Atuagagdliutit - 21.12.1993, Síða 16

Nr. 117 • 1993
llagiinm
aqutsineq
pisariaqartuuvoq
All.: Gudrun Chemnitz, Ulrik Møller,
Nuummi Ilagiit sinnerlugit
Matumuuna provst Magnus
Larsenip allagaanut taper-
suiteqarluta ima allagaqar-
pugut.
Ilumoorpoq Ilagiinni
aqutsineqarluarnissaq pisa-
riaqartuuvoq. Nammineri-
satsinnik biskoppeqalersi-
mavugut domprovsteqarlu-
talu Domkirkeqalerlutalu.
Manna qaamataajun-
naarpoq Kalaallit Nunaanni
Ilageeqarnermi inatsisip
nutaap atulernissaanut,
taamaattorli ulloq manna ti-
killugu inatsit atulerpat,
aqutsinermi allannguutaa-
sussat provsteqarflnni
ataatsimiititaliat ilaasortas-
saanik suli qinersisoqarsi-
manani, aalajangersagaq ta-
matumunnga tunngasoq su-
li tiguneqarsimanngimmat.
Uatsinnut isumaqatigi-
narluinnarpoq Magnus Lar-
senip allakkamini ujartugai:
tassa, »Kalaallit Nunaanni
ilagiit immikkut direktora-
teqarfimmik peqarnissaat«
Kalaallit Nunaata biskoppe-
qarfianut atasumik.
Taamatuttaaq januarip
aallaqqaataani inatsit nu-
taaq malillugu Kirkenævne
atorunnaarpat amigaatigil-
luinnarneqalersussaassaaq
inatsimmi mininneqarsima-
soq - Stiftøvrighed - tamatu-
ma ilanngunneqarnissaa pi-
aarnerpaamik Ilagiinni piu-
masarineqarpoq.
Aammattaaq kissaatigi-
neqarpoq biskoppeqarfiup
direktorateqarfiatalu im-
mikkut erseqqissumik allaf-
feqartinneqarnissaa suli-
aannut pingaartunut naleq-
quttumik. - Ilagiinnut suli-
neq kikkunnilluunniit inui-
aqatigiinni nakooqutaasoq
nalikillisarneqassanngilaq,
Ilageeqarnermut suliassar-
passuummata pingaarute-
qartut.
Ilagiinni suliniarnitsinni
inatsisip atulernissaanut
qaammataajunnaartor-
luunniit suliassanik nutaa-
nut malinnaasinnaasiman-
ngilagut ulloq manna tikil-
lugu tunngavissamik tigu-
saqarsimanngimmata.
GRØNLANDSPOSTEN
^T
Ilumoorpoq Ilagiinni aqutsineqarluarnissaq pisariaqartuu-
voq. Namminerisatsinnik biskoppeqalersimavugut dom-
provsteqarlutalu Domkirkeqalerlutalu, Gudrun Chemnitz
Ulrik Møllerilu Nuummi Ilagiit sinnerlugit allapput.
Nanaak anguniakkasi?
All.: Peter Grønvold Samuelsen,
inatsisartunut ilaasortaq
Ukiarmi Inatsisartut ataat-
simiinnerat naammassitsi-
aannartoq partiip Siumup
siulittaasuata Lars Emil Jo-
hansenip aviisitigut aper-
sorneqarluni Juuntaaq pi-
suutippaa imigassartorpal-
laar nerar lugu, tamannalu
tatigisaasutut toqqagaaf-
fimmini suliassaminut
akornutigigaa.
Partiimi siulittaasuu-
gaanni parteeqatit iliuusaat
assuarisinnaasariaqarput,
suleqatigiit iluminni aaqqis-
sinnaanngikkunikkit allaat
ammasumik tamanna pisin-
naasariaqarluni; taamaap-
porlu aamma Naalakkersui-
sut siulittaasuugaanni par-
teeqallu tatigalugu suliassa-
qarfinni oqimaatsuni toq-
qarsimagaanni, taassumal-
lu partiimut toqqagaaffim-
minulluunniit pitsaanngit-
sumik iliuuseqartualerpat,
taava aamma appisaluussi-
nermik tunisinnaasariaqar-
poq.
Tamanut ammasumik
oqallinnarmi kalaallit immi-
nut mianersuuttuuvugut,
ajuallajasuulluta eqqorne-
qartutullu misigingaagatta
annernartumik tigusar lu ti-
gu. Tamannalumi matuma-
ni takussutissaqaqaaq, Siu-
mup Inuusuttunut Suleqa-
tigiiffiani inuit ataasiakkaat
tusagassiorfiit aqqutigalu-
git sakkortoorujussuarmik
partiip Siumup siulittaasua-
nik saassutarinnimmata.
