Atuagagdliutit - 25.01.1993, Side 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 10 1993
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Suliassami aalajangersima-
sumi isummat aalajangiusi-
masariaqarpat, naak ta-
manna oqimaallunilu kiser-
liornaraluartoq. Taamaa-
liunngikkuit siunissami ta-
tigineqarsinnaajunnaassaa-
tit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Du bliver nødt til at holde ud
i en bestemt sag, selv om det
er tungt og ensomt. Ellers
vil folk ikke stole på dig i
fremtiden.
AN GUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Illit sunniuteqarfigisimann-
gisatit pillugit oqaloqujuun-
neqarnissat pissutissaqann-
gilaq. Oqalorujuussisoq eq-
qissiiminissaanut periarfis-
siguk - qimalluguluunniit.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
Der er ingen grund til at la-
de sig skælde ud for noget,
du ikke har haft nogen ind-
flydelse på. Giv vedkom-
mende en chance for at falde
til ro - ellers gå.
MARLULISSAT
(21. maj - 20. juni):
Suliatit nammineq isornar-
torsiorneruniakkit. Imaas-
sinnaavormi ullumikkut
sammisannit pingaarneru-
sunik sammisassaqartutit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Se mere kritisk på din egen
indsats. Der findes måske
vigtige sager at beskæftige
sig med end det, du foreta-
ger dig for tiden.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Sipaarniarnissat siunnissi-
magukku pilersaarutivit
naammassinissaat ajornar-
torsiutigissanngilat. Ullut
atugarissaarfiunerusut tak-
kutingajalerput.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Hvis du er indstillet på at
leve sparsommeligt, far du
ingen problemer med at gen-
nemføre planerne. Det bli-
ver også snart bedre tider.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Inuuneq allanngorartuar-
tuuvoq. Naak ilungersuna-
raluartoq siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalu-
gu tamanna ajuissorsuunn-
gilaq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Livet er en stadig række af
forandringer. Selv om det er
hårdt, lige når det sker, vil
det på længere sigt ikke væ-
re så stor en ulykke.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Ajuallatsitsiguit akineqas-
saatit. Utoqqatsipallakkuit
immaqa ajornannginner-
paassaaq?
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Hvis du træder andre over
tæerne, vil de sparke igen.
Måske er det nemmest at si-
ge undskyld hurtigst mu-
ligt?
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Pilersaarutit pingaameru-
sut ilisimagukkit immik-
kuualuttui ajornannginne-
rusumik naammassisinaa-
vatit. Naggataagut anguni-
akkat puigorniaqinagu.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Hvis du har overblik over
den overordnede plan, er det
nemmere at klare detaljer-
ne. Husk hele tiden at styre
mod slutmålet.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Silatusaaruit nutaamillu
suliaqalernissat qunuginn-
gikkukku amerlanerusunik
aningaasarsinisssamut peri-
arfissaqalissaatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du får en chance for en
yderligere indtægt, hvis du
er opmærksom og ikke er
bange for ekstra arbejde på
et nyt felt.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Nersorneqarnikkut tunniu-
tiinnartinneqarsinnaavutit.
Ilinnut ilaquttannullu pin-
gaaruteqartut aalajangiusi-
maniakkit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Rosende tale kan få dig til at
give efter. Hold dog fast på
de områder, der er vigtige
for dig og din familie.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Sukkanerpaamik angusat
tamatigut pitsaanerpaa-
sanngillat. Utaqqilaarneq
ilaannni imminut akilersin-
naasarpoq.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Det er nok ikke det hurtig-
ste resultat, der er det bed-
ste. Nogen gange kan det
svare sig at vente.
IME RTARTA RTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Allat pisuutissallugit ajor-
nanngittaqaaq, kisianni pi-
suutissimasat naalagarihs-
sasgukku oqaasissatit mia-
nersuutiginiiarigit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Det er meget let at hænge
andre ud, men når vedkom-
mende bliver din overord-
nede, må du være varsom
med ordene.
AA LI S AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Allat qanoq eqqarsarnerat
soqutigivallaarniaqinagu,
aqqutiUu nutaa inunnik nu-
taanik naapitsivigisinnnaa-
satit atuallaniarsariniarigit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Tag dig ikke så meget af,
hvad folk tænker, men for-
søg at gå nye veje, hvor du
kan møde andre interessan-
te mennesker.
Mangler seks
tænder
Jeg er født uden anlæg til
seks tænder i overmunden.
Jeg har derfor gået med en
bro i over 17 år. Men nu er
jeg kommet til at tænke på,
om den medfødte fejl kan
ledsages af andre fejl. Jeg fø-
ler nemlig, at jeg ikke klarer
mig så godt som andre men-
nesker - men det er måske
noget psykisk? 38-årig
Det kan ikke have noget
med de manglende tænder
at gøre. Havde De også an-
dre medfødte »fejl«, ville det
have afsløret sig for længst,
når De nu er 38 år. Der må
være en anden årsag til De-
res utilstrækkelighedsfølel-
se. Prøv at tale med en nær
ven om det, eller eventuelt
lægen, hvis De føler det som
et sygdomsproblem.
Maven taler med
Jeg har i længere tid været
generet af en ihærdig knur-
rende mave. Det er så slemt,
at min samlever først prøve-
de at klare sin søvn med so-
vepiller; men da han blev
sløv af dem, Hyttede han fra
mig. Min mave holdt ham
nemlig vågen om natten.
