Atuagagdliutit - 18.11.1993, Blaðsíða 14

---------------------------------\
Atuagaq nangeqattaartoq
Sisamanngornerit tamaasa atuagaq nangeqattaartoq
ilannguttalerniarparput, tassalu Maliaraq Vebæk-ip
atuakkiaa: »Bussimi naapinneq«. Atuagaq taanna
Kalaallit nunaanni Naqiterisitsisarfik-up 1981-mi
saqqummersinnikuuaa. Maliaaraq Vebæk-ip Atuak-
kiorfik-ullu akuersineratigut AG-kut naqeqqinneqar-
poq.
Ny roman i AG
AG vil i de kommende numre af torsdags-udgaven
bringe romanen Historien om Kathrine. Copyright
Maliaraq Vebæk og Høst & Søns Forlag, København
1982. Romanen er omskrevet fra grønlandsk til dansk
af Maliaraq Vebæk selv efter Bussimi naapinneq (Mø-
de i en bus), udsendt af det Grønlandske Forlag,
Nuuk, 1981. Romanen bliver genoptrykt i AG efter
aftale med forfatteren Maliaraq Vebæk og Høst &
Søns Forlag.
--------;________________ j
Immikkoortoq
siulleq
Ullut ilaanni illoqarfimmi
suliffinni inerama pisinnia-
qattaalaarsinnarlunga
angerlarniarlunga Nørre-
portimut ingerlavunga,
taanna bussit assigiinngit-
sorpaaluit aqqutigisarmas-
suk ikiartorfigigajukkakku.
Aarimmi hnie 5 tikiuppoq,
tassungalu ikivunga, bussi
taanna angerlartillunga
ilaaftigalugu pitsaanerpaat
ilagimmassuk.
Ualeq aallartilaaginnarsi-
mavoq, taamaammat angal-
latit suli inoqaruluunngil-
lat. Issiaviit sanileriittaris-
sat ilaanni amaq kalaaliu-
gunartoq kisimiilluni issia-
soq takullugu sanianut
ingikkiartorpunga. Igalaap
killingani issiavoq silammut
isigaluni. Paasivara ilisarisi-
manngikkiga. Taamaattoq
sanianut inginniarpunga
kalaaliusorilluinnarakku
nalinginnaq oqaloqatigiis-
sinnaagatta, soorlu taa-
maakkajuttartugut. Aam-
mami angallatini taamaat-
tuni ingerlarusaarluni oqa-
loqateqarluni ingerlaneq si-
vikinnerusutut misigisima-
nartarmat.
Nassataqaaloqalunga
ingittunga illuaamimmat
kalaallisut oqarfigaara
utoqqatsillunga inituallaa-
qigama. Qiviarmat qungu-
juppara. Qungujuummivoq,
soorluuna qungujunniviun-
ngitsumik, kiinni eqimisi-
laaginnarlugu nipikitsumil-
lu oqarluni: »ajunngilaq«.
Frederiksborggade inger-
lafflgigatsigu Nørrebroga-
demut pigatta sule oqaase-
qarata, nipaannerput sivi-
sugilerlugu oqarpunga: »ua-
nga Louisemik ateqarpu-
nga, illimmita kinaavit«?
»Katrine«, akivoq, nipa-
GRØNLANDS
LANDSRETS
TVANGSSALG
På begæring af advokat fa. Wilhelm Malling v/adv.
Niels Hansen Damm på vegne Grønlandsbanken A/S
afholdes tvangssalg over ejendommen B 718 af Nuuk
bys kord. 438/210, beliggende Ndr. Herrnhutvej 7,
3900 Nuuk.
Tvangssalg sker i.h.t. bekendtgørelse nr. 201 af 3/5
1978.
Ejendommen må betragtes som værende totalskadet,
og køberen af ejendommen på tvangssalget er pligtig
at lovliggøre forholdene omkring ejendommen ved
enten at foretage de nødvendige reparationsarbejder
på denne eller ved bort fjernelse af ejendommen.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med
bud på køb af ejendommen. En kopi af de vedtagne
tvangssalgsvilkår og salgsopstilling kan rekvireres ved
adv. Niels Hansen Damm.
