Atuagagdliutit - 25.01.1993, Page 3

Atuakkiorngaartoq
nersornaaseqquneqarpoq
Mariane Petersenip atuakkiaqqaataa Nordisk Rådip atuakkiortunut
nersornaasiuttagaanik nersornaasigassatut inassutigineqarpoq. Inua
nammineq ima oqarpoq: Periarfissaqarnavianngivippunga.
NUUK(LRH) - Katersugaa-
siviup inspektøriata Maria-
ne Petersenip atuagarpaa-
lussuit qallunaatuumiit ka-
laallisuunngortissimavai.
Taalliani katersugai siulliit
»Taallat Niviugak aalakoor-
toq allallu« massakkut qal-
lunaatuumut nutserneqar-
simapput, »Den berusede
flue og andre digte«. Atuak-
kiaqqaataa Kalaallit Atuak-
kiortut Peqatigiifliata atu-
akkiortunut Nordisk Rådi-
mi nersornaasiunneqartar-
tumik nersornaaserneqar-
nissaa inassutigisimavaat,
taannalu qallunaatuungor-
tinneqarsimavoq, dommer-
iusunit paasineqarsinnaa-
sussaammat.
Naak Per Langgaard nut-
serisuusoq kalaaflisut kak-
kalluaqisoq Mariane Petser-
senip taalliami ilaat saniati-
gut nassuiaataasunik oqaa-
sertalersortariaqartarsima-
vai.
- Arlatitsigut malugeqqu-
sariaqartarsimavara taalli-
akka kalaallisut oqaasilin-
nut allagaammata, tassa
inuiannut nunani avannar-
lermiunit allaanerusumik
eqqarsartaasilinnut.
- Taamaattumik nersor-
naaserneqarnissannut peri-
arfissaqarnissara ilimagi-
vallaanngilara, Mariane Pe-
tersen oqarpoq.
Uissuummivoq
Mariane Petersen Kalaallit
Atuakkiortut Peqatigiiffian-
nit novemberimi allagarsi-
voq.
- Aatsaallu allakkat taak-
ku pingasoriarlugit sisama-
riarlugilluunniit atuareer-
lugit paasivara Nordisk Rå-
dip atuakkiortunut nersor-
naasiuttagaanik nersornaa-
serneqartussanngorlunga
inassutigineqarsimasunga.
- Tamanna eqqarsaatigisi-
manngisaannarpara. 1. apri-
liusimagaluarpallu salloqit-
taaterujussuusoq isumaqar-
simassagunaraluarpunga.
Taava kiaguummerpunga.
Nunatsinni taalliortartut
amerlaqaat, taakkulu ma-
linnaafligisimavqakka.
Taalliat ilaat atuarsimasak-
ka uanga katersorsimasan-
nit pitsaanerujussuupput,
Mariane Petersen nuimani-
anngivilluni oqarpoq.
- Atuakkiortut Peqatigiif-
fiata piumasaa soorunami
ataqqivara, eqqarsarluaree-
ramalu nuannaartorujussu-
anngorpunga.
Ukioq manna Nordisk Rå-
dip atuakkiortunut nersor-
naasiuttagaa kimut tun-
niunneqassanersoq 2. fe-
bruar aalajangiiffigineqas-
saaq. Naallu Mariane Peter-
senip tamanna ulloq naallu-
gu eqqarsaatigisanngikka-
luarlugu aalajangiinissaq
pissanngatigeqalugu.
Taalliat
’80-ikkut aallartinneranni
Mariane Petersen massak-
kut 55-inik ukiulik taaUior-
talerpoq amusartuminut
toqquinnartakkaminik. Ul-
lulli ilaanni ilisarisimasami-
nik pulaarteqarnermini
taalliatik atuaqataattaar-
paat. Tassalu 1987-imi.
Ikinngutaata paasitippaa
taalliai amerlanerusunut
saqqummiunneqarnissa-
minnut nikananngitsut.
Mariane Petersen ULO-mut
saaffiginnippoq, taalliaalu
nangaajallanngivilluni Ulo-
mit naqitertinneqarlutik.
