Atuagagdliutit - 06.01.1994, Page 8

s
Nr. 1 ■ 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiortaami oqaaseqaat
Avataasiutinik Piginneqatigiiffiit Kattuffiat sinnerlugu ukiut nikinneranni
siulittaasup Hans Pavia Egedep oqaaseqaataa
Kai aal lit Nunaanni aalisar-
nerup tungaatigut ajornar-
torsiorneq soorluuna qaa-
ngerneqarsinnaanngitsoq.
Ukioq 1993 tassaavoq ava-
taasiorlutik aalisariutaatil-
lit akilersuijunnaaqattaar-
lutillu akiliisinnaajunnaa-
qattaarfiat, tamatumalu ki-
ngunerisaanik suliffiit nu-
n allut allat aningaasaannit
isertitassat annaajortorne-
qarsimapput.
Taamatut ajornartorsior-
neq nunarsuarmi tamarmi
atuuppoq, nunarsuarmilu
naalagaaffiit aalisarnermik
ingerlatsisut tamarmik eq-
qugaapput, tamannalu tup-
pallersaataapalaarsinnaa-
galuarpoq.
Ukiup 1992-ip naalerne-
rani aalisarnermut tunnga-
tillugu susassaqartut ta-
marmik oqaluuseraat nu-
narsuarmi tunitsivinni raa-
jat akiisa appasissuararsuu-
nerat. Taamani isumaqarsi-
magaluarpgut ammut killis-
saa tikissimallutigu, aam-
malumi 1993-ip qaamma-
taani siullerni isumalluami-
saaler simagalu ar pugu t.
Ukiassalerneranili akit ap-
pariarujussuaqqipput, ullu-
mikkullu nassuerutigisaria-
qarparput Europami Japa-
nimilu akit - aammaarlutik -
aatsaat taama appasitsigi-
lersimasut.
Aammattaaq saarulliit
kullerillu kilisaataatitta
marluk Barentshavet-imi
aalisartagaaasa akii taama-
torluinnangajak pisimap-
put. Aammattaarlu nassue-
rutigisariaqarparput uiluiit
nunanut allanut tunineqar-
nerminni akii nikikkiarto-
runnaarsimasut, avammul-
lu tuniniaasartutta ajorna-
torsiut tamanna maanna-
mut aaqqiivigisinnaasiman-
ngilaat.
Qalerallit tassaatualersi-
mapput ukiuni kingulliune-
rusuni nunarsuarmi niuer-
finni aalaakkaasunik ake-
qarsinnaasimasut - ilaati-
gullumi allaat akigissaarne-
rulersinnaasarsimallutik.
Raajat tassaapput Kalaal-
lit Nunaata avammut niuer-
nermini isertitaqamiutigi-
sinnaasaasa pingaarner-
paartaat.
Ileqquulersimasut naa-
pertorlugit raajat pillugit
oqallinnerni tamatigut oqa-
luuersineqartarsimavoq aa-
lisarneqarpallaalernissaat,
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
ullumikkut akit aningaasar-
tuutaasartullu tunngaviga-
lugit ingerlaannarsinnaan-
ngillat.
Aammattaarlu akit qaf-
fatsinniarnissaannut peri-
arfissaasinnaasut allat tak-
orluukkersaarutaannartut
isigineqarsinnaammata nu-
natta aalisarnermik napani-
utilittut oqaatigisarnera ilu-
moorukkutsigu piffissami
aggersumi aningaasartuu-
teqartarnermut tunngasut
pimoorullugit sammisaria-
qassavagut.
Kalaallit Nunaanni aali-
sarnermi aningaasartuutit
aalajangersimasut kiisalu
aningaasratuutit nikerartut
nunarsumarmi naalagaaf-
finni unammillertigisatsin-
ni aningaasartuutaasartu-
nut naleqqiullutik qaffasip-
pallaarput.
Aalisarnerup ajornartor-
siorfiginera qaangissagutsi-
gu aalisarnitsigut taamaali-
ortariaqarpgut, tassungalu
peqatigitillugu tunisassiatta
maannamut pitsaassusiat
taamatut qaffasitsitsigiuar-
tariaqarlutigu.
Aalisarnitsigulli ajornar-
torsiutit aningorniassagut-
sigit, ajornartorsiorfinnullu
nutaanut ikaarsaaginnas-
sanngikkutta, aningaasa-
tuutigut appasissuaraatitta-
riaqarpavut.
