Atuagagdliutit - 18.11.1993, Page 15

Nr. 108 • 1993
75

GRØNLANDSPOSTEN

Juullimi allakkanut
nipitittagassarpunngooq!
Kristine Petersen, Nuuk
Ukioq manna ukiut 20-ssaat
juullimut pilluaqqussutinut
nipitittagassatsinnik saq-
qummiisoqarmat. Sanasua
Buuti pilluaqqujumavarput
frimærkiliaanut kusanartu-
mut. AG-mi nr. 106-ip saq-
qaani allagartaqarpoq taan-
na pillugu: »Juullip oqariar-
tuutaa«. Sumiittoq-una
juullip oqariartuutaa tassa-
ni nipititaakkami takusas-
saq takunngitsooripput? Al-
lagartami atuarparput:
»Juullimi pilluarit 1993«!
Soorunami juullimut kis-
saassilluarnermik ilaqann-
gikkuni amigassaaq. Alla-
gartaali pinngikkaanni »fri-
mærkimi« tassanijuullerpa-
luttortannguaqanngilaq!
Uagut tamakkuninnga
atuisuusugut allakkat nas-
siunneqarnerinut akiliuti-
galugit nipitittakkat - fri-
mærker - aamma juullimut
allakkanu nipitittakkat juu-
lerpaluttut - julemærker -
immikkoortittarpavut nali-
liinitsinni atuinitsinnilu.
Aatsaat kingusissukkut
paasilerparput sunaaffa siu-
mut taanna titartaasussa-
tut inniminnemeqarreersi-
masoq siumut, immaqalu
taamaammat juullerpa-
lunngilluinnaraluartoq tti-
guinnartariaqarsimallugu,
imaluunniit eqqumiitsulior-
tuunera ataqqinermit?
Uagut juullimut tunnga-
suutinnirneqarmat juuller-
palaartuusariaqarsorilluin-
nartaratsigu. Paatsooq-
qunngilanga sanasua ilisari-
simanngisra isornartor-
siunnginnakku, juullimili
pilluaqqussutissanut nipi-
tittagassatut juullerpalut-
tuutinniarneqarnera isu-
maqataaffiginngilluinna-
rakku, paasisimallugulu
aamma tamatumani kisi-
miinnanga.
Juullerpalunngissutsimi-
gut rekortiliivoq!
Kristine Petersen atuartartut allagaanni ilaatigut julemærkiima allaaseraa: - Allagartami atuarparput: »Juullimipilluarit
1993«! Soorunami juullimut kissaassilluarnermik ilaqanngikkuni amigassaaq. Allagartaali pinngikkaanni »frimærkimi«
tassani juullerpaluttortannguaqanngilaq!
-fc
JC.
Ikke belyst tilfredsstillende
Af: Storch Lange, kommunalbestyrelsesmedlem, Nuuk
2.000-inut qujanaq
All.: Marius Petrussen, Aasiaat
I hvert fald ikke politisk. Ad-
ministrativt kan orienterin-
gen selvfølgelig tages til ef-
terretning.
Da landsstyremedlemmet
for blandt andet energi
holdt orienterende møde
med Nuuk kommunalbesty-
relse den 28. oktober 1993
omkring Nuuks bidrag til
energitjenestens samlede
regnskab, det såkaldte ud-
ligningsbidrag, viser det sig
efter min opfattelse, at der
virkelig er behov for en poli-
tisk debat, da der i virkelig-
heden er mange uafklarede
politiske spørgsmål i den
henseende.
Mange spørgsmål til
politisk debat og
stillingtagen
Efter min opfattelse er der
virkelig behov for debat, po-
litisk og folkeligt. Ensprissy-
stemet medfører, at nogen
skal betale ekstra i forhold
til det reelle forbrug og an-
dre skal betale mindre. Det
er jeg enig i. Men så dukker
der andre spørgsmål op i den
forbindelse. Hvorfor er
skævheden i reelle el-priser i
forskellige steder så stor?
