Atuagagdliutit - 16.11.1993, Page 9

Nr. 107 • 1993
9

GRØNLANDSPOSTEN
Akiitsutik
nungukkusuppaat
Qeqertarsuup Kommunea akiitsuminik ikilisitsiniarluni
qaffaavoq
QEQERTARSUAQ(PM) -
Namminersornerullutik
Oqartussanut 3,5 millioner
kroninik akiitsoqarpugut,
aningaaserivimmullu 2,5
millioner kroninik kasse-
krediteqarluta, taamaam-
mallu Qeqertarsuarmi kom-
munalbestyrelse aalajanger-
poq akileraarut 1994-imi 27
procentimik qaffanniarlu-
gu, taannalu procentimik
ataatsimik qaffaaneruvoq,
Qeqertarsuarmi borgmeste-
ri Augusta Salling AG-mut
oqarpoq.
- Massakkut akileraarner-
mut procenterititarput niki-
sinngikkaluarutsigu ulluin-
narni ingerlatsinitta sania-
tigut akissaqassanngikkalu-
arpugut, kisiannili akileraa-
rutip qaffanneratigut
inuussutissarsiutinik siuar-
saanermuttaaq illuartitsi-
sinnaalersussaavugut.
Augusta Salling oqaluttu-
arpoq Qeqertarsuarmi pis-
sanngatigineqartorujussuu-
soq Royal Greenland Qeqer-
tarsuarmi assagiarsunnik
tunisassiorflliorniarluni aa-
lajangissanersoq.
- Nuup, Sisimiut Qeqer-
tarsuullu eqqaani assagiar-
soqartoq ilisimaneqarpoq.
Qeqertarsuami peqarner-
paavoq, taamaammallu Qe-
qertarsuarni tunisassiorfi-
liorfissap inissinneqamis-
saa pissusissamisoorsorin-
naannarluni. Assersuutiga-
lugu Sisimiunut inissinne-
qassagaluarpat tamaann-
gaanniit Sisimiunut assar-
tuineq ukiukkut ajornaku-
soortorujussuusussaavoq,
tamannalu tamaani aalisar-
nermut killiliisorujussuu-
sussaalluni.
- Ullumikkut aasaanerani
ukiuuneranilu assagiarsun-
niartoqarsinnaasarpoq.
Ukiukkut sikumiit assagiar-
sunniartoqartarpoq, mas-
sakkumullu tamakkuninn-
ga aalisarnermik misilitta-
gaqalereersimavugut. Royal
Greenland-ip inniminniiUu-
ni nalunaarfigisarpaatigut
assagiarsunnik qanoq amer-
latigisunik perusunnerluni,
Augusta Salling nassuiaa-
voq, Royal Greenlandillu aa-
lajangiinissaa pissanngatigi-
sorujussuuarput. Sooruna-
mi neriuutigaarput uatsin-
nut iluaqutissaasinnaasu-
mik aalajangerumaartoq,
taamaattoqassappammi su-
liffissat amerlanerusut pi-
lersinneqassapput, aalisar-
nikkuUu isertitat amerlane-
rulissallutik, naggataagullu
kommunimut iluaqutaasin-
naalissalluni.
- Aammattaaq angutit si-
samat tamaani illoqarfim-
meersut uilunniarnermik
ilinniartinneqamissaat isu-
magisimavarput, taamaa-
liornitsigummi neriuutigi-
gatsigu siunissami taama-
tut aalisartoqartalerumaar-
toq.
Isertitakinnerulissan-
ngillat
- Ukiup tulliani kommunit-
sinni isertitakinnerulerso-
qassanngilaq, kisiannili
aqutsinikkut annertuumik
sipaarniartoqartussaavoq.
1994-ip ingerlanerani suli-
sugut marluk ullup affaan-
naani sulilertariaqassapput,
sulisorlu ataaseq sapaatip
akunneranut nalunaaqut-
tap akunnerini 30-iinnarni
sulisalissalluni. Tamanna
pisariaqarsimavoq aamma-
lu immikkoortortat assi-
giinngitsut qanittumik sule-
qatiginerisigut paaseqatigil-
luarnerisigullu piviusunn-
gortinniarneqarsimalluni,
Augusta Salling oqarpoq.
- Ukiuni kingullerni mar-
lussunni isumaginninner-
mut 1 millioner kroninik an-
ingaasartuuteqarsimavu-
gut, tamatumalu kinguneri-
saanik isumaginninnermut
missingersuutigut 1 million
kroninik qaffassimavagut.
Augusta Salling nassuiaa-
voq kommunalbestyrelse-
missaaq mianersuutigine-
qarsimasoq utoqqamik isu-
maginninnermut, atuarfe-
qarnermut meeqqerivinnul-
lu aningaasartuutissat an-
nikillisinneqannginnissaat.
- Imaanngikkkaluarpoq
pineqartut taakku sipaarni-
arfigisimanngikkigut, taa-
maaliorsimavugummi. Me-
eqqerivinni akitsuinaveer-
saarsimavugut aammalu si-
paarniarnerput atuartut
atuagassakinnerulerneran-
nik kinguneqanngilaq.
