Atuagagdliutit - 29.06.1993, Blaðsíða 3

NR. 67 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
SULERUSUPPIT?
SULERUSUPPIT?
Royal Greenlandip Nuummi aalisakkanik
suliffissua Nuuk GFI ippassaanikkunni AG-
mi qulequtarsualiilluni annoncekkut taama
aperivoq.
GFI-mi sulisussaaleqineq ukiut tamaasa
ajornartorsiutigineqalersarpoq, ukiorli man-
na siusinnerusumut naleqqiullugu immaqa
ingasanneruvorluunniit, aammalumi taman-
na taamatut sakkortuumik aperinermut pis-
sutaagunavippoq: Sulerusuppit?
SOORUNAMI Nuummi 1000-it pallillugit su-
liffissaaleqisorpassuit ilaat GFI-mi »suleru-
sunnersut« taamatut aperinermi eqqarsaati-
gineqaraluarpummi - imaluunniit isumagin-
ninnermi allaffimmi aamma/imaluunniit ar-
laatigut sulillattaamermikkut pissarsiarisi-
naassatik pinialunnikkut aalisalunnikkul-
luunniit nerisassarsiarisinnaasatik naamma-
giinnarsimanerpaat?
Pissusiviusulli isigigaannni apeqquterpiaa-
soq aamma unaavoq innuttaasut »sulerusus-
suseqarnersut« inuussutissarsiutikkut ineri-
artomeq pisuussutinik uumassusilinnik pigi-
satsinnik tunngaveqartoq isumaannaallisaa-
vigeqataaffigissallugu, tassuunami nammi-
neq isertitavut avannut nioqquteqamitsigut
pissarsiarisinnaagatsigit. Imaluunniit pisor-
tat aningaasaataasa Danmarkimit ataatsimo-
ortunik tapiissutinik tunngaveqarluinnartut
qanoq agguataameqarnissaat kisiat oqaluu-
sererusunerparput?
Kalaallit Nunaat nunarput nammineersin-
naaleriartuinnartillugu ineriartortissavarput,
imaluunniit isumaginninnermi allafferujus-
suartut Danmarkimit aningaasalersorneqar-
tutut ingerlatinnissaa aalajangiusimaannas-
savarput?
Pissusiviusut nassuerutigerusuppagut?
PISSUSIVIUSUMMI imaapput Kalaallit Nu-
naata nammineq tunisassiomera pisuussuti-
nik namminerisanik tunngaveqartoq ukiuni
kingullerni kinguariartupillorsimasoq. Assi-
giinngitsorpassuamik pissuteqarluni. Aatsi-
tassanik piaaveqanngilagut. Saarulliit tam-
marsimapput. Qaderallit, timmissat assigiinn-
gitsut arlallit kingulliullutillu tuttut ikiliar-
tuinnavissimapput, tamatumunngalu peqati-
gitillugu nunarsuarmut angalasaqattaarpugut
oqaluttuannguarluta pisuussutivut uumassu-
sillit qanoq paarilluartigigivut, tassami ileq-
qutsigut kulturitsigullu pinngortitamut atal-
luinnarluta inuugatta.
Tamatuma nassuerutiginissaa pilerigaar-
put - imaluunniit mamaappallaaqaa, taamaat-
tumillu ippassaanikkuni Otto Steenholdtip
isumai tunnngaveqanngilluinnartut upperi-
liinnarpagut oqarmat »naalakkersuisut tuttut
soqutiginerullugit inuit tunulliukkaat«, tas-
sami naalakkersuisut tuttuutitsinnik illersui-
niarsarimmata.
Tuttut ikililluinnarniarnerpagut neriulluta
»ajornavianngitsoraassiit«, ummasunimmi
ilisimatuut tusamersunik oqaaseqaraangata
aatsaat upperiumasaratsigit?
