeqalugu. Taalliat ’80-ikkut aallartinneranni Mariane Petersen massak- kut 55-inik ukiulik taaUior- talerpoq amusartuminut toqquinnartakkaminik. Ul- lulli ilaanni ilisarisimasami- nik pulaarteqarnermini taalliatik atuaqataattaar- paat. Tassalu 1987-imi. Ikinngutaata paasitippaa taalliai amerlanerusunut saqqummiunneqarnissa- minnut nikananngitsut. Mariane Petersen ULO-mut saaffiginnippoq, taalliaalu nangaajallanngivilluni Ulo- mit naqitertinneqarlutik. - »Taallat Niviugak aala- koortoq allallu« assigiinn- gitsorujussuupput. Taal- liortarninni ikinngutit pu- jortarunnaarniartut, aqagu- taartut kiisalu niviukkanik ippernanillu nuannarisa- qannginnera isumassarsior- figisarsimavakkaa. Pinn- gortitami inuuneq nuanna- risaraara, taaUiakkalumi ar- lallit pinngortitamut, angal- lammik angalaarnermut aa- saaneranilu aallaarsimaar- nermut tunngasuupput. Asanninneq, nuannaarneq aliasunnerlu pillugit aamma arlalinnik taalliaqarpunga. - Taalliama kingulliit ilaanni naalagaaffiit nunasi- allit nunat inoqqaavinik na- qisimannittarnerat nungu- saasimanerallu pillugit taki- soorujussuarmik taalliaqar- punga. Columbus kiisalu spaniamiut Amerikkami ku- jallermiunut pissusii pillu- git atuakkiat atuartarsima- qaakka. Atuakkama imaat nuannarisanngikkalua- qaakka. Eqqarsaatigeriar- siummi Columbus Amerik- kamut kujallermut pinnat nunap inoqqaavi 40 million- iusimagaluartut. Columbusip tassunga ti- kinneraniit ukiut 100-t qaangiunneranni inuit 2 millionit inorlugilluunniit amerlassuseqalersimapput. Spaniamiunit nungusagaa- simapput. Taakku kristu- miussuseq »ajaappisullugu« nappaatillu assigiinngitsut nassataralugit takkussi- mapput. Tamanna pillugu taaUiara takisoorujussuu- voq eqqarsaaterpassuarnik qaffakaatitsisittarmanga, Mariane Petersen massak- kut suli taalliaminik amer- lanerusunik Atuakkiorfim- mut tunniussisimasoq oqar- poq. Piffissami aggersumi taalliat Atuakkiorfiup naqi- tertinniarnerai tusagaqar- tussaavoq. Mariane Petersen meeq- qanut taallanik nuannersin- naasunik saqqummersitsi- nissaminik pilersaaruteqar- poq. Nordisk Rådip atuakkiortunut nersornaasiuttagaanik ner- sornaaserneqarnissaq? Soorlu Mariane Petersen taamatut oqamiartoq, nuimaniartuunngivikkamimi: - Piflissap in- gerlanerani taalliarpaalussuit atuartarsimavakka, uangalu katersugaatinnit taakku pitsaanerujussuupput. (Ass.: Knud Josefsen) Tænk sig, at jeg skulle indstilles til Nordisk Råds Litteratur- pris, synes Mariane Petersen at sige, og beskeden er hun da også: - Jeg har læst en del digte i min tid, og mange af dem er meget bedre end dem, jeg har samlet sammen i min digtsamhng. (Foto: Knud Josefsen) Ukiumi asanninneq Erininermit sapilersaraanga takorusullutit asasara utaqqineq sapingajattaqaara kipilivikkama asasara misigisarpunga pinngitsoorsinnaanak saninni ilaginak saperlunga sapivillunga illeqanngippammi sussaanga qanoq iliussaanga asasara ilaginammi ila sapivippara Tipaatsungaalersarpunga tikikkuit asasara isigigukkit attuualaarukkit asangaarara timiga tamaat pulasarpaa ilinnut asanninnerma nalunagu uanga kisima pigalutit asanartut tamarmik asanarnersaat Saninnut piguit uummatiga kassuleraraaq nalunagu illit illit kisivit kisivippit ilagisussaallutit qimassanngikkimmalu timminnut pulassasutit ilisimallugu qiimmattangaalersaraanga nalunagu illit uangalu ataasiulissasugut illit timit uangalu timiga tassaalissasut timi ataaseq timit attorukku piareeruma squnngiullugu saattaraakkit: Appatugassara mamartorsuaq Nov. 87 Debutant indstilles til Nordisk Råds Litteraturpris Mariane Petersens første selvstændige bog er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Selv siger hun: Jeg har ikke en nordisk