Aqutsinerup tungaannaati-
gut sipaarniarsimavugut.
Qeqertarsuarmi borgme-
steri Augusta Salling AG-
mut oqarpoq 1994-imi kom-
munemi sanaartugassat al-
lanngortinneqanngitsut.
Aappassaanik suliarine-
qamissaa kinguartippaat
Ilulissat Kommunalbestyrelseata 1993-imut aningaasatigut
missingersersuutini allatut ajomartumik arlaleriarlugu
suliareqqittariaqarsimavaa
ILULISSAT(PM) - Ukioq
manna aningaasatigut mis-
singer ser suuter put 71,5
millioner kr.-ninik oqimaa-
qatigiippoq, septemberimili
paasisimavarput isertitat
ikinnerulernerannik pissu-
teqartumik 1 millioner kr.-
ninik atuinikinnerulertus-
sanngorluta taamaammat
missingersersuuterput no-
vemberimi suliareqqissima-
varput 68,5 millioner kr.-ni-
nut oqimaaqatigiissilerlugu,
Ilulissat borgmesteriat Ole
Dorph (Siumut) AG-mut
oqarpoq.
- Aappaagu kommunep
isertitassai ikinneruleru-
maartut oktoberip naaler-
nerani paasigatsigu aalajan-
gersimavugut 1994-imut an-
ingaasatigut missingerser-
suutip aappassaaneerneqar-
nera novemberip 25-anut
26-anullu nuunneqassasoq.
Aappaagumut missingerser-
suuterput 66 millioner kr.-
nut oqimaaqatigiissinnaa-
nera maannakkuugallartoq
naatsorsuutigaarput. Taa-
maaratarsinnaavoq, borg-
mesteri mianersorpasissu-
mik oqarpoq.
- Naak kommunerput si-
paarniarfioqisunut akuuga-
luartoq suli annertunerusu-
mik sipaaruteqartariaqar-
pugut. Sumi tamani sipaar-
niartoqassaaq taamaammat
missingersersuutissatta
aappassaanemeqannginne-
rani sipaarniarfiusinnaasu-
nik nassaarniartariaqarpu-
gut. Tamatumani aUaffis-
sorneq ilanngunneqassaaq,
sanaartornermut tunnga-
sut allallu kommunemut at-
tuumassuteqartut aamma.
Suliffissaarunneq
Isertitakinnerulernermut
patsisaasut assigiingitsut
arlaliupput. Soorlu KNI-p
allanngortiterneqameranut
atatillugu suliffiit arlalia-
lussuit annaasimavagut.
Royal Greenland-ip kilisaa-
taatiminik ikilisaanermigut
kilisaataatimi ilai kujataa-
nut nuussimavai taamaalil-
luni inuttarpaaluit suliffis-
saarussimapput ikiorneqar-
nissaminniUu pisariaqartit-
silersimallutik.
- Kommunitsinni inissaa-
leqisoqarpallaarnera pissu-
tigalugu sipaamiarnermi
inissialiortitsinissat eqqor-
neqannginnissaat pinaveer-
saartinniarsarissavagut.
Taamaammat aappaagu
inissianik 50-inik 7 milbon-
er kr.-ninik nalilinnik inissi-
lialiortoqamissaa aalajan-
giusimavarput. Sanaartor-
nermut tunngasunut 15
millioner kr.-ninik kissaate-
qartoqarsimagaluarpoq al-
latulli ajornartumik 8 mil-
lioner kr.-nit sipaartariqar-
simavagut.
Borgmester Ole Dorhp
AG-mut oqarpoq immaqa
kommunemut akileraarut
qaffanneqartoq. Tamannali
paasinarsiumaarpoq 1994-
imut aningaasatigut missin-
gersersuut novemberip 25-
ani 26-anilu aappassaaneer-
neqareerpat.
Qeqertarsuarmi allaflissorluni ingerlatsinermi annertungaatsiartumik ileqqaartoqarpoq.
Der foretages store besparelser på de administrative omkostninger i Qeqertarsuaq. (Ass./Fo-
to: Arkiv).
Vil af med gælden
Qeqertarsuup Kommunea satte skatteprocenten op for at
komme af med gæld
QEQERTARSUAQ(PM)
Vi har en gæld til hjemme-
styret på 3,5 millioner kro-
ner, og en kassekredit i en
bank på 2,5 millioner kro-
ner, derfor besluttede kom-
munalbestyrelsen i Qeqer-
tarsuaq at forhøje kommu-
neskatten til 27 procent i
1994, det er en forhøjelse på
1 procent siger Augusta Sal-
ling, borgmester i Qeqertar-
suaq, til AG.
- Hvis vi havde fortsat
med vores nuværende skat-
teprocent, ville vi ikke kun-
ne overkomme andet end
den daglige drift, men ved
skatteforhøjelsen får vi luft
til også at kunne sætte pen-
ge af til erhvervsfremmende
foranstaltninger.
Augusta Salling fortæller,
at man i Qeqertarsuaq er
meget spændt på, om Royal
Greenland beslutter sig for
at opføre en fabrik til bear-
bejdning af krapper, i Qe-
qertarsuaq.
