Atuagagdliutit - 19.10.1993, Blaðsíða 10

EWARPUT
GKOMAMIS IISkllSIIIIMMM
Ros til fangerne
Forbraeerkommentar til udviklingen på
udhanalingsstedeme
Af Jens Brønden.
For en storforbruger af
grønlandsk mad har der
gennem de sidste par år
været en meget god ud-
vikling i præsentation og
udbud af det, man nor-
malt kalder grønlandsk
proviant. Det betyder ikke,
at der kun er godt at sige om
udhandlingsstedeme, men
på Brættet i Nuuk, hvor jeg
er kunde, har det været en
fornøjelse at gå på jagt efter
de bedste lækkerbiskener.
Tidligere var det anderle-
des. For det første var der
ikke så mange produkter at
vælge imellem, og for det an-
det var de præsenteret sju-
sket og tilfældigt. Underti-
den var kødet ødelagt ved
udskæringen og kun brug-
bart til suaasat, som jeg i øv-
rigt sætter stor pris på som
een af de mange retter, man
kan lave af de grønlandske
råvarer.
Fangerne i Nuuk er blevet
dygtige til at præsentere for-
skellige udskæringer, der
kan anvendes på mange for-
skellige måder i madlavnin-
gen. Hermed har de grøn-
landske madvarer fundet en
langt større målgruppe og er
blevet et fornuftigt alterna-
tiv til både slagteren og su-
permarkedernes frysediske.
Det skal fangerne have
ros for. Det er en dygtig til-
pasning til tiden og en klar
forbedring af de økonomiske
muligheder for erhvervet.
Hvalkødet
Men det kan stadig blive
bedre. Den fine udskæring
af sælkød, som vi næsten al-
tid ser, burde kunne smitte
lidt mere af på behandlingen
af hvalkødet. Her parteres
selv kød af meget høj kvali-
tet ofte på en sådan måde, at
det kun kan anvendes til
tørkød (det er jo også pragt-
fuldt), suaasat eller gryde-
retter. Men det er synd, hvis
kødet i øvrigt egner sig til
Verdens fineste bøf eller til
en steg, der let kan måle sig
med det bedste importerede
kød.
En mere nuanceret ud-
skæring af hvalkød vil øge
anvendelsesmulighederne,
og den bedste kødkvalitet vil
kunne sælges for højere pri-
ser til gavn for fangerne.
Måske er det en ide at holde
slagter-kurser for fangere,
så de kan lære at udnytte
fangsten bedre og få en høje-
re betaling.
Som forbruger må man
desuden beklage, at det er så
vanskeligt at gennemføre
hvalfangsten med varmhar-
pun (granat). Generelt er
kødet fra hvaler, der dør
hurtigt, nemlig bedre. Hva-
ler, der dør langsomt, pum-
per på grund af angst og
dødskamp kroppen fuld af
stoffer, der gør kødet hårdt
og gummi-agtigt. Den kød-
mængde, der ødelægges af
granaten, er selvfølgelig
tabt, men kvaliteten af alt
det øvrige er så meget høje-
re, at det kan sælges for hø-
jere priser og derved dække
de øgede omkostninger, der
er ved denne fangstmetode.
Det er en skam, at leveran-
cen af granater svigtede i år.
Når dette er sagt, er der
kun ros tilbage for den for-
brugervenlige holdning,
som brætfangerne i Nuuk -
og måske andre steder - ef-
terhånden har fået.
Tak for mad!
FURUNO DANMARK AS
KØBENHAVN
Hammerholmen 44-48
2860 Hvidovre
Tlf. 36 77 45 00 • Fax 36 77 45 01
Radarisissallutit
3-4.000-7
Akornanni
peqqutissaqarfutit
Model 1930 radariuvoq aalisartunut pitsassuaq!
Antenne 3/1 1-iusoq 3k W-imi nassissutilik atorlugu
kusanartumik assltalimmik isorartoorsuaq angusinna-
avat, tassanilu qaninnerusut ersarissorujussuupput.
Tamatuma saniatigut elektronisk plot atorlugu
nikerarnerit takusinnaavatit.
FR-7040D radariuvoq sila qanoq ikkaluarpalluunnlit
kusanavissumik assitaqartartoq. Nassissut 4 k W-iusoq
4' aerodynamisk antenne-lik atorlugu isorartooq taku-
sinnaavat, taannalu assigiinngitsunik ator neqarsinna-
avoq. Aammattaaq radari passukkuminartuuvoq.
Tunisilluar nerput immikkut ittumlk neqerooruteqarluta.
Nalinginn. akia DDK
31.995,00
Neqeroorutip akia DDK
28.995,00
Nalinginn. akia DDK
47.100,00
Neqeroorutip akia DDK
43.100,00
Kalaaliaqqani tuniniakkat pitsaanerusumik sassaalliutigineqartalerput. Assi Nuummi ka-
laaliaqqap ukiunik 30-inngortorsiornerani assilisaavoq.
