Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 05.04.1993, Page 6

Atuagagdliutit - 05.04.1993, Page 6
Den politiske temperatur Adjunkt Finn Breinholt Larsen, Århus Universitet, analyserer partiers og enkelkandidaters situation forud for kommunevalget, der vil vise meget om det politiske klima lige nu GRØNLAND er et lille land spredt ud over et stort områ- de. Det mærker man ikke mindst til kommunalvalget. I en befolkning, der er på størrelse med en lille euro- pæisk provinsby holdes der valg i ikke mindre en 76 valgkredse. Gad vide om der er andre nationer i den vest- lige verden, der kan stikke den? Ikke mindre end 700 kandidater dyster om de 192 pladser i Grønlands 18 kom- munalbestyrelser. Det er iøvrigt næsten lige så mange som for fire år siden, så til- syneladende er interessen for politik usvækket. I hvert fald blandt dem, der gerne vil sidde med omkring bor- det, når de kommunale go- Suliumajun- naarnissaq taamaatittoq NUUK - SIK’p suliuma- junnaarnissamik ilima- saarutaanut AG’p taa- maatitseqqusilluni kaju- missaarutaa aallaq- qaammik malinneqann- gilaq. Kisiannili tallim ann- gormat unnukkiartoraa suliumajunnaarnissaq ullunik quliugallartunik kinguartinneqarpoq, ul- lumikkullu ataasinngor- nermi pisortat SIK’llu akunnerminni nutaamik isumaqatiginninnialis- sapput. Taamaalilluni påski annaanneqarpoq, AG’llu paasisai malillugit kin- guartitsineq isumaqati- ginninniarnerup naam- massinissaata tungaa- nut alloriamerit siuller- sariinnarpaat. Strejke udsat NUUK - AG’s opfordring til SIK om at afblæse den varslede strejke blev ikke fulgt i første omgang. Men strejken blev sent fredag udsat i foreløbig ti dage, og i dag mandag er der nye forhandlinger mellem det offentlige og SIK. Påsken er altså reddet, og såvidt AG erfarer, så er udsættelsen blot før- ste skridt på vejen til en endelig afblæsning. der fordeles. Tager vi sup- pleanterne med, er der et par tusinde mennesker, der stiller op til valget. Een ud af hver tyvende vælger. HVOR INTERESSERET resten af befolkningen er i kommunalpolitik, ved vi først, når vi kender stemme- procenten. I 1989 afgav to ud af tre vælgere deres stemme. Det er måske ikke så imponerende, men allige- vel en højere stemmepro- cent, end ved det amerikan- ske præsidentvalg - uden sammenligning iøvrigt! Nuuk satte bundrekord med en stemmeprocent på 53. Borgmester Bjarne Kreutz- manns brud med Atassut kort før valget fik tilsynela- dende en del borgerlige væl- gere til at blive hjemme. Det bliver interessant at se, om splittelsen i Siumut i Ilulis- sat får samme virkning her. DE GRØNLANDSKE væl- gere har i en årrække været meget partitro. Men kom- munalvalget er alligevel me- get personorienteret. Når populære personer stiller op uden for de etablerede parti- er, må man pludselig vælge om parti eller person er det vigtigste. Eller også må man undlade at stemme. Det er der åbenbart en del, der gør i den situation. I VIRKELIGHEDEN kan det tages som et udtryk for, at de etablerede partier (Siu- mut, Inuit Ataqatigiit og Atassut) har ganske godt fat i vælgerbefolkningen. På landsplan skal man derfor næppe vente sig det store skred i retning af nye kandi- datforbund, enkeltkandida- ter eller Akulliit Partiiat. I enkelte kommuner kan de imidlertid godt gå hen og bli- ve tungen på vægtskålen, når der skal vælges borgme- ster. DER ER EN anden, ganske jordnær grund til de tre par- tiers fortsatte dominans ef- ter den 6. april: 600 ud af de 700 kandidater er optillet for Siumut, Inuit Ataqati- giit og Atassut. Der