Atuagagdliutit - 06.01.1994, Side 10

70
Nr. 1 • 1994
ullaakkut Amaliap ilagaati-
gut saleeqatigiartorluta su-
liartortussaagaluarluni su-
liartunngitsoorluni. Karoli-
ne ornikkaluaratsigu peqan-
ngitsoq, taassuma inuunera
nalunartuugami. Amalia
ilaanni oqarmat Karoline
imminut angutinut akigi-
sartoq upperinngikkaluar-
para, taamaattorli tupigi-
sarlugu Karoline unnuami
angerlarsimaqqalaartoq ul-
lukkullu assut sinittarluni.
Tamaammaat Amalia ilaan-
neeriarlunga upperilersar-
para. Karolinali inuk nuan-
naartuugami kamaassas-
saanngilaq asulu inigissaa-
rami atisarillunilu ipiitsuul-
lunilu iserfigerusunnarta-
rami. Ippassarli unnukkut
ornikkaluaratsigu peqan-
ngilaq, aamma ullaaq aqqu-
saaraluaratsigu sinittoru-
jussuaq. Aamma oqalut-
tuukkusukkatsigu najugari-
saanut ungasinngitsumi ini-
taalersunga. Maanna aniga-
lu Amalialu pingasuulluta
ippassaq takusarput ornip-
parput ullaaruullugu.
Tikeriaqaarput arraa
angussuup inigisalinngua-
siip pigisarujui illup tunua-
nut eqqarsimagamigit.
Aamma inigisaq sanersimal-
lugu igalaavilu marluusut
qivivillugit silaannarissar-
lugu.
Anima ornippaa nalu-
naarfigiartorlugu akiliiffigi-
artorlugulu. »Tassanammi-
ninnguaq illit aningaasaa-
tinnik paarsiniarnialissaa-
tit«, pivaanga. »Ajomar-
toorluinnassaguilli Tove
saaffigissavat. Tamatumin-
nga ilisimatissavara. Maan-
na qaammat akilerpara silli-
matiUu. Tullissaa nammi-
neq isumagissavat! Utaqqif-
figiinnassagukku ajorisas-
saanngilaq. Takussavat, im-
maqa sivitsunngitsoq inis-
sarsitinneqassaatit.«
Salikkatta salikkatta ul-
lut marluk; pequtaasaku-
junnillu atornikunik ujar-
lerluta pisariaqarluinnartu-
innarnik nassaaratta ajori-
sassaanngitsutut isikkulik
nutserfigaara.
Qaammat tulleq akiliile-
rama aningaasat erlinnara-
luaqaat taama amerlatigisut
inigisamut uunga atussallu-
git. Ajonaqaarli! Ukiulerami
nillertilluni ini petroleumik
kiassaateqarluni kiassaataa
pitsaarpiannginnerami ini
kiatikkuminaaqaaq assut
petroliutorluni. Aallaqqaa-
taaniilli nuannarisarinngi-
lara Tagersuaq, malugisa-
rakku sissuertoq kisiannili
naapillugu ingasassuarmik
inussiamisaarluni.
Oqarfigineqarsim anera:
Nammineq inigisaqaleruma
immaqa paninnguara tak-
oqqittalissagiga eqqarsaati-
giartuinnarpara. Immaqalu
aamma juulli qanillliartule-
riarmat kipisaffigivallaaler-
para. Qaammatip aappaa qi-
teqquppoq takunagu. Ullut
ilaanni iterpunga piumassu-
seqavillunga takuniarnis-
saanut.
Arfininngortuuvoq. Erik
sulissanngilaq, Emilianngu-
arlu vuggestuemiissanngi-
laq. Qangali aallareerpunga
inigisaannut. Matukkut sia-
nerama meeqqap mappiup-
paanga.
»Erik Jensen taqqama-
niippa?« Aperivunga. Mee-
raq assut paatsuunnguatsi-
arluni ilummut arpaatigalu-
ni torlulaartoq: »Anaana,
anaana!« misigaanga sajut-
torsuanngorlunga.
Tusaavara aamma alla-
mik mikinerusumik taqqa-
mani meeraqarpaluttoq
anaanaassagunartup oqa-
luuppalugaanik. Anillappoq
arnaq inuusukaaq, tupaal-
lattutut isigeriarlunga oqar-
poq: »Kina ujarpiuk?«
»Erik Jensen angerlarsi-
mava?« Aperaara.
