Atuagagdliutit - 24.02.1993, Síða 6

6 ______________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 23 1993

OQALLINNEQ

AG kalaallisullu
aviiseqarnissaq
All: Vittus Jeremiassen, kalaallit suleqatigiit
Thue Christiansen-ip ilann-
gutaata akineqarneranut qi-
suariaat.
Phillip Lauridsen akis-
summini siulittuivoq kalaa-
huneq tunngavigalugu in-
gerlassagutta savalimmior-
miutut nakkaatissasugut.
Phillip Lau ridsen-ip allallu
AG-mi qallunaat europa-
miusut pikkorissusiat sooq
AG-mi ersiutteqanngila.
AG-ip ulluinnarni ingerlat-
sisui Phillip Lauridsen-ip
taasaatut pikkkoritsigippa-
ta sooq AG taama ingerla-
nerhortigisinnaava?
Uagut isumaqarpugut ka-
laallit eqqarsartaasiat tunn-
gavigalugu ingerlatsineq al-
lamiut periaasiinik ilaatigut
imaqarsinnaalluartoq, Nu-
natsinnut iluaqutaasumik.
Kalaallinik nalilertaria-
qarpoq suut kalaallinut ilu-
Sagsbehandler
En stilling sotn sagsbehandler for telechefen er
ledig til besættelse snarest.
Teleledelsen har domicil i Nuuk, hvorfra den samlede
overordnede styring af TELE's virksomhed udføres.
Arbejdets karakter:
Sagsbehandleren skal bistå telechefen i den daglige
sagsbehandling med udvikling af den offentlige tele-
kommunikation i Grønland og ledelsen af TELE Atta-
veqaatit.
I den daglig sagsbehandling vil der indgå research og
analyseopgaver for telechefen samt almindelig sags-
behandling i forbindelse med den løbende kontakt til
TELE's forretningsforbindelser og Hjemmestyrets ad-
ministration.
Forventede kvalifikationer:
Da det er et meget bredt sagsområde med en hurtig
udvikling, ønskes stillingen besat med en person med
en bred samfundsvidenskabelig uddannelse og en
god tilpasningsevne. Der vil blive lagt vægt på føl-
gende egenskaber:
- Analytiske evner.
- Skriftlig og mundtlig formulering.
- Engelskkundskaber.
- Selvstændighed.
- Samarbejdsevner.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Herunder ret til frirejser og bohavetransport, sker i
henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende
overenskomst mellem De offentlige Arbejdsgivere og
pågældendes forhandlingsberettigede organisation.
Der kan anvises bolig, eventuelt møbleret bolig, for
hvilken der betales efter de til enhver tid gældende
regler.
Yderligere oplysninger kan indhentes:
Ved henvendelse til telechef Anton M. Christoffersen
på telefon (009299) 21255 lokal 552.
TELE
ATTAVEQAATIT
Skriftlig ansøgning (mrk. 18.24.9315)
med oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af
eksamensbeviser og eventuelle refe-
rencer, sendes senest 26. februar
1993 til:
TELE Attaveqaatit
Personalekontoret
Postboks 1002.3900 Nuuk
aqutaasinnaanersut ajoqu-
taasinnaanersulluunniit
qallunaat aalajangiisuuna-
tik! Assersuutigilarput AG-
mi normu 18-mi qupperne-
rit tallimaanni Johnny Hen-
riksen-nimut saassussineq,
AG-ip ulluinnarni aqutsi-
suisa allagaat, sunnguamil-
luunniit kalaalerpalussuse-
qanngimmat, nakkartitsini-
arneriinnaallunilu, kiisalu
pisimasunut naleqqiullugu
ilisarnaateqarani.
AG allaatigisanut akissu-
teqaraangami allaatigine-
qarsimasup imarisai pinna-
git allaatiginnittulli inut-
taat nakkarsarniaannarlu-
git, allaammi nipangersinni-
aannarlugit, AG akissute-
qartarpoq takusaannarpar-
put.
Sooruna AG-ip imminnut
illersukkaminnullu akerliu-
sut taama ajorniarfigisarai,
europa-miut pissusipalaavi
issuarniaannarlugit. AG-ip
europa-mi ileqqut Nunat-
sinnut iluaqutaasinnaasut
issuarlugit, Nunatsinnullu
naleqqutinngitsut tunnga-
vigalugit ingerlasariaqann-
gilaq.