Erseqqissartariaqarpoq
Siumut nuna tamakkerlugu
augustimi ataatsimeersuaq-
qammermat, tassanilu im-
mikkoortortaqarfinnit par-
tiip oqaluttuarisaanerani
aatsaat taama peqataafligi-
neqartigisumi, partiip Naa-
lakkersuisullu siulersorne-
qarnerat Lars Emil Johan-
senimut nersualaarutigin-
nissutaammata.
Ikku inuusutttut tusagas-
siutitigut partiip siulittaa-
suanit saassutarinnittut si-
unnersorusuppakka partii-
mi suleqataanerminni naa-
lakkersuinikkut anguniak-
kat tungaasigut isummer-
sueqataaqqullugit, partiip
suliniarnerani alutomnar-
saaqataaqqullugit inuiaqa-
tigiinnilu oqalhnnermi pe-
qataaqqullugit.
Ikku inuusuttut SIS-imi
aamma Sorlak-mi qanittu-
mik suleqataasut timitalim-
mik suliniuteqarnerat
annertugisassaanngilaq,
aatsaalli peqatigiiffeqarner-
mut pisortat tapiissutaat
ikililemiarneqaraangata
nillertartut, nunanut avan-
narlerni angalaanngikkaa-
ngamik.
Ikku inuusuttut sulinia-
qatigiiffiit qanga ingerlallu-
arsimaqisut, inuiaqatigiin-
nilu malunnaatilimmik suli-
niuteqarfiusimasuni maan-
na issiapput, siulersuisut ki-
simik peqataalersimallutik,
inuusuttoqatitilli sullitassa-
tik ungaseqalugit inissisi-
malersimallutik.
Ikku inuusuttut ukiuni
tulliuttuni inuiaqatigiit qa-
noq ineriartortitaanissaan-
nik isumaqarnerat tusaru-
sunnarseqaaq, Nunatsinni
domkirke-ssap sumiinnis-
saa Lars Emiili Juuntaal-
luunniit akunnerminni oq-
qannerat kisiisa pinnagit,
kisiannili inuit qinigaasa su-
linerminni qanoq siunnerfe-
qarnissaannik inattorlugit.
Tassa tamannaavoq SIS-ip
aammalumi Sorlaap sulias-
saasa pingaarnersaat. Inuu-
suttut ikku tamanna takku-
itsoorsimappassuk maanna
eqqaasippakka.
Grønlandske fødevarer er ikke spedelt dyre!
Af: Bjarke de Renouard, Marketingdisponent i Royal Greenland Export A
Alting er relativt siges det og
det er der vel en vis sandhed
i. Mit indlæg her har til for-
mål, at rette opmærksomhe-
den mod dette viise udsagn i
forbindelse med diskussio-
nen omkring grønlandske
fødevarer, som på det sene-
ste er blevet ført i AG af bl.a.
Thue Christiansen og direk-
tør Ole Andersen, fra De
Grønlandske Brugser. De to
er ikke enige om særligt me-
get, men når det kommer til
spørgsmålet om hvorvidt
grønlandsk mad er for dyrt,
er de rørende enige. Når nu
forbrugeren og detailhand-
len er så enige om dette
spørgsmål, er det en lidt pin-
lig situation at sidde tilbage
som Grønlands største pro-
ducent og forhandler af
grønlandsk mad, med denne
påstand for næsen. Jeg vil
derfor efter bedste evne for-
søge at redegøre for vores
syn på sagen. Lad mig første
vise nogle gode eksempler.
- Til den grønlandske de-
tailhandel sælger vi en pak-
ke hellefiskefilet (400 gr.)
for små 16 kroner og halv-
treds øre. Det samme pro-
dukt koster i Danmark cirka
det dobbelte.
- Vores vejledende udsalg-
spris på 1 kilo sælkød er 39
kroner. Til sammenligning
koster 1 kilo hakket oksekød
i butikkerne 43 kroner og
tredive øre.
- Vores fine »Bostonsteg«
(hvalsteg m/bacon) har en
vejledende udsalgspris på 70
kroner og 20 øre. I den an-
den frysedisk kan forbru-
gerne finde et kilo svineko-
teletter til 74 kroner.
- Rensdyrkoteletter kos-
ter 105 kroner og fyrre øre
kiloet, Moskusoksekotelet-
ter 115 kroner og 20 øre.
Forbrugerne betaler samme
sted 114 kroner og femog-
halvfjerds øre for 1 kilo »T-
bone steaks«.
Disse eksempler viser vel
med al tydelighed, at myten
om det »alt for dyre grøn-
landske mad« er en smule
overdrevet for ikke at sige i
skarp kontrast til den virke-
lighed, som er beskrevet
ovenfor. Det er naturligvis
svært at sammenligne pro-
dukterne i eksemplerne,
men når det siges at grøn-
landsk mad er for dyrt, må
det jo bero på en forholdsbe-
tragtning, og der tænkes jo
nok på de importerede mad-
varer, som ligger ved siden
af og ligeledes frister den
grønlandske forbruger.