Pisortanut akiitsut aki-
lersornunnaarallarnissaan-
nik, Namminersornerullu-
tik Oqartussat suleqatigal-
guit aningaasalersueriaatsit
allanngortitsernissaannik,
nunat allat imartaanni aali-
sarnermi akileraarutitigut
oqilisaanneqarnissanik, oli-
amut, poortuutissanut inut-
tallu akissarsiaannut ai-
ngaasartuutit appasinneru-
nissaannik piumasaqaatit
takorluukkersaarutitut isi-
giniameqarsinnaagaluar-
put.
Kisiannili aalisarnermik
inuussutissarsiuteqartutut
ingerlaannassagutta allatut
ajornartumik tamakku tun-
ngavigalugit eqqarsartaria-
qarpugut.
Ajuusaarnaraluarpoq
ukiortaami oqaaseqaateqar-
nermi siunissaq taama taar-
tigisutut oqaatigisariaqa-
rakkut, ajoraluartumilli al-
laasumik qanorluunniit
oqaaseqaraluaruma piviu-
sorsiornerunngitsumik isu-
malluarpallaassaanga.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni aalisarnermik
inuussutissarsiuteqartunut
akuunnerup nuannaarutigi-
sinnaanera killeqartorujus-
suusimavoq. Qaleralinnik
ningittagarsorluni aalisar-
neq ukiup nutaap ingerlane-
rani aallartinneqartussasut
naatsorsuutigisarput assor-
suaq isumalluarfigineqar-
poq, kisiannili akisussaas-
sueqarpaluttumik pissusi-
lersornerunavianngilaq su-
liniut taanna inuiaqatigiit
aningaasarsiornarata ilaan-
naataluunnniit annaanne-
qarnissaanut aqqutissatut
»tuniniassagaanni«.
Taamaakkaluartoq APK-
p tungaaniit aalisarnermik
ingerlatsisut, ikinnguit, ni-
ueqatiti, qinikkat atorfillillu
- kiisalu naggataatigut min-
nerunngitsumik - inussutis-
sarsiutertik inerlallugu alla-
tut ajornartumik avataani
ukiortaarsiortariaqarnertik
pissutigalugu asasaminnik
maqaasisariaqartut tamaa-
sa 1994-imut iserluarnis-
saannik kissaappakka.
1994-imut iserluarisi!
taamaalillunilu raajaarut-
toornissaa annilaartaatigi-
neqartarluni, kisiannili
1993-ip ingerlanerani raa-
jarniarnermi ajornatorsiut
allarluinnaq pilersimavoq.
Allaat ajornatorsiut taanna
ajornatrosiutitut isumal-
luutqarpallaarnermit piler-
simasutut oqaatigineqarsin-
naalluni.
Flemish Cap-ip New-
foundland-ip eqqaaniittup
raajanik nassaarfiginerata
kingunerisaanik ilaasortat-
ta Kitaani, Avannaani Tu-
numilu pisassaasa killeqaqi-
sut ilassarsinissaannut peri-
arfissaq aammaanneqaria-
taarpoq.
Kisianni aalisarnissamut
periarfissat taamatut
annertuneruleraluarmata
tamanna ilaasortatsinnut
iluaqutaananilu nuannaa-
rutissaasimanngilaq.
Tassami raajat Flemixh
Cap-ip eqqaani psat tunitsi-
vinnut apuunnerat naleror-
luinnangajallugu akit appa-
riarujussuarput. Aammat-
taaq japanimiut aningaa-
saatayen-ip nalingata qaffa-
riapiloornerata kalaallit
raajarniartuinnaannut ilua-
qutaanissaa kissaatiginnim-
massuk nunat allat ani-
ngaasaasa nalingisa nike-
rarnerisigut pissarsiassaa-
galuanut taarsiullugu tama-
tumanissaaq akit appariar-
put.
Taava aperisariaqalerpu-
gut aalisarneq ima ajornar-
torsiorfiutiginersoq allaat
inuussutissarsiutip taassu-
ma ingerlaa nnamissaa ulo-
rianartorsiorluni?
Massakkorpiarlu pissut-
sit tunngavigalugit ersaris-
sumik akisariaqrpugut ta-
manna ilumoortoq!
Kalaallit Nunaanni aali-
sariutaatillit kikkulluunniit
Krise uden ende
Nytårsudtalelse af formand for APK, Hans Pavia Egede
Krisen i det grønlandske fis-
keri synes ingen ende at ville
tage. 1993 blev året, hvor vi
for alvor kom til at opleve
betalingsstandsninger og
konkurser inden for det
havgående fiskeri med tab af
arbejdspladser og valutaind-
tægter til følge.
At krisen er global og
stort set rammer alle Ver-
dens fiskerinationer, er i
denne sammehæng kun en
ringe trøst.