»Erik Jensen maani naju-
gaqarunnaarpoq,« akivoq.
»Nuuppat?«
»Nuupput sapaatip akun-
neri marluk missaani,« aki-
voq.
»Sumut nuuppat?« Assut
annilaangalerlunga apereq-
qippunga.
»Nalulluinnarpara«, taa-
ma oqarlunilu meeraq miki-
soq anillattoq kivippaa, iser-
niarlunilu oqarpoq: »Ajo-
qaaq, ikiosinnaanngilak-
kit!«
Ajortivillunga aqqusinik-
kut ingerlallunga isumalior-
punga Erik immaqa anaana-
miniippoq. Taamallu anaa-
narsua ersigitigalugu misi-
gaanga inigisaata tungaa-
nut ingerlereerlunga. Tu-
pinnartumik annilaangana-
nga matuagut sianerpunga.
Anaanaata matu mappera-
miuk annilaaqisoq nalunan-
ngilaq.
»Naak Erik?« Sorraallil-
lunga aperaara. Aamma:
»Naak Emiliannguaq?«
Taama piniarnanga Emili-
annguaarlungalu qissasi-
ngajappunga.
»Ilinnut oqaatigisassarin-
ngilakka sumiittut!« Sal-
laatsumik akivoq, matulu
matuleraaluaraa nipittorlu-
nga oqarpunga: »Taqqama
taqqamaniipput!«
»Tassaniinngillat.« Taa-
ma oqarlunilu matu matu-
aa.
Takinaavillugu sianeq-
qippunga torlulaajusaan-
narlungalu: »Mapperuk!«
Saniliata tusaasimallu-
nga matuni mapperamiuk
ilisaralunga ueruloorami
matuni matoqqippaa. Siane-
raluarlunga matualu kasut-
tortarlugu qanoq pisoqan-
ngimmmat atiinnarpunga.
Aqqusinikkut qiallunga
ingerlavunga. Inuit qivia-
raangaminnga alartaannga.
»Ila, arlaataluunniit naak-
kiuikkaanga«, isumaliorpu-
nga. Aqqutiga eqqarsaatigi-
nagu ingerlaniarlunga taku-
lerpara immiartorniartarfi-
gisartagarput Erikkut eq-
qaanniittoq. Iserasuarpu-
nga isumaliorama taqqakku
immaqa Erip sumiiffia na-
lunngilaat. Iserama saqisu-
kasiup ilisaralunga inussi-
amisaartoq immiamik pini-
arsinnarlunga oqareerama
aperaara: »Erik sumi naju-
gaqarpa?«
»Sumit ilisimassagakku,
nalulluinnaqaara,« akivoq.
Nalunngilat, nalunngilar-
si, isertuukkisingaana!«
Akipallappara.
»Arraa soraannak! Isu-
maqarpit inuit sumiiffii ili-
simasassarigikka? Immiaq
tunniulugulu akivoq.
Kiisa ualilluinnartoq
angerlamut iseraluarlunga
avaanngusulerlunga Amali-
akkuliarpunga.
Tamatuma kingorna aa-
siit imerniarneroqqilerpu-
nga, soorlu soqutigisaqarpi-
amanga. Taamaattorli kille-
qarniapalaartarpunga neri-
uu taarukku m anngin nam a
Emiliannguaq pulaaru-
maartoq; malugisdimaartil-
lunga isumaliortarpunga
uannut uterumaartoq.
Upernalermat sila niller-
pallaarunnaarluni Tagersu-
aq ineqarflgiunnaarnissaa
eqqarsaatigiartuinnarpara.
Tupigusullunga eqqarsaati-
gisarpara ukiarmik initaar-
niarninnut allattikkama su-
li tusanngitsunga. Ullut
ilaanni allaffiliarpunga ape-
GRØNLANDSPOSTEN
riartorlunga puiorneqarsi-
masoralunga.
»Ila, puiunngeqaatsigit,
initaarniartulli amerlaner-
mik!« Akineqarpunga. Aam-
malu: »Ilaat ukiut arlallit
utaqqisarput. Illilli ajornar-
torsiuteqarnerit pissutiga-
lugu