Atuagagdliutit - 29.06.1993, Blaðsíða 5

NR. 67 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Kukullugu Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat
1. oktober nallertinnagu Nuuk Kr aftip tammaarfik peeriissavaa
UTOQQARMIUT KAN-
GERLUARSUNNGU-
AT(KK) - Suut tamaasa iku-
allasbinnaasut kukussava-
gut!
Taama oqarpoq Nuuk
Kraftimi sulisoq Per Anton
Brandtzæg, ukiuni pingasu-
ni Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunnguani erngup nukin-
ganik nukissiorfimmi sulif-
filik Greenex-barakkillu pi-
soqqat angerlarsimaffigalu-
git-
Ikitsisinik tigumialerluni
Nuuk Kraft Namminersor-
nerullutik Oqartussanut
annilaangasaarilaarpoq.
Nuuk Kraftip Namminer-
sornerullutillu Oqartussat
akornanni isumaqatigiis-
summi erseqqissumik allas-
simavoq erngup nukinganik
nukissiorfik 1. oktoberimi
tunniutsinnagu illut sak-
kullu tamaasa, ukiuni taak-
kunani pingasuni ulapaar-
fiusuni atorneqartut piissa-
gai.
Atortut Norgemut anger-
laatissallugit akilersinnaa-
sut, umiarsuarmik peerne-
qassapput. Sinneri ikuallan-
neqassapput.
-1. oktober nallertinnagu
peerneqarnissaannik isu-
maqatigiissut naammassi-
niarlugu allatut ajornartu-
mik julimi aallartereertaria-
qarpugut, Per Anton Brand-
tzæg oqarpoq. Taamaattorli
isumaqarpugut tammaarfik
ikuallaannassallugu ajuu-
sattoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat aalajangerpata
erngup nukinganik nukis-
siorfik tassaniittoq alliler-
neqarnissaanik, Nuummi
zinkimik akuiaaviliornissa-
mut atatillugu, taava ta-
maani nutaamik tammaar-
simaarfiliortariaqassaaq.
Sooq maannakkut tam-
maarfik atoqqiinarneqar-
sinnaassanngila aningaa-
sarpassuillu sipaarlugit?
Nuuk Kraftip Namminer-
sornerullutik Oqartussat
isumaqatiginninniarfigeru -
sukkaluarpai tammaarsi-
maarfiup nuunneqarnissaa
pillugu, maannamulli nam-
minersornerusuniit suli tu-
sagaqanngilagut. Taamaat-
tumik maannakkut ingut-
serlugu aallartippugut,
naak annernaraluaqisoq il-
lut pitsaasut kukuinnassal-
lugit allamut atorneqarsin-
naagaluartut.
Kinguarsaaneq
N amminersornérullutik
Oqartussani nallukattat ti-
mimut tutsivillugit pivaat.
Pisortatigoortumik isuma-
gineqarpoq tammaarsimaf-
fiup peerneqamissaanik nu-
nallu tamatuma iluarseq-
qinneqarnissaanik, soorlu
isumaqatigiissummi ilusi-
lersomeqarsimaneratut,
piumasarineqartut naam-
massissagai. Tamanna qula-
rineqassanngilaq.
Illua tungaatiguUi nam-
minersornerusuni takune-
qarsinnaavoq Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguani tam-
maarsimafliup atatiinnar-
neqarnissaa silatusaarneru-
soq - Nuummi zinkimik
akuiaaviliortoqassappat.
Namminersornerusulli
ajornartorsiutigaat suliat
taakku marluk imminnut
ataqatigiissinniarneri.
Namminersornerusuni tu-
sarfiit AGmut oqarput
Nuummi zinkimik akuiaavi-
liornissamik’ aalajangernis-
saq aatsaat 1994imi uper-
naakkut piumaartoq. Taa-
manikkussamut tammaar-
fik ikuallareersimasussaa-
voq nutaamillu tammaarfi-
liortoqassalluni.
