Atuagagdliutit - 15.02.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1993

I anledning af FN-året for oprindelige befolkninger:
Etisk Indstillingsråd
Af: Kristian Poulsen, Pablo
Da ytringsfrihedens græn-
ser er variable fra kultur til
kultur, er det ikke svært at
forstå, at de største trykte
medier her i landet anven-
der deres muligheder for at
sløre de kulturelle forskelle
mellem vores og den vesteu-
ropæiske kulturarv. Vores
kulturarv indeholder meget
mere end kajakroning, slæ-
dekørsel, sælfangst, fest og
glade dage.
Ligesom hos alle andre så-
kaldte højt civiliserede kul-
turer beskæftiger vore for-
fædre sig også med himmel-
legemerne, hvor en stor del
af dem udmærket kan iagta-
ges med det blotte øje. Vore
fædres dateringer af ullor-
tuneq (den længste dag) og
ullukinneq (den korteste
dag) i løbet af årets
365,2424.. dage har aldrig
været grebet ud af den blå
luft. Og vore fædre har al-
drig troet på, at jorden er
flad. Således skulle en af
shamanerne fra Nuuk-eg-
nen under en dyst med præ-
sten have udtalt, at jorden
er ægformet set ude fra
rummet. Præsten havde
spurgt ham, hvordan den
ser ud set fra rummet, når
shamanerne nu påstår at
have været på månen (læn-
ge før 1969!).
Viden
De seneste satellitmålinger
skulle vise, at jorden ikke er
kuglerund, men antager
nærmest den samme form
ved den nordlige og sydlige
polarkalot, som enden af
ægget ved den tykkeste ende
i dets længderetning. Date-
ringen af ullortuneq samt
ullukinneq, de præcise be-
stemmelser af geografiske
punkter og benævnelsen af
himmellegemerne og måne-
derne kan kun udspringe fra
en viden, der desværre sy-
nes at være helt tabt for os
nu. Vi har jo navn på en hel
del planeter, stjernebilleder
og enkelte stjerner, der un-
der vore fædres lange march
fra Bajkalsøens områder til
østgrønland anvendtes til
navigering og positionsbe-
stemmelser af for eksempel
Nunap Isua (Landets Ende-
punkt, »Kap Farvel«), der
oven i købet er en lille for-
blæst, gold og ugæstfri klip-
peø.
Den vigtigste navigations-
stjerne synes at have været
Seqernup Arnaa (Vestgrøn-
landsk), Seqinip Ukuaa
(Østgrønlandsk): Jupiter.
Qalasersuaq, Nordpolen,
må nødvendigvis ligne en
stor udbredt navle midt på
en enorm udspilet vom, når
man ser den lidt sådan fra
oven.
Men gennem forsøget på
udviskningen af vore kultu-
relle forskelle, er der åben-
bart nogen, der gerne vil
fremme polariseringen af
resterne af vor kulturarv så
hurtigt som muligt. Men
desværre ikke mod det bed-
re, men mod den af mental-
intimedering udsprungne
kaos, der skulle give gode
kår i en bosættelsespolitik
som den israelske i »de be-
satte områder« af palæsti-
nensernes land.
Utidssvarende
Vore regler omkring kræn-
kelse af personer - der idag
synes at være mere og mere
utidssvarende - udnyttes
fuldt ud af Sermitsiaq,
Nuuk Ugeavis og AG. An-
nonceteksterne i Nuuk Uge-
avis er i langt overvejende
grad forfattet alene på
dansk, tre-dages KNR-TV-
Programmerne annonceres
enkeltsproget på dansk på
AG’s bagside og Sermitsiaq
har endnu engang set »mafi-
an« i grønlandsk politik.
Jens Jørgen Ono Flei-
scher har sikkert ret, når
han i sin introduktion af
hans og Jens Danielsens
4.000 km’s slæderejse på
100 dage skriver, at den hvi-
de mand siden sin ankomst
til vore lande altid har ud-
nyttet Inuit-befolkningen
uden pardon. For nogen tid
siden skrev de »ærværdige«
blade, AG og Sermitsiaq, at
danskerne er begyndt at
»flygte« fra Grønland til
Danmark. Det er måske før-
ste gang i menneskets histo-
rie, at et folk flygter hjem til
sit fædreland - sit Hjemland!