- »Taallat Niviugak aala-
koortoq allallu« assigiinn-
gitsorujussuupput. Taal-
liortarninni ikinngutit pu-
jortarunnaarniartut, aqagu-
taartut kiisalu niviukkanik
ippernanillu nuannarisa-
qannginnera isumassarsior-
figisarsimavakkaa. Pinn-
gortitami inuuneq nuanna-
risaraara, taaUiakkalumi ar-
lallit pinngortitamut, angal-
lammik angalaarnermut aa-
saaneranilu aallaarsimaar-
nermut tunngasuupput.
Asanninneq, nuannaarneq
aliasunnerlu pillugit aamma
arlalinnik taalliaqarpunga.
- Taalliama kingulliit
ilaanni naalagaaffiit nunasi-
allit nunat inoqqaavinik na-
qisimannittarnerat nungu-
saasimanerallu pillugit taki-
soorujussuarmik taalliaqar-
punga. Columbus kiisalu
spaniamiut Amerikkami ku-
jallermiunut pissusii pillu-
git atuakkiat atuartarsima-
qaakka. Atuakkama imaat
nuannarisanngikkalua-
qaakka. Eqqarsaatigeriar-
siummi Columbus Amerik-
kamut kujallermut pinnat
nunap inoqqaavi 40 million-
iusimagaluartut.
Columbusip tassunga ti-
kinneraniit ukiut 100-t
qaangiunneranni inuit 2
millionit inorlugilluunniit
amerlassuseqalersimapput.
Spaniamiunit nungusagaa-
simapput. Taakku kristu-
miussuseq »ajaappisullugu«
nappaatillu assigiinngitsut
nassataralugit takkussi-
mapput. Tamanna pillugu
taaUiara takisoorujussuu-
voq eqqarsaaterpassuarnik
qaffakaatitsisittarmanga,
Mariane Petersen massak-
kut suli taalliaminik amer-
lanerusunik Atuakkiorfim-
mut tunniussisimasoq oqar-
poq. Piffissami aggersumi
taalliat Atuakkiorfiup naqi-
tertinniarnerai tusagaqar-
tussaavoq.
Mariane Petersen meeq-
qanut taallanik nuannersin-
naasunik saqqummersitsi-
nissaminik pilersaaruteqar-
poq.
Nordisk Rådip atuakkiortunut nersornaasiuttagaanik ner-
sornaaserneqarnissaq? Soorlu Mariane Petersen taamatut
oqamiartoq, nuimaniartuunngivikkamimi: - Piflissap in-
gerlanerani taalliarpaalussuit atuartarsimavakka, uangalu
katersugaatinnit taakku pitsaanerujussuupput. (Ass.:
Knud Josefsen)
Tænk sig, at jeg skulle indstilles til Nordisk Råds Litteratur-
pris, synes Mariane Petersen at sige, og beskeden er hun da
også: - Jeg har læst en del digte i min tid, og mange af dem
er meget bedre end dem, jeg har samlet sammen i min
digtsamhng. (Foto: Knud Josefsen)
Ukiumi asanninneq
Erininermit sapilersaraanga
takorusullutit
asasara
utaqqineq sapingajattaqaara
kipilivikkama
asasara
misigisarpunga pinngitsoorsinnaanak
saninni ilaginak saperlunga
sapivillunga
illeqanngippammi sussaanga
qanoq iliussaanga
asasara
ilaginammi ila sapivippara
Tipaatsungaalersarpunga
tikikkuit
asasara
isigigukkit
attuualaarukkit
asangaarara
timiga tamaat pulasarpaa
ilinnut asanninnerma
nalunagu uanga kisima
pigalutit
asanartut tamarmik asanarnersaat
Saninnut piguit
uummatiga kassuleraraaq
nalunagu illit
illit kisivit
kisivippit
ilagisussaallutit
qimassanngikkimmalu
timminnut pulassasutit
ilisimallugu qiimmattangaalersaraanga
nalunagu illit uangalu
ataasiulissasugut
illit timit
uangalu timiga
tassaalissasut
timi ataaseq
timit attorukku
piareeruma
squnngiullugu saattaraakkit:
Appatugassara mamartorsuaq Nov. 87
Debutant indstilles til
Nordisk Råds Litteraturpris
Mariane Petersens første selvstændige bog er indstillet til Nordisk Råds
Litteraturpris. Selv siger hun: Jeg har ikke en nordisk chance
NUUK(LRH) - Museumsin-
spektør Mariane Petersen
har oversat en del bøger fra
dansk til grønlandsk. Nu er
hendes første digtsamling
»Taallat Niviugak aalakoor-
toq allallu«, »Den berusede
flue og andre digte«, oversat
til dansk. Grønlands Forfat-
terforening har nemlig ind-
stillet hendes debutbog til
Nordisk Råds Litteratur-
pris, og så skal den kunne
forstås af dommerkomiteen.