er må- ske nok en simrende util- fredshed med det gamle par- titrekløver, men de er svære at slå rent organisatorisk. SIUMUT: Siumut stiller op over hele landet med undta- gelse af en halv snes bygde- valgkredse samt Ivittuut (17 byer og 48 bygder). Der, hvor man for alvor tager stikkene hjem, er i bygder- ne. Ingen af de andre partier kan rigtig hamle op med Siumut her. Hver anden person, der er opstillet i byg- derne, er opstillet for Siu- mut (i byerne er det hver tredie). Ved sidste kommu- nalvalg gik 60 procent af bygde-mandateme til Siu- mut. I byerne måtte man »nøjes« med 45 procent af mandaterne. Siumuts stær- ke position i bygderne er og- så forklaringen på, at partiet i alt sikrede sig 98 ud af de 192 kommunalbestyrelses- pladser. Hvis alle mandater havde kostet lige mange stemmer, havde det kun rakt til 77 pladser. ATASSUT: Atassut stiller op i 17 byer og 32 bygder. Partiet kan kun mønstre halvt så mange kandidater som Siumut i bygderne. Derfor betaler partiet også sine mandater dyrere end Siumut. De 56 kommunal- bestyrelsespladser, som Atassut fik ved sidste kom- munalvalg, svarer derimod ret nøje til partiets andel i stemmerne på landsplan. Det er altså ikke Atassut, der betaler for Siumuts »overforbrug« af mandater. INUIT ATAQATIGIIT: LA er stadig lillebroderen i tre- kløveret, men partiet har haft støt fremgang fra valg til valg. En del af denne fremgang skyldes, at flere og flere valgkredse har fået en LA-liste. Der har hidtil så udpræget været tale om et byparti. Kun en af de 18 kommunalbestyrelsesplad- ser, som LA sikrede sig ved kommunalvalget i 1989, var opnået i en bygd. En »mate- matisk retfærdig« fordeling ville have givet 26 manda- ter. Ved dette valg har IA imidlertid fordoblet antallet af bygde- kandidater, og man stiller op i flere bygder end tidligere. På landsplan opstiller IA 116 kandidater mod 86 sidste gang. Siumut og Atassut har derimod haft en svag tilbagegang i deres kandidatantal. Sandsynlig- vis vil IA derfor også ved det- te valg opleve fremgang i mandattallet. ISSITTUP PARTIAT: I 1989 opstillede Issittup Par- tiia 25 kandidater fordelt på 7 valgkredse. Ingen af disse blev valgt. Denne gang er antallet af kandidater skrumpet ind til 6 fordelt på 3 valgkredse. Det bliver nok heller ikke denne gang, Is- sittup Partiia får sit kom- munalpolitiske gennem- brud! AKULLIIT PARTIIAT: Bjarne Kreutzmanns succe- svalg i 1989 efter bruddet med Atassut gav blod på tanden. Kandidatforbundet blev spiren til Akulliit Par- tiiat. Partiet synes imidler- tid ikke at have været nogen 1989imi qinersisartut pingasu ugaangata m ar luk taasisarput. 11989 afgav to ud af tre vælgere deres stemme. organisatorisk succes. Det opstiller kun i tre byer. For- uden Nuuk er det Maniitsoq og Qeqertarsuaq. Et godt valg disse tre steder vil være afgørende for partiets mu- ligheder for at udvikle sig til et egentligt landsdækkende parti. I modsat fald kan par- tiet meget let komme til at lide samme skæbne som Is- sittup Partiia. KANDIDATFORBUND: Kandidatforbundene udgør en broget skare. Der er 14 af dem fordelt på Uge så mange valgkredse. Antallet af kan- didater er stort set det sam- me som for fire år siden. Kandidatforbundet i Ilulis- sat skiller sig markant ud fra de øvrige, idet det har 11 kandidater opstillet. Der er næppe tvivl om, at kandidat- forbundet får repræsentan- ter i kommunalbestyrelsen. Om de også får indflydelse på borgmestervalget, er imidlertid et åbent spørgs- mål. Man bør også lægge mærke til kandidatforbun- det i Nanortalik. Der er sket mangt og meget i det politi- ske liv i Nanortalik i den se- nere tid, så jorden er gødet for vælgervandringer. Stef- fen Petrussens kandidatfor- bund i Nuuk synes også at have gode muligheder for at få en repræsentant i kom- munalbestyrelsen. ENKELTKANDIDATER: 29 enkeltkandidater er op- stillet - hovedsageligt i byg- derne. Valgloven favoriserer klart partier og kandidatfor- bund, og enkeltkandidater har reelt kun chance for at blive valgt i bygderne. 