- Man kender til forekom-
ster af krabber ved Nuuk,
Sisimiut og ved Qeqertarsu-
aq. Forekomsten ved Qeqer-
tarsuaq er den største, og
det ville være mest naturligt
at anbringe fabrikken i Qe-
qertarsuaq. Hvis den bliver
placeret i Sisimiut, for ek-
sempel, vil transporten her-
fra til Sisimiut være meget
besværlig om vinteren, og
være med til at begrænse
fiskeriet her.
- I dag bliver der fisket
krabber sommer og vinter.
Om vinteren foregår det fra
isen, og vi har efterhånden
fået noget erfaring med den
slags fiskeri. Det er et styk-
ke bestillingsarbejde for
Royal Greenland, de medde-
ler os, hvor mange krabber
de er interesset i, forklarer
Augusta Salling, og vi er me-
get spændte på den afgørel-
se Royal Greenland kommer
frem til. Vi håber naturlig-
vis på det falder ud til vores
fordel, det vil skabe flere ar-
bejdspladser, og flere ind-
tægter til fiskerne som til
sidst kommer kommunen til
gode.
- Vi har ligeledes sørget
for, at fire mand her fra by-
en bliver oplært i muslinge-
fiskeri, fordi vi håber at
kunne udbygge den form for
fiskeri i fremtiden.
Ikke færre indtægter
- Der bliver ikke færre ind-
tægter til kommunen næste
år, men der vil blive sparet
ret kraftigt i adminitratio-
nen. I løbet af 1994 vil to af
vore medarbejdere være
nødt til at gå ned til halv-
dagsarbejde, og en tredje
medarbejder vil gå ned til 30
timers arbejdsuge. Det har
været nødvendigt, og det er
sket i tæt samarbejde og i
forståelse med de forskellige
afdelinger, siger Augusta
Salling.
- Der har de sidste par år
været udbetalt 1 millioner
kroner i merudgifter på soci-
alområdet, det har vi nu ta-
get konsekvensen af, og for-
højet det sociale budget med
den ene million.
Augusta Salling forklarer
at kommunalbestyrelsen og-
så har været meget påpasse-
lig med, ikke at skære ned
på ældreforsorgen, skolevæ-
senet og daginstitutionsom-
rådet.
- Det er ikke fordi, vi ikke
har gennemført besparelser
på de områder, for det har
vi. Men vi har undgået at
forhøje priserne på daginsti-
tutionspladserne, og det be-
tyder ikke færre lærebøger
til skoleeleverne. Besparel-
serne er baseret på admini-
strative ting.
Borgmesteren i Qeqertar-
suaq, Augusta Salling, siger
til AG, at der ikke er ændret
på kommunens anlægspla-
ner for 1994.
Udsatte 2. behandlingen
Hulissat Kommea har været nødt til at revidere deres
1993-budget flere gange
ILULISSAT(PM) - Vi havde
et budget på 71,5 millioner
kroner for 1993, men i sep-
tember viste det sig, at der
var 1 million mindre til rå-
dighed på grund af faldende
indtægter og igen i novem-
ber måtte det revideres til
68,5 millioner kroner, siger
borgmesteren i Ilulissat, Ole
Dorph, Siumut til AG.
- Da vi i slutningen af ok-
tober måned fandt ud af, at
kommunens indtægter ville
være færre endnu næste år,
besluttede vi at udsætte vo-
res anden behandling af
budgettet til 25. og 26. no-
vember. På nuværende tids-
punkt regner vi med, at kun-
ne holde os til et budget på
66 millioner kroner næste
år. Måske, lyder det forsig-
tigt fra borgmesteren.
- Selvom kommunen har
et af de mest skrabede bud-
getter, er vi nødt til at skra-
be endnu mere. Sparekni-
ven skal anvendes alle sted-
er, vi bruger disse dage in-
den anden-behandlingen til
at endevende alle mulighe-
der. Det gælder både den of-
fentlige administration, an-
lægsopgaver og andet der
hører under kommunen.
Mistede arbejdspladser
- De faldende indtægter er et
sammenfald af forskellige
ting, for eksempel har vi
mistet en del arbejdsplad-
ser, ved omlægningen af
KNI. Royal Greenland har
ved sammenlægningen af
trawlerflåden flyttet nogle
af dem længere sydpå fra
Ilulissat, det betyder flere
arbejdsløse fiskere der skal
ha’ understøttelse.
- Vi vil prøve at undgå, at
boligbyggeriet bliver berørt
at besparelserne, fordi der
er stor bolignød i kommu-
nen. På den baggrund fast-
holder vi 7 millioner kroner
til boligbyggeri til næste år,
hvor der opføres 50 boliger.
Der var fremsat ønsker på
anlægsområdet til en værdi
af 15 millioner kroner, men
de otte millioner spares
væk.
Borgmester Ole Dorh si-
ger til AG, at der kan blive
tale om, at forhøje skatte-
procenten i kommunen. Det
vil vise sig efter 2. behand-
lingen den 25. og 26. novem-
ber.