Selvom oversætteren Per
Langgaard er fremragende
til det grønlandske sprog,
har Mariane Petersen allige-
vel været nødt til at sætte
kommenterende forklarin-
ger på nogle af digtene.
- Flere steder har jeg måt-
tet gøre opmærksom på, at
digtene er skrevet til et
grønlandsktalende publi-
kum, til folk med en anden
kultur end den nordiske og
med en anden humor og
mentalitet.
- Så jeg tror i virkeligheden
ikke, jeg har en nordisk
chance. Men det er en ære,
og jeg er meget glad for ind-
stillingen, siger Mariane Pe-
tersen.
Overrasket
I november måned modtog
Mariane Petersen et brev
fra Grønlands Forfatterfo-
rening.
- Jeg kunne slet ikke for-
stå, hvad der stod i brevet.
Jeg tror, jeg måtte læse det
tre til fire gange, før det gik
op for mig, at jeg var blevet
indstillet til Nordisk Råds
Litteraturpris.
- Den tanke var aldrig fal-
det mig ind. Og jeg tænkte,
at havde været 1. april, ville
jeg have troet, det var den
største spøg. Så fik jeg sved
på panden. Der er så mange
her i landet, der har skrevet
digte, og jeg har fulgt med i
dem. Nogle af de Ægte jeg
har læst, har været meget
bedre end dem, jeg har sam-
let i bogen, siger Mariane
Petersen beskedent.
- Men jeg respekterer For-
fatterforeningens valg, og
efter at jeg havde sundet
mig, blev jeg meget glad.
2. februar besluttes det,
hvem der får dette års Nor-
disk Råds Litteraturpris. Og
selvom Mariane Petersen
ikke har det i tankerne hvert
minut i løbet af dagen, så
venter hun spændt på resul-
tatet.
Digtene
I 80-erne begyndte den nu
55-årige Mariane Petersen
at skrive digte til skrive-
bordskuffen. Men en dag fik
hun besøg af en bekendt, og
de vekslede digte. Det var i
1987. Vennen fik Mariane
overbevist om, at digtene
var værd at få trykt til et
større publikum. Og Maria-
ne Petersen henvendte sig
til ULO, som uden tøven
trykte hendes digtsamling.
- Det er meget forskellige
digte jeg har samlet sammen
i »Den berusede flue og an-
dre digte«. Digtene er inspi-
reret af venner, som gerne
vil holde op med at ryge, som
klager over tømmermænd,
af min afsky for fluer og irri-
tation over myg. Og så er jeg
et naturmenneske, derfor er
der også en del digte om na-
turen, om sejladser og at væ-
re på sommerudflugter. Jeg
har også skrevet nogle digte
om kærlighed, glæden og
sorgen.
- Sidst i digtsamlingen har
jeg et meget langt digt, hvor
jeg tænker meget over kolo-
nisternes undertrykkelse og
udryddelse af de oprindelige
folk. Jeg har læst meget om
Columbus og om Spaniens
forhold til Sydamerika. Det
er ikke læsning, jeg bryder
mig om. Tænk på, at der var
40 millioner oprindelige folk
i Sydamerika, da Columbus
kom dertil.
- Der er gået omkring 100
år efter Columbus kom der-
til, og der er under to mil-
lioner tilbage. De er udryd-
det af spaniolerne, som kom
til deres land med kristen-
dommen i ryggen og af syg-
domme, som de medførte.
Digtet omkring dette emne
er langt, fordi jeg har mange
tanker omkring det, siger
Mariane Petersen, som har
afleveret endnu en digtsam-
ling, denne gang til Atuak-
kiorfik. I den kommende tid
vil hun få at vide, om Atuak-
kiorfik vil trykke den.
Senere har Mariane Pe-
tersen tænkt sig at få udgi-
vet en digtsamling for børn
med blandt andet vrøvle-
vers.