Atuagagdliutit - 16.11.1993, Síða 12

Nr. 107 • 1993

7^ÉCCCI&<2&C&/CC É/fr
GRØNLANDSPOSTEN
Fandt livet med HIV
Tom Simeonsen drømmer om det umulige - at få børn. Tom er HIV-positiv og må se døden i øjnene hver dag
NUUK(LRH) - Tom Sime-
onsen fylder 30 år på tors-
dag. For tre år siden fik han
at vide, at han er HIV-posi-
tiv. Tom ved, at hans syg-
dom på et tidspunkt vil ud-
vikle sig til AIDS, og at han
i sidste ende vil dø af sin syg-
dom.
Men i dag er han glad.
Han har lige fået at vide, at
han har fået et legat fra
AIDS-fonden i Danmark.
Legatet går til tilskud til en
rejse til Danmark til næste
år, hvor der i foråret vil blive
afholdt et HIV-seminar.
På seminaret deltager alle
interesserede HIV-smittede
i Danmark, og i løbet af tre
dage debattere de deres syg-
dom.
- Jeg var med sidste år, og
jeg fik virkelig meget ud af
det. Mendetjeger mest stolt
over er, at AIDS-fonden i sit
brev til mig takker mig, for-
di jeg er åben med hensyn til
min sygdom. Jeg er blevet
takket mange gange af ven-
ner og bekendte, men aldrig
officielt, siger en glad Tom
Simeonsen.
Drømmer
- Engang imellem drømmer
jeg, at jeg ikke er syg. I
drømmen får jeg en kvinde-
lig kæreste og får en masse
børn med hende. Det skal
være piger - ikke drenge,
smiler den HIV-positive
Tom Simeonsen forsigtigt.
I 1990 følte Tom sig træt
og sløj. Hans mor havde haft
kræft, men døde pludseligt i
1983 af hjertestop. Tom hav-
de selv havde ind imellem
mandlige kærester, så selv-
om signalerne ikke var kraf-
tige, var han opmærksom
på, at han var i farezonen.
Tom besluttede sig for at få
foretaget en test for både
HIV og kræft.
- Der er flere, der i dag
kommer og stiller mig
spørgsmål om HIV/AIDS, og
de fortæller, at de er bange
for at blive testet. Og jeg kan
da også kun fortælle dem, at
det er hårdt. Det er meget
hårdt at gå og vente på svar.
HIV-testen var positiv.
- Men jeg fortæller også,
at jeg er glad for, at jeg fik
foretaget testen. Jeg synes
det er bedre at få det at vide
tidligt. Jeg kan leve flere år
endnu, uden at min sygdom
bryder ud. Hvis jeg havde
fået det at vide for sent, ville
jeg måske være død uden at
have fundet livet igen.
- Jeg gik på højskole i Dan-
mark, da jeg blev testet og
prøven viste sig at være po-
sitiv. Derefter fulgte en me-
get forrvirende tid. Da jeg så
fik tilbud om at komme
hjem på juleferie slog jeg
straks til, men min tanke
var, at jeg ikke ville blive i
Grønland, men bosætte mig
i Danmark. I Danmark er
der meget bedre muligheder
for at henvende sig til HIV-
grupper, psykologer og lig-
nende.
Da Tom kom hjem til
Grønland fortalte han sine
nærmeste om sin sygdom og
tog tilbage til Danmark.
Hjemve
I Danmark kom han i en
HIV-gruppe og kom hos en
psykolog. Noget han i dag er
meget glad for og er overbe-
vist om har hjulpet ham
igennem det værste.
- Men der gik ikke lang
tid, før jeg fik forfærdelig
hjemve, så i 1991 tog jeg
hjem til Nuuk.
Allerede inden Tom tog
fra Danmark havde han be-
sluttet sig for at være åben
omkring sin sygdom, når
han kom hjem. Derfor var
han i 1991 på rundrejse med
Direktoratet for Sundhed og
Miljø for at fortælle om
HIV/AIDS i Grønland.
- Jeg holdt foredrag om
min sygdom på Grønlæn-
derhuset i Århus. Mange
kom hen til mig og roste mig
og sagde, at der manglede
flere grønlændere, som jeg,
der åbent talte om sygdom-
men. Derfor besluttede jeg,
at jeg også ville være åben
omkring sygdommen, når
jeg kom hjem til Grønland.
Og det har jeg ikke fortrudt
et øjeblik.
- Jeg tænkte egentlig ikke
over konsekvenserne af min
beslutning. Faktisk glemte
jeg helt mig selv i den perio-
de.
Tom har da også været
forskånet for det værste.
- Nogle fulde folk har
skældt mig ud, men de fleste
tager det faktisk meget godt
og roser mig for at være
åben. De unge forstår og ac-
cepterer, specielt de, som
bor i Nuuk. Men jeg hører da
stadig folk sige, at menne-
sker som jeg ikke burde
blande mig med andre men-
nesker. Men det er kun ud-
tryk for uvidenhed.
Anderledes
Tom, som er kontoruddan-
net, var dog ked af, at han
ikke kunne finde et job lige
med det samme.
- Alle vidste jo, at jeg var
HIV-positiv. Jeg havde væ-
ret fremme i TV og i andre
medier, og så skrev jeg det
også i de fleste af mine an-
søgninger. Men jeg kunne
ikke få noget job. Jeg er selv-
følgelig ikke sikker, men jeg
tror jeg fik nej, så mange
gange, som jeg gjorde, fordi
jeg er HIV-positiv.
Først i år lykkedes det
Tom at få job. Han er ansat
i journalen i Direktoratet for
Sundhed og Miljø.
-1 dag kan jeg da også ind
imellem føle, at jeg bliver be-
handlet anderledes. På den
anden side, kan det også væ-
re fordi jeg selv har det så
dårligt, at jeg tænker sådan.
Jeg har det selvfølgelig ikke
altid sådan, men ind imel-
lem kan det være hårdt, og
så er jeg langt nede og bliver
deprimeret.
- Men mine kolleger be-
handler mig ikke anderle-
des. For dem er jeg lige som
alle andre.
- Det er klart, at mit arbej-
de påvirkes af min sygdom.
Ikke fordi jeg ofte er syg,
men fordi jeg ind imellem
bliver ked af det.
Tæt på døden
- Mit liv har forandret sig
siden jeg blev testet. Døden
er hele tiden så tæt på. Det
er mærkeligt at dø lang-
somt, siger Tom, og det er
tydeligt, at han, selvom han
er meget åben, er påvirket af
samtalen om sin sygdom.
Der ryger mange cigaretter i
løbet af interviewet.
- Mit forhold til mine søs-
kende har ændret sig. Hvor
vi før var et sammentømret
team, taler vi næsten ikke
med hinanden i dag. Det har
været hårdt, men jeg vil ikke
tillade, at dårlige tanker får
indflydelse på mit liv.
- Mit liv er blevet mere in-
tenst, men når jeg bliver
træt, så bliver jeg kold. Jeg
får en facade, når jeg ikke
rigtig kan klare det mere.
- Før jeg vidste jeg var
HIV-positiv, tænkte jeg,
hvis jeg nogensinde får
AIDS vil jeg begå selvmord.
Jeg har da også et par gange
forsøgt selvmord med piller.
Da jeg har overlevet, er det
som om jeg har fået nye
kræfter. Jeg kan tåle mere
end jeg plejer.
- Da jeg var barn var jeg et
lille skvat. Da jeg fik at vide,
at min mor havde kræft, føl-
te jeg sådan en lede ved hen-
de, at jeg ikke kunne holde
om hende. I dag er jeg stærk.
- Jeg er glad for, at jeg ikke
har børn. Når jeg ser HIV-
ramte personer med børn,
synes jeg de må have det me-
get hårdere end jeg.
- Men jeg undrer mig me-
get over, når jeg hører ældre
mennesker tale om, at de er
bange for døden. Det er jo
uundgåeligt. Når jeg tænker
på min død bliver jeg spændt
- ikke bange. Jeg spekulerer
over, hvad det er jeg så går
ind til. Er det mon noget
godt eller skidt?
Tom Simeonsen: - Nuannaarutigaara tulluusimaarutigalugulu AIDS-imut aningaasaate- Tom Simeonsen: -Jeg er glad og stolt over, at AIDS-fonden har givet mig et legat og samtidig
qarfiup aningaasaliiffigisimammanga, qutsavigalungalu nappaatiga pillugu ammasumik takker mig, fordi jeg er åben med hensyn til min sygdom. (Ass./Foto: LIL-Foto)
oqalussinnaasimagama.