Men vi jo i forvejen, at
Sermitsiaqs og Nuuk Ugea-
vis’ chefredaktør bevidst
forvansker ord og begreber
til noget helt andet end for-
fatteren har ment. Vi ved
dog ikke hvor ofte og i hvil-
ket omfang han i givet fald
gør det. I sagen om medar-
bejdernes pensions-bidrag
forsøger AG åbenbart at
vildlede sine læsere. I Ser-
mitsiaqs »mafianummer«
forsøger chefredaktøren at
lancere IA-toppens intime
familiemæssige forhold som
noget odiøst.
DKP’er
Men for et forhenværende
aktivt medlem af det opløste
DKP med dets utallige kur-
sus- og andre aktiviteter
(Sermitsiaqs chefredaktør)
er det måske en så velkendt
og nødvendig styreform, der
her er tale om, at han bruger
det hæslige begreb, når han
er udtømt for enhver form
for logisk argumentation.
Ved hjælp af frygtindgy-
dende overskrifter forsøger
blandt andet det blad - der i
sine spalter plejer at ophøje
sig selv til at varetage oppo-
sitionens rolle i den unge
grønlandske parlamentaris-
me - ved mental-intimide-
ring at indgyde frygt og anti-
parti mod visse personer og
personsammenfald, der er
tilknyttet regeringskoalitio-
nen Siumut - Inuit Ataqati-
giit.
Forkælelse
Det er da klart, at en dansk
journalist, der er vokset op i
de fede år i Europa og som
specielt ikke har sat sig ind i
vores grønlandske baggrund
og hele kulturarv, ikke har
nogen reel chance for at vi-
de, hvad der er krænkende
for os, der har gennemlevet
en samfundsudvikling fra
fangerstadiet til informa-
tionssamfundet i løbet af de
sidste 40 år.
Den deraf medførte foran-
dring af forestillings- og be-
grebsverdenen er så kompli-
ceret i forhold til den kultur,
som de største grønlandske
trykte mediers chefredaktø-
rer repræsenterer - som jo
har taget tusinder af år om
at omforme sig fra fanger-
Nanortallip kommuunia
matumuuna
Isumaginninnermi
siunnersortissarsiorpoq
Atorfik piaartumik inuttalerniarneqarpoq.
Isumaginninnermi siunnersorti Nanortallip kom-
muuneqarfiani ataalsimoortillugit ingerlaisiviup
isumaginninnermut immikkoortortaani inissinne-
qartussaavoq. Isumaginninnermut immikkoortor-
taq ingerlatsiviup nutaaliaasup - aiaaisimoortillugit
ingerlaiisivimmik taaguuteqartup ilaaniippoq in-
gerlatsvimmi tassani suliffissaqartitsiniarnermut,
inuussutissarsiutinut, ineqarniarnermut isumagin-
ninnermullu immikkoortut nutaamik aaqqissuussi-
nikkut katitersimasut.
Taamaattumik atorfik pineqartoq suliatigut assi-
giinngitsunik immikkoortortaqarfiusuni inissisima-
nermigut suliat assigiinngitsut suliarisinnaanissaa-
nik piumasaqarfiusussaavoq, taammaattumillu
tassani suleqataasuf periarfissaqartuarput isigisin-
naasuseqarluartumik aaqqiisarsinnaanernut.
Aammattaaq:
Isumaginninnermut immikkoortortaq nutaamik pi-
lersinneqaqqammersumik saaffiginniffiulersumut
tunulequtaasussatut inissisimavoq, saaffiginniffim-
mit nalinginnaanerusutigut isumaginninnermi suli-
assat sullississutigineqartarlutik. Isumaginninnermi
siunnersorti suliassanik oqimaannerusunik/sivisu-
neroq atorlugu siunnersuinikkut ilitsersuinikkullu
suliarineqartariaqartunik aamma meeqqat inuu-
suttullu pillugit ajornartorsiutaanerusunik kiisalu pi-
ginnaanngorsaaqqinnermut tunngassuteqartunik
aammalu suliassap tamatuma nanginneratut siusi-
naartumik pensiuunisiaqalernissanik suliassanik
sammisaqanfiusussaavoq.