Det kan godt være, at der
findes nogle forskellige
holdninger til hvordan man
definere »grønlandsk mad«.
Nogle forbrugere ville må-
ske alene vurdere de efter-
tragtede specialiteter såsom
mattaq, ræklinger, tørfisk
og tørret hval- og sælkød,
som rigtig grønlandsk mad.
Disse produkter er rigtig
nok noget dyrere, hvis man
kigger på kiloprisen. Det
gælder dog for disse, at de er
underlagt den almindelige
udbuds- og eftersspørgsels-
mekanisme, som vejer tungt
i prisfastsættelsen. Det
samme kan siges om de rela-
tivt dyrere produkter rens-
dyrkød og moskusoksekød i
forhold til det relativt billige
sælkød. Fælles for alle disse
produkter er nemlig, at der
er et beskedent udbud af
dem i forhold til den store
efterspørgsel hos forbruger-
ne.
Høje omkostninger
I øvrigt bør det erindres, at
produktionen af grønlandsk
proviant har visse omkost-
ninger. Prisen på el, vand,
emballage og fragt er høj,
men indhandlingsomkost-
ningerne og lønnen til pro-
duktionsmedarbejderne ve-
jer naturligvis tungest. Ole
Andersen påstår i sit ind-
læg, at omkostningsstruk-
turen er fastlagt af politisk
vej og hentyder dermed til at
en del af produktionen er
henlagt til mindre produk-
tionsenheder ude i forskelli-
ge bygder. Jeg mener igen,
at det er en overdrivelse. Det
er rigtigt, at vi gennemfører
en del produktioner i for-
skellige bygder og at der via
de serviceaftaler vi har med
Hjemmestyret er en vis un-
derskudsdækning. Disse
foranstaltninger har jo net-
op til hensigt, at vi ikke bare
skubber de ekstra store om-
kostninger videre til forbru-
gerne. Serviceaftalerne sik-
rer en vis beskæftigelse i de
berørte bygder, men hvad
der er mere vigtigt, vi fast-
holder den know how der er
nødvendig for at lave de ud-
søgte specialiteter.
Produktionen af de grøn-
landske specialiteter kan ik-
ke strømlines i stil med pro-
duktionen af rejer eller bur-
høns. Men det er ganske gi-
vet, at der er muligheder for
reducere kostpriserne og
forøge produktionen af visse
specialiteter. Det vil vi også
gøre i de kommende år.
Al detailproduktion er
rent faktisk i dag centralise-
ret i Nuuk. Derved sikrer vi
en bedre og mere ensartet
kvalitet. Emballagen bliver
derudover prismærket og
påsat varedeklerationer på
grønlandsk og dansk. Royal
Greenland ønsker nemlig at
tilbyde de grønlandske for-
brugere et sortiment af
hjemmemarkedsprodukter,
der holder en langt højere
standard end tidligere.
Grønlandske forbrugere er
nemlig ikke anderledes end
andre forbrugere vi tilfreds-
stiller behov hos.
Thue Christiansens og
Ole Andersens diskussion er
for negativ og unuanceret.
Gennem det seneste år, vil
enhver forbruger, der har
købt grønlandske fødevarer
fra Royal Greenland, kunne
have konstateret, at der er
sket en hel del positivt.
Royal Greenland har således
også meldt ud, at der skal
ske en forøget indsats på
Hjemmemarkedet og denne
indsats er i fuld gang. Ingen
skal således være i tvivl om,
at den grønlandske forbru-
ger i fremtiden vil få flere og
bedre hjemmemarkedspro-
dukter. Med hensyn til pri-
sen er det vigtigt at forholde
sig realistisk til den kom-
mercielle virkelighed. Pri-
sen skal således primært ju-
steres i forhold til et indtje-
ningspotentiale og ikke blot
fordi en læserbrevsskribent
får held til at gøre en myte
til sandhed. Naturligvis vil
vi gerne være i stand til at
sælge flere produkter til de
grønlandske forbrugere.
Dette mål vil vi have vanske-
ligt at nå, hvis prisen på pro-
dukterne bliver højere end
forbrugerne vil betale. Der-
for er det hele tiden nødven-
digt at finde nye kostprisre-
duktioner, så vi i det mind-
ste kan matche priserne på
de importerede fødevarer,
som vi kan sammenligne os
med.
Nyt
hjemmemarkedessalgs-
kontor
For at underbygge intentio-
nerne om en langt større
indsats på Hjemmemarke-
det, vil Royal Greenland pr.
1. januar 1994 åbne et hjem-
memarkedssalgskontor. Det
nye salgskontor vil i fremti-
den sikre en langt mere dy-
namisk og smidig udvikling,
så der kommer flere og bed-
re produkter ud til forbru-
gerne. Her op til jul, er det
lykkedes at gennemføre en
kampagne med KNI og her
får forbrugerne et godt ek-
sempel på hvad der vil kom-
me mere af fremover.
God jul og på gensyn i
1994