Atuagagdliutit - 24.08.1993, Blaðsíða 7

NR. 83 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

Pisut ataatsikkoornerisa saniatigut qasulersinnaallunilu
n uannaarpallaarunnaartoqartarpoq.
Man kan godt blive lidt træt og ked af det oven på al den
ståhej. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Integration bliver bremset
Forældreopbakning til integration, men der bliver ikke oprettet klasser
NUUK(KB). - Forsøgsord-
ningen med at integrere
dansk- og grønlandssproge-
de elever i samme klasse er
blevet lidt af et hit blandt
forældre i Nuuk. I år var der
så mange, der ønskede deres
barn i integreret klasse, at
fire klasser kunne være op-
rettet, oplyser skoleforvalt-
ningen. Men der starter kun
én integreret klasse. Hjem-
mestyrets forsøgspenge er
brugt op for i år, og Nuuk
kommune har ikke selv kun-
net finde de ekstra penge,
man ønsker, at de integrere-
de forsøgsklasser skal råde
over.
- Det er meget ærgerligt,
når nu interessen blandt
forældrene er så stor, siger
Karl Olsen. Han har som
næstformand i skolenævnet
på Qorsussuaq skole fulgt
en af de tre forsøgsklasser,
der blev startet i Nuuk sid-
ste år, og ved møder med
forældre til børn i forsøgs-
klassen hørt positive tilken-
degivelser om forsøget. Selv
om han ikke personligt er
overbevist om, at de integre-
rede klasser er den rette vej
at gå, mener han, forældre-
nes ønsker bør bakkes op.
Slut med danske
klasser
Som led i den nye skolefor-
ordning nedlægges de
dansksprogede klasser fra
skoleåret 1994/95. Fremo-
ver skal de dansksprogede
elever integreres i de grøn-
landsksprogede klasser, og
undervisningen så vidt mu-
ligt foregå på grønlandsk for
alle elever, undtagen i timer
med fremmedsprog.
Hjemmestyrets afdeling
for udvikling af folkeskolen,
Inerisaavik, var med til at
starte de tre integrations-
klasser i Nuuk sidste år. Det
skete for at høste erfaringer,
inden integrationsklasserne
indføres overalt i den grøn-
landske folkeskole.
Men da der også skal være
penge til forsøg i skolerne
ude på kysten, ønsker hjem-
mestyret ikke at betale for et
større antal nye integra-
tionsklasser i Nuuk. De to
klasser på ASK og Qorsus-
suaq fortsætter i år integra-
tionsforsøget i anden klasse,
og én ny integreret første-
klasse oprettes på Nuussu-
aq. De tre klasser koster til-
sammen 150.000 kroner i
ekstra bevillinger. Så ræk-
ker hjemmestyrets penge ik-
ke længere, og Nuuk kom-
mune må selv betale for
yderligere forsøgsklasser.
Men her er pengekassen og-
så tom.
Politikere ønsker
Integration
Både landsstyremedlem for
kultur og undervisning, Ma-
rianne Jensen, og Juaaka
Lyberth, der er formand for
undervisnings- og kulturud-
valget i Nuuk, er varme for-
talere for integrationsklas-
serne - men opstart af nye
klasser må vente til næste
år. Juaaka Lyberth siger:
- Vi har ikke pengene til
forsøgsklasser. Men det er
da glædeligt, at forældrene
viser så stor interesse for in-
tegrationen.
Det er et tegn på, at foræl-
drene er på linie med politi-
kernes holdning til fremti-
dens skole, og at der ikke er
hold i de advarsler, der har
været mod integration, me-
ner Juaaka Lyberth.
AG: - Men I kunne søge
dispensation til at oprette
integrationsklasserne uden
ekstra penge og på den måde
følge forældrenes ønske.
Hvorfor har I ikke gjort det?
- Fordi formålet med at
starte integrationsklasser
allerede nu er at undersøge,
hvilke problemer der even-
tuelt er i forbindelse med
den nye ordning. Det kræ-
ver ekstra ressourcer - en
sprogkonsulent til at følge
klassen og ekstra timer til
modersmålsundervisning
samt timer til læreren tU at
skrive erfaringer ned. Når vi
nu ikke har pengene til de
ekstra ressourcer i år, synes
vi ikke, der er nogen idé i at
oprette flere forsøgsklasser,
siger Juaaka Lyberth.
