Atuagagdliutit - 05.04.1993, Qupperneq 14

NUTAAQ - NUTAAQ - NUTAAQ - NUTAAQ
INNGERATSILER
Tasiilami erinarsoqatigiit
poorskisiutinik erinarsortut.
Poorskimi tusarnersunik
tusarusukkuit takanna!
Tasiilaq-koret Inngeratsiler
synger påskesalmer.
Hør noget smukt i påsken!
TxX VM. f?»»<wS>v//^Kx5
CD.kr. 139,00
MC, kr. 89,00
Altiak/ciorjtk • BOX840 . 3900 NUUK . TLF: 22122 • FAX: 22500
QEQERTARSUAQ KOMMUNE
Qeqertarsuarmi Innuttaasunut nalunaarut.
Illoqarfiup ilaanut pilersaarusiomermut siunnersuut Cl, ataatsimoortussatut suliari-
neqarpoq, immikkoortumi katersortarfiup avannaaniik umiarsualiviup tungaanut,
tamannalu Qeqertarsuarmi Kommunalbestyrelsip 26. marts 1993 ataatsimiinne-
rani akuerineqarallarpoq.
Illoqarfiup ilaanut pilersaarusip imarisai.
Immikkoortoq illoqarfiup pilersaarustamerani Cl-mik taaguuserneqarsimavoq.
Illoqarfiup ilaanut pilersaarusiamut siunnersuut immikkoortuuvoq 1,74 ha. missaa-
ni annertussusilik. Immikkoortoq pisiniarfimmut allaffinnullu annerpaamik aappaa
avillugu quleriinnut aammalu hoteliliorfissatut marlunnik quleriimmik atugassann-
gortinneqarsimavoq. Immikkoortumiipputtaaq qatserisartoqarfik, innaallagissior-
fik aammalu kommune-p sannaviutaa.
Illoqarfiup Ilaanut pilersaarusiaml slunnersuutip inatsisitigut utaqqiisaa-
sumik inissisimanera.
Kommunalbestyrelsip immikkoortumut siunnersuut akuerereerpagu aammalu
immikkoortumut pilersaarusiaq tamanut saqqummiunneqareerpat, nunatat pi-
lersaarusiap iluaniittut siunnersuummi piumasarisaasut untoqqutillugit sanaartor-
fiunatillu atorfneqassanngillat. Pioreersut maannamut akuerisaasimasut ataan-
narsinnaapput.
Illoqarfiup ilaanut pilersaarusiamut slunnersuutip tamanut saqqummiun-
nera aammalu akerliliinissamut periarfissaq.
Illoqarfiup ilaanut pilersaarusiamut siunnersuut Kommunip allaffiata Teknikkikkut
ingerlatsiviani Atuagaateqarfimmilu piffissami 01.04.1993-miit 13.05.1993-mut
misissuataagassanngorlugu ilineqarsimassaaq. Teknikkikkut ingerlatsivimmut illo-
qarfiup ilaata pilersaarustarneranut siunnersuummut tunngasunik annertunerusu-
nik paasisaqarusukkuit saaffiginninnissamut tikilluaqquneqarputit. Akerliliissutaa-
sinnaasut aammalu allannguutissatut siunnersuutaasinnaasut kingusinnerpaa-
mik allakkatut Kommuunimi tiguneqareersimassapput ulloq 13. maj 1993.
Akerliliissutit tunniunneqarsimassapput imaluunniit nassiunneqarsimallutik uunga:
Meddelelse til borgerne i Qeqertarsuaq.
Lokalplanforslag Cl, udlagt til fælles formål i området nord for forsamlingshuset
mod havnebassinet, er foreløbig vedtaget af Qeqertarsuaq Kommunalbestyrel-
se ved møde den 26. marts 1993.
Lokalplanforslagets indhold.
Lokalplanforslaget omfatter et område på cd. 1,74 ha, og er i byplanen be-
nævnt som Cl, fælles formål. Området udlægges til butiks- og kontorbebyggel-
se i max. 1 Vi etage samt til hotelbebyggelse i max. 2 etager.
Området indeholder desuden eksisterende bebyggelse omfattende brandsta-
tion, elværk samt kommunal værksted.
Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger.
Når kommunalbestyrelsen har vedtaget forslag til områdeplan og når område-
planen har været offentliggjort - må intet areal, der er omfattet af planforslaget,
indtil videre bebygges eller anvendes i strid med forslaget. Eksisterende lovlige
aktiviteter kan dog fortsætte som hidtil.
Lokalplanforslagets offentliggørelse og indsigelsesperiode.
Lokalplanforslaget er fremlagt til gennemsyn på Kommunekontorets, Tekniske
Forvaltning og Biblioteket i perioden Ol. april -13. maj 1993. De er velkommen
til at kontakte Teknisk forvaltning for yderligere information om lokalplansforsla-
get. Eventuelle indsigelser og ændringsforstag skal indgives skriftligt og være
Qeqertarsuaq Kommune i hænde senest den 13. maj 1993.
Indstigelser kan afleveres eller sendes til:
Qeqertarsuaq Kommune - Teknisk Forvaltning
Postbox 113 • 3953 Qeqertarsuaq • Tlf. 4 72 77 • Fax 4 75 34
Fjeldhal nr. 4 76.200 kubikmeteriuvoq, ukiup ataatsip affallu ingerlanerinnaani ulikkaar-
neqareersimalluni.
Fjeldhal nr. 4 rummer 76.200 kubikmeter og blev fyldt på halvandet år.
