Atuagagdliutit - 31.08.1993, Side 14

EFFEKTIVITET
ER TIDENS LØSEN!
Hver for sig har vi været gode på hvert sit område.
SAMMEN forventer vi at kunne blive endnu mere
effektive.
Fra og med 1. september 1993 vil NUUK DATATEK-
NIKS salg af dataudstyr overgå til ATUAGKAT. Salget
vil som hidtil blive varetaget af Hans Lars Hansen, blot
sker det fremover i Atuagkats regi.
Nuuk Datatekniks Serviceafdeling vil fortsat forblive et
selvstændigt firma, og er som hidtil ejet af Henning
Damgaard.
Vi håber med dette tiltag at kunne yde alle vore kunder
endnu bedre service - både på den tekniske side og på
salgssiden.
NUUK
DATATEKNIK
v._______________>
KALAALLIT NUNAATA
EQQARTUUSSIVIA
PINNGUSAALIINIKKUT
TUNINIAANEQ
Nuna Bank A/S, v/ advokat Ole Horsfeldt, Postbox 59,
Fjeldvej 16, 3900 Nuuk piumasaqaateqameratut illu
B-751, Uulissat illoqarfiata koord. 493/269, Alliit Aqqu-
taat nr. 3. Uulissat pinngitsaaliissummik tuniniameqarpoq.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaat Na-
lunaarut nr. 201 majip 3-ni 1978-meersoq naapertorlugu.
Dlu inissiatut sanaajuvoq toqqavimmigut 63 kvm. missaa-
nik annertussuseqarluni.
Kikkulluuniit illup pisiarinissaanut soqutigisaqarsinnaasut
kajumissaameqarput neqerooruteqaqqullugit. Pinngitsaa-
liinikkut tuniniaanermi malittarineqartussat, tamatumalu
ilusilemeqameranut aalajangersameqarsimanerata assili-
neqameri piniameqarsinnaapput advokat Ole Horsfeldt,
Postbox 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk saaffigalugu.
Taamatuttaaq nalunaarsomeqarsimasunik nalunaarsome-
qarsimanngiLsunilluunniit pisassaqarsorisut kajumissaar-
neqarput pinngitsaaliissummik tuniniaaneqalerpat pisas-
saqamertik nalunaarutigeqqullugu.
Landsdommerip aalajangerpaa nalunaarsomeqanngitsu-
nik pisassaqartut ilisimaneqanngitsut pinngitsaaliissumik
tuniniaaneq pisilersinnagu nalunaaruteqarsimanngitsut pi-
sassatik annaassagaat
Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanneqassaaq
Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1, 3900
Nuuk
tallimanngorneq, 10. september 1993, nal. 0915.
AllakkaUgut neqeroorutit aalajangersimasumik aningaa-
sanik neqerooruteqarfiusussat advokat Ole Horsfeldt,
Postbox 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk, nassiunneqarsinnaap-
put
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkatigut
neqeroomtaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput, na-
juuttunillu periarfissaqarfigineqassallutik qaangemiussi-
nissamut
Ulloq 6. august 1993
Kalaallit Nunaanni landsdommeri
Postboks 1040.3900 Nuuk
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOX 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299)2 13 70 • TELEFAX (299) 2 4117
- Vi må lære at leve med
den høje arbejdsløshed
Udvalg tror, at vi har set bunden af den økonomiske rutchetur i Grønland
- Suliffissaaleqineinjussuaq pigissaarpallaarunnaarnerlu
sungiuttariaqarpagut, Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera
pillugu ataatsimiititaliap siulittaasua Peder Elkjær oqar-
poq.
- Vi må lære at leve med den høje arbejdsløshed og det store
fald i levestandarden, siger formanden for Det rådgivende
udvalg vedrørende Grønlands økonomi, Peder Elkjær.
NUUK(KK) - Vi kan lige så
godt vænne os til den høje
arbejdsløshed og det store
fald i levestandarden. De ke-
delige kendsgerninger, som
er resultatet af den grøn-
landske økonomis overop-
hedning i midten af 80’erne
og kollaps i slutningen af
1980’erne, er kommet for at
blive - i hvert fald dette år-
hundrede ud. De glade
80’ere er blevet afløst af de
flade 90’ere.
Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi, som i begyndelsen af
august udsendte sin beret-
ning om den økonomiske
udvikling i Grønland i 1992,
har netop været i Grønland
for at snakke med de parter,
som er direkte berørte af de
økonomiske forhold i landet.
Den grønlandske økono-
mi har været tvunget i knæ,
men udvalget er enig med
den generelle opfattelse i
Grønland om bunden, som
allerede er nået. En opfattel-
se, som udvalget mødte i
samtalerne med landssty-
ret, organisationerne og de
to banker.
- Jo, tonen er en smule ly-
sere i år end sidste år, siger
Peder Elkjær til AG.
Bloktilskud og
rejeksport
- Hvad giver grund til opti-
mismen?
- At vi ikke risikerer at
synke dybere. Den danske
stat vil også i de kommende
år sende et bloktilskud til
Grønland og på egen hånd
løse en række opgave. På
denne måde bliver der over-
ført små tre milliarder kro-
ner fra Danmark til Grøn-
land. Rejebestanden ved
Grønland, som sidste år fik
biologerne til at tænde de rø-
de advarselslamper, kan al-
ligevel tåle det nuværende
fiskeritryk.
- Grønland kan altså også
i de kommende år regne med
et bloktilskud og en rejeek-
sport på til sammmen over
fire milliarder kroner, siger
Peder Elkjær. Det er slet ik-
ke så dårligt for en befolk-
ning på 50.000 indbyggere,
og enhver sammenligning
med Færøerne, hvis økono-
mi er kollapset, er ikke fair.
Med disse sikre milliarder
skal Grønland forsøge at få
vendt den økonomiske rut-
chetur til fremgang. Pilen
skal i de kommende år vende
opad, og alt andet lige har
Grønland i dag en sund øko-
nomi.
Tilnærmelse til
virkeligheden
- Men det bliver vel aldrig
det samme med Grønland
som i 1980’erne?
- Nej, vi kan lige så godt
indstille os på en høj ar-
bejdsløshed og faldet i leve-
standarden, siger Peder El-
kjær. Der er i det grønlands-
ke samfund i de seneste år
sket en tilpasning til virke-
ligheden. Om denne tilpas-
ning så har fået kapaciteten
til på alle områder at svare
til de kommende års beho-
vet, kan måske diskuteres.
Det er dog helt tydeligt, at
bygge- og anlægsbranchen
og detail- og serviceområdet
sammen med den havgåen-
de trawlerflåde har under-
gået en strukturændring,
som har resulteret i færre
arbejdspladser og lavere ak-
tivitetsniveau. Tilbage står
så en ældre og umoderne
kutterflåde, som skal mo-
derniseres og reduceres.
- Har den offentlige admi-
nistration tilpasset sig de
nye tider?
- Det er mit indtryk, at der
både i hjemmestyret og i ko-
munerne foregår bestræbel-
ser for at reducere admini-
strationen af Grønland, si-
ger Peder Elkjær.
Standarden for høj
- Er Grønland parat til at
skrue ned for blusset?
- Tilpasning til virkelighe-
den har gjort ondt, men det
har været nødvendigt. Den
overophedning, som i
1980’erne blev skabt på lån
og realkreditter, og hvor der
blev overinvesteret i kontor-
bygninger og privat bolig-
byggeri, kommer forhåben-
ligt aldrig igen. Det vil heller
ikke være sundt for Grøn-
land, siger Peder Elkjær.
- Var de offentlige invetse-
ringer også for store?
- Ja, indenfor områder
som havne, kajanlæg, lager-
bygninger og fiskefabrikker
er der i dag for høj en stan-
dard til de grønlandske for-
hold.
- Skal vi lukke en række
fiskefabrikker langs kysten ?
- Ja, hvis vi alene lægger
kølige økonomiske overve-
jelser til grund for en vurde-
ring af de mange fiskefa-
brikker og produktionsan-
læg.
- Skal vi også lukke de
urentable bygder?
- Nu skal alt jo ikke måles
ud fra kølige økonomiske
vurderinger, understreger
Peder Elkjær. Der er jo også
andre værdier i tilværelsen
end penge. Vi lever i et de-
mokratisk samfund, hvor vi
ikke kan tvinge folk til at bo
bestemte steder.