Registrerede som uregistrerede rettighedshavere op-
fordres til at gøre Deres rettigheder gældende ved
det endelige tvangssalg.
Ukendte uregistrerede rettigheder, der ikke er gjort
gældende inden tvangssalget, fortabes.
Endeligt tvangssalgsmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej 1,3900 Nuuk. Skriftelige bud, der
skal være endeligt fastsat til et bestemt beløb, kan
fremsendes til adv.fa. Wilhelm Malling.
Tvangssalget finder sted mandag, den 6. december
1993 kl. 9.00.
På tvangssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for mundtlige overbud.
Nuuk, den 8. november 1993.
Landsdommeren i Grønland
Box 1040 • 3900 Nuuk
.Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75

GRØNLANDSPOSTEN
ngeqqillunilu nakappoq.
»uanga maniitsormiuuvu-
nga, illit sumiuuvit«?, ape-
reqqippara. »Paamiormiuu-
vunga«. Nipangersimatsiar-
lunilu imminut naqqippoq:
»Paamiut eqqaanni«, nipa-
ngeqqippugut.
Sivisujaamik ingerlavu-
gut oqaaseqarata. Sanilera
apersuinnarsinnaanngilara
nammineerluni oqalunnian-
nginnguatsiartoq. Taamaat-
tormi Nørrebrorunddel qaa-
ngilaaratsigu aperaara sumi
najugaqarnersoq. »Frede-
rikssundsvejip eqqaani«,
akivoq. »uagut Brønshøjimi
najugaqarpugut« akivara,
»immaqa najukkannut
ungasinngitsumi, Frederik-
sundsvejimi ilaatigut Brøns-
høj-ikkoorpoq, piumaguvit
ullut arlaanni pulaarniarna,
aajuna aqqusinitta aqqa,
immaqa nalunngilat«. Pap-
piaraq taskinniittoq tigullu-
gu aqqusinitta aqqa allas-
sinnarlugu tunniuppara. Ti-
gugamiuk oqaaseqarani nia-
quminik angerluni pappia-
raq taskiminut manguppaa.
»Aa, telefonerpullu alla-
laarlara, ullut ilaanni sulisa-
rama ajunnginnerussaaq
aggissagaluaruit telefoni-
laaqqaarlutit, asuliinnarsu-
aq angalaqinaatit«.
Pappiaraq taskiminit ti-
gusinnarlugu tunniumma-
gu telefonitta normua allap-
para. Pappiaraq tigoqqikka-
miuk taskiminut ikeqqeri-
arlugu qiviarpoq soorlu oqa-
lersutut ilummut anersaar-
luni. Qiviarakku takuara
aatsangalaartoq. Isigaara
qanoq oqarnissaa utaqqillu-
gu. Kisianni oqaaseqarani
ipummeqqippoq alarlunilu.
Saninniittoq arnaq ala-
pernaalerpara. Paasivara
nuannaanngitsoq. Assut
nuannaanngitsoq. Artor-
saateqartoq nalinginnaq
oqaluuserineq sapikkami-
nik. Taama isumaliorlunga,
aammalumi ilisarisiman-
nginnakku, nipangersima-
lerpunga eqqarsaatigalugu
soorluuna ikiortariaqaralu-
artoq. Nammineerlunili am-
maanngippat uanga susas-
sarinngilara aatsaat taku-
gakku.
»Nørregadersuaq ila sivi-
sugaangami«, oqarniaan-
narlunga, oqarpunga ni-
paannerput sivitsortoq. Ni-
aqquminik aasiit angerpoq
suli nakangalluni. Aninis-
saa suli ilimaginagu Nørre-
brostationi tikinngitsiarlu-
gu nikutsilerpoq aniniarlu-
ni. Nikuilaarlunga saneq-
qutsippara inuulluaqqullu-
gulu. Sanimut qiviarpaanga
nipikitsumik akilluni: »illil-
lu«.