Norzink gemmer sit
affald i klippehuler
Norzink investerer millioner i miljøet, men indhentes af
fortidens synder
ODDA(KK) - På den lille
halvø Eitrheim i Sørfjorden
ligger Nordens eneste zink-
raffianderi, omgiver af stor-
slået norsk natur med høje
fjelde og dybe fjorde. Det vel-
besøgte turistmål Hardan-
ger-vidda er nærmeste na-
bo. Flot er det unægteligt,
men også i dette paradis fin-
des der en slange.
Raffinaderiet Norzink
har produceret zinkmetaller
på stedet siden 1924, og i de
første 60 år smed værket al
sit affald, som foruden mas-
ser af zink også indeholdt
tungmetaller som cadmium
og kvivsølv, i den smukke
Sørfjorden. Ikke fordi Nor-
zink gjorde noget ondt eller
ulovligt. Man kendte blot ik-
ke en bedre løsning end at
dumpe affaldet ved siden af
fabrikken. I dag ved vi bed-
re...
Denne fremgangsmåde
har givet en voldsom forure-
ning, som har bredt sig til
Hardangerfjorden. En over-
gang stod Sørfjorden lige til
Guiness’ Rekordbog som
»Verdens mest forurende
fjord«.
Store Investeringer
I begyndelsen af 1980’erne
stod Norzink ved en mile-
pæl. Virksomheden var ble-
vet umoderne, og ejerne
måtte træffe et valg: Enten
at lukke værket eller at mo-
dernisere værket.
Ejerne, det svenske Boli-
den Mineral og det engelske
Rio Tinto Minerals, valgte
at modernisere værket, og i
de seneste 10 år er der inve-
steret op mod en halv milli-
ard kroner i Norzink. Deraf
er en stor del gået til miljøet,
blandt andet udsprængning
af fjeldhuler til affaldet si-
den 1986.
Det er Norzink selv, der
skal gøre rent efter sig, og
det er den administrerende
direktør Olav Nummedal ik-
ke tilfreds med:
- Vi har gennem alle 70 år
opfyldt de krav, som myn-
dighederne har stillet til os.
Vi har intet ulovligt gjort.
Og nu kræver den norske
stat, at vi selv skal rydde op.
Det er ikke fair. Det norske
samfund har jo tjent mange
penge på os gennem alle åre-
ne, så staten må opgså være
med til at rydde op.
-1 sidste ende går de store
miljø-investeringer ud over
vor konkurrenceevne. Vi
skal konkurrere med zink-
raffianderier i lande, som
slet ikke har de samme
strenge miljøkrav som Nor-
ge. Jeg frygter, at vi i de
kommende år vil møde en
massiv konkurrence fra
Østeuropa, især Rusland,
som slet ikke har de samme
omkostninger til miljøet
som os.
På to fronter
I takt med den øgede miljø-
bevidsthed i Norge har Nor-
zink investeret millioner af
norske kroner i miljøsik-
ring, men værket indhentes
til stadighed af fortidens
synder. Derfor slås fabrik-
ken i dag på to fronter: At
skulle bekæmpe den forure-
ning, der er sket, og den for-
urening, som den aktuelle
produktion medfører.
Landsstyremedlemmet
for sundhed og miljø Ove
Rosing Olsen besøgte forle-
den Norzink. Dels for at se,
hvad værket gør for at ud-
bedre de gamle skader, og
dels for at se, hvad værket
gør i dag for ikke at gentage
fortidens fejl.
Begge forhold er vigtigt at
holde sig for øje, når der skal
tages beslutning om etable-
ringen af et zinkraflianderi i
Nuuk.
Udsivning
Det affald, som blev dumpet
i den dybe Sørfjorden, kan
ikke hentes op igen.
Det affald, som gennem
årene blev deponeret på
Norzinks grund på halvøen
Eitrheim, gav anledning til
en udsivning af tungmetal-
ler. Derfor byggede Norzink
en betonvæg omkring af-
faldsdepotet for at holde på
metallerne, lige som alt
overfladevand fra afsmelt-
ningen om foråret og nedbø-
ren bliver pumpet over i fa-
brikkens rensningsanlæg,
inden det ledes ud i fjorden.
Alligevel lækkede der 30
tons zink og et ton cadmium
ud i fjorden om året. 11992
blev affaldsdyngerne over-
dækket med en specialsyet
fiberdug, og det har reduce-
ret udslippet. Dette miljøar-
bejde kostede 40 millioner
kroner, hvoraf Norzink be-
talte 30 millioner og den
norske stat 10 millioner kro-
ner.
Fjeldhuler
Det affald, som den nuvæ-
rende produktion medfører,
er siden 1986 blevet gemt af
vejen i nogle store ud-
sprængte fjeldhuler to kilo-
meter fra fabrikken.
Hvert år bliver der ud-
sprængt en fjeldhule, - eller
en fjeldhal, som nordmæn-
dene selv kalder det. Den
første hule var på 62.000 ku-
bikmeter og kostede 30 mil-
lioner kroner at etablere. De
seks første huler ligger alle
over havets overflade.
Hal nr. 7, som netop er
ved at blive udsprængt, er
dobbelt så stor, og den er og-
så på et andet væsenligt
punkt anderledes end de
seks foregående huler. Hal
nr. 7 er bygget, så den star-
ter 16 meter over havets
overflade, men ender otte
meter under havets overfal-
de. Derved opstår der i hu-
len et tryk fra vandet i fjor-
den, som skal skabe en ba-
lance i hallen.
Ingen kan i dag garantere,
at der ikke vil ske udslip fra
de seks første haller, lige
som systemet i hal nr. 7 er så
nyt, at det endnu ikke er af-
prøvet.
Men fjeldhallerne er in-
teressante, fordi affaldet fra
et zinkraflianderi i Nuuk ef-
ter planen skal gennem til
evig tid i fjeldhuler, sprængt
ud i Malenelandet.