Marianne Jensen synes,
forsøgene med integration
er meget vigtige. Men samti-
dig prioriterer hun forsøg i
skolerne ude på kysten me-
get højt. Derfor er der kun
begrænsede midler til inte-
grationsklasserne i Nuuk
fra hjemmestyrets side.
Ataatsimoortitsinissaqkinguartinneqartoq
Qallunaajaqqat kalaaliaqqallu ataatimoortinneqarnissannut angajoqqaat tapersersuigaluartut klassit
pilersinneqanngitsoorput
NUUK(KB) - Qallunaajaq-
qat kalaaliaqqallu atuaqati-
giilersillugit misiligutitut
aaqqissuussineq Nuummi
angajoqqaajusunit kajunge-
rineqalersimavoq. Ukioq
manna angajoqqaarpassuit
meeqqaminnik klassini qal-
lunaajaqqat kalaaliaqqallu
ataatsimoortinneqarfiini
atualersitsiniartut ima
amerlatigisimagaluarput,
allaat klassit sisamat nutaat
pilersinneqarsinnaagaluar-
lutikk atuarfinnik aqutsiso-
qarfiup ilisimatitsissutigaa.
Kisiannih klassi taamaattoq
ataasiinnaq ukioq manna
aallartinneqartussaavoq.
Ukioq manna misiliinissa-
mut Namminersomerullu-
tik Oqartussat aningaasa-
liissutigisimasai nungussi-
mapput, Nuullu kommunia
qallunaajaqqat kalaaliaq-
qallu misiligutitut ataatsi-
moortinneqarnissaannut
aningaasamk atorfissaqar ti-
taminik nassaarsinnaasi-
manngilaq.
- Angajoqqaat soqutigin-
ninnerat taama annertutigi-
tillugu klassimik taamaat-
tumik pilersitsisinnaan-
nginnerput ajoraluarpoq,
Karl Olsen oqarpoq. Taanna
Qorsussuarmi skolenævni-
mi siulittaasup tuUeraa,
klassillu misiligutitut piler-
sinneqarsimasut pingasuu-
sut siorna Nuummi aallar-
tinneqartut ilaat ataaseq
malinnaaffigisimallugu,
aammalu meeqqat misiligu-
titut ataatsimoortitat anga-
joqqaavisa ataatsimeeqati-
ginerini misiliineq pillugu
pitsaasunik tusagaqartarsi-
malluni. Naak kalaalliaqqat
qallunaaj aqqallu ataatsi-
moortinnerisa siumut aqqu-
tissaanera uppernarsivissi-
manngikkaluarlugu isuma-
qarpoq angajoqqaat kissaa-
tigisaat tapersersortaria-
qartut.
Qallunaajaraannaas-
saassapput
Atuarfiit pillugit peqqussu-
tip nutaap ilaatut 1994/95-
imi ukiumi atuarfiusussami
klassit qallunaajaraannar-
nik inuttallit taamaatinne-
qassapput. Siunissami atu-
artut qallunaajaqqat kalaa-
liaqqanut ilanngutsinneqas-
sapput, atuartitaanerlu sa-
pinngisamik kalaalisuinnaq
ingerlanniarneqartalersus-
saavoq, tassani nu nam i alla-
miut oqaasiinik ilinniarneq
kisimi pinnani.
Namminersornerullutik
Oqartussat meeqqat atuar-
fiinik ineriartortitsinermut
immikkoortortaqarfia Ineri-
saavik siorna Nuummi klas-
sinik qallunaajaqqat kalaali-
aqqaUu ataatsimoorlutik
atuarfigisaannik pin gasu-
nik aallartitseqataavoq.
Taamaaliornermut siuner-
taavoq sinerissami meeqqat
atuarfiini klassinik taa-
maattunik aallartitsinngin-
nermi misilittakkanik ka-
tersuinissaq.