Animmat igalaap saanut
nuuppunga issiavigisima-
saanut silammullu isigalu-
nga, saneqqutilersoq taku-
gakku isigeqqissaarpara
ilummut qiviassasoralugu.
Nakangaannarlunili arriit-
sumik ingerlavoq aqqusi-
neeqqallu ilaannut tarrillu-
ni. Tarriffia sivisuumik isi-
gaara isumaliorlunga: »Ki-
ngorna takoqqikkunnanngi-
lara«.
Ulluni tullemi arnaq
taanna eqqarsaatigeqqajaa-
ginnarpara. Oqarsinnaavu-
ngami kisimiilerlungalu eq-
qarsaatigilersarpara, takor-
loorlugu isikkua isumaliuti-
galugulu sunamitaava ar-
torsaatigigaa? Malugisara-
mi naapertorlugu artorsaa-
teqarmat.
Ullut ilaanni qaapiattu-
mik isumaliuutigisarsima-
sakka soorlu maanna arna-
mik naapitsinerma kingor-
nagut itisilernerullugit eq-
qarsaatiginiartalerikka.
Akulikinngitsumik kalaale-
qatikka ilagisarpakka ataat-
simiittuni ilaatuaraangama
imaluunniit aggeqqusaa-
gaangama qaqutigullu nam-
mineq aggertitsigaangama.
Tusartarpakka kalaaleqati-
gut, pingaartumik arnat,
ilaatigut mikinngitsumik
ajornartorsiuteqartut. Tu-
saasarpakka soqutigalugit
qanorli iliorfiginngisaan-
narsimaUugit. Naluarali su-
mi najugalik, kinguliaa-
luunniit aamma naluara.
Ullorpassuilli ingerlammata
tutsiunnani eqqaallattaa-
runnaarpara kiisalu eqqaas-
saarlugu.
Nr. 108 • 1993
»Bussimi naapinneq«
Tulliani sisamanngor-
nermi
AG-mi nangissaaq.
Kapitel 1
Det var tidligt på eftermid-
dagen. Jeg var på vej hjem
fra arbejde og stod ved Nør-
report Station og ventede på
en bus. I hånden havde jeg
en tung taske med madva-
rer, og jeg stirrede utålmo-
digt mod det sted, hvorfra
bussen skulle komme. Tiden
sneglede sig af sted. Endelig
viste linie 5 sig fra Nørrega-
de. Jeg flyttede mig ivrigt
fra min plads.
Der var ikke så mange
mennesker i bussen. Jeg be-
mærkede en ung grønlandsk
kvinde, der sad alene på et af
sæderne, og gik hen mod
hende for at sætte mig ved
siden af hende. »Det bliver
rart at tale grønlandsk
igen,« tænkte jeg.
Kvinden sad og kiggede
ud af vinduet med hovedet
let bøjet. Idet jeg satte mig
ved siden af hende, sagde jeg
»undskyld« på grønlandsk -
for at gøre mig bemærket,
men også fordi jeg fyldte så
meget med min store taske,
at hun måtte flytte sig lidt
ind mod vinduet. »Det er i
orden,« sagde hun sagte og
så et lille øjeblik på mig med
et skævt smil. Derefter så
hun ned. Jeg kunne se, at jeg
ikke havde mødt hende før.
Vi kørte gennem Frede-
riksborggade uden at nogen
af os sagde noget. Jeg kigge-
de et par gange på hende.
Jeg ville gerne tale med hen-
de, men noget ved hende
holdt mig tilbage, og jeg vid-
ste ikke, hvad jeg skulle sige.
For at bryde tavsheden sag-
de jeg: »Mit navn er Louise,
hvad hedder du?«
»Katrine,« svarde hun og
så ned igen.