Tammaarsimaffiup
nuunneqamissaanik aala-
jangernissap sukkulluun-
niit arlaatigut kinguarsar-
neratigut namminersorne-
rusut aamma neriuutigaat
Nuuk Kraftip illunut akigi-
tai naqqannersinniarsin-
naassallugit, akerlianik
Nuuk Kraftip nammineq
tammaarfiup piiarneragut
aningaasartuuteqassann-
gippat.
Ullumikkut Nuuk Kraft
Namminersornerullutik
Oqartussallu tassunga kil-
lissimapput. Nuuk Kraft
ikitsiserpalaartitsivoq,
Namminersornerullutillu
Oqartussat attatinik kisit-
Utoqqaat Kangerluarsunguani tammaarsimafftk erniinnannguaq Nuuk Kraftip ingutser-
lugu aallartissavaa. Nuummi zinkimik akuiaaviliortoqassappat Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguani erngup nukinganik nukissiorlik allilerneqartussaavoq, taavalu nutaarluinnar-
mik tammaarfiliortoqassalluni. Tamanna killormut sammisorinarpoq pigisanillu asiutitsi-
nerulluni, immaqalu Nuuk Kraft Namminersornerullutillu Oqartussat aaqqiissutissamik
nassaarumaarnersut. (Ass.: Knud Josef sen)
Nuuk Kraft går i løbet af kort tid i gang med at rive hovedlejren i Buksefjorden ned. Hvis
der skal opføres et zinkrafTmaderi i Nuuk, skal vandkraftværket i Buksefjorden udvides, og
så skal der bygges en helt ny hovedlejr. Det forekommer bagvendt og spild af ressourcer,
men måske kan Nuuk Kraft og Grønlands Hjemmestyre finde en løsning på dette dilemma.
(Foto: Knud Josefsen)
Sætter tændstik til Buksefjorden
Nuuk Kraft skal fjerne lejren inden 1. oktober
BUKSEFJORDEN(KK) -
Alt, hvad der kan brænde,
sætter vi en tændstik til!
Det siger Nuuk Krafts
Per Anton Brandtzæg, som i
tre år har haft vandkraft-
værket i Buksefjorden som
sin arbejdsplads og de gamle
Greenex-barakker som sit
hjem.
Med tændstikkerne i hån-
den kridter Nuuk Kraft en
lille nervekrig med Grøn-
lands Hjemmestyre op. I
kontrakten mellem Nuuk
Kraft og Grønlands Hjem-
mestyre står der klart og ty-
deligt, at Nuuk Kraft inden
overdragelsen af vandkraft-
værket den 1. oktober skal
have fjernet alle bygninger
og redskaber, som er blevet
brugt i disse tre travle år.
Materiel, som det kan be-
tale sig at sejle hjem til Nor-
ge, vil blive fjernet med skib.
Resten vil blive brændt af.
- For at opfylde kontrak-
ten om demontering inden
den 1. oktober er vi nødt til
at gå i gang allerede i løbet af
juli, siger Per Anton Brand-
tzæg. Vi synes imidlertid, at
det vil være synd og skam at
brænde lejren af.
- Hvis Grønlands Hjem-
mestyre beslutter sig for at
udvide vandkraftværket i
Buksefjorden i forbindelse
med etableringen af et zink-
raffinaderi i Nuuk, skal der
opføres en ny hovedlejr i
Buksefjorden. Hvorfor så ik-
ke genbruge den nuværende
lejr og derved spare mange
penge? Nuuk Kraft vil gerne
forhandle med Grønlands
Hjemmestyre om en over-
dragelse af hovedlejren, men
foreløbigt har vi intet hørt
fra hjemmestyret. Derfor
går vi nu i gang med at rive
lejren ned, selv om det gør
ondt at sætte en tændstik til
gode bygninger, som kan
bruges tU et andet godt for-
mål.
Forhaling
I Grønlands Hjemmestyre
holder man kortene tæt til
kroppen. Den officielle hold-
ning er, at Nuuk Kraft skal
opfylde de krav om demon-
tering af lejren og retable-
ring af terrænet, som er
skitseret i kontrakten. In-
gen tvivl om det.