Hvad er der galg? Hvorfor
skal nogen betale ekstra me-
get, medens andre skal beta-
le meget mindre i forhold til
det reelle forbrug? Oliepri-
sen er jo ens alle steder. Er
det teknikken, det er galt
med? Er administrationen
nogen steder hel gal? Hvilke
økonomiske konsekvenser
er der, efter at man adskilte
kassen fra kommunekassen
til adskilt egen kasse? Hvor-
for skal der være to klasser i
de små samfund? Er sådan
en »dobbelt« administration
fordyrende for el-, vand- og
varmepriserne? Er værker-
ne dårlige vedligeholdt nogle
steder? Hvad er de økonomi-
ske konsekvenser af en
uhensigtsmæssig drift af
værkerne? O.s.v.
Hvem kontrollerer?
Ejeren! Hvad med medspil-
lerne, altså forbrugeren og
forbrugernes nærmeste, i
dette tilfælde de lokale fol-
kevalgte? Har forbrugeren
eller de lokale folkevalgte
mulighed for at følge med og
løbende kontrollere udvik-
lingen af priserne?
Medindflydelse?
Er der nogen? Bestemmer
ejeren det hele suværent?
Har forbrugeren og de loka-
le folkevalgte indflydelse?
Hvor meget? Hvor lidt? Er
deres indflydelse ikke lig
nul?
Solidaritet kræver
demokrati
Der føres solidarisk prispoli-
tik, da der skal være enspris-
system. Solidarisk prispoli-
tik og ensprissystem er jeg
enig i. Men, hænger solidari-
etet og demokrati ikke sam-
men? Sakl ejeren bestemme
og kontrollere alene? Er det
demokrati? Hvor er med-
spillerne henne? I prisud-
viklingen og på mange andre
områder inden for energi-
væsenet medinddrages bru-
gerne og de lokale folkevalg-
te efter min opfattelse ikke.
Jeg efterlyser mere demo-
krati også på det område. Så
jeg kan sove roligt om nat-
ten.
Dokumentation
Den har ejeren. Er det nok?
Hvad med medspilleren?,
altså forbrugeren? Kommu-
nalbestyrelsen? Bør forbru-
geren eller de lokale folke-
valgte ikke have mulighed
for at kontrollere og vurdere
dokumentationen løbende?
Ved mødet stillede jeg
kritiske spørgsmål!
1. Hvordan dannes kw-pri-
sen 2,24 kroner? Hvorfor er
der reelle prisforskelle, når
olieprisen er ens alle steder?
Hvordan opstår de ekstra
udgifter? Hvad er årsagen til
Nuuk borgernes store bi-
drag til udligning af elpri-
serne? Går det skævt nogle
steder?
2. Hvor stor andel har ad-
ministrationen i elprisen?
Er administrationen uhen-
sigtsmæssig for stor nogle
steder? Hvorfor kan man ik-
ke udnytte de allerede eksi-
sterende kommunekasser
bedre i stedet for ekstra kas-
ser runt omkring i det lille
samfund, vi lever i?
3. Hvorfor skal forbruger-
ne og de lokale folkevalgte i
demokratiets navn ikke væ-
re med i beslutningsproces-
sen, i udførelsesfasen og
konsekvensvurderinger?
4. Kan man tænke sig el-
prisudvalg for hvert el- og
vandværk?
Svarene hertil var nær-
mest diffuse.
Jeg skal derfor opfordre
til politisk debat, ikke alene
hos politikerne, men i aller-
højeste grad også hos befolk-
nignen. En stor del af vores
indtægter går jo til el, vand
og varme. Derfor må vi have
krav på medindflydelse og
medkontrol. Bør vi ikke i de-
mokratiets navn have mu-
lighed for at kontrollere,
hvordan ejeren driver sin
egendom?
Jeg vil på det kraftigste
opfordre forbrugerrådet om
at arbejde for medindflydel-
se. Det samme gælder Kom-
munernes Landsforening.
Er det ikke rimeligt, at kom-
munerne også har medind-
flydelse, og kunne man ikke
overveje lokale el-, vand- og
varmeprisudvalg med en
retfærdig repræsentation
fra forbrugerne?