PISSUSIVIUSUMMI imaapput avammut
nioqqutituarilikkavut Kalaallit Nunaata iser-
titaqaatigisinnaasatuai tassaammata rejet,
avammullu nioqquteqamitsinni nunat tamat
akomanni annertunerujartuinnartumik
unammillemeqaleriartorpugut. Malinnaasin-
naassagutta tunitsivigisartakkavullu pigiin-
namiassagutsigit pikkorinnerullutalu sukka-
nerusumik sulisariaqarpugut.
Royal Greenland tamatuminnga sorsuuti-
ginnippoq. Tamanna naleqqussartuarnermik
suliniutinillu nutaanik malitseqartuarpoq.
Ilaat nuanninngissinnaapput, soorlu asser-
suutigalugu maskinat inunnit sukkanerullu-
tik sulisartut. Allat suliffinnik nutaavinnik pi-
lersitsipput, soorlu ineriikkanik tunisassior-
neq - ilaatigut »fan-tails«-sinik - Kalaallit Nu-
naata tunitsivianut siuariarfiusutuaasimasu-
mut: Japanimut.
Tunisassiorneq taannarpiaq GFI-mi inger-
lanneqarpoq, tunisassiomerluuna taannarpi-
aq »suliffigiumaneqassasoq« neriuutigine-
qartoq.
NALUNANNGILLUINNARPOQ Japani tu-
nitsivittut kalaallit aalisakkanik avammut
nioqquteqarneranni annaassisuusinnaalluar-
toq. Royal Greenlandip Tokiomi allaffeqarfini
aqqutigalugu Japanimi tuniniaavik pulaffigil-
luarsimavaa, naallu ajornakusooraluartoq Ka-
laallit Nunaanni inereerlugit tunisassiat tuni-
niameqarnerat iluatsikkiartuaaginnavissima-
voq, taamaalilluni avammut nioqquteqamik-
kut isertitaqarfiullunilu suliffissaqalersitsillu-
ni.
Taamaattumik ingasaginarpoq aperisaria-
qarmat avammut nioqqutissiomeq taanna
ineriartortinniarlugu »sulerusuttoqamer-
soq«, aningaasat pissarsiarisinaasagut ilumut
pissarsiareruasunnerigut. Inuiaqatigiit ineri-
artorteqqinneqarnissaat siunertaralugu anin-
gaasatigut nammineq tunngavissarput piler-
sikkusunneripput.
KALAALLIT NUNAATA avammut nioq-
quteqamermigut kinguariamerata inuiaqati-
giit ukiut tallimat-arfinillit ingerlanerini
sunnniuteqarfigisimavai. Isertitat ikinneru-
lemerisa politikerertavut sipaamiapiloorti-
lersimavai, Kalaallillu Nunaata ataatsimoor-
tumik tapiissutisiaasa agguaanneqartamerat
allanngortiterujussartillugu. Aningaasaakil-
liomeq tamatta malugisinnaasimavarput, su-
lilu piffissami sivisoorujussuarmi misigisima-
gallassagunarlugu.
Suliniutit kingulliit ilaat tassa Lars Emil
Johansenip Namminersornerullutik Oqartus-
sat qitiusumik allaffeqarfiinik suliffeqarfiinil-
lu Nuummiit sinerissami illoqarfinnut anin-
gaasakilliomermit eqqorneqamerpaasimasu-
nut nussuiniarluni pilersaarutaa.
Tunngavilersorluagaanersoq naliliiffigini-
assagaanni taassuma kisitsitai naatsorsome-
qarnerilu suli amigaataapput - imaluunniit
tassaaginnamerpoq politikerip ittannerup
1995-imi qinigaanissani siunertaralugu qi-
neqqusaarnerata aallartinnerinnaa? Nussui-
neq 1994-96-imi ingerlanneqartussaavoq,
taamaattumillu qinersinissaq eqqarsaatigalu-
gu inissilluagaaqaluni.