I hjemmestyret kan man
på den anden side godt se
det fornuftige i at beholde
hovedlejren i Buksefjorden -
hvis der skal etableres et
zinkraffinaderi i Nuuk.
Hjemmestyrets problem er
imidlertid en dårlig koordi-
nering af de to aktiviteter.
Kalder i hjemmestyret siger
til AG, at en beslutning om
et zinkrafTmaderi i Nuuk
først vil blive truffet i forå-
ret 1994. Til den tid vil lejren
været brændt af, og en ny
lejr skal så opføres.
Ved at forhale beslutnin-
gen om en eller anden form
for overdragelse af lejren hå-
ber hjemmestyret også at
kunne presse Nuuk Krafts
pris for bygningerne helt i
bund, hvis Nuuk Kraft til
gengæld slipper for omkost-
ningerne ved at fjerne lej-
ren.
Og der står Nuuk Kraft og
Grønlands Hjemmestyre i
dag. Nuuk Kraft rasler med
tændstikkerne, og Grøn-
lands Hjemmestyre tæller
på knapper: Skal - Skal ikke.
Landsskabet
For at mindske de miljø-
mæssige og æstetiske på-
virkninger af landskabet
har Nuuk Kraft hyret en
fremtrædende norsk land-
skabsarkitekt, der har 25
års erfaring fra vandkraft-
anlæg i Norge.
Denne landskabsarkitekt,
der flere gange har besøgt
Buksefjorden, har været
konsulent i forbindelse med
udformningen af både de
permanente anlæg som
transmissionslinien, veje og
bygninger og de interimisti-
ske anlæg som kørespor, ar-
bejdspladsarealer og grus-
og stendynger. Landskabs-
arkitekten har også hjulpet
med en plan for retablerin-
gen af terrænet efter endt
anlægsaktivitet, og planen
er udarbejdet i samarbejde
med Nuuk Kommune,
Grønlands Nationalmu-
seum og Arkiv og Råstoffor-
valtningen.
Hovedlejren i Buksefjor-
den skal altså fjernes. Den
består af flere mandskabs-
indkvarteringer og en kon-
torbygning, som alle er ind-
rettet i de tidligere bygnin-
ger fra Maarmorilik-minen.
Servicebygninger, der er op-
ført i tilkny tning til indkvar-
teringsbygningerne, er op-
stiller af færdige bygningse-
lementer, som entreprenør-
firmaet Atcon har produce-
ret i AGs hal i Nordhavnen i
Nuuk.
Med i billedet af proble-
matikken hører også en vur-
dering af bygningernes be-
skaffenhed. Det skrider mod
sund fornuft at brænde
brugbare bygninger af, men
hovedlejren i Buksefjorden
er netop opført ud fra den
klare forudsætning, at den
kun har en midlertidig leve-
tid. Og den udløber 1. okto-
ber. Hvis bygninger skal bli-
ve på stedet, vil helt andre
betingelser for deres forbli-
ven i Buksefjorden træde i
kraft.
sipput: pissava - pissanngi-
la.
Nunap isikkua
Avatangiisinut nunallu ku-
sanassusianut ajoqutaasu-
mik sunniisussat millisarni-
arlugit Nuuk Kraftip land-
skabsarkitekt! nuimasoq
norskiusoq sulisussarsiari-
simavaa, taanna ukiuni
25ini Norgemi erngup nu-
kinganik nukissiorfinnit
misilittagaqarsimavoq.
Landskabsarkitekt! taan-
na arlaleriarluni Utoqqar-
miut Kangerluarsunngua-
niittarsimavoq, siunnersor-
taasimalluni sanaat ataa-
vartussat soorlu innaalla-
gissat aqqutaat, aqqusern-
git illuliallu ilusilersorne-
qamerannut atatillugu,
aammalu sanaajugallarsi-
masut soorlu ingerlaarfiit,
sulliviit annertussusaat,
ujaraaqqat ujaqqallu qale-
riissakkuu taarnerini.
