Atuagagdliutit - 18.11.1993, Side 12

Nr. 108 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Et spændende
men hårdt liv
35 år med politiarbejde må være nok, derfor har
politiinspektør Abel Egede besluttet sig for at trække sig
tilbage fra sit arbejde som 55-årig
Abel Egede, politiinspektør: - Politiijugaanni eqqissisimasumik angerlarsimaffeqarnissaq
inuuneqamissarlu pingaaruteqartorujussuuvoq. Nipangersimasussaatitaavugut, taa-
maammallu misigisatsinnik oqaluttuarsinnaanata, kisiannili qasuersaarligisinnaasamik
angerlarsimaffeqaraanni paasinnillutirsinnaasumillu nualiaqaraanni ikiorneqarluarneq
qularutissaanngilluinnarpoq.
Abel Egede, politiinspektør: - Det er vigtigt som politimand at have et roligt hjem, at leve
roligt. Vi har jo tavshedspligt, så vi kan ikke tale med nogen om det vi oplever, men har man
et hjem, som man kan slappe af i og har en forstående kone, så er man godt hjulpet.
(Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)
NUUK(LRH) - Abel Egede
ville egentlig have været te-
legrafist, for hans store in-
teresse som ung var radioer.
Men at blive telegrafist inde-
bar flere ophold i Danmark -
og rejsen foregik dengang
med skib, ligesom telegrafi-
ster rejste meget rundt i lan-
det - også med skib.
Da han efter et skoleop-
hold i Danmark kom hjem
igen, havde han ændret pla-
ner. De ti dage frem og tilba-
ge med skib var for meget.
Hele turen lå han på langs -
søsyg.
Derfor blev Abel Egede
politimand.
- Jeg var færdig med real-
skolen i 1964. På det tids-
punkt havde jeg gået i skole
i 12 år, så var jeg træt af at
gå i skole. Rektor Stærmose
ønskede, at jeg skulle videre
på gymnasium.
- Da jeg ikke ville på gym-
nasium mente rektor, at jeg
skulle gå på Seminariet.
Men jeg havde besluttet
mig, så jeg henvendte mig på
politistationen, som straks
forhørte sig om mig hos
Stærmose. Så jeg begyndte
indenfor politiet som 19-årig
i 1964.
Kulturchok
- Jeg kunne meget godt lide
det. Men jeg fik noget af et
kulturchok. Jeg havde levet
under meget beskyttede for-
hold, og mens vi gik på real-
skolen boede jeg på kostsko-
len, hvor vi skulle være
hjemme klokken ni om afte-
nen, og lysene skulle være
slukkede klokken elleve.
Som politimand skulle jeg jo
også have aftenvagt som de
andre, og jeg mødte mange
mennesker med store pro-
blemer i mit arbejde. Det var
meget hårdt.
- Dengang var vi alene,
når vi havde aftenvagt fra
klokken otte om aftenen til
næste morgen klokken otte -
sådan gik det en uge ad gan-
gen. Det var meget ensomt.
Abel Egede kunne ikke
helt klare sin uddannelse
uden at skulle til Danmark.
Derfor kom han i 1966 på
politiskole i København og
efterfølgende hos Tårby po-
liti.
- Jeg var to et halvt år i
Danmark i forbindelse med
min udannelse. Det var læn-
gere tid end normalt, og det
skyldtes, at jeg i 1967 blev
gift med min hustru, som
jeg mødte i Nuuk i 1964.
Hun kom til København for
at gå på sygeplejerskeskole.
For at være sammen med
hende, til hun blev færdig
med sin uddannelse, fik jeg
forlænget mit ophold i Dan-
mark.
Abel har sammen med
Lil-Ann en datter, Charlotte
på 26 år. Charlotte læser på
akitektskolen på Kunstaka-
demiet og mangler endnu to
år.
Tilbage til Nuuk
- I 1968 kom vi tilbage til
Nuuk. Jeg har altid haft mit
hjem i Nuuk, men jeg har
rejst en del i min tid som
politi. Jeg blev medlem af
bestyrelsen for politifore-
ningen i 1968 eller 69, så jeg
rejste en del i den forbindel-
se, men også for at være vi-
kar forskellige steder i lan-
det.
- Vi var blandt andre Tage
Frederiksen og Kunuk
Lynge i bestyrelsen for poli-
tiforeningen. Og vi gjorde
meget ud af at få etableret
en politiskole her i landet. Vi
var enige om, at det var nød-
vendigt med undervisning.
Og det lykkedes os rent fak-
tisk at få gennemført under-
visning i Grønland i 1973.