Få nye
arbejdsdpladser
- Generelt er det vel heller
ikke troen på det hurtige op-
sving, som præger udvalget?
- Vi skal heller ikke i de
kommende år regne med
etableringen af nye arbejds-
pladser i stort målestok, si-
ger Peder Elkjær. Erstat-
ningsproduktioner, for ek-
sempel af sæbe og plastik,
som vi ser det i Qaqortoq og
Nuuk, er godt for samfunds-
økonomien, men der er ikke
mange arbejdspladser at
hente i disse nicher. Til gen-
gæld vil der være nogle, men
heller ikke mange arbejds-
pladser at hente i en yderli-
gere forældling af vore fiske-
produkter, for eksempel
Fantail-produktion.
- Hvorfor har udvalget så
advaret Grønland mod at
satse på zinkraffinaderiet og
dets 360 arbejdspladser?
- Vor holdning til zinkraf-
finaderiet er blevet misfor-
stået, siger Peder Elkjær.
Ingen ville hellere end os se
op mod 400 nye arbejdsplad-
ser i Nuuk, men vi har adva-
ret Grønland mod at kaste
sig hovedkuls ud i en inve-
stering, der overført svarer
til fem Storebæltsbroer i
Danmark. Jeg er sikker på,
at hjemmestyret er enig i det
fornuftige i en meget grun-
dig analyse af zinkraflinade-
riet og dets økonomiske
konsekvenser for hele Grøn-
land. Ligeledes skal de miljø-
mæssige sider af projektet
analyseres og opvejes mod
fordelene i beskæftigelsen,
for miljøet bliver selvfølgelig
belastet af så stor en indu-
stri i det arktiske mijjø.
- Skal vi i stedet satse
hårdt på turismen?
- Turisme har desværre
en meget langsomt vækst i
samfundet, siger Peder El-
kjær. Sydgrønland er meget
langt fremme med vandre-
turismen, men skal det øvri-
ge Grønland med en meget
kort turistsæson og en me-
get vanskelig trafikstruktur
have mulighed for at skabe
en vækst i turismen, er det
afgørende nødvendigt med
en bedre og billigere flyfor-
bindelse mellem Danmark
og Grønland.
- Er det i det hele taget
muhgt gennem store offent-
lige investeringer, som for
eksempel i vandkraftværket
og zinkraffinaderiet, at ska-
be øget vækst og flere ar-
bejdspladser i Grønland?
- Nej, vi skal arbejde efter
de små midlers princip, siger
Peder Elkjær. Jeg har intet
bud på at løse eller mildne
beskæftigelsesproblemerne,
især ikke på kysten. Men det
er vort råd, at Grønland skal
satse på at uddanne sin ar-
bejdskraft, så den kan over-
tage flere og flere jobs i sam-
fundet.
Ulloq kingulleq
KØBENHAVN (RB) - Ka-
laallit oqartussaasa kalaallit
eqqarsartaatsimikkut nap-
paa tillit Danmarkimut kat-
sorsartikkiartortartut kin-
gu liers aat ulloq suna aallar-
tinneqassanersoq aalajan-
gertariaqarpaat. Qallunaat
statskarsiat aamma eqqar-
sartartaasimikkut nappaa-
tillit taaku eqqarsaatigalu-
git.
Taama isumaqarpoq Vig-
go Fischer, Det konservative
Folkeparti, Folketingip Ka-
laallit Nunaat pillugu Ataat-
simiititaani ilaasortat sin-
neri ilagalugit Kalaallit Nu-
naanni angalaaqqammer-
soq.
Eqqarsartaatsimikkut
napparsimasunut inissat
»matoqqasut« arfineq pin-
gasut Namminersornerullu-
tik Oqartussat 1994-ip in-
gerlanerani pilersinniagaat
Kalaallit Nunaanni taama-
tut katsorsameqarnissamik
pisariaqartitsisut amerlas-
susiinut naleqqiullugit
naammaqqajanngiUat, taa-
ma isumaqarpoq Viggo Fi-
scher.
Ukiuni makkunani ka-
laallit eqqarsartaatsimikkut
napparsimasut amerliar-
tuinnartut Vordingborgimi
amtshospitalimut aallartin-
neqartalersimapput.