Atuagagdliutit - 19.10.1993, Side 4

AALISAAT
NR. 8 1993
På KNAPK’s samt Fiskeri
Direktoratet foranstaltning
laves der rapport vedr. kyst-
nære fiskeri samt fangster-
hverv. Dette realeres ved
KNAPK’s og Fiskeri Direk-
toratets samt Royal Green-
lands samarbejde. I tilfælde
af assistance tilkaldes biolo-
ger efter skøn.
- På baggrund af mang-
lende undersøgelser vedr.
kystnære fiskeri og dertil
manglende tilrettelæggelse
af problemerne, er det ble-
vet besluttet, at lave et rap-
port desangående samt
fangsterhverv. Man er be-
kendt med at, den nuværen-
de ordning angående kyst-
nære fiskeri er utilstrække-
ligt, hvorfor det er på tide at
lave nye ordninger - især
langsigtet.
- Det er planen, at lave et
rapport om hvor langt man
er kommet med kystnære
fiskeri, hvor man vil under-
søge: - antallet af kuttere -
kutternes havn - hvad og
hvormeget kutterne fisker.
- Man vil undersøge hvor-
mange der ernærer sig som
jollefiskere, hvor det bor,
hvad de fisker og fanger.
Man vil også undersøge om-
fanget fra hundeslædefiske-
ri samt undersøgelse vedr.
omfanget af indhandlede rå-
varer til bygderne. Antallet
af hundeslæder samt foder-
resourcer vil også blive un-
dersøgt.
- Ud over ovennævnte un-
dersøgelser vil man tælle
hvor meget vi har af produk-
tionsanlæg her i landet
samt, hvor meget vi kan ind-
handle på pågældende sted-
er.
- Det er vor tanke at rap-
porten skal give et vurde-
ringsmæssig grundlag såle-
des den er tU brug, til senere
ordningsforslag for vort så
betydningsfuld erhverv; fis-
kerierhvervet. Det gælder
både kort- og langsigtet.
Rejekuttere
- Iaag ved vi at, mange reje-
kuttere indenfor 5 -10 år vil
blive forældet til brug. Det
er således meget vigtig at
man på nuværende tids-
punkt udtænker hvilke ty-
per kuttere man vil afløse de
gamle, hvor det skal trawle
rejer og hvormeget det må
fange. Det nye typer kuttere
må, efter efterspørgslen fra
udlandet, installeres med
nye tekniske hjælpemidler.
Torskefiskeri
Som vi alle er bekendt med
er, torskefiskeriet i vor far-
vande meget ringe. Det gæl-
der især fra midt til den syd-
lige del af kysten. Hvorledes
denne del af fiskerierhver-
vet omskoles til andet fiske-
ri, er et stort arbejde der
kræver omtanke og dybde-
borende undersøgelse. Det
er ikke utænkeligt at, man
laver et forslag som ikke er
populær blandt fiskere. Det
er derfor vigtigt, når rappor-
ten og konklusionen er klar
at, man er åben for alle mu-
ligheder. Vi må tænke på
fremtiden og ikke bare side
på skødet og gøre intet for
det - næsten ikke brugte -
forældede kuttere.
Hellefisk fiskeri
Hellefisk fiskeri er på nuvæ-
rende tidspunkt mest ind-
tægtgivende fiskerierhverv
efter rejen. Hvordan man af-
vikler hellefisk fiskeri vil
man også tage stilling til
i.f.m. udarbejdelsen af rap-
porten. Efterundersøgelser-
ne er, biologerne enige om
at, bestanden af hellefisk i
Ilulissat området faretruen-
de. At det også kan blive til-
fældet i Uummannaq og
Upernavik området må vi
passe på.
Jollefiskere
- På baggrund af torskens
forsvinden samt dalende
skællask- og renbestand må
vi lave et konstruktivt og
langsigtet ordning for jolle-
fiskere. Som alle er bekendt
med, er jollefiskernes situa-
tion forværret i det seneste
år Det skyldes også bl.a. på-
hængsmotorens kortvarige
levetid samt alt for høje ben-
zinpriser.
- Man må derfor tænke på
nye baner, måske udskifte
jollerne med rubuste fartø-
jer der er billigere i drift og
har et langt levetid. Det vil
vise sig når, man har lavet
forslag og konklusion i.f.m.
udarbejdelsen af rapporten.
Andet stillingtagen
Hvordan man driver hval-
fangst i fremtiden, vil også
være med i overvejelserne i
rapporten. Med henvisning
til nuværende dårlige tider
for fiskeri- og fangsterhverv
kan man ligesom fornemm-
me der er modstridende
holdninger.