Jeg har hørt om en ny
amerikansk operation, som
lydisolerer maven. Laves
den her i landet? Desperat
Det er første gang, jeg hører
en mave, der taler så højt, at
den holder andre vågne. Har
der ikke også været andet i
vejen, siden samleveren er
flyttet?
Operationen har jeg al-
drig hørt om, så jeg kan altså
ikke svare på, om vore læger
bruger den.
Men har De talt med De-
res læge om maven? Antage-
lig er der en lidelse i mave-
tarmkanalen eller en fejl i
Deres spise- og drikkevaner.
Der er mange muligheder.
Nerilittaq
imigassarlu
Ernera Kim 23-nik ukiulik
ipassaq unnuaq naallugu fe-
sterujussuarsimavoq. Ul-
laaq iterami nerilittaa pul-
langaarami oqaanut allaat
ujangiusarsim a voq.
Pullangaarmammi neri-
nissaniluunniit annilaanga-
gaa kiisooqinagamiuk.
Oqaluttuarpoq højskolimi
atuarligisamini festillan-
gaaramik arlaleriarluni taa-
maalisarsimalluni.
Nerilittaa imigassartor-
neratigut sooq taamarsuaq
pullattarpa? Sinitsilluni
ipissutigisinnaa vaa?
I.P.
Kakkammi ullutsinni høj-
skolimi atuartut festertarsi-
maqaat.
Imaassinnaavoq Kim ne-
rilittakkaajoreersoq. Taava-
lu nerilittaa imigassamit tu-
pamillu (pujortartanngik-
kuni allat pujuannit) paami-
sinneqalersarpoq, imertaqa-
lernermigullu pullattorsu-
anngorluni.
Nakorsiar tar fimmi taa-
maattoq ataaseq takunikuu-
vara. Malugisimaarniutit
paamitsitsisinnaasut pinn-
gitsoornaveersaartariaqar-
put, imaluunniit nerilittaq
angivallaarpat pullakkun-
naarnerani pilaanikkut mil-
lis ariaqarluni.
Kisianni nerilittap pul-
lannerata ipissutiginissaa
arlaatigulluunniit ajoqutigi-
lernisaa Kim-ip annilaanga-
gisariaqanngilaa.
NAKORSAQ
Quluarnersuaq
Sivitsulerpoq naama inga-
salluinnartumik quluarner-
suannit tujormisitaallunga.
Ilami ingasangaarmat inoo-
qatiga unnukkut allaat si-
ninnartutorluni aatsaat si-
ninniartaraluarpoq, aqagu-
anili nukillaangassutigisa-
ramiuk taamaatippai, alla-
mullu nuulluni. Quluamer-
suarmami unnuakkut eqqu-
matittualermani.
Amerikkamiut naanut
»nipaalhsaataasinnaasu-
mik« pilattaasalersimasut
tusarpara. Nunami maani
taamatut pilattaasoqartar-
pa?
Ilungersortoq
Naanik taama quluarnik-
kaatigisunik aatsaat tusar-
punga, allaat allanik sinis-
saarutsitsisinnaasunik. Ino-
oqativit qimakkamisit alla-
mik pissuteqanngikkaluar-
nerluni?
Pilattaasarneq eqqaasat
tusarsimanngisaannarakku
nunami maani atorneqar-
tarnersoq apeqqutigigakku
akisinnaanngilakkit.
Naatit pillugit nakorsaq
oqaloqatiginikuuviuk? Aqa-
jaqqunni inalukkannilu ar-
laatigut ajoquteqarsiman-
ngikkuit kukkusunik neri-
saqarlutillu imigaqartarsi-
massaatit. Assigiinngitsor-
passuarnik patsiseqarsin-
naavoq.
gå-på-røod, initiativ & overblik har lyat til et job, der
ikke er fra 8 -16. Bit job, der i perioder stiller store krav
til det personlige engagement. Bt job, der indebærer
aktiv & praktisk indsats. Bt job, der medfører en plads i
hotellets daglige ledelse.
Den Tekniske Chef har ansvaret for ledelsen og
* Styring af anlægsprojekter fra planlægnings- til af-
slutningsfasen.
* Opbygning og gennemførelse af programmer for ved-
ligeholdelse af såvel hotel- som beboelsesejendomme,
samt installationer og inventar i samme.
* Udvendig arealtilpasning.
* Tilsyn med sikkerhedssystemerne i hotellerne og
samarbejdet med myndighederne.
* Styring af transportsystemet og vedligeholdelse af
hotellernes bilpark.
Vi forventer, at du:
* Som udgangspunkt er uddannet maskinmester eller
el-installatør og kan opnå autorisation.
* Har en bred erfaring med service og vedligeholdel-
sesarbejde.
* Har erfaring med ledelse- & koordinerende styring
af bygge-/anlægsprogrammer.
Løn efter aftale, og kvalifikationer. Der kan stilles bolig
til rådighed for hvilken der betales husleje efter
gældende regler. Ansøgningsfrist den lo. februar 1993 -
tiltrædelse snarest.
Por flere oplysninger vedrørende stillingen, venligst
kontakt-.: Økonomidirektør Bent Jensen, tlf. 2 42 22.

mm . Postboks 289.3900 Nuuk
— TO. 2 42 22. Fax 2 44 8?