chance NUUK(LRH) - Museumsin- spektør Mariane Petersen har oversat en del bøger fra dansk til grønlandsk. Nu er hendes første digtsamling »Taallat Niviugak aalakoor- toq allallu«, »Den berusede flue og andre digte«, oversat til dansk. Grønlands Forfat- terforening har nemlig ind- stillet hendes debutbog til Nordisk Råds Litteratur- pris, og så skal den kunne forstås af dommerkomiteen. Selvom oversætteren Per Langgaard er fremragende til det grønlandske sprog, har Mariane Petersen allige- vel været nødt til at sætte kommenterende forklarin- ger på nogle af digtene. - Flere steder har jeg måt- tet gøre opmærksom på, at digtene er skrevet til et grønlandsktalende publi- kum, til folk med en anden kultur end den nordiske og med en anden humor og mentalitet. - Så jeg tror i virkeligheden ikke, jeg har en nordisk chance. Men det er en ære, og jeg er meget glad for ind- stillingen, siger Mariane Pe- tersen. Overrasket I november måned modtog Mariane Petersen et brev fra Grønlands Forfatterfo- rening. - Jeg kunne slet ikke for- stå, hvad der stod i brevet. Jeg tror, jeg måtte læse det tre til fire gange, før det gik op for mig, at jeg var blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. - Den tanke var aldrig fal- det mig ind. Og jeg tænkte, at havde været 1. april, ville jeg have troet, det var den største spøg. Så fik jeg sved på panden. Der er så mange her i landet, der har skrevet digte, og jeg har fulgt med i dem. Nogle af de Ægte jeg har læst, har været meget bedre end dem, jeg har sam- let i bogen, siger Mariane Petersen beskedent. - Men jeg respekterer For- fatterforeningens valg, og efter at jeg havde sundet mig, blev jeg meget glad. 2. februar besluttes det, hvem der får dette års Nor- disk Råds Litteraturpris. Og selvom Mariane Petersen ikke har det i tankerne hvert minut i løbet af dagen, så venter hun spændt på resul- tatet. Digtene I 80-erne begyndte den nu 55-årige Mariane Petersen at skrive digte til skrive- bordskuffen. Men en dag fik hun besøg af en bekendt, og de vekslede digte. Det var i 1987. Vennen fik Mariane overbevist om, at digtene var værd at få trykt til et større publikum. Og Maria- ne Petersen henvendte sig til ULO, som uden tøven trykte hendes digtsamling. - Det er meget forskellige digte jeg har samlet sammen i »Den berusede flue og an- dre digte«. Digtene er inspi- reret af venner, som gerne vil holde op med at ryge, som klager over tømmermænd, af min afsky for fluer og irri- tation over myg. Og så er jeg et naturmenneske, derfor er der også en del digte om na- turen, om sejladser og at væ- re på sommerudflugter. Jeg har også skrevet nogle digte om kærlighed, glæden og sorgen. - Sidst i digtsamlingen har jeg et meget langt digt, hvor jeg tænker meget over kolo- nisternes undertrykkelse og udryddelse af de oprindelige folk. Jeg har læst meget om Columbus og om Spaniens forhold til Sydamerika. Det er ikke læsning, jeg bryder mig om. Tænk på, at der var 40 millioner oprindelige folk i Sydamerika, da Columbus kom dertil. - Der er gået omkring 100 år efter Columbus kom der- til, og der er under to mil- lioner tilbage. De er udryd- det af spaniolerne, som kom til deres land med kristen- dommen i ryggen og af syg- domme, som de medførte. Digtet omkring dette emne er langt, fordi jeg har mange tanker omkring det, siger Mariane Petersen, som har afleveret endnu en digtsam- ling, denne gang til Atuak- kiorfik. I den kommende tid vil hun få at vide, om Atuak- kiorfik vil trykke den. Senere har Mariane Pe- tersen tænkt sig at få udgi- vet en digtsamling for børn med blandt andet vrøvle- vers.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.