Meeqqat inuusuttullu pillugit suliamut atatillugu
naatsorsuutigineqarpoq meeqqat inuusuttullu an-
gerlarsimaffiup avataani inissisimasut/paarineqar-
tut ikilisarniarneqarnissaanik sulinermik peqataa-
nissaq.
Pingaartinneqarpoq atorfinittussaq qallunaatut ka-
laallisullu tamatigoortumik oqalusinnaassasoq
aammalu isumaginninnerup iluani suleqataasunik
ilinniagaqarsimanngitsunik sungiusaanissamik aa-
lajangersimalluni suliniuteqarusussasoq, soorlut-
taaq isumaginninnerup iluani suliaqarnermi pissu-
sitoqqaniit allaasunik imminut sungiusarusussuse-
qartuussasoq.
Akissarsiaqartitsinissaq naammassineqassaaq suli-
nermut illua'tungeriit akornanni isumaqatigiissu-
taasut - tjenestemandinut assingusunik atorfeqartut
periarfissarisaanut - naapertuuttumik akissaasiinik-
kut.
Atorfimmut atatillugu illussaqartitsisoqarsinnaavoq
tamatumunnga tunngasumik aalajangersakkat
naapertorlugit akilersorneqarsinnaasumik.
Paasissutissat erseqqinnerusut ingerlatsiviup pisor-
taanut Peter Sonbergimut oqarasuaatikkut
3 32 77 lok. 59-mut saaffiginninnikkut pissarsiari-
neqarsinnaapput.
Qinnuteqaatit Nanortallip kommuunianeereersi-
massapput kingusinnerpaamik 2. marts 1993-mi.
Qinnuteqaatit soraarummeernermut allagartanik
oqaaseqaatinik assigisaanillu ilallugit nassiunne-
qassapput:
NANORTALLIP KOMMUUNIA
Personalekontoret
Postbox 166 . 392? Nanortalik
stadiet til informationssam-
fundet - at de åbenbart ikke
har forståelse for, at også vi
har krav på at udvikle vore
værdier med forankring i
den kulturarv vi nu engang
og for altid er og vil være
knyttet til.
Forskelle
Vores høflighed, vores for-
ståelse af næstens mennes-
kværd og praktisering af
denne forståelse, opfattes af
den hvide mand alene som
generthed, ydmyghed, ud-
slag af mindreværdsfølelser
og næsten selvudslettende
tilbageholdenhed.
De af os, der er vokset op
i »det egentlig Grønland« - i
bygderne - ved, at vores
æresbegreber aldrig er be-
tingede af økonomiske eller
andre berigelsesmæssige
vilkår - ligesom vi respekte-
rer vore nyttedyr og andre
folkeslag så meget, at vi al-
drig benytter deres benæv-
nelser som skældsord, eder
eller forbandelser.
Men da menneskene i de
små bygder selvfølgelig
rummer de samme menne-
skelige egenskaber som de
mange i byerne cg andre
steder, var der også nogle,
der faldt ud af lovens græn-
ser. Som regel indrømmede
man sine gerninger, når
man bliver konfronteret
med øvrighedspersoner. Ik-
ke fordi folk er naive, men
fordi man ved at lyve vil mis-
te sin selvrespekt og sit an-
svar for den uskyldige.
I bygderne ved man, hvem
der er tyv, løgner eller det,
der er værre. Men man ud-
basunerer det ikke til en-
hver, der gider at høre det,
af den indlysende grund at
man derved vil skade og
krænke et menneske og på
denne måde måske gøre me-
re skade i øjeblikket og på
længere sigt. Det betyder ik-
ke, at man skal tie stille med
de forbrydelser, der begåes,
men man passer gevaldigt
på ikke at presse andre men-
nesker mentalt, idet man
går ud fra, at et mentalt sår,
forårsaget af »ordets magt«
er langt mere skadelig end
det fysiske sår, der alligevel
bliver helet i et synligt ar,
medens sårene efter »ordets
magt« er lige så uberegneli-
ge, som de er usynlige.
