Atuagagdliutit - 29.06.1993, Qupperneq 12

Lars Emil Johansen: - Åbningen af nye miner vil også være en gevaldig saltvandsindsprøjt-
Lars Emil Johansen: - Aatsitassanik piiaaffiit nutaat ammarneqarnerac namminersorlutik
inuussutissarsiuteqartunut aamma iluaqutaasoinjussuussaaq.
ning for det private erhvervsliv.
Lars Emil: - De private har laet væsenligt bedre vilkår
Landsstyreformanden gør status over to års erhvervspolitik
NUUK(KK) - Grønlands nu-
værende landsstyre, som be-
står af de to partier Siumut
og Inuit Ataqatigiit, gjorde
tidligere på måneden status
over to års arbejde.
Umiddelbart vil landssty-
rets pilitik blive betegnet
som værende til venstre for
midten af grønlandsk poli-
tik, men alligevel er der i dis-
se to år sket væsentlige for-
andringer, som også det pri-
vate erhvervsliv har bifal-
det.
Landsstyret startede sin
valgperiode med et seminar i
Narsarsuaq, hvor kursen
blev udstukket for perioden
1991-1995. Et af de væsen-
ligste punkter var opsplit-
ningen af KNI, som nu er
gennemført med etablerin-
gen af KNI-Detail, KNI-Ser-
vice og Royal Arctic Line-
Kort tid efter Narsarsu-
aq-seminaret kom den pro-
gramerklæring, som har
bidt sig fast i det private er-
hvervslivs bevidsthed: - Giv
de private en chance.
Privat Erhverv: - Er det
så i de to første år virkelig
lykkedes landsstyret at give
de private en chance?
Lars Emil Johansen: - Ja,
det mener jeg af et oprigtigt
hjerte. Det er klart, at når
man kommer med så bom-
bastisk en udtalelse, så bli-
ver hvert ord vejet på en
guldvægt. »Giv de private en
chance«. Fem små ord, som
alligevel har kunnet magte
at sætte focuc på det private
erhvervslivs problemer.
Privat Erhverv: - Hvor-
dan har denne chance ud-
møntet sig?
Lars Emil Johansen: - Vi
kom med en gave til det pri-
vate erhvervsliv i maj 1992,
da KNI afskaffede den særli-
ge avance på eneretsvarer.
Og der kom en gave igen, da
fragtraterne faldt med 10
procent fra nytårsskiftet.
Det betyder også noget for
den private sektor, når so-
larolien falder, og det gør det
heller ikke mere besværligt
at drive forretning, når tele-
takterne er faldende. Og vi
fortsætter i samme dur på
andre områder. Der er i
landsstyret bred enighed om
at fastholde denne omkost-
ningsbegrænsende linie, der
gør det nemere at være pri-
vat i Grønland.
- Det mit klare indtryk, at
detailhandlen i Grønland
har fået betydelig bedre vil-
kår i dag end for blot to år
siden.
Største arbejdsgiver
Selv om de private nar fået
en chance, er Grønlands
Hjemmestyre stadig langt
den største arbejdsgiver.
Derfor vil det private er-
hvervsliv fortsat være utro-
lig afhængige af landskas-
sens muligheder for at skabe
og sikre arbejdspladser i for
eksempel Royal Greenland,
Kalaallit Niuerfiat og den
centrale administration.
Disse mange arbejdspladser
er med til at sikre grundla-
get for pengestrømmen i
samfundet. Går det godt for
landskassen, går det også
godt for det private er-
hvervsliv.
Privat Erhverv: - Hvad er
opgaven for det offentlige
erhverv?
Lars Emil Johansen: - Ho-
vedopgaven i de to næste år
er at skaffe nye indtægter.
Det er ikke nogen hemme-
lighed, at det er en svær
øvelse. Nye indtægter ligger
efter landsstyrets mening i
turismen og i undergrun-
den.
- Vi er godt i gang med
turismen. Greenland To-
ruism er begyndt at kreere
ting, som jeg er overbevist
om vil forøge mængden af
turister i Grønland. Santa
Claus-ideen kan gå hen og
blive meget større, end no-
gen af os forestillede os, da
vi startede Santa-projektet.
