Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.06.1993, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 29.06.1993, Blaðsíða 12
Lars Emil Johansen: - Åbningen af nye miner vil også være en gevaldig saltvandsindsprøjt- Lars Emil Johansen: - Aatsitassanik piiaaffiit nutaat ammarneqarnerac namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunut aamma iluaqutaasoinjussuussaaq. ning for det private erhvervsliv. Lars Emil: - De private har laet væsenligt bedre vilkår Landsstyreformanden gør status over to års erhvervspolitik NUUK(KK) - Grønlands nu- værende landsstyre, som be- står af de to partier Siumut og Inuit Ataqatigiit, gjorde tidligere på måneden status over to års arbejde. Umiddelbart vil landssty- rets pilitik blive betegnet som værende til venstre for midten af grønlandsk poli- tik, men alligevel er der i dis- se to år sket væsentlige for- andringer, som også det pri- vate erhvervsliv har bifal- det. Landsstyret startede sin valgperiode med et seminar i Narsarsuaq, hvor kursen blev udstukket for perioden 1991-1995. Et af de væsen- ligste punkter var opsplit- ningen af KNI, som nu er gennemført med etablerin- gen af KNI-Detail, KNI-Ser- vice og Royal Arctic Line- Kort tid efter Narsarsu- aq-seminaret kom den pro- gramerklæring, som har bidt sig fast i det private er- hvervslivs bevidsthed: - Giv de private en chance. Privat Erhverv: - Er det så i de to første år virkelig lykkedes landsstyret at give de private en chance? Lars Emil Johansen: - Ja, det mener jeg af et oprigtigt hjerte. Det er klart, at når man kommer med så bom- bastisk en udtalelse, så bli- ver hvert ord vejet på en guldvægt. »Giv de private en chance«. Fem små ord, som alligevel har kunnet magte at sætte focuc på det private erhvervslivs problemer. Privat Erhverv: - Hvor- dan har denne chance ud- møntet sig? Lars Emil Johansen: - Vi kom med en gave til det pri- vate erhvervsliv i maj 1992, da KNI afskaffede den særli- ge avance på eneretsvarer. Og der kom en gave igen, da fragtraterne faldt med 10 procent fra nytårsskiftet. Det betyder også noget for den private sektor, når so- larolien falder, og det gør det heller ikke mere besværligt at drive forretning, når tele- takterne er faldende. Og vi fortsætter i samme dur på andre områder. Der er i landsstyret bred enighed om at fastholde denne omkost- ningsbegrænsende linie, der gør det nemere at være pri- vat i Grønland. - Det mit klare indtryk, at detailhandlen i Grønland har fået betydelig bedre vil- kår i dag end for blot to år siden. Største arbejdsgiver Selv om de private nar fået en chance, er Grønlands Hjemmestyre stadig langt den største arbejdsgiver. Derfor vil det private er- hvervsliv fortsat være utro- lig afhængige af landskas- sens muligheder for at skabe og sikre arbejdspladser i for eksempel Royal Greenland, Kalaallit Niuerfiat og den centrale administration. Disse mange arbejdspladser er med til at sikre grundla- get for pengestrømmen i samfundet. Går det godt for landskassen, går det også godt for det private er- hvervsliv. Privat Erhverv: - Hvad er opgaven for det offentlige erhverv? Lars Emil Johansen: - Ho- vedopgaven i de to næste år er at skaffe nye indtægter. Det er ikke nogen hemme- lighed, at det er en svær øvelse. Nye indtægter ligger efter landsstyrets mening i turismen og i undergrun- den. - Vi er godt i gang med turismen. Greenland To- ruism er begyndt at kreere ting, som jeg er overbevist om vil forøge mængden af turister i Grønland. Santa Claus-ideen kan gå hen og blive meget større, end no- gen af os forestillede os, da vi startede Santa-projektet. Skicenteret i Apussuit er en anden aktivitetet, som kan udvikle sig til gavn for Grøn- land. - Vi er omkring minedrif- ten handicappet, fordi vi ik- ke har redskabet til at iværksætte en mere aktiv mineaktivitet. Det er er den gammelkendte sag med Rå- stofforvaltningen, der i dag er placeret under det danske energiministerium. Jeg har tilladt mig at sige til statsmi- nister Poul Nyrup Rasmus- sen, sidste gang vi talte sam- men, at det er en fordel for både Danmark og Grønland, hvis vi overtager Råstoffor- valtningen. Vi har med al ty- delighed vist, at vi kan drive alle de områder, vi har over- taget fra staten, på en bedre måde, end staten nogensin- de har gjort det. Grønlands undergrund Privat Erhverv: - Hvorfor er det så vigtigt at flytte Rå- stofforvaltningen fra Kø- benhavn til Grønland? Lars Emil Johansen: - Jeg er overbevist om, at vi kan sætte mere sklub i minedrif- ten, hvis vi selv får lov til at styre relationerne til de in- ternationale mineselskaber. Og det er heller ingen tvivl om, at det private erhvervs- liv vil få store chancer for på den ene eller den anden må- de at være med i disse aktivi- teter. Åbningen af nye mi- ner vil være en gevaldig salt- vandsindsprøjtning i både den private og den offentlige økonomi i Grønland. - At Råstofforvaltningen ligger i et dansk ministeri- um er helt ude af trit med forholdene i dag. Der er al- drig nogen, som har kunnet give mig en fornuftig forkla- ring på, hvorfor dette grøn- landske område skal være et dansk anliggende. Noget så grønlandsk som Grønlands undergrund skal ikke ligge i Energiministeriet i Køben- havn. Det er en helt absurd tankegang, når man ellers har anerkendt hjemmesty- ret som et helt naturlig re- sultat af den form for rigs- fælleskab, som vi praktise- rer. Vi siger oven i købet, at vi vil overtage Råstofforvalt- ningen for at sætte mere skub i mineindustrien og dermed gøre os mindre af- hængig af bloktilskuddet. Og samtidig siger vi, at vi ikke vil røre ved den nuvæ- rende indtægtsfordeling, hvor vi deler indtægterne fifty-fifty op til 500 million- er kroner, hvis vi nogen sin- de skulle komme så langt op. - Grønland har ingen øn- ske om at snyde Danmark. Vi vil bare gerne sætte mere skub i mineindustrien, og vi tror i al beskedenhed, at vi kan gøre det bedre fra Grøn- land end fra Danmark. Jeg er klar utilfreds med den måde, som Råstofforvalt- ningen kører på i dag. Privat Erhverv: - Kunne Nyrup Rasmussen så give dig en naturlig forklaring på, hvorfor Råstofforvalt- ningen ligger i Energimini- steriet i Købehhavn? Lars Emil Johansen: - I 1988 havde den daværende landsstyreformand Jonat- han Motzfeldt, da han gen- nemførte en ændring af ind- komstfordelingen, aftalt, at resten af systemet skulle be- stå i sin nuværende form frem til 1995. Det fortalte Poul Nyrup Rasmussen mig. Jeg har svaret, at 1995 ikke er et magisk tal. Der er mange ting i verden, der er blevet ændret siden 1988. - Hvis vi kan gøre det bed- re end Energiministeriet før 1995, ja så er der ingen grund til at vente. Jeg har givet statsministeren en re- degørelse for Grønlands standpunkt sammen med et referat af landstingets drøf- telse på forårsamlingen, hvor et enigt landsting stod bag kravet om overflytnin- gen af Råstofforvaltningen. - Så har jeg aftalt om en ny snak om blandt andet Rå- stofforvaltningen med Ny- rup Rasmussen den 11. au- gust i København, inden statsministeren kommer til Grønland den 23. august.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.