Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 31.08.1993, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 31.08.1993, Qupperneq 14
EFFEKTIVITET ER TIDENS LØSEN! Hver for sig har vi været gode på hvert sit område. SAMMEN forventer vi at kunne blive endnu mere effektive. Fra og med 1. september 1993 vil NUUK DATATEK- NIKS salg af dataudstyr overgå til ATUAGKAT. Salget vil som hidtil blive varetaget af Hans Lars Hansen, blot sker det fremover i Atuagkats regi. Nuuk Datatekniks Serviceafdeling vil fortsat forblive et selvstændigt firma, og er som hidtil ejet af Henning Damgaard. Vi håber med dette tiltag at kunne yde alle vore kunder endnu bedre service - både på den tekniske side og på salgssiden. NUUK DATATEKNIK v._______________> KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSIVIA PINNGUSAALIINIKKUT TUNINIAANEQ Nuna Bank A/S, v/ advokat Ole Horsfeldt, Postbox 59, Fjeldvej 16, 3900 Nuuk piumasaqaateqameratut illu B-751, Uulissat illoqarfiata koord. 493/269, Alliit Aqqu- taat nr. 3. Uulissat pinngitsaaliissummik tuniniameqarpoq. Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaat Na- lunaarut nr. 201 majip 3-ni 1978-meersoq naapertorlugu. Dlu inissiatut sanaajuvoq toqqavimmigut 63 kvm. missaa- nik annertussuseqarluni. Kikkulluuniit illup pisiarinissaanut soqutigisaqarsinnaasut kajumissaameqarput neqerooruteqaqqullugit. Pinngitsaa- liinikkut tuniniaanermi malittarineqartussat, tamatumalu ilusilemeqameranut aalajangersameqarsimanerata assili- neqameri piniameqarsinnaapput advokat Ole Horsfeldt, Postbox 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk saaffigalugu. Taamatuttaaq nalunaarsomeqarsimasunik nalunaarsome- qarsimanngiLsunilluunniit pisassaqarsorisut kajumissaar- neqarput pinngitsaaliissummik tuniniaaneqalerpat pisas- saqamertik nalunaarutigeqqullugu. Landsdommerip aalajangerpaa nalunaarsomeqanngitsu- nik pisassaqartut ilisimaneqanngitsut pinngitsaaliissumik tuniniaaneq pisilersinnagu nalunaaruteqarsimanngitsut pi- sassatik annaassagaat Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanneqassaaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk tallimanngorneq, 10. september 1993, nal. 0915. AllakkaUgut neqeroorutit aalajangersimasumik aningaa- sanik neqerooruteqarfiusussat advokat Ole Horsfeldt, Postbox 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk, nassiunneqarsinnaap- put Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkatigut neqeroomtaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput, na- juuttunillu periarfissaqarfigineqassallutik qaangemiussi- nissamut Ulloq 6. august 1993 Kalaallit Nunaanni landsdommeri Postboks 1040.3900 Nuuk Kønig, Homann & Erichsen ADVOKATFIRMA FJELDVEJ 16 • POSTBOX 59 • DK-3900 NUUK TELEFON (299)2 13 70 • TELEFAX (299) 2 4117 - Vi må lære at leve med den høje arbejdsløshed Udvalg tror, at vi har set bunden af den økonomiske rutchetur i Grønland - Suliffissaaleqineinjussuaq pigissaarpallaarunnaarnerlu sungiuttariaqarpagut, Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu ataatsimiititaliap siulittaasua Peder Elkjær oqar- poq. - Vi må lære at leve med den høje arbejdsløshed og det store fald i levestandarden, siger formanden for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, Peder Elkjær. NUUK(KK) - Vi kan lige så godt vænne os til den høje arbejdsløshed og det store fald i levestandarden. De ke- delige kendsgerninger, som er resultatet af den grøn- landske økonomis overop- hedning i midten af 80’erne og kollaps i slutningen af 1980’erne, er kommet for at blive - i hvert fald dette år- hundrede ud. De glade 80’ere er blevet afløst af de flade 90’ere. Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands øko- nomi, som i begyndelsen af august udsendte sin beret- ning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1992, har netop været i Grønland for at snakke med de parter, som er direkte berørte af de økonomiske forhold i landet. Den grønlandske økono- mi har været tvunget i knæ, men udvalget er enig med den generelle opfattelse i Grønland om bunden, som allerede er nået. En opfattel- se, som udvalget mødte i samtalerne med landssty- ret, organisationerne og de to banker. - Jo, tonen er en smule ly- sere i år end sidste år, siger Peder Elkjær til AG. Bloktilskud og rejeksport - Hvad giver grund til opti- mismen? - At vi ikke risikerer at synke dybere. Den danske stat vil også i de kommende år sende et bloktilskud til Grønland og på egen hånd løse en række opgave. På denne måde bliver der over- ført små tre milliarder kro- ner fra Danmark til Grøn- land. Rejebestanden ved Grønland, som sidste år fik biologerne til at tænde de rø- de advarselslamper, kan al- ligevel tåle det nuværende fiskeritryk. - Grønland kan altså også i de kommende år regne med et bloktilskud og en rejeek- sport på til sammmen over fire milliarder kroner, siger Peder Elkjær. Det er slet ik- ke så dårligt for en befolk- ning på 50.000 indbyggere, og enhver sammenligning med Færøerne, hvis økono- mi er kollapset, er ikke fair. Med disse sikre milliarder skal Grønland forsøge at få vendt den økonomiske rut- chetur til fremgang. Pilen skal i de kommende år vende opad, og alt andet lige har Grønland i dag en sund øko- nomi. Tilnærmelse til virkeligheden - Men det bliver vel aldrig det samme med Grønland som i 1980’erne? - Nej, vi kan lige så godt indstille os på en høj ar- bejdsløshed og faldet i leve- standarden, siger Peder El- kjær. Der er i det grønlands- ke samfund i de seneste år sket en tilpasning til virke- ligheden. Om denne tilpas- ning så har fået kapaciteten til på alle områder at svare til de kommende års beho- vet, kan måske diskuteres. Det er dog helt tydeligt, at bygge- og anlægsbranchen og detail- og serviceområdet sammen med den havgåen- de trawlerflåde har under- gået en strukturændring, som har resulteret i færre arbejdspladser og lavere ak- tivitetsniveau. Tilbage står så en ældre og umoderne kutterflåde, som skal mo- derniseres og reduceres. - Har den offentlige admi- nistration tilpasset sig de nye tider? - Det er mit indtryk, at der både i hjemmestyret og i ko- munerne foregår bestræbel- ser for at reducere admini- strationen af Grønland, si- ger Peder Elkjær. Standarden for høj - Er Grønland parat til at skrue ned for blusset? - Tilpasning til virkelighe- den har gjort ondt, men det har været nødvendigt. Den overophedning, som i 1980’erne blev skabt på lån og realkreditter, og hvor der blev overinvesteret i kontor- bygninger og privat bolig- byggeri, kommer forhåben- ligt aldrig igen. Det vil heller ikke være sundt for Grøn- land, siger Peder Elkjær. - Var de offentlige invetse- ringer også for store? - Ja, indenfor områder som havne, kajanlæg, lager- bygninger og fiskefabrikker er der i dag for høj en stan- dard til de grønlandske for- hold. - Skal vi lukke en række fiskefabrikker langs kysten ? - Ja, hvis vi alene lægger kølige økonomiske overve- jelser til grund for en vurde- ring af de mange fiskefa- brikker og produktionsan- læg. - Skal vi også lukke de urentable bygder? - Nu skal alt jo ikke