Atuagagdliutit - 24.08.1993, Page 14

14____________ ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 83 1993
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
fisker MAN ASSE Samuel Abel Kristian Knudsen,
cpr.nr. 190730-2063, boende Blok S-101, 3940
Paamiut, der afgik ved døden den 01.11.1991 ind-
kaldes herved til med 6 måneders varsel at an-
melde og bevisliggøre sit krav overfor kredsretten
i Paamiut, Postbox 185, 3940 Paamiut, der har
taget boet under offentligt skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
PAAMIUT KREDSRET
den 13. august 1993.
PRESSEMEDDELELSE
Legatmidler til
uddannelsessøgende
Fra Jens Peter Jensens Mindelegat er der i 1993 ialt
157.000,- kr. til uddeling.
Legatet har til formål at yde økonomisk støtte til unge
grønlændere underr uddannelse, i Grønland og i
Danmark, og kan søges af alle under uddannelse i
det grønlandske uddannelsessystem.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det
formål hvortil der søges støtte et budget for anven-
delsen af støtten, oplysning om ansøgerens personli-
ge økonomiske forhold samt dokumentation for, at
ansøgeren er under uddannelse.
Ansøgningsfristen for 1993 er 15. september 1993.
Udlodningen forvents at ske medio oktober.
Ansøgningen skal stiles til Jens Peter Jensens Minde-
legat, c/o fOIP, Box 1029, 3900 Nuuk.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Jens Ravn
Sørensen eller Ejvind Christoffersen på legatets
adresse eller tlf. 2 30 00.
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Forskning
Box 1029 . 3900 Nuuk
Telefon: 2 30 00
S ANAARTORTITSIVI IT
Grønlands Byggevæsen
OFFENTLIG
LICITATION
Grønlands Byggevæsen udbyder hermed 4 huse ty-
pe GTO 79-1/85 for Kangaatsiaq Kommune i offent-
lig licitation.
Husene udbydes i 4 hovedentrepriser:
1. stk. GTO 79-1/85 på betonfundament i Kangaat-
siaq.
1. stk. GTO 79-1/85 på betonfundament i Kangaat-
siaq.
1. stk. GTO 79-1/85 på træfundament i Ikerassaar-
suk.
I. stk. GTO 79-1/85 på træfundament i Ikerassaar-
suk.
Byggeprerioden er oktober 1993 til april 1994.
Udbudsmaterialet kan bestilles mod deponering af
kr. 1.000,- hos Grønlands Byggevæsen, postbox 224,
3950 Aasiaat, så længe lager haves.
Licitationen afholdes den 27. september 1993, kl.
II. 00 i Kommunens mødesal i Kangaatsiaq.
SANAARTORTITSIVIIT
Grønlands Byggevæsen
Postbox 224
,3950 Aasiaat
Nqja, Ivik Niels-Otto-lu isumaqarput USA-miinnertik ilua- Naja, Ivik og Niels-Otto er enige om, at deres ophold i USA
qutaasimasoq, inuusuttunullu allemut innersuussutigaat har været godt, og de anbefaler alle unge at prøve at rejse ud
nunarsuarmi angalaaqqullugit misigisaqarniaqqullugillu. og opleve verden. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
AFS’ere: USA er bare fedt
- Min mor sparkede til mig, og det er jeg glad for, siger AFS-eren Ivik
K-Ostermann
NUUK(LRH) - Langt stør-
stedelen af de unge menne-
sker, der får mulighed for at
opleve et andet land gennem
AFS, vælger at tage til USA.
Landet og sproget synes så
kendt for de unge. Alligevel
undres de, når først de kom-
mer Over There.
AG har talt med tre unge
mennesker, som har boet
forskellige steder og har op-
levet vidt forskellige ting.
Alle er de dog enige om, at
det er dejligt at have været
afsted hjemmefra.
Ivik K-Ostermann: - Jeg
kendte mange fra Nuuk,
som havde været i USA, og
de sagde, at »Det var bare
fedt!«. Derfor besluttede jeg,
at jeg også ville til USA.
Men inden Ivik kom af-
sted, skulle han igennem en
masse tanker om, hvorvidt
han overhovedet turde at ta-
ge væk fra Grønland.
- Jeg ved egentlig ikke,
hvad jeg var bange for. Jeg
havde bare ikke lyst til at
forlade min familie og ven-
ner. Til sidst sparkede min
mor til mig, og jeg kom af-
sted. Det er jeg glad for i dag,
siger Ivik, som kom til Mon-
tana som 16-årig.
- Det viser, at man godt
kan klare nogle ting, som
man egentlig er lidt bange
for i starten, siger Ivik.
Mor imod
Niels-Otto Josefsens pro-
blem var nærmest omvendt.
- Min tante havde været i
North Dakota, så da jeg fik
chancen, ville jeg gerne af-
sted, men min mor var lidt
imod, at jeg skulle rejse. Til
sidst gik hun heldigvis med
til det. Men hun ringede ofte
til mig for at høre om hendes
lille dreng havde det godt,
griner Niels-Otto, der som
17-årig flyttede til en farm i
en forstad til Iowa. Forsta-
den havde omkring 1.000
indbyggere.