På denne måde forebyg-
ger man de eventuelle og
forudseelige mentale reak-
tioner i at bryde ud hos den
krænkende. For også men-
neskene i bygderne bliver
krænkede, når der verserer
pinlige rygter om dem - og
det uanset om rygterne
skulle tale sandt eller ej.
Tolerance
Opfører IA’s top sig som en
»mafia«? Er Lars Emil Jo-
hansen en diktator? Er
Thur Christiansen fyldt
med mindreværdskomplek-
ser? Er det denne form for
overfladiskhed, vildfarelse
og indoktrinering de to dan-
ske chefredaktører er ansat
til at fremme for at sælge os
et produkt, hvis løssalgsfor-
øgelse alene er alfa og omega
for den udeblevne kvalitet
og bevidsthed?
Vores sædvanlige og be-
rømte tolerance over for
fremmede og deres skikke -
kaldet vores gæstfrihed -
skal til at stå sin prøve, når
vi skal til at vurdere vore
forhold til den mentale og
dermed den socialmedicin-
ske påvirkning af den trykte
presse.
Såfremt de »ærede gamle
redacteurer« har troet, at vi
er upåvirkelige af begrebers
og enkelt ords magt, må de
tro om igen. Eller som filo-
soffen E.R. Leach udtrykker
det: »-At et menneske taler
et sprog fremfor et andet er
en rituel handling, det er en
erkæring om ens personlige
status. At tale samme sprog
som sine naboer udtrykker
solidaritet med dem; at tale
et andet sprog end naboerne
udtrykker social afstand el-
ler endog fjendskab.«
Ændring
Derfor Dør Landstinget
snarligst belejligt foranstal-
te en ændring af kriminallo-
vens bestemmelser omkring
ærekrænkelser, således at
de bliver tidssvarende med
det informationssamfund vi
idag lever i.
Da det er en anerkendt
politik mellem Hjemmesty-
ret og Den danske stat, at de
grunlæggende borgerrettig-
heder, der angår de enkelte
personers helt individuelle
rettigheder, hvor der også
indgår den personlige frihed
til at fremsætte anklage for
ærekrænkelser uden om po-
litimesterembedet, må så-
danne rettigheder også gø-
res gældende for borgerne i
dette land.
Et råd
Samtidig bør Landstinget
alvorligt overveje indførelse
af en egentlig presselovgiv-
ning med nedsættelse af en
stående Etisk Indstillings-
råd, hvis indstillinger skal
have sammen vægtning som
indstillingerne af Tilsynsrå-
det for de Grønlandske kom-
muner. Rådets indstillinger,
der offentliggøres i lighed
med offentliggørelse af by-
planer, skal via medierne de-
batteres i en passende varig-
hed, der også gerne skulle
indeholde professionelle og
ikke-professionelle oppo-
nenters og forsvareres ind-
læg.
Det opsamlede materiale
fra disse debatteres samt
eventuelle ekspertindlæg,
der er indkommet efter eller
uden opfordring, lægges til
grund som vurderingsmate-
riale for Rådets medlemmer,
der skal sikre, at indholdet
dækker mangfoldigheden i
emnerne.
Rådet kan tænkes at be-
stå af repræsentanter for fa-
gene: Eskimologi, jura,
grønlandsk, dansk, grøn-
landsk litteratur og teater,
etnografi, psykologi samt
socialmedicin.
Rådet bør have en eskimo-
log som formand samt have
faste tilforordnede fra speci-
alområderne indenfor folke-
retten og den grønlandske
»folkesjæl« gerne fra offent-
lige universiteter eller andre
ligestillede institutioner,
selv om disse også skulle til-
kaldes uden for Rigets
grænser.