måles ud fra kølige økonomiske vurderinger, understreger Peder Elkjær. Der er jo også andre værdier i tilværelsen end penge. Vi lever i et de- mokratisk samfund, hvor vi ikke kan tvinge folk til at bo bestemte steder. Få nye arbejdsdpladser - Generelt er det vel heller ikke troen på det hurtige op- sving, som præger udvalget? - Vi skal heller ikke i de kommende år regne med etableringen af nye arbejds- pladser i stort målestok, si- ger Peder Elkjær. Erstat- ningsproduktioner, for ek- sempel af sæbe og plastik, som vi ser det i Qaqortoq og Nuuk, er godt for samfunds- økonomien, men der er ikke mange arbejdspladser at hente i disse nicher. Til gen- gæld vil der være nogle, men heller ikke mange arbejds- pladser at hente i en yderli- gere forældling af vore fiske- produkter, for eksempel Fantail-produktion. - Hvorfor har udvalget så advaret Grønland mod at satse på zinkraffinaderiet og dets 360 arbejdspladser? - Vor holdning til zinkraf- finaderiet er blevet misfor- stået, siger Peder Elkjær. Ingen ville hellere end os se op mod 400 nye arbejdsplad- ser i Nuuk, men vi har adva- ret Grønland mod at kaste sig hovedkuls ud i en inve- stering, der overført svarer til fem Storebæltsbroer i Danmark. Jeg er sikker på, at hjemmestyret er enig i det fornuftige i en meget grun- dig analyse af zinkraflinade- riet og dets økonomiske konsekvenser for hele Grøn- land. Ligeledes skal de miljø- mæssige sider af projektet analyseres og opvejes mod fordelene i beskæftigelsen, for miljøet bliver selvfølgelig belastet af så stor en indu- stri i det arktiske mijjø. - Skal vi i stedet satse hårdt på turismen? - Turisme har desværre en meget langsomt vækst i samfundet, siger Peder El- kjær. Sydgrønland er meget langt fremme med vandre- turismen, men skal det øvri- ge Grønland med en meget kort turistsæson og en me- get vanskelig trafikstruktur have mulighed for at skabe en vækst i turismen, er det afgørende nødvendigt med en bedre og billigere flyfor- bindelse mellem Danmark og Grønland. - Er det i det hele taget muhgt gennem store offent- lige investeringer, som for eksempel i vandkraftværket og zinkraffinaderiet, at ska- be øget vækst og flere ar- bejdspladser i Grønland? - Nej, vi skal arbejde efter de små midlers princip, siger Peder Elkjær. Jeg har intet bud på at løse eller mildne beskæftigelsesproblemerne, især ikke på kysten. Men det er vort råd, at Grønland skal satse på at uddanne sin ar- bejdskraft, så den kan over- tage flere og flere jobs i sam- fundet. Ulloq kingulleq KØBENHAVN (RB) - Ka- laallit oqartussaasa kalaallit eqqarsartaatsimikkut nap- paa tillit Danmarkimut kat- sorsartikkiartortartut kin- gu liers aat ulloq suna aallar- tinneqassanersoq aalajan- gertariaqarpaat. Qallunaat statskarsiat aamma eqqar- sartartaasimikkut nappaa- tillit taaku eqqarsaatigalu- git. Taama isumaqarpoq Vig- go Fischer, Det konservative Folkeparti, Folketingip Ka- laallit Nunaat pillugu Ataat- simiititaani ilaasortat sin- neri ilagalugit Kalaallit Nu- naanni angalaaqqammer- soq. Eqqarsartaatsimikkut napparsimasunut inissat »matoqqasut« arfineq pin- gasut Namminersornerullu- tik Oqartussat 1994-ip in- gerlanerani pilersinniagaat Kalaallit Nunaanni taama- tut katsorsameqarnissamik pisariaqartitsisut amerlas- susiinut naleqqiullugit naammaqqajanngiUat, taa- ma isumaqarpoq Viggo Fi- scher. Ukiuni makkunani ka- laallit eqqarsartaatsimikkut napparsimasut amerliar- tuinnartut Vordingborgimi amtshospitalimut aallartin- neqartalersimapput.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.