Landsskabsarkitekti aam-
ma ikiuussimavoq nunap
ilusaata iluarsaateqqinnis-
saanut pilersaarusiornermi,
sanaartoreernerup kingor-
natigut, pilersaarullu taan-
na suliarineqarsimavoq
Nuup Kommunea, Nunatta
Katersugaasivia Toqqorsivi-
alu aammalu Aatsitassaleri-
soaarfik suleqatigalugit.
Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunnguanni tammaarsi-
maffik aamma peerneqar-
tussaavoq. Tassaapput suli-
sut unnuiffigisartagaat ar-
lallit allaffeqarfillu ataaseq,
tamarmik siusinnerusuk-
kut Maarmorilimmi aatsi-
tassarsiorfimmi atorneqar-
simagaluuartut. Illut kiffar-
tuussiviit unnuisarfinnut
atatillugit sananeqarsima-
sut, nappagaapput illulias-
satut nappariaannartut sa-
naanit, taakku Nuummi
Nordhavnimi AGp inersua-
ni entreprenørfirmamit At-
conimit sananeqarsimallu-
tik.
Ajornartorsiutip qanoq
takuneqarsinnaaneranut
aamma ilaapput illut qanoq
ittuunerisa nalilernissaat.
Silatusaarnermut akerliul-
luinnarpoq illut atorsinnaa-
sut ikuallaannarnissaat,
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanili tammaarsimaf-
fik napparneqarpoq erseq-
qissumik tunngavigalugu
taanna piiarneqarumaar-
tussanngorlugu. Tamanna-
lu naassaaq 1. oktober. Illut
tamaaniiginnassappata taa-
va Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunnguaniiginnarnis-
saannut piumasaqaatit al-
larluinnaat atuutilersus-
saapput.
Namminersornerullutik
Oqartussat
Grønlands Hjemmestyre
Peqqinnissamut Qitiusumik Ilinniarfik
pissarsiorpoq
Assistentimik
Peqqinnissamut Qitiusumik Ilinniarfimmi allaffimmi
assistentitut atorfik septemberip 1-anni 1993-imi pi-
aarnerpaamilluunniit inuttassarsiuunneqarpoq.
Atorfik nutaajuvoq ilinniarfimmi avatangiisini eqeer-
simaarfiusuni suliassanik pissanganartunik ineriar-
tornissamullu periarfissanik suliassaqarfiusussaq.
Peqqinnissamut Qitiusumik Ilinniarfimmi naatsor-
suutigineqarpoq ininut nuiaarluinnamut 1/9-93-imi
nuunnissaq, tamanna nammineq ilusilersueqtaanis-
samut periarfissiilluartussaalluni.
Kissaatigaarput qinnuteqartussat:
— allaffimmiutut ilinniarsimassasut
— naatsorsuuserinermik ilisimasaqarluartuussasut
— EDB atorlugu suliassanik naammassinnissin-
naalluartuussasut
— sulemsussuseqassasut
— suleqatiginnissinnaassasut
— suliassanik akisussaaffilinnik sulisinnaassasut
Qinnuteqartut marlunnik oqaasillit salliutinneqas-
sapput.
SDC/HK-p isumaqatigiissutai atuuttut malillugit anin-
gaasarsiaqartitsisoqassaaq atorfinitsitsisoqassallu-
nilu.
Inissaqartitsisoqanngilaq.
Erseqqinnerusumik paasiniaavigineqarsinnaapput
Ruth Lange imaluunniit Anne Marie Agerskov, Peq-
qinnissamut Qitiusumik Ilinniarfik oqarasuaat
2 46 28 imaluunniit 2 33 85.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik siusinnerusukkullu
suliffigisimasanik paasissutissartalik soraarummee-
rutit uppemarsaataasa assilineqamerinik il. il. ilallu-
gu uunga nassiunneqassaaq:
Peqqinnissamut Qitiusumik Ilinniarfik
Box 1499 . 3900 Nuuk