Skicenteret i Apussuit er en
anden aktivitetet, som kan
udvikle sig til gavn for Grøn-
land.
- Vi er omkring minedrif-
ten handicappet, fordi vi ik-
ke har redskabet til at
iværksætte en mere aktiv
mineaktivitet. Det er er den
gammelkendte sag med Rå-
stofforvaltningen, der i dag
er placeret under det danske
energiministerium. Jeg har
tilladt mig at sige til statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmus-
sen, sidste gang vi talte sam-
men, at det er en fordel for
både Danmark og Grønland,
hvis vi overtager Råstoffor-
valtningen. Vi har med al ty-
delighed vist, at vi kan drive
alle de områder, vi har over-
taget fra staten, på en bedre
måde, end staten nogensin-
de har gjort det.
Grønlands undergrund
Privat Erhverv: - Hvorfor er
det så vigtigt at flytte Rå-
stofforvaltningen fra Kø-
benhavn til Grønland?
Lars Emil Johansen: - Jeg
er overbevist om, at vi kan
sætte mere sklub i minedrif-
ten, hvis vi selv får lov til at
styre relationerne til de in-
ternationale mineselskaber.
Og det er heller ingen tvivl
om, at det private erhvervs-
liv vil få store chancer for på
den ene eller den anden må-
de at være med i disse aktivi-
teter. Åbningen af nye mi-
ner vil være en gevaldig salt-
vandsindsprøjtning i både
den private og den offentlige
økonomi i Grønland.
- At Råstofforvaltningen
ligger i et dansk ministeri-
um er helt ude af trit med
forholdene i dag. Der er al-
drig nogen, som har kunnet
give mig en fornuftig forkla-
ring på, hvorfor dette grøn-
landske område skal være et
dansk anliggende. Noget så
grønlandsk som Grønlands
undergrund skal ikke ligge i
Energiministeriet i Køben-
havn. Det er en helt absurd
tankegang, når man ellers
har anerkendt hjemmesty-
ret som et helt naturlig re-
sultat af den form for rigs-
fælleskab, som vi praktise-
rer. Vi siger oven i købet, at
vi vil overtage Råstofforvalt-
ningen for at sætte mere
skub i mineindustrien og
dermed gøre os mindre af-
hængig af bloktilskuddet.
Og samtidig siger vi, at vi
ikke vil røre ved den nuvæ-
rende indtægtsfordeling,
hvor vi deler indtægterne
fifty-fifty op til 500 million-
er kroner, hvis vi nogen sin-
de skulle komme så langt op.
- Grønland har ingen øn-
ske om at snyde Danmark.
Vi vil bare gerne sætte mere
skub i mineindustrien, og vi
tror i al beskedenhed, at vi
kan gøre det bedre fra Grøn-
land end fra Danmark. Jeg
er klar utilfreds med den
måde, som Råstofforvalt-
ningen kører på i dag.
Privat Erhverv: - Kunne
Nyrup Rasmussen så give
dig en naturlig forklaring
på, hvorfor Råstofforvalt-
ningen ligger i Energimini-
steriet i Købehhavn?
Lars Emil Johansen: - I
1988 havde den daværende
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt, da han gen-
nemførte en ændring af ind-
komstfordelingen, aftalt, at
resten af systemet skulle be-
stå i sin nuværende form
frem til 1995. Det fortalte
Poul Nyrup Rasmussen
mig. Jeg har svaret, at 1995
ikke er et magisk tal. Der er
mange ting i verden, der er
blevet ændret siden 1988.
- Hvis vi kan gøre det bed-
re end Energiministeriet før
1995, ja så er der ingen
grund til at vente. Jeg har
givet statsministeren en re-
degørelse for Grønlands
standpunkt sammen med et
referat af landstingets drøf-
telse på forårsamlingen,
hvor et enigt landsting stod
bag kravet om overflytnin-
gen af Råstofforvaltningen.
- Så har jeg aftalt om en
ny snak om blandt andet Rå-
stofforvaltningen med Ny-
rup Rasmussen den 11. au-
gust i København, inden
statsministeren kommer til
Grønland den 23. august.