Ved udgangen af 1992 tal-
te alle involverede i fiskeriet
om katastrofalt lave priser
på det internationale reje-
marked. Vi troede at bunden
var nået og anede en smule
optimisme i de første måne-
der af 1993. I sensommeren
raslede priserne imidlertid
ned igen, og vi må i dag kon-
statere, at såvel i Europa
som i Japan har vi - atter en
gang - slået alle bundrekor-
der med historisk lave pri-
ser.
Stort set den samme ud-
vikling har gjort sig gælden-
de på de torsk og kuller, som
to af vore trawlere henter
fra Barentshavet. Ligeledes
må vi konstatere, at kam-
muslinger for så vidt angår
eksportpriserne er kommet
ind i et dødvande, som det
endnu ikke er lykkedes vo-
res eksportører at komme
ud af.
Hellefisken er stort set
den eneste fiskeart, der gen-
nem de seneste år har kun-
net holde - og somme tider
endog forbedre - prisen på
verdensmarkedet.
Rejerne er med stor af-
stand Grønlands største kil-
de til eksportindtægter.
Traditionelt har talen om
rejer altid drejet sig om risi-
koen for overfiskning og
dermed bestands-kollaps,
men i løbet af 1993 fik rejefi-
skeriet et helt andet pro-
blem. Man kunne næsten si-
ge et luksusproblem.
Med opdagelsen af rejebe-
standen på Flemish Cap ud
for Newfoundland åbnede
der sig pludselig helt nye
muligheder for at supplere
de sparsomme kvoter, vore
medlemmer har til rådighed
i Vest-, Nordvest- og Øst-
grønland.
Denne overflod af fiskeri-
muligheder blev imidlertid
hverken til gavn eller glæde
for vore medlemmer.
Stort set samtidig med
ankomsten af de første Fle-
mish Cap-rejer på markedet
begyndte priserne nemlig at
falde drastisk. Japanerne
var heller ikke indstillet på,
at grønlandske rejefiskere
alene skulle nyde godt af de
kraftige kursstigninger på
yen-en, så i stedet for for-
ventede valutagevinster
blev der tale om prisreduk-
tioner også her.
Man må stille spørgsmå-
let, om hele fiskeriet virkelig
er i så dyb en krise, at selve
overlevelsen er truet. Med
den nuværende situation er
svaret et klart ja!
Intet rederi i Grønland vil
være i stand til at overleve
på sigt med de priser og den
omkostningsstruktur, der i
dag opereres med.
Og da vore muligheder for
at rette op på priserne er
næermest iUuroriske, må
det blive omkostninssiden,
vi i den kommende tid skal
focusere på, hvsi vi mener
det alvorligt, når vi bruger
betegnelsen »fiskerination«
om vort land.
Både de faste og de varia-
ble omkostninger i grøn-
landsk fiskeri er for høje i
forhold til de nationer, vi
konkurrer med på verdens-
plan.
Skal vi ud af krisen, må vi
fiske os ud af den, samtidig
med at vi bibeholder kvalite-
ten på vore produkter på det
hidtidigt høje stade.
At fiske os ud af krisen
forudsætter imidlertid, at
vore omkostningr er så lave,
at vi ikke blot fisker os fra
den ene krise ind i den næ-
ste.
Et krav om berostillelse af
offentlig gæld, finansie-
ringsomlægning med Grøn-
lands Hjemmestyre som
partner, skattelettelser ved
fjernfiskeri, lavere olie- og
emballage- og hyreomokost-
ninger kan altsammen lyde
som den rene ønsketænk-
ning.
Desværre er det imidler-
tid disse baner, vi skal tæn-
ke i, dersom vi skal have en
chance for at overleve som
fiskerierhverv.
Det er trist at skulle lægge
navn til en nytårsudtalelse,
der maler fremtiden i så dy-
stre farver, men desværre
ville alt andet være udtryk
for en hel urealistisk opti-
misme.
Glæden ved at være aktiv
inden for fiskerierhvervet i
Grønland kan i dag ligge på
et meget lille sted. Der knyt-
ter sig store forventninger
til et nyt langlinefiskeri ef-
ter hellefisk, som vi forven-
ter igangsat i løbet af det nye
år, men det ville være uan-
svarligt at forsøge at »sæl-
ge« dette initiativ som no-
get, der blot tilnærmelsesvis
kan redde økonomien i vores
samfundshusholdning.
Trods alt skal der fra APK
lyde et ønske om et godt
1994 til alle udøvere af fiske-
rierhvervet, venner og for-
retningsforbindelser, politi-
kere og embedsmænd og -
sidst, men ikke mindst - til
dem, der må undvære deres
kære, som erhvervet tvinger
til at fejre nytår på søen.
Godt nytår 1994!