QUJAMASUPPUVUT:
Kisitsisialunnguanik na-
luneqanngikkaluartunik
takussutissiilaarlunga,
joorilernerani 2.000-nik
tunineqarnissarput quja-
masuutigigatsigu - toq-
qaannartumik tunniutis-
sanasualugit - qujaniale-
reerniarpunga. Oqaatige-
rusulluguli, inuiaqatigiit
allat ajornartorsiutaan-
nut, aningaasanuttaaq
tunngassuteqartunut
»isikka matunnginnak-
kit!«
Kommuni assigiinngit-
suni akileraautip pro-
cent-ia eqqaamallugu, il-
lut/inigisat akilersortar-
nerisa sassigiinngissusiat
Ukiup ilivitsup ullui
365-iupput. Taakkunun-
ngalu 69.344 agguaallugit
imaalissaaq: Ukiup ullui-
ni tamani ullormut pisis-
sutissaq 190 kroner. 190 X
365 = 69.350.
Utoqqaat namminneq
angallataarussimasut,
akissaqartinnginnamik-
kit! - kalaalimineerniar-
fik, KNI-p pisiniarfiisa qe-
rititsivii allallu kalaalimi-
nernik pisiffiusinnaasut
»ullut tamaasa« saattar-
V__________________________
aamma nalunngereerlu-
gu, allallu utoqqarnut
atugassarititaasut ilisi-
malaareerlugit makku
ilanngunniarpakka.
Ullumikkut aappariit
utoqqalinersiutaannarnik
inuussuteqalersimasut al-
lanik tapertaqarnissamin-
nut periarfissaqanngit-
sut, inummut tapinik pis-
sarsineq ajortut ilaatigut
imatut atugaqarput.
Qaammammut:
5.175,50 X 2 = 10.351 -
Akileraautit: 1.154 qaam-
mammut. Ukiumut:
10.351 X 12 = 124.212 -
Akileraarutit: 13.848 uki-
umut.
paat. Taakkunanilu ka-
laaliminersiassat tupin-
nanngitsumik akisupput.
Naatsumik oqaatigalugu:
nereriarluta kaffisoriarlu-
talu pujortataassuugut,
marluugattalu, ullormut
cigarittit poortat marluk
missaani pujortartarutsi-
git, naak inerteqqutigiga-
luaraat, - pujortarluarlu-
niligooq »toornaarsuk ni-
gorsimaartittariaqarmat!
- Taava. - Ukiup ullui
ingerlassapput. Jorleru-
maarlunilu.
Atisat oqortut ukiumi
piumanartut aamma nu-
taanngilllutillu aserorta-
ramik, »Issittup kataloo-
giat« qimerloorlugit una!
ukulu »pilerinaraluaqaat«
- oqaannartarpuvut.
Pequtit nutaaliat pileri-
naraluaqisut, aserorunilli
tassa: »Aserussapput«.
Inuunerput nungukkiar-
torpoq, taakku aamma
nungukkiartuinnassap-
put, taasernissaannummi
akissaqannginnatta. Qu-
laani kisitsisit tamanna
takutereermassuk.
Unnuttusinerani qanga
imminut pilersorsimane-
rit kiinnap saanut pisutut
ikkaangata, meeraallunili
atuarsimasat ilaat eqqaa-
lernaraat. Usiuna »app-
maik appaliarsummillu«
oqaluttualiaq. Appa aju-
palaartoq kangerlukkut
anoraannguamut assoru-
saartoq, ajoquteqaramih
allorsinnaanngitsoq. Ap-
paliarsunnguup paasiga-
miuk una nammineq al-
lorluni nerisassaminik
aallersinnaajunnaarsima-
soq, ammassanik nutaa-
vinnik aalliuttarlugu neri-
sikkaa. - Usimiuna ta-
makku atuarsimasama
ilagaat.
Taamaammat Naalak-
kersuisut Siulittaasuat
toqqavillugu qutsavigaa-
ra! Lars Emil Johansen
jorlissami ukiortaassami-
lu pilluaqqoreerpatsigit!
Neriuppunga uattut isu-
maqartutit: Inuiaqatitta
allat ajornartorsiutaan-
nut »isikka matunngin-
nakkit!«
Illumut akiliutit: Qaam. 2.905 X 12 =..........34.860
Ukiumut akileraautit:............................. 13.848
Kallerup inneranut:................................ 6.160
Ukiumut akiliutit:................................ 54.868
Isertitat:....................................... 124.212
Akileraarutit:.................................... 54.868
Ukiumut ilivitsumut pisissutissat:.................69.344
%