Atuagagdliutit - 02.12.1993, Blaðsíða 12

Nr. 112- 1993
72
GRØNLANDSPOSTEN
Tuberkulosen trives mens patienter og sundhedspersonale sejler deres egen sø
Napparsimavimmi nunaqarfinnilu sulisut - kalaallisut
oqaasillit - assorsuaq sulipput. Tamanna politikkerit iliuu-
seqarligisariaqarpaat soorlu; ernisussiortut nakorsaatissa-
nUlu nakkutihiisut atorfii qaffarnerisigut, sulinerujussuat
akissarsissutaaqqullugu, Kirsten Reerslev isumaqarpoq.
UPERNAVIK(KB) - Læger-
ne når dårligt at pakke ud,
inden de rejser igen. Her er
for få sygeplejersker i for-
hold til normeringen. Pati-
enter efterlyser forgæves
bare en smule stabilitet på
sygehuset, mens jordemød-
re og medicindepotforvalte-
re i bygderne løber livet af
sig for en latterlig betaling.
Indtil i sommer var dette i
tre år en del af Kirsten Bjørg
Reerslevs hverdag som le-
dende sygeplejerske ved
Upernavik sygehus.
Mens politikere taler om,
at alt administreres meget
bedre, så snart det kommer
under hjemmestyret, har
Kirsten Reerslev en anden
erfaring:
- Det er bestemt ikke mit
indtryk, at befolkningen i
Upernavik oplever, at der er
kortere til Nuuk end til Kø-
benhavn. Hjemtagelsen har
ikke forbedret sundhedsvæ-
senet i dette yderdistrikt
væsentligt, siger hun.
Kritikken skal ikke for-
stås sådan, at Kirsten Re-
erslev vil have sundhedsvæ-
senet tilbage til den danske
stat. Men hun er er målløs
over, hvor lavt de grønlands-
ke politikere prioriterer
sundhedsvæsenet i et yder-
distrikt, hvor der netop er
ekstra behov for oplysning,
forebyggende arbejde og
konkrete indsatser.
Hån mod befolkningen
- Det er en hån mod deres
egen befolkning. Dels pati-
enterne, der med god grund
hele tiden spørger, hvornår
der dog bliver ansat en fast
læge. Dels det grønlands-
ksprogede personale, der
yder en stor indsats under
meget vanskelige betingel-
ser, mener Kirsten Reerslev.
Hun er selv en erfaren da-
me inden for sit fag: 53 år
gammel, har arbejdet på en
række forskellige afdelinger
ved danske sygehuse og har
desuden virket som sygeple-
jerske i Frankrig og Afrika.
Oplevelserne i Upernavik
- den travle hverdag på syge-
huset, hvor mange ting sej-
lede på grund af den kon-
stante udskiftning i perso-
nalet, og besøgene i bygder-
ne, der overbeviste Kirsten
Reerslev om, at der trods
mange vanskeligheder er et
engageret personale at byg-
ge på - fik hende til at skrive
en rapport om sine erfarin-
ger til Direktoratet for
Sundhed og Miljø.
- Jeg håber på den måde,
at direktoratet vil få øjnene
op for problemerne: At der
er mennesker i Upernavik -
både personale i sundheds-
væsenet og folk i byer og
bygder - der har forventnin-
ger om at blive behandlet or-
dentligt, og at de føler sig
svigtet.
Hårdt arbejde
I sin rapport fortæller Kir-
sten Reerslev om jordemød-
re og medicindepotforvalte-
re, der arbejder meget mere
end de 20 eller 30 timer om
ugen, de får løn for. De kon-
taktes uden for konsultatio-
nen og kaldes op om natten.
Flere har over for Kirsten
forholdene i Upernavik
kommune kan forbedres.
Kirsten Reerslev foreslår, at
man satser alvorligt på de
ansatte jordemødre og medi-
cinforvaltere, hvis stillinger
egentlig er normeret til
sundhedsmedhjælpere.
- Generelt fungerer det
nuværende personale glim-
rende og er meget påskøn-
net blandt folk i bygderne.
Når nu man ikke kan få de
sundhedsmedhjælpere, man
har satset på, er det vigtigt
for sundhedsarbejdet, at der
i stedet bliver satset på de
ansatte, der er. Det store ar-
bejde, de lægger for dagen,
bør påskønnes ved, at deres
stillinger opnormeres til et
realistisk niveau, siger Kir-
sten Reerslev.
Gør Upernavik attraktiv
Lige så væsentligt er det, at
det bliver gjort attraktivt for
grønlandsksproget persona-
le inden for alle sundheds-
væsenets fag at flytte til
yderdistrikter som Uperna-
vik, mener hun.