»Jeg er fra Maniitsoq og
du?« fortsatte jeg.
»Fra Paamiut.« Og efter
en kort pause tilføjede hun:
»Fra Paamiut distriktet.«
Derefter blev der en lang
tavshed.
»Hvor bor du?« spurgte
jeg et stykke tid efter.
»I nærheden af Frederiks-
sundsvej,« svarede hun.
»Jeg bor i Brønshøj,« sag-
de jeg ivrigt. »Måske bor du
ikke så langt fra os? Frede-
rikssundsvej går jo også
igennem Brønshøj. Hvis du
har lyst, kan du besøge mig
en dag. Nu skal du få min
adresse.« Jeg tog et stykke
papir op af min taske og
skrev min adresse. »Måske
kender du den vej?« sagde
jeg, da jeg gav hende papiret
med adressen.
Hun nikkede lidt og put-
tede papiret i sin taske. Jeg
kunne ikke finde ud af, om
hun nikkede, fordi hun
kendte gadenavnet, eller
fordi hun ville besøge mig.
Men jeg opgav at spørge og
sagde: »Lad mig lige skrive
mit telefonnummer også.
Jeg arbejder nogle dage om
ugen, så du må hellere ringe
i forvejen, når du kommer.
Så går du ikke forgæves.«
Hun tog papiret op af sin ta-
ske og gav mig det igen. Jeg
skrev mit telefonnummer.
Da hun havde lagt papiret
tilbage i tasken, vendte hun
sig mod mig. Hun åbnede
munden, som om hun ville
sige noget, og jeg så afven-
tende på hende. Men i det
samme øjeblik kom der no-
get trist i hendes ansigt.
Hun lukkede munden igen,
vendte sig bort og så ned.
Den unge kvinde begynd-
te at interessere mig. »Det
er noget alvorligt, hun er
ked af,« tænkte jeg. Men da
jeg ikke kendte hende, men-
tejeg ikke, det var rigtigt af
mig at spørge. Igen kørte vi
et stykke uden at sige noget.
»Ih, hvor er Nørrebrogade
dog lang,« sagde jeg. Hun
svarede med et lille nik med
hovedet. Kort efter at vi var
kommet forbi Nørrebro Sta-
tion, rejste hun sig for at stå
af. Jeg gjorde plads for hen-
de og sagde »farvel«. Hun så
kort på mig og sagde ganske
sagte »farvel«.
Da hun var gået, flyttede
jeg over mod vinduet og kig-
gede ud. Jeg ville vinke til
hende, hvis hun kiggede op.
Men det gjorde hun ikke.
Hun gik langsomt forbi og
forsvandt ned ad en sidega-
de. »Hende ser jeg nok aldrig
igen,« tænkte jeg, da hun
var væk.
Det skete, jeg hørte om en
eller anden grønlandsk
kvinde, som ikke havde det
så godt med sin danske fa-
milie, men jeg plejede ikke at
tænke nærmere over det.
»Det kommer ikke mig ved.
Det er private sager, sagde
jeg til mig selv.
Men jeg kunne ikke glem-
me Katrine. I de følgende
dage tænkte jeg på hende
hver dag. Der var noget over
hende, som gjorde, at jeg ik-
ke kunne holde mine tanker
borte fra hende. Jeg fik nær-
mest tvangstanker. Jeg bild-
te mig ind, at hun gerne ville
bede om hjælp, men ikke
turde. Jo, hendes blik, det
bad om hjælp! Jeg ville ger-
ne se hende igen og høre
hendes historie. Måske kun-
ne jeg hjælpe hende. Endelig
gøre noget for andre. Men
hvordan skulle jeg kunne
det? Jeg kendte ikke hendes
adresse. Jeg kendte hverken
hendes adresse eller hendes
efternavn.
Efterhånden som dagene
gik, og jeg ikke hørte fra
hende, forsvandt hun dog til
sidst helt fra mine tanker.
»Historien om Katrine«
Fortsættes næste tors-
dag i AG