KISIANNI pisortat allaffeqarfiisa nussome-
qarnerat aalajangiisuunngilaq, Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarnikkut siunissaani aalajan-
giissulluinnartoq tassaavoq nammineq pi-
suussutigut atorlugit »sulerusunnersugut«,
matumani toqqissimasisimalluta tunisassia-
risinnaasatta suliarineqamissaat siunertara-
lugu. Nuummilu innuttaasut eqiasuppata taa-
va Royal Greenlandip tunisassiorfini illoqar-
finnut avammut tunisassianik Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarnikkut siuariarnissaanik
imminullu ataqqinissaanik pilersitsinissamik
qulakkeererusullutik »sulerusuttunik« in-
nuttaqartunut nuuttariaqaraluarpai.
Ataatsimut tapiissutit ajunngivipput. Anin-
gaasat Kalaallit Nunaata avataanit »ikiuutisi-
aasa« atorluamiarneqamerat ajunngivippoq.
Innuttaasulli Kalaallit Nunaata nammineq an-
ingaasanik isertitaqarnissaa siunertaralugu
»sulerusunngippata« Namminersornerullu-
tik Oqartussat tunngaviulluinnartumik peri-
arfissaa asiutilluinnarneqassaaq: Nammine-
erluni namminerlu tunngavigasat aallaaviga-
lugit ineriartortitsineq.
Kulturi kinaassuserlu ullorpassuami ni-
pangerani oqaluuserineqarsinnaapput. Pin-
gaamerpaarli tassaavoq ineriartortitsinissa-
mut namminneq tunngavigisassat pilersinne-
risigut imminutt ataqineq pinngortinneqar-
tartoq.
Kikkummita »sulerusuppat«?
HAR DU LYST?
HAR DU lyst til at arbejde?
Sådan spurgte Royal Greenlands fabrik i
Nuuk, Godthåb Fiskeindustri, forleden - med
store bogstaver - i en annonce i AG.
Hvert år er der det samme tilbagevenden-
de problem med arbejdskraft på GFI, men i år
er det måske mere groteskt end nogensinde,
og det er nok også grunden til den bidende
ironi i spørgsmålet: Har du lyst?
UMIDDELBART handler det naturligvis om,
hvorvidt nogle af de op mod 1000 arbejdsløse
i Nuuk »har lyst« til at arbejde på GFI - eller
om de hellere vil klare sig med, hvad de kan
få på socialkontoret og/eller andet løst arbej-
de, evt. lidt jagt og fiskeri til fryseren.
Men spørgsmålet handler i virkeligheden
også om, hvorvidt samfundet og befolknin-
gen »har lyst« til at sikre en erhvervsudvik-
ling, der er baseret på de ressourcer, vi har,
og som kan skaffe os vore egne indtægter via
eksport. Eller om vi hellere vil koncentrere
os om at debattere, hvordan vi kan omfordele
de offentlige ressourcer, som i høj grad er
bloktilskuddet fra Danmark. Har vi lyst til at
udvikle et Grønland, der bedre og bedre kan
klare sig selv, eller har vi lyst til at fastholde
det som et stort socialkontor, der financieres
med penge fra Danmark?
Har vi lyst til at se virkeligheden i øjnene?
VIRKELIGHEDEN er jo, at Grønlands egen
produktion baseret på vore egne ressourcer
har været stærkt faldende gennem de senere
år. Af mange grunde. Vi har ingen mineindu-
stri. Torsken er forsvundet. Hellefisk, flere
fuglearter og senest rensdyrene er blevet
færre og færre, samtidig med at vi rejser
verden rundt og fortæller om, hvor dygtige vi
er til at passe på vore levende ressourcer,
fordi vi traditionelt og kulturelt lever i pagt
med naturen.
Har vi lyst til at erkende dette - eller er det
for ubehageligt, så vi falder for helt usaglige
synspunkter som forleden, da Otto Steen-
holdt udtalte, at »landsstyret er tilsyneladen-
de mere interesseret i rensdyr end i menne-
sker«, fordi landsstyret forsøger at beskytte
rensdyrbestanden.