- Mange rejefiskere bru-
ger megen tid til at fange
hvaler, men det er nu deres
ejet ansvar hvor det har et
liberalerhverv. Men det er et
spørgsmål om man til sta-
dighed skal fange havets
ressourcer på samme tid når
ressourcerne er så få få på
nuværende tidspunkt.
Hovedkontoret har
brugt meget tid på at, sikre
kutternes muligheder i det
såkaldte rejekasser. Selv om
vi ikke har opnået alle øn-
sker er man fra fiskernes si-
de tilfreds med resultatet.
Er det så ikke bedre for reje-
kutterne, med harpuner, at,
det er - når vejret tillader det
- på rejefiskeri hele året?
Fiskeindustrien
Produktionsanlæg som ejes
af Royal Greenland A/S og
private er også med i overve-
jelserne i.f.m. udarbejdelsen
af rapporten. Man undersø-
ger hvad det eventuelt kan
producerer i fremtiden. Men
faktum er: at man udarbej-
der forslag for nyt produk-
tionsmetoder for dem der ik-
ke har råvaretilførsel nok,
eller, man hel eller delvis
lukker dem.
- Men alt ialt er det meget
vigtigt at, fiskeren har ind-
handlingsmuligheder.
- Når man laver nye pro-
duktions metoder, nye pro-
dukter, eller lukker urenta-
ble produktionsanlæg, er
der ikke tvivl om at, Royal
Greenland A/S sparer valuta
derved. Det kan så medføre
at, indhandlingspriserne får
et skub opad for fiskernes
velvilje - når man altså kan
indhandle fangsten.
Rapporten til
Landstinget
Rapporten vil være klar til
overvejelse når, Landstinget
i foråret 1994 træder sam-
mmen.
-1 den tid kan vi så se om
rapportens instilling bliver
til virklighed.
EF'forhandlinger på trapperne
Grønland til forhandling om ny fiskeriaftale med EF. Den
nuværende fiskeriaftale med de Europæiske Fællesskaber
udløber i slutningen af 1994
Forhandlingsdelegationen-
som ledes af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen -
er som følger: Lars Vester-
birk, forhandlingsleder,
(Grønlands EF-»ambassa-
dør«), Einar Lemche, kon-
sulent ved Grønlands Hjem-
mestyrets Danmarkskon-
tor, Henrik Leth, direktør
på Fiskeri, fangst og land-
brugsdirektoratet, Stig
Bendtsen, leder af økono-
misk planlægningsafdeling
under Økonomi Direktora-
tet. Fra Danmark deltager
Ole Samsing fra Udenrigs-
ministeriet. Forhandlings-
delegationen er også repræ-
senteret af: Peder Munk Pe-
dersen, direktør ved APK,
Jørgen Fossheim, direktør
ved Royal Greenland A/S, og
endelig Paviaraq Heilmann
sekretariatschef ved
KNAPK.
- Forhandlingerne indledes i
november 1993 og man reg-
ner med at, de kulminerer i
maj-juni 1994.
- Den nuværende aftale er
delt op således;
- Traktat om ændring af
EF-traktaterne d.v.s. Grøn-
lands udmeldelse af EF fra
1. januar 1985 samt mulig-
heder for Grønlands med-
virken ved EØF-traktatens
OLT-ordninger.
- Protokol til ændringstrak-
taten, d.v.s. Grønlands told-
frie handel med fiskepro-
dukter til EF.
- Fiskerirammeaftale, d.v.s.
protokol til fiskeriaftaler
vedrørende EF’s ret til fis-
keri ved grønlandske far-
vande mod betaling.
- Aftalens protokol, som
vedr. EF-kvoten, gældende
fra 1. januar 1990 til og med
31. december 1994, er såle-
des:
Vestkysten Østgrønland
Tons: Tons:
Torsk: 16.000 15.000
Rødfisk: 5.500 46.820
Hellefisk: 1.850 3.750
Helleflynder: 200 200
Rejer: - 4.525
Havkat: 2.000 2.000
Blåvilling: - 30.000
Lodder: - 30.000
Udover det har Færingerne ret til nedennævnte kvoter:
Rejer: 0 1.150
Hellefisk: 150 150
Rødfisk: - 500
Lodder: - 10.000
- Disse fiskeriaftaler med EF og Færingerne betyder at Grønland får
34,25 mio. ECU - omregnet til d.kr. (i.f. nuværende valutakurs) 260
mio. kr.