Atuagagdliutit - 19.10.1993, Page 2

2
AALISAAT
NR. 8 1993
Ukioq manna Ammerivimmut ameeru ti gin eqarsim asut 4 million kr.-nik Garveriet »Ammerivik« har købt skind for 4 million kr. de første 8 måneder
naleqarput. Taakku nunaqarfiit innuttaannut 10.000-it missaaniittunut af1993. Når man deler pengene ligeligt mellem de 10.000 indbyggere der bor
agguaakkaanni innuttaasoq ataaseq 400 kr.-nik pissarsisimassaaq. i bygderne, bliver det kun til 400 kr. pr. person.(Ass./Foto: Arkiv)
Hvordan kan man hjælpe
fangererhvervet?
KNAPK-imi
siulersuisuunerit
Anthon Siegstad UA/FU
Postboks 285
3911 Sisimiut
Tlf: 1 45 70 2 22 24
2 24 22
Telefax: 2 5715
Kaaleeraq Heilmann
UA/FU
Postboks 106
3951 Qasigiannguit
Tlf: 4 50 21
Telefax: 4 53 08
Peter Davidsen UA/FU
Qassimiut
3920 Qaqortoq
Efraim Olsen UA/FU
Postboks 15 Kangaa-
miut
3912 Maniitsoq
Tlf: 1 94 08
Vilhelm Kristiansen UAJ
FU
Kangersuatsiaq
3962 Upernavik
Tlf: 5 15 25
Telefax: 515 25
Peter Petersen
Postboks 33
3971 Qaanaaq
Tlf: 5 01 03
Alberth Fleischer
Postboks 13
3961 Uummannaq
Tlf: 4 81 34
Niels Nathanielsen
Postboks 277
3952 llulissat
Tlf: 4 39 78
Isak Reimer
Postboks 40
3952 llulissat
Henrik Petersen
Jakob Berthelsensvej
B 255
3940 Paamiut
Vittus Mikaelsen
Postboks 18
3913 Ammassalik
Tlf: 1 80 59
UA/FU = Ulluinnarni
aqutsisuni ilaasortaq/
Forretningsudv.medl.
Til og med slutningen af august har »Ammerivik« købt sælskind for 4 mio.kr.
Det kan godt lyde som et me-
get stort beløb. Men når vi
deler beløbet ud til 10.000
mennesker, som indhandler
sælskind i 8 måneder, sva-
rer det til at, hver indbygger
i den pågældende bygd får
udbetalt 400,00kr.
Hvem kan leve med
400,00 kr. i 8 måneder, uden
at de kommer i restance til
huslejen og andre regnin-
ger? Det kan ikke lade sig
gøre.
I de seneste år har vi over-
for udlandet fremhævet at,
vi har landsmænd der ernæ-
rer sig som fangere. I forbin-
delse med udlandsrejser
fremhæver vi også at, der
stadigvæk findes folk der er-
nærer sig som fangere, som
hovederhverv, i bygder og
yderdistrikter.
I forbindelse med valg-
kamp forsvarer partierne
fangererhvervet og siger at
erhvervet bør bibeholdes.
Nu hvor man har det
svært med at eksportere
sælskindsprodukter plus at
befolkningen ikke bruger
sælskind som beklædning,
må vi spørge os selv: hvad
skal vi med fangererhver-
vet?
Hvad skal vi gøre for at
forbedre økonomiske pro-
blemer, som fangerne i disse
tider kæmper med?
For det første må vi er-
kende problemets omfang,
hvad enten vi er fangere, or-
ganisationsfolk, politikere
eller almindelige borgere.
Derefter må vi tage proble-
merne op og prøve på at løse
dem delvis.
Garveriet får tilskud fra
Hjemmestyret på
30.000.000,00 kr. årligt, til
dækning af produktion af
sælskind og køb af samme.
Man er fristet til at sige at,
man smider penge ud i den
blå luft. Vi ved, at garveriet
ikke kan markedsføre og
producere sælskind selvom
man i de seneste år har
snakket om mulige potenti-
elle eksportmarkeder i det
store udland. Heller ikke
her i landet er man interes-
seret i sælskindsprodukter.
Hvor længe skal vi lade som
om vi er optimistiske? Hvis
vi i stedet giver, det før om-
talte beløb som til fangerne
som direkte tilskud, som vi
er så stolte af overfor udlan-
det og bruger dem som valg-
flæsk, er det samfundsmæs-
sig mere retfærdigt forde-
ling af goderne.
Når vi er så stolte af den
gamle fangerkultur, som vi
stadigvæk praktiserer som
levevej, må vi - samfundet -
gøre et indsats for at bevare
fangererhvervet.
Før hjemmestyrets indfø-
relse har KNAPK og (den-
gang) KGH indgået overens-
komster vedr. sælskind og
disse er af begge parter al-
drig opsagt. KGH har aldrig
ensidig fastsat indhand-
lingspriser for sælskind
Men nu er forholdene helt
anderledes - ja urimelige -
efter at Hjemmestyret er
blevet forhandlingspart. Ef-
ter at have ensidig fastsat
indhandlingspriserne har
man ikke været interesseret
i at forhandle med os. Hvor-
for?
Kan vi acceptere egois-
men og flugt fra ansvar, der
som en pest florerer her i
samfundet?
Politikerne må og skal rå-
be til deres embedsmænd
således vi kan gå igang med
lave aftaler omkring ind-
handling af sælskind.
For at lette fangernes ar-
bejde har man for nogen år
tilbage begyndt at salte sæl-
skindet. Denne ordning er
meget vigtig, især nu ved det
fleste skindstuer i bygderne
ikke har rindende vand.
Bonusordningen som har
kørt i mere end halvt år an-
ser vi den som ubrugeligt fra
organisationen, fordi ord-
ningen ikke været økono-
misk fordel for fangerne.
Det er derfor nødvendigt at
lave om på ordningen og la-
ve smidige regler ved ind-
handlingsteder.
Vi må diskutere åben om-
kring indhandling af sæl-
skind. Garveriet må priore-
tere sin gode side når det
gælder produktion- og mar-
kedsføring af sælskind. Man
kan tænke sig at man ind-
handler sælskind andetsted.
Så længe garveriet »ta-
ger« tilskuddet fra fangerne
er fangernes økonomiske si-
tuation forværret. Sæl-
skindtilskuddet må tilfalde
fangeren når han indhand-
ler sælskindet.
Endelig fordeling
Den resterende sildepiskerkvote er
genfordelt fra Sisimiut og sydover
til Nanortalik
Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug har i
samarbejde med KNAPK
og KANUKOKA den 12.
oktober genfordelt den
resterende kvote på 11
sildepiskere.
I Nanortalik blev jolle-
fangerne tildelt 1 sildepi-
sker, mens fartøjer med
fangstkanon ikke fik no-
gen kvote. Qaaqortoq og
Narsaq fik to hver til
fangst fra fartøjer med
fangstkanon. I Nuuk fik
fangerne 2 sildepiskere
tildelt, 1 til joller og 1 til
fartøjer med fangstka-
non. I Maniitsoq kom-
mune har bygden Napa-
soq fået tildelt 1 til jolle-
fangst. Sisimiut fik to, et
til fartøj med fangsthar-
pun og et til jollefangst.