Kisiannili aamma sineris-
sami atuarfiit allat misilit-
taavigineqartussaammata
Namminersornerullutik
Oqartussat Nuummi misi-
liilluni klassilersuinissanut
amerlanerusunut aningaa-
saleerusussimannhgilaq.
ASK-imi Qorsussuarmilu
klassit marluusut ukioq
manna ingerlaqqittussaap-
put, Nuussuarmilu klassi-
mik nutaamik atualeqqaa-
nik inuttaqartumik pilersit-
sisoqarluni. Klassit taakku
pingasut ataatsimut
150.000 kroninik immikkut
ittumik aningaasaliissute-
qarfigineqartariaqarsimap-
put. Namminersornerullu-
tik Oqartussat aningaasa-
liissutigisimasaat taamaalil-
lutik nungupput, aammalu
Nuup kommunia misiliguti-
tut klassinik pilersitsiniaru-
ni nammineerluni akiliisari-
aqalersussaavoq. Kisiannih
kommunip karsia aamma
imaqanngilaq.
Ataatslmoortitsinissaq
kissaatigaat
Kultureqarnermut Ilinniar-
titaanermullu naalakkersu-
isoq Marianne Jensen aam-
ma Nuummi ilinniartitaa-
nermut kultureqamermul-
lu ataatsimiititaliap siulit-
taasua Juaaka Lyberth, ka-
laaliaqqat qallunaaj aqqallu
klassinut ataatsimoortillu-
git inissinneqartarnissaat
tapersersorpaat - kisiannih
klassinik taamaattunik pi-
lersitsinissaq ukiup tullia-
nut utaqqinneqartariaqar-
poq. Juaaka Lyberth oqar-
poq:
- Misihgutitut klassinik
pilersitsinissatsinnut akis-
saqanngilagut. Kisiannih
nuannaarutigaarput taama-
tut misileraanissamut anga-
joqqaat soqutiginnilluarsi-
mammata.
Tamatumani erserpoq po-
htikerit siunissami atuarfiit
pihugit isumaannut anga-
joqqaat isumaqataasut,
aammalu kalaaliaqqat qal-
lunaajaqqallu ataatsimoor-
tinneqalermata mianersoq-
qussutaasimagaluit atorfis-
saqanngitsoorsimasut.
AG: - Kisiannimi klassi-
nik taamaattunik immikkut
aningaasartuuteqanngikka-
luarlusi immikkut akuersis-
summik piniarsinnaasima-
galuarpusi, taamaalihusilu
angajoqqaat kissaataat pivi-
usunngortissinnaasimaga-
luarlugit. Soormiuna taa-
maahorsimanngitsusi?
- Klassinik taamaattunik
massakkut pilersitsereer-
nermi siunertarineqarmat
aaqqissuussinermi nutaami
tassani suut ajornartorsiu-
taalerumaartussat misis-
someqarnissaat. Klassimmi
taamaattut immikkut ittu-
mik suliniutigineqamissaat
pisariaqarpoq - pisariaqar-
tinneqartut tassapput
oqaatsinut siunnersorti
klassimi malinnaasussaq
aammalu nammineq oqaasi-
vinnut tunngasunik atuar-
tinneqarnissamut nal.
akunnerisa atorneqartut sa-
niatigut atugassat, kiisalu
ilinniartitsisup misihttak-
kaminik allattuinissaanut
nal. akunneri atugassai.
Ukioq manna suliniutinut
taamaattunut aningaasas-
saqannginnatta misihguti-
tut klassinik amerlanerusu-
nik pilersitsiniarsimanngi-
lagut, Juaaka Lyberth oqar-
poq.
Marianne Jensen isuma-
qarpoq kalaaliaqqat qallu-
naajaqqahu ataatsimoortil-
lugit misihutigineqarnissaa
pingaaruteqartorujussuu-
soq. Kisiannih aamma sine-
rissami atuarfiit misiliiffigi-
neqarnissaa pingaartittoru-
jussuuaa. Taamaammallu
Nuummi misihgutitut
ataatsimoortitsinernut
Namminersorneruhutik
Oqartussat killilimmik ani-
ngaasahisimapput.