- Min familie havde kun
voksne børn. Den yngste var
19 år og den ældste 38. Me-
ningen var, at jeg skulle bo
hos dem, til man havde fun-
det en anden familie til mig,
men det endte med, at jeg
blev boende. Det er jeg glad
for, for jeg havde det rigtig
godt. Skolen havde 108 ele-
ver, og de kom fra tre byer i
omegnen.
Selvom skolen og byen var
lille, var det ikke nemt for
Niels-Otto at falde til i be-
gyndelsen.
- Skolen var startet, da jeg
kom, og tingene var meget
anderledes end derhjemme.
Men jeg behøvede ikke at
præsentere mig selv, for min
»mom« havde sørget for at
fortælle, at jeg kom. .
Flytte familie
Nqja Nathanielsen var 15 år,
da hun kom til Kansas gen-
nem AFS. I første omgang
boede hun hos en enlig kvin-
de med to børn. Men hun
måtte flytte efter kun tre
uger.
Naja: - Det hele endte ba-
re i kaos. Heldigvis havde jeg
fået så mange amerikanske
venner, så det var ikke så
slemt.
Ivik: - Jeg måtte også skif-
te familie efter tre måneder.
Jeg sad og læste lektier, da
min »mom« kom og fortalte
mig, at jeg skulle flytte og
min nye familie stod og ven-
tede på mig for at tage mig
med hjem.
- Jeg fik aldrig rigtig at vi-
de, hvad der var galt. De vil-
le åbenbart ikke have mig.
Det var ret hårdt, og jeg tal-
te meget med min mor, som
også blev bekymret og
spurgte, om min nye familie
nu havde råd til at have mig
boende, og om de drak og så-
dan nogle dumme ting. Men
den nye familie, jeg kom til,
var rigtig sød ved mig, og vi
kom godt ud af det sammen.
Ny kultur
Begyndervanskelighederne
gik over for alle tre, og alle
synes de at have fået noget
ud af opholdet i USA.
N^ja: - Jeg synes, at jeg
lærte mig selv meget bedre
at kende under mit ophold i
USA. Jeg fandt blandt andet
ud af, hvad jeg kan klare.
Ivik: - Ja, man kommer
ind i en helt ny kultur, og så
skal man lære at klare sig
selv. Da jeg først kom til
USA, tænkte jeg, at det kun-
ne jeg ikke klare. Men det
kunne jeg.
Niels-Otto: - Jeg synes,
jeg har fået lyst til at satse
noget mere på skolen efter
mit ophold i USA.
Ivik: - Noget af det jeg un-
drede mig mest over og fak-
tisk blev chokeret over var,
at man ikke måtte holde i
hånden hjemme hos kære-
stens familie, eller for den
sags skyld i skolen.
- Og når man inviterede
en pige ud, så skulle man be-
tale for alt. Det var jeg me-
get imod, for det var dyrt!
Men det går de meget op i.
Når vi skulle til skolebal,
skulle vi leje smoking, og en
gang lejede vi en limousine.
Naja: - Ja, jeg var meget
chokeret over, at der skulle
betales for mig. Jeg nægtede
det, med det resultat, at jeg
chokerede de voksne - for
det kunne jeg da ikke, og
hvad bildte jeg mig ind.
- Mine venner syntes det
var i orden, selvom de aldrig
kunne finde på at gøre det
samme.
Afdansningsbal
- Pigerne forberedte sig må-
neder før afdansningsballet.
Jeg rendte stadig rundt da-
gen før, uden at have fundet
et par sko. Det blev de også
meget chokerede over. Det
skulle jeg have haft parat
flere måneder før, smiler
N^ja.
- Ja, det var meget arran-
geret, siger Niels-Otto. Og
så skulle jeg invitere to piger
ud! Men det gik nu meget
godt. Jeg undrede mig nu
mere over, at jeg på et tids-
punkt blev smidt ud af sko-
len i to dage - bare fordi jeg
kom til at sige et bandeord.
De to andre er meget eni-
ge i, at man i USA er meget
strengere i skolen.
Naja: - Man måtte ikke gå
i korte kjoler, eller med T-
shirts med sex-tryk på. I
nogle skoler måtte man ikke
have kasketter på, og andre
steder var det ulovligt at ha-
ve dem omvendt på.
Ivik: - Og pigerne. De går
utrolig meget op i sig selv.
De skulle ud på toiletterne i
hvert frikvarter for at gøre
sig pæne og rede håret.
- Man kunne ikke gå på
toillettet om morgenen, for-
di der lå en sky af hårlak,
supplerer Naja. Man kunne
simpelthen se det.
- Og så er man noget så
dobbeltmoralsk i USA. Man
bliver ikke gravide, før man
er gift. Alligevel ser man pi-
ger, der går højgravide
rundt uden at være gift.
Men det taler man ikke om.
Det er en stor skandale.
På trods af, at alle tre til
tider længtes hjem, specielt i
begyndelsen og ved jule- og
nytårstid, så har ingen af
dem fortrudt, at de valgte at
tage væk hjemmefra. Alle
tre kan kun anbefale andre
unge at rejse ud og opleve
verden. Ikke bare til USA,
men til alle mulige steder.
Det er noget der modner
en, er Naja, Niels-Otto og
Ivik enige om.