AG-p ulluinnarni aqutsi-
sui oqaaqqissaaruminaat-
suummata neriuppugut
AG-p siulersuisui aviisimut
akisussaanertik timitalerni-
alissagaat, taamaaliunngip-
patami AG samungarsuaq
nakkaassinnaammat. Inui-
annaat oqartussaaqataas-
sappata oqartussaaqataa-
nermut aniatitsiviit akisus-
saassusermik suusupagin-
nittuusariaqanngillat.
AG og
debatten om
grønlandsk
avis
Af: Vittus Jeremiassen, kalaallit
suleqatigiit
Redaktionen på AG’s svar
på Thue Christiansen’s ind-
læg om AG og tanker om en
grønlandsk avis.
Phillip Lauridsen kunne i
sit svar spå, at Grønland vil
styre mod den samme af-
grund som færingerne er
havnet i, såfremt man vil
satse på udvikling på grøn-
landske præmisser. Hvis de
europæiske løsninger er så
frelsende, hvorfor finder
man ikke spor deraf i avisen
AG. Hvis redaktionen på AG
er så dygtig som Phillip Lau-
ridsen gører sig til talsmand
for, hvorfor kører AG så dår-
ligt?
Vi mener, at udviklingen
på grønlandske præmisser
udmærket kan forerenes
med delanvendelse af euro-
pæiske metoder og standar-
ter, også til gavn for landet.
Det må dog være helt op
til os grønlændere at tage
stilling til hvad der er godt
for landet og ikke - det skal
i hvert fald ikke en dansk
afgørelse. Lad os pege på et
eksempel, hvor AG redak-
tion i AG nr. 18 på side 5
angriber Johnny Henriksen
personligt, det personlige
angreb er ikke just grøn-
landskt, og kun er skrevet
for at hakke ned på en per-
son, og i øvrigt er fremstil-
lingen lysår fra hvad der
egentlig er passeret.
Vi ser ofte, at AG i sine
besvarelser går mere på den
person, som de svarer og
desværre ikke på emner,
svarende ligner med ned-
samlinger og forsøg på at
lukke munden på modpar-
ten.
Hvorfor angriber AG per-
soner og andre instanser,
som har en anden mening
end dem selv og hvad AG i
øvrigt allierer sig med; er det
en særlig europæisk frem-
gangsmåde? AG er meget
velkommen til at plagiere de
gode sider af europæisk tan-
kegang, men bedes holde sig
fra at råimportere de dårlige
sider.
Det har vist sig at være
mere end svært at forsøge at
tale AG’s redaktion til hvad
vi grønlændere forstår som
fornuft, hvorfor vi retter
henvendelse til AG’s besty-
relse om at være deres an-
svar bevidst og udstikke ri-
melige retningslinier for re-
daktionen, hvis ikke vil AG
havne i en vis grøft for alvor.
Aviser som AG skulle gerne
deltage ansvarsbevidst i den
fortsatte demokraticerings-
process, og en sådan rolle
forpligter.
Atuagalliutit
kalaallisut
All: Klaus Kreutzmann, Napasoq
Ulluni kingullerni oqallisigi-
neqalersoq Atuagalliutit ka-
laallisuinnaq naqinneqarta-
lernissaat matumuuna isu-
maqataaffiginaqimmat ta-
persiutigifigilaarlara.
Uanga tunginniit atuar-
tartutut isummerfigissa-
gukkit oqartariaqarpunga,
kiisami piviusorsiorpalaar-
tumik aammalu tamatu-
muuna soorlu ilungersortu-
mik periusissamik ingerlat-
siniartoqalernera uagutsin-
ni atuartartuni nuannaajal-
lannartoq. Ilami ilaatigut
qularnanngivissumik oqaat-
sit nutsernerlutat, aamma-
lu naqinnerliukkat uteqat-
taarlugit aatsaat paasinarsi-
sarmata, ilaatigullu allak-
kap isumagisaanut naleq-
qiullugit tulluartuussana-
tik. Tamakku allarpassuillu
iluarsineqarnerussapput
ilumut kalaallisuinnaq na-
qinneqartalerpat.