- Her trives tuberkulosen
stadig, og der er behov for
helt grundlæggende oplys-
ning om hygiejne, tandpleje,
ernæring og spædbørnsom-
sorg blandt andet. Der er en
verden til forskel mellem
forholdene i Nuuk og i yder-
distrikterne. Derfor er det
vigtigt at styrke sundheds-
arbejdet her ved at tiltrække
faglært arbejdskraft. Men
for mig at se har politikerne
ikke gjort sig det klart, siger
Kirsten Reerslev.
- Hverken sygepleje- eller
lægearbejde i Grønland kan
sammenlignes med det, der
kendes fra for eksempel
Danmark eller Sverige. Det
bør man i langt højere grad
end i dag gøre de tilkaldte
medarbejdere klart. På den
måde kan man få en mere
stabil arbejdskraft, der er
forberedt på en stor, ny fag-
lig udfordring i stedet for
det gennemtræk af medar-
bejdere, som ses i dag - til
stor skade for patienterne,
konstaterer Kirsten Reers-
lev.
Ligegyldighed
Derfor foreslår hun i sin
rapport, at direktoratet gør
sig klart, hvad det forventer
af den tilkaldte arbejdskraft,
og ud fra dette stiller større
krav til ansøgere og ikke
mindst bakker dem op.
Personligt har hun mere
end hjælp mærket ligegyl-
dighed fra direktoratets si-
de. Adskillige spørgsmål og
anmodninger om hjælp er
aldrig blevet besvaret eller
efterkommet.
- Jeg har aldig oplevet au-
tomatisk at få svar. Man
skal rykke hele tiden og væ-
re utroligt stædig for at gøre
sig håb om en reaktion, er
Kirsten Reerslevs erfaring.
Kirsten Reerslev sagde
sin stilling op efter den ny
overenskomst, der for hende
indebar en lønnedgang på
omkring 6.000 kroner brut-
to om måneden.
- Med vores 13-14 døgn-
vagter om måneden og dertil
overarbejde, følte jeg i den
grad, at mit arbejde blev
negligeret. Jeg tog ikke til
Grønland for at tjene penge,
men dette var simpelthen
uværdigt, siger hun.
- Min egen stilling har jeg
kun set slået op en enkelt
gang. Det bekræfter mit ind-
tryk af, at Upernavik kom-
mune som et af Grønlands
yderdistrikter ikke er højt
prioriteret, siger Kirsten
Reerslev.
Det er godt to en halv må-
ned siden, Kirsten Reerslev
sendte sin rapport til Direk-
toratet for Sundhed og Mil-
jø. Direktoratet har hverken
svaret eller bekræftet mod-
tagelsen.
Det overrasker hende
egentlig ikke.
Aalajaatsunik sulisoqarnissaq uninngasut tupinnanngitsumik piumasaraat.
Patienterne efterlyser med god grund mere stabilt personale. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Det grønlandsksprogede personale på sygehuset og i bygder-
ne gør et stort stykke arbejde. Politikkerne burde påskønne
dette ved blandt ander at opnormere jordemødre ogmidicin-
depotforvalteres stillinger, så de lår betaling for den store
indsats, de yder, mener Kirsten Reerslev.
Reerslev givet udtryk for, at
de føler sig dårligt rustede
til at leve op til bygdebefol-
ningens krav og ind imellem
misbrugte.
Hun anskueliggør den
evindelige udskiftning af til-
kaldt personale på sygehu-
set: I løbet af et år var ansat
fire fungerende chefdi-
striktslæger, mens di-
striktslægevikarer afløste
hinanden med tre måneders
mellemrum.
Den hastige trafik i sving-
døren bevirker en lang ræk-
ke problemer, som Kirsten
Reerslev med sine tre år på
stedet har taget hul på at
løse. År gammel medicin er
blevet kasseret. Et nødven-
digt sterilisationsapparat er
bragt i orden efter at have
været ude af funktion i et
års tid. En elementær jobbe-
skrivelse af hendes egen og
de øvrige sygeplejerskers ar-
bejde ved Upernavik syge-
hus - en ifølge Kirsten Re-
erslev uhyre væsentlig ting
på et sygehus med stor ud-
skiftning - har hun udarbej-
det.
Behov for uddannelse
Desuden har Kirsten Reers-
lev taget initiativ til en slags
efteruddannelseskurser for
personale ved sygehuset og i
bygderne. Et initiativ, der er
blevet påskønnet, fortæller
hun, fordi personalet har
stor lyst til og behov for at
dygtiggøre sig.
Hendes rapport til Direk-
toratet for Sundhed og Miljø
munder ud i en række kon-
krete forslag til, hvordan