Vil vi hellere tage chancen og skyde rens-
dyrbestanden helt i knæ, fordi vi kun tror på
biologerne, når de siger noget, vi godt kan li’
at høre?
VIRKELIGHEDEN er jo, at den eneste eks-
port vi har tilbage, og som kan give Grønland
væsentlige egne indtægter, er rejeekspor-
ten, og selv her møder vi større og større
international konkurrence. Vi skal være dyg-
tigere og hurtigere, hvis vi skal følge med og
blot fastholde vore markeder. '
Royal Greenland slås for det. Det medfører
stadig tilpasning og nye initiativer. Nogle af
dem er ubehagelige, så som maskiner, der er
hurtigere end mennesker. Andre giver helt
nye arbejdspladser, så som produktion af
færdige produkter - blandt andet »fan tails« -
til det eneste marked, hvor Grønland har
fremgang i sin eksport: Japan.
Det er netop denne produktion, der ligger
på GFI, og det er netop denne produktion,
man nu håber, at nogen »har lyst« til at lave.
MEGET TYDER på, at netop det japanske
marked kan blive den afgørende redning for
den grønlandske fiskeeksport. Royal Green-
land har fået godt tag i markedet via sit kon-
tor i Tokio, og selvom det er svært, så har
man mere og mere succes med de færdige
produkter, der er lavet her i Grønland, og
som altså både giver eksportindtægter og
arbejde.
Derfor er det groteskt, når det nu er et
åbent spørgsmål, om der er nogen, der »har
lyst« til at denne eksport skal kunne udvikle
sig, om vi overhovedet »har lyst« til at tjene
de penge, vi kan tjene. Om vi »har lyst« til at
skabe vores egen økonomiske base for sam-
fundets videre udvikling.
NEDGANGEN i Grønlands eksportindtæg-
ter har præget hele samfundet gennem fem-
seks år. De færre indtægter har tvunget poli-
tikerne til gevaldige sparerunder og omfor-
deling af de penge, Grønland får i bloktilskud.
Krisen har alle kunnet mærke, og den vil
givetvis kunne mærkes længe endnu.
De sidste nye initiativer er landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens plan om at udflyt-
te dele af hjemmestyrets administration og
institutioner fra Nuuk til de byer på kysten,
der er mest ramt af afmatning.
Endnu mangler der tal og beregninger på
fordele og ulemper, så man kan vurdere, om
det er sagligt - eller om det kun er en dygtig
politisk strategs indledning på den valgkamp,
han gerne vil vinde i 1995. Udflytningen skal
ske i 1994-96, så det passer i hvert fald godt
med valget.
MEN udflytning af offentlige kontorer eller
ej, det afgørende spørgsmål for Grønlands
økonomiske fremtid bliver, om vi »har lyst«
til at arbejde med vore egne ressourcer, her-
under at satse på dem, vi trygt kan udnytte.
Og hvis borgerne i Nuuk ikke gider, så bør
Royal Greenland i hvert fald udflytte sine
produktioner til byer, hvor man »har lyst« til
at arbejde med at skabe en eksport, der kan
sikre Grønland økonomisk fremgang og selv-
respekt.
Ikke et ondt ord om bloktilskuddet. Ikke et
ondt ord om effektiv udnyttelse af de midler,
som Grønland får udefra. Men hvis befolk-
ningen ikke »har lyst« til at arbejde for Grøn-
lands egne økonomiske indtægter, så forspil-
der man den helt fundamentale mulighed
med hjemmestyret: At udvikle sig selvstæn-
digt og på egne præmisser.
Man kan diskutere kultur og identitet i
timevis. Det afgørende er den selvrespekt,
der opstår, når man selv skaber sine forud-
sætninger for udvikling.
Er der nogen, der »har lyst«?