Fangerne i Nuuk er blevet bedre at præsentere forskellige udskæringer. Billedet er taget fra
»Brættet«’s 30 års jubilæum i 1988.(Ass.Foto/Arkiv)
Piniartunut nersualaarut
Tuniniaasarfinnik ineriartortitsinermut pisisartup
oqaaseqaataa
Jens Brønden-imit.
Kalaalimertuumasutut
ukiut kingulliit ingerla-
nerini kalaalimineerni-
arfinnikalaaliminernik qi-
nigassaqartinneqarnerput
pitsanngoriartorsimaqaaq.
Imaanngikkaluarpoq tuni-
niaaviit tamarmik taamatut
oqaatigineqarsinnaasut, ki-
siannili Nuummi Kalaalli-
aqqamut pisiniaraangama
ilUnnarnersiuillunga ujar-
lertarnera assut iluarusun-
nartarpoq.
Siornatigut pissutsit allaa-
nerugaluarput. Tunisassa-
nik qinigassaqarpallaarneq
ajoraluarpugut, aappassaa-
nillu tuniniarneqartut to-
rinngittarlutillu illinnarsaa-
gaaneq ajorlutik. Ilaannee-
riarluni neqit uullineqar-
nerminni »aserorterneqar-
tarsimapput«, taamaallaal-
lu suaasanut atorneqarsin-
naasarlutik, kisiannili taa-
matut nerisassioriaaseq ka-
laaliminilioriaaserpassuit
ilaattut mamarsaatigilluar-
tartuuara.
Nuummi piniartut assi-
giinngitsunik aggueriaase-
qarlutik igariaatsinut assi-
giinngitsunut atorluarsin-
naasunik uullillaqqissuup-
put. Taamaalilluni qinerne-
qarsinnaasut amerlasoorsu-
anngorsimapput, kiisalu ne-
qaamiap tuniniagaannit pi-
siniarfiUlu qerititsiviini nas-
saarineqarsinnaasunit al-
laanerusunik qinigassaqar-
toqalerluni.
Tam akku pillugit piniar-
tut nersortariaqarput. Pik-
kor illuar lu tik piffissamut
naleqqussaasimapput, taa-
matullu inuutissarsiuteqar-
nerminni aningaasarsar-
siorsinnaanertik pitsann-
gor terujussuar simallugu.
Arferup neqaa
Kisianm suli pitsaaneruler-
sinnaavoq. Puisit neqaat
uullilluarneqarsimasut ta-
matigungajak takusarpa-
gut, tamannalu arferit ne-
qaannik uullisarnermut
sunniuteqarnerusinnaanga-
luarpoq. Arferimmi neqai
pitsaasorsuugaluartut nik-
kuliassatuinnaq (aammami
taakku marmartorsuup-
put), suaasiassatuinnaq
imaluunniit aggugaliassa-
tuinnaq uullineqakkajuttar-
put. Kisiannili neqit taa-
maattut siatassiassatut nu-
narsuatsinni piukkunnar-
nerpaatut tunisassiarine-
qarsinnaatillugit imaluun-
niit neqinut pitsaasorsuar-
nut tikisinneqartartunut
unammillerluarsinnaatillu-
git tamanna ajoraluarpoq.
Arferup neqaanik pitsaa-
nerusumik uullisoqamera-
tigut atuuffigisinnaasai
amerlanerulersinnaapput,
taamaalillunilu neqit pit-
saalluartut akisunerutillu-
git piniartunut iluaqutaa-
sussamik tunineqarsinnaas-
sallutik. Immaqa piniartut
neqaarniatut pikkorissar-
tinneqarsinnaagaluarput,
taamaalillutimmi pisamin-
nik atorluaanerunissartik
annertunerusumillu akilii-
sitsisarnissartik ilinniarsin-
naagaluarpaat.
Atuisartutut ajuusaaruti-
ginngitsuugassaanngilaq
tuukkat qaartartortallit
atorlugit arfanniamerup in-
gerlanniarneqarnera ajor-
nakusoortuummat. Arferit
arriitsumik toqujartorsima-
sut ersinertik pissutigalugu
timertik akuutissanik ulik-
kaartarpaat, taamaalilluni-
lu neqi manngertittarpoq
mattusoorsuanngorluni.
Neqi qaartartumit aseror-
neqartoq soorunami annaa-
neqartarpoq, kisiannili pit-
saanerujussuusarpoq akisu-
ninngorlugulu tunineqar-
sinnaasarluni, taamaalillu-
nilu taamatut piniarnermi
aningaasartuutit annertu-
sissutaat matuneqarsin-
naallutik. Ajoraluartumilli
ukioq manna tuukkanik
qaartartortalinnik pilersui-
neq ajalusoorsimavoq.
Tamakku oqaatigereerlu-
git piniartut Nuummi Ka-
laaliaqqami immaqalu sine-
rissami sumiiffinni allani
tuniniaasartut pisisartunut
naleqquttunik isummersin-
naalersimammata nersorta-
riaqarpagut.
Qujanaq nerisannut!