10 ud af 30 enkeltkandidater blev valgt i 1989. Det var alle byg- dekandidater. DER ER EEN sikker taber i dette kommunalvalg: kvin- derne. Af de 700 kandidater er kun godt 100 kvinder. Det er oven i købet færre end sidste gang. At få flere kvin- der med i kommunalpolitik burde være en af de store udfordringer for partierne til kommunalvalget i 1997. Vil partierne være i stand til at tage den udfordring op? Adjunkt Finn Breinholt Larsen arbejder på Center for Nordatlantiske studier. 1983-93 var han lektor på Ilisimatusarfik i Nuuk. Kære læsere! BEKLAGER, beklager, beklager! Vi har været lidt for hurtigt ude med en god ide, nemlig allerede efter påske at gå over til at ud- komme to gange om ugen med flere sider pr. avis. I slutningen af februar så det ud til, at vi kunne gennemføre det i forbin- delse med vores halvåri- ge abonnementstegning pr. 1. april (og det hver- ken var eller er en apris- nar!). Derfor skrev vi til alle abonnenter og informe- rede dem, ligesom vi an- noncerede det i avisen. Det har vi fortrudt. I DAG har vi ikke opgivet ideen, men vi har beslut- tet at vente lidt. Som omtalt i AG sidste mandag, så har det vist sig, at Sydgrønlands Bog- trykkeri i en årrække har behandlet de to lands- dækkende aviser, AG og Sermitsiaq, forskelligt. AG er blevet enig med trykkeriet om et forlig om fortiden, men nu re- stere en forhandling mel- lem trykkeriet og Ser- mitsiaq. Derefter udar- bejder trykkeriet en ny prisliste, som er fælles for begge aviser. AG erkender, at det kan tage lidt tid, inden Ser- mitsiaq er i stand til at klare nye priser efter fle- re års kunstigt lave pri- ser. Men indtil de fælles priser er indført, vil Ser- mitsiaq fortsat have for- dele i forhold til AG. AG’s bestyrelse vil derfor gerne udskyde vores planlagte produktions- ændring, indtil de nye priser er kendt og sat i værk. DEN NYE åbenhed på Sydgrønlands Bogtryk- keri er et stort frem- skridt for alle parter. Den vil også give Lands- tinget et nyt og bedre ud- gangspunkt, når det på forårssamlingen skal dis- kutere de trykte medier og Sydgrønlands Bog- trykkeri. Men derfor er det også naturligt for AG at afvente Landstingets afgørelser, før nye tiltag gennemføres. Når alle de eventuelle nye vilkår for avisudgivelse er kendt, så vil vi vende tilbage til en ændret udgivelse, som vi fortsat mener vil være et fremskridt. VI BEKLAGER natur- ligvis udsættelsen, men vi fortsætter med at pro- ducere det antal ugentli- ge avissider, vi har lovet vore abonnenter og øvri- ge læsere, så ingen har betalt hverken for meget eller for lidt. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger og håber, at alle abonnenter husker at forny deres abonne- ment inden påske, så der ikke bliver noget brud i leveringen tre gange om ugen i endnu et stykke tid. Før påske udkommer vi sidste gang på onsdag, hvor vi bringer resulta- ter fra tirsdagens kom- munalvalg. Efter påske udkom- mer vi første gang ons- dag den 14. april. God påske! Atuagagdliutit/ Grønlandsposten

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.