Tusarnaarluni isigin-
naartuullunilu malunnar-
tumik ilaatigut ersissutigi-
neqartarpoq uniffiginiarne-
qartariaqanngitsutut isu-
maqarfiginarpoq, tassami
kalaallisuinnaagaluarpat
Anoncit tammarnavianngil-
lat, aammami immikkut
qallunaatut naqittartussa-
mik eqqarsaateqartoqartoq
nalunanngilaq, qallunaatut
Anoncit soormi tassunga
ilanngunneqarunik? - ippas-
sarlu 12-ni februar 1993 Ip-
piarsuk-kut oqallittut er-
seqqissumik eqqaannginn-
guatsiarpaat ukiuni makk-
kunani Namminersorneru-
nerup nalaani, aviisit ima-
luunniit aviiseeqqat pisorta-
nit tapiiffigineqassagunik
pinngitsooratik aamma qal-
lunaatut nutserneqarsima-
nissaat piumasaasarmat, ta-
mannaannguatsiarporlu an-
ingaasanik amikkisaarute-
qassanganermik tunngaviu-
soq? Uangali tunginniit ta-
manna oqaluuserisariaqar-
tutut isumaqarfigaara, ila-
mi tupinnarpallaassaqaaq
Kalaallit Nunaanni kalaalli-
nut namminernut kulturi-
mullu ima tunngassuteqar-
tigisoq ajunngitsussaq pillu-
gu suliniutaasoq sooq ka-
laallisuinnaq naqissimanis-
saa pillugu kalaallit nammi-
nerpiaq akileraarutaannik
erligunneqassava? Ilaa
taanna tunngaviusoq al-
lanngorlugu iluarsineqar-
pat immaqa aningaasaliiso-
qarsinnaassagaluarpoq.
Soorunami tamakku oqal-
lisigitinnagit, allanillu qa-
noq isumaqarfigineqartut
paasitinnagit iluaqutigini-
arneqarsinnaanngillat, atu-
artussallu qinnuigissavassi
tamatumunnga, qanoq isu-
maliuteqarnersusi nipan-
giutiinnarnagit allaaserisa-
qarniaqqullusi, nuannerta-
qaarmi isumaq saqqummiu-
taq qanoq isumaqarfigine-
qartoq paasillugu, akerliuf-
figineqarnera isumaqataaf-
ligineqarneralu apeqqutaa-
tinnagit.
Umimmanniassanerput
All: Kristian Kreutzmann,
Maniitsoq
ilaatigut ikigisuuinnar-
Januari naalersoq Sisi-
miuni kommunimi ilaa-
sortat ilaata ukiuunerani
Kangerlussuarmi umim-
manniarnissaq qinnute-
qaatigaa.
Isumaqarpunga taa-
matut qinnuteqartaler-
neq aavartartunut pin-
gaartumik angujaartor-
fiup nunaanik taasak-
katsinni aavartartunut
nuanniitsuusoq. Ukior-
passuarni nuna tappan-
na misissugariusaarne-
qartuarsimavoq, uuma-
suisa qanoq iliortarne-
rannik ukiorpassuarni
tappavani aavartarsima-
sunik oqaloqateqartarsi-
malluni, aammalu uanga
nammineq ukiorpaa-
lunngortuni tappavani
aavartarsimallunga,
ukiuunerani qimussimik
umimmanniarusunneq
akuersaarnartinngil-
luinnarpara. Ilumoor-
pormi umimmaat pisas-
sat nungunngitsoortar-
mata, kisianni taamatut
nungunngitsuuisarneq
arlaatigut qanoq iliorlu-
ta aaqqinniartariaqar-
parput, kommunimut
ataatsimut tunniutiin-
narnagit.
Periarfissat arlariip-
put, aalisarnermik pini-
arnermillu inuuniutilht
pisassaat amerlineqar-
sinnaapput, pisassammi
neqartarmata. Saniati-
gooralugu aallaaniartar-
tut periarfissittariaqar-
put, innuttaasutut alla-
tulli, asuli erligutiinnar-
nagit. Taamaalilluni in-
nuttaasunut tamanut
tussagaluarput kommu-
nimut ataatsimuunngit-
soq.
Aammalu oqaatigilara
tappavani uumasuusut
tuttut mianernarluin-
nartuummata, ukiunilu
kingullerni akullaralut-
tuinnarsimammata, taa-
maalillunilu nuna tap-
panna najugaat ukiumi
angalaarfigineqalissaga-
luarpat malunniutinn-
gitsoornaviarani. Aam-
malu Kangerlussuup Si-
simiut kommuniat ukiu-
ni kingullerni tuttuisat-
torujussuanngorsimam-
mat tamatumunnga pis-
sutaagunarpoq angisoor-
taajaavallaarnerup kin-
guneranik, (tassani eq-
qarsaatigaakka kommu-
nit arlariit) ukiumilu an-
galaarfigisarneratigut
kiisalu ukiakkut turistit
naammattuugassaajuar-
tarlutik.
Tamatuma kinguneri-
vaa suna?
Tuttut akullarneru-
jussuat. Taamaattumik
mianernartoruj ussuup-
put.