-11973 tog jeg på efterud-
dannelse i Danmark i et
halvt år, så jeg kunne blive
lærer på politiskolen. Da jeg
kom tilbage igen, var jeg ud-
over at være lærer samtidig
vikar forskellige steder i lan-
det.
Det krævede en del ud-
dannelse af blive lærer på
politiskolen, derfor har Abel
Egede igennem flere år haft
ophold i Danmark. Han har
gået på skole for at lære no-
get om kriminalpolitiets ar-
bejde, på Købmandsskolen
for at lære noget om regn-
skaber sammen med andre
folk fra kriminalpolitiet.
Han har læst på Statens Er-
hvervspædagogisk Lærer-
uddannelse. De første to de-
le læste han i Grønland, de
to sidste i Danmark. Efter at
han havde taget eksamen i
disse fag underviste Abel
Egede også på politiskolen i
Danmark, før han kom til-
bage for at blive leder af poli-
tiskolen i Nuuk.
Leder og politik
- Jeg var jo ellers godt træt
af at gå i skole, men det var
nødvendigt for at komme vi-
dere i systemet.
- Som leder af politisko-
len, arbejdede jeg sammen
med andre på at få hele ud-
dannelsesforløbet overført
til Grønland, så man også
kunne få taget eksamen her
i landet. I løbet af et år lave-
de vi forskelligt papirarbejde
til overtagelse af skolen i
Grønland, og i den forbin-
delse var jeg også i flere må-
neder i Danmark for at fin-
pudse udddannelsen. Og i
1978 fik vi vores helt egen
politiskole i Grønland.
- Samtidig med mit job på
politiskolen i Nuuk gik jeg
i kommunalbestyrelsen. I
forbindelse med valget i
1979 blev jeg viceborgmester
samtidig med, at jeg var le-
der af politiskolen.
- Peter Th. Høegh var
borgmester og ville fortsæt-
te, derfor besluttede jeg, at
jeg ville trække mig ud af
politik i løbet af valgperio-
den. Jeg kunne regne ud,
hvis jeg ville videre i min
karriere, ville muligheden
dukke op i 1982, hvor politi-
kommissærjobbet ville blive
ledigt. For at blive politi-
kommissær måtte jeg tage
eksamen i politiets forbere-
dende lederuddannelse i Da-
mark.
Politikommissær
Abel Egede færdiggjorde po-
litiets forberedende lederud-
dannelse i løbet af et år.
- Men et par måneder før
jeg havde afsluttet min ud-
dannelse sagde den tidligere
politikommissær op. Selvom
jeg ikke havde fået min eksa-
men søgte jeg alligevel og fik
jobbet i september 1981. Og i
november fik jeg eksamen.
Dermed blev Abel Egede
den første grønlænder, der
som udlært politimand blev
leder over politifolkene i
Grønland.
- Jobbet indebar, at jeg
havde det daglige ansvar for
politistationerne i Grøn-
land. Jeg havde ikke noget
med efterforskninger at gø-
re, men med bemanding, ad-
ministration, uddannelse,
løn og politikutternes drift.
-11986 blev jeg så politiin-
spektør. Men før det skulle
jeg også have mere uddan-
nelse både i form af brevkur-
ser og skoleophold i Dan-
mark.
- Arbejdet som politiko-
missær og som politiinspek-
tør ligner meget hinanden,
men det er den højeste stil-
ling du kan få som politi-
mand uden juridisk eksa-
men.
- Selvfølgelig tænker jeg
over, at jeg i en alder af 48 år
ikke har flere avancerings-
muligheder. Til næste år
har jeg arbejdet som politi-
mand i 30 år. Jeg har da også
besluttet, at jeg ikke vil være
politimand til jeg bliver pen-
sioneret som 60-65-årig. Det
er lang tid siden jeg beslutte-
de mig for, at jeg senest som
55-årig ville trække mig til-
bage fra politijobbet.
Godt men hårdt
- Jeg kan lide at være politi-
mand. Det er et hårdt job
engang imellem, men det
kan også være godt. Politi-
folk er tæt på hinanden. Vi
er nødt til at kunne stole på
hinanden. Vi skal kunne
stole på den anden, hvis vi
sammen er ude i en situa-
tion, som kræver hjælp.
Nogle gange kan det være
hårdt, når vi er ude ved et
mord, eller dødsfald, og skal
give pårørende besked. Men
når man giver sig tid kan det
også vise sig, at man hjælper
folk. Politifolk er åbne for
hinanden og det er rart at
arbejde så tæt sammen.
- Men det kan altså også
være ensomt at være politi-
inspektør, og det er ikke
rart, når medarbejdere gør
noget forkert, som jeg skal
undersøge og så er der me-
get stor udskiftning i min af-
deling, politimesterembe-
det. De fleste er jo udsendte,
fordi de er juridisk uddanne-
de, og det er ikke altid lige
nemt, når der er for stor ud-
skiftning.
- Vi har brug for grøn-
landske juridiske udannede.
- Det er meget nødvendigt
at være stærk ren psykisk,
hvis man vil være politi-
mand. Vi oplever mange
svære ting. Specielt i star-
ten, når man er ung, kan
man opleve søvnproblemer
på grund af de ting man op-
lever i sit arbejde.
Roligt hjem
- Det er vigtigt som politi-
mand at have et roligt hjem,
at leve roligt. Vi har jo tavs-
hedspligt, så vi kan ikke tale
med nogen om det vi ople-
ver, men har man et hjem,
som man kan slappe af i og
har en forstående hustru, så
er man godt hjulpet.
- Det er også en hjælp at
have interesser, som intet
har med politiarbejdet at gø-
re. Det er godt at kunne få
tankerne væk fra det man
oplever på arbejdet, ved at
komme hjem til gode inter-
esser, et roligt hjem og en
forstående hustru. Det er
vigtigt, og jeg er glad for, at
jeg har det på den måde.
- Jeg har nu kendt min
hustru i næsten 30 år, og vi
har et roligt hjem. Min hu-
stru er sygeplejerske og le-
der af Operationsafdelingen
på Sana. Hun og jeg har beg-
ge meget skiftende arbejds-
tider, så det er vigtigt for os
at have et stabilt hjem. Vi
har mange forskellige inter-
esser. Vi læser en del og lyt-
ter til radioen, og så går vi
lange ture sammen. Om
sommeren tager vi som re-
gel til Danmark til vores
sommerhus i Skagen.
- Da vi i sin tid lærte hin-
anden at kende blev vi hur-
tigt enige om aldrig at tale
arbejde, når vi kom hjem. Vi
har jo begge tavshedspligt i
forbindelse med vores arbej-
de. Hvis vi taler om vores
arbejde ville vort hjem blive
fyldt med mange ikke sær-
ligt rare emner, så når vi
kommer hjem taler vi om
meget andet, som vi interes-
serer os for.
Kolleger
- Hvis man får for store pro-
blemer med hensyn til det
man oplever på arbejdet, så
er der jo kollegerne, og selv-
følgelig kan man også tale
med sin hustru om ting,
uden at nævne navne.
- Det er meget vigtigt at
have et hjem, hvor man har
forståelse for hinandens
problemer - og det har vi hel-
digvis i vores hjem.
Abel og hans hustru bor i
eget hus, det hus han blev
født i 4. maj 1945, men de
har endnu ikke besluttet,
om de vil flytte til Danmark
eller blive boende i Grøn-
land, når de engang bliver
pensionerede.
- Det eneste, der er sikkert
er, at jeg om seks til syv år
vil finde på noget andet at
lave. Jeg har ikke besluttet,
hvad jeg vil lave, men mon
ikke jeg kan finde noget ar-
bejde. Det behøver ikke at
være hele dagen eller hver
dag.
- Jeg kan godt lide at rode
i gamle ting, for eksempel at
se i gamle bøger på Lands-
museet. I min fritid bruger
jeg min computer meget.
Jeg er specielt meget inter-
esseret i politiets historie
her i landet. Tiden omkring
opstarten af politiet i 1951,
hvor Grønlandskomissio-
nen og den juridiske ekspe-
dition i 1948 var her i landet,
er spændende.
- Jeg har ledt efter papi-
rerne fra den tid og er nu
nået frem til 1967. Alle op-
lysningerne, som jeg skal
bruge, skriver jeg så ind i
min computer. Jeg ved ikke
om jeg vil lave en bog om det.
Men det er en spændende
historie.
- Måske er det det, jeg vil
lave, når jeg går på pension.
Men én ting er sikkert - jeg
skal ikke være politiker.
også ind i politik og kom ind
Abel Egede, politiinspektør: - Soorunami eqqarsaatigisarpara 48-leereemerma kingornagut
qaffariaqqinnissannut periarfissaarullunga. Ukiup tulliani politiitut sulisimaninni ukiut
30-inngussa vakka. Qangarsuarli aalajangerpunga kingusinnerpaamik 55-nik ukioqaleru-
ma atoriinnit tunuarniarlunga.
Abel Egede, politiinspektør: - Selvfølgelig tænker jeg over, at jeg i en alder af 48 år ikke har
flere avanceringsm uligheder. Til næste år har jeg arbejdet som politimand i 30 år. Jeg har
da også besluttet, at jeg holder op inden jeg bliver 55 år. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)