Atuagagdliutit - 05.04.1993, Blaðsíða 12
Rettelse:
Den i AG den 2. april 1993 indrykkede annonce
indeholdende indkaldelse til skiftesamling den
21. maj 1993 kl. 14.30 i konkursboet Godthåb
Elektronikservice ApS har fået et fejlagtigt ind-
hold. Der eksisterer ikke noget konkursbo Godt-
håb Elektronikservice ApS.
Fejlen beklages
Grønlands Landsret
den 2. april 1993.
ILULISSAT KOMMUNE
OFFENTLIG LICITATION
Ilulissat Kommune udbyder hermed i offentlig licitation:
Nyt Elværk i Saqqaq
Entreprise A: El-entreprisen
Arbejdet omfatter levering, opstilling og idriftsætning af 2
stk. dieselgeneratorsæt incl. tavleanlæg i automatisk
samkøring med 1 eksisterende.
Arbejdet omfatter yderligere renovering af eksist. tankgård.
Arbejdet udbydes i totalentreprise og skal udføres i
perioden 01.08.93 til 15.09.93.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos Ilulissat Kommune,
Forvaltning for Teknik og Miljø.
Licitationen vil blive afholdt 03.05.1993 kl. 10.00 hos:
Ilulissat Kommune
Postboks 120.3952 Ilulissat
Assistent!
Børnehjemmet Uulinermiut
Børnehjemmi Uulinermiunut assistent-titut atorfik
inuttassarsiuunneqarpoq lønramme 12-limiittoq, 1.
maj atuutilertussamik, imaluunniit isumaqatigiissu-
teqarnikkut.
Børnehjemmi inissaqarpoq meeqqanut 14-ninut.
Meeqqanut immikkoortortaqarfimmiipput meeq-
qat qulit 0-14-ninut ukiullit, inuusuttunut immikko-
ortortaqarfimmiipput inuusuttut sisamat 14-18-ni-
nut ukiullit immikkoortortallu imminnut qanimut su-
leqatigiipput.
Angerlarsimaffik sulisoqarpoq perorsaasut 9, ikior-
tillu marluk.
Piffissat suliffiusut nikerarfiunissaat naatsorsuutigi-
sariaqarpoq sap. akunnerilu allortarlugit sulisarnis-
saq.
Naalakkersuisut P.I.P.-llu akunnerminni isumaqati-
giissutaat naapertorlugit atorfinitsitsisoqassaaq,
akissarsiaqartitsisoqassallunilu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malittarrisassat
atuuttut naapertorlugit.
Atorfinitsitaanermi atorfimmilu soraarnermi angala-
nissat maleruagassat isumaqatigiissutillu atuuttut
naapertorlugit ingerlanneqassapput.
Qinnuteqarfissaq killeqarpoq ullormi aprilip 26-iani.
Paasissutissat ersarinnerusut pissarsiarineqarsin-
naapput forstander Anna Hansen-imut tlf. 211 41 -
imut saaffiginninnikkut, imaluunniit fax. norm.
2 21 42-imut.
Qinnuteqaammut ilanngunneqassapput ilinniarsi-
manermut uppernarsaatit uungalu nassiunneqar-
lutik:
Børnehjemmet
»Uulinermiut«
Postbox 304 • 3900 Nuuk
Ove Rosing Olsen peqqinnissamut avatangiisinullu naalak-
kersuisoqariimmi atorfillit arlallit aamma Nuup Kommu-
neani teknikkikkut avatangiisinullu ingerlatsivimmeersut
ilagalugit Nunat Avannarliit zinkimik akuiaavituaannut,
Norzinkimut Norgemi Oddamiittumut pulaarsimapput.
Ove Rosing Olsen og en række embedsmænd fra landsstyre-
området for sundhed og miljø og fra Nuuk kommunes for-
valtning for teknik og miljø har besøgt Nordens eneste zink-
raffianderi, Norzink i Odda i Norge.
Zink - det blåhvide metal
En del af det zinkkoncentrat, som Norzink i Norge bruger, bliver sejlet lige
forbi Nuuk
ODDA(KK) - Hver dag skal
du og jeg spise mindst 15
milligram zink. Ellers får vi
det dårligt. De fleste klarer
denne dosis med en vitamin-
pille, men i mange naturlige
forbindelse findes der også
zink.
15 milligram er ikke me-
get, og på Nordens eneste
zinkraffianderi, Norzink i
Odda i Norge, er det da også
helt andre tal, man jonglerer
med.
Fra miner i hele verden
bliver 220.000 tons zink-
koncentrat sejlet til Odda
Fra Sverige kommer halvde-
len af råvarerne, mens Nor-
ge selv tegner sig for 17 pro-
cent. Fra det nordamerikan-
ske kontinent kommer 27
procent af zinkkoncentra-
tet, blandt andet fra miner-
ne i arktisk Canada, og dette
koncentrat bliver sejlet lige
forbi Nuuk på vej til Norge!
På zinkraffianderiet i Od-
da bliver koncentratet forar-
bejdet til 125.000 tons ren
zink, 300 tons cadmium,
180.000 tons svovlsyre og en
række andre metaller. (Tal-
lene er fra 1990).
Raffinaderiet beskæftiger
i dag 525 medarbejdere.
Zinket fra Odda bliver
solgt til Tyskland, USA,
England, Sverige, Norge - og
Danmark, som aftager fem
procent af produktionen,
hvoraf en lille del nok hav-
ner i Grønland. Ren zink bli-
ver i form af barrer brugt i
Grønland til at hindre tæ-
ring på skibene.
Gammel virksomhed
Norzink blev etableret i
1924 under navnet Det nor-
ske Zinkkompagni. I dag
ejes Norzin ligeligt af det
svenske Boliden Mineral,
som også ejede minen i
Maarmorilik i et par år in-
den lukningen i 1990, og af
det engelske Rio Tinto Mi-
nerals.
Værket ligger i bunden af
Sørfjorden, der er en arm af
Hardangerfj orden, der
munder ud i Atlanterhavet
mellem Bergen og Stavan-
ger. At værket har denne
placering skyldes, at der er
store vandkraftreserver i
området. I begyndelsen af
dette århundrede slog zink-
raffianderiet sig sammen
med et andet raffinaderi,
Tinfos Titan & Iron og et
smelteri Odda Smelteværk
og byggede vandkraftvær-
ket Tyssedal.
Datidens teknologi kunne
ikke eksportere elektricite-
ten over lange strækninger,
og indistrivirksomhederne
måtte derfor placeres, hvor
vandkraften var til stede. I
dag volder placeringen store
kvaler for Norzink og det
omkringliggende miljø. Et
nyt zinkraffianderi vil uden
tvivl blive placeret på en lo-
kalitet meget tættere på ha-
vet, hvor de miljømæssige
konsekvenser også ville bli-
ve væsentligt mindre.
Til gengæld får Norzink
sin elektricitet til en meget
billig penge. Hvor meget er
ledelsen ikke sådan at få ud
af. I området omkring Odda
betaler private forbrugere
30 øre pr. kilowatt-time,
mens industrivirksomheder
kan købe den billigere. I pe-
rioder med megen strøm er
det muligt at købe kilowatt-
timer til under een øre.
Ny generation
af raffinaderier
Virksomhedsanlægget Nor-
zink bærer i dag tydelig
præg af at være et produkt
af 70 års virke. Bygningerne
er skudt frem ved knobskyd-
ning, og værket »hjerte«,
elektrolysehallen, hvor
zinken bliver udskillet, er
fra 1986. Det er en stor åben
hal, hvor medarbejderne er
omgivet af voldsomme mag-
netfelter.
I dag bliver de zinkraffi-
naderier, som det canadiske
firma Sherritt Gordon Limi-
ted har udviklet, bygget som
lukkede kredsløb, hvor
sundhedsrisikoen og forure-
ningsfaren er væsentligt
mindre end i det konventio-
nelle raffianderi i Odda.
Det er også Sherritt Gor-
don Limited, der har tegnet
det foreløbige projekt til et
zinkraffianderi i Nuuk.
Fremstillingen
Hvad sker der på et zinkraf-
finaderi?
På Nor zink brændes zink-
koncentratet ved omkring
950 grader, mens der samti-
dig bliver tilført rigelige
mængder af luft. Ved denne
proces omdannes svovlet til
svovldioxid, som ved yderli-
gere ilt- og vandtilførsler bli-
ver til svovlsyre. Zinken og
de andre metaller i koncen-
tratet omdannes til oxid, og
denne zinkoxid kaldes calsi-
ne.
Calsinen opløses i svovlsy-
re og omdannes til zinksul-
fat. De andre metaller fjer-
nes fra opløsningen.
Ved en elektrolyse afsæt-
ter zinken i opløsningen sig
som metal på katoderne i
elektrolysecellerne. Efter 48
timers udfældning, skrabes
zinken af katodepladerne.
Den rene zink smeltes og
støbes i blokke af forskellig
form og størrelse, alt efter
aftagerens ønske. På Nor-
zink bliver zinken støbt i
barrer fra 25 til 4.500 kilo
eller bliver blandet i forskel-
lige støbelegeringer.
Anvendelsen
Hvad bruger man zink til?
Ja, foruden det, som orga-
nismen kræver, er zink på
grund af sin gode modstand-
sevne mod korrosion især
velegnet til at beskytte mod
rust. Den vigtigste og mest
effektive metode er varm-
forsinkning, og halvdelen af
al zink går til dette formål.
Varmforsinkning beskytter
stål mod rust i 30 år i et
kystklima, men 60 år eller
mere i et mere tørt klima
længere inde i landet.
Zink legeret med mindre
mængder aluminium, kob-
ber og magnesium bliver
brugt til presstøbning af de-
le tU biler og maskiner.
Zink blandet med kobber
giver legeringen messing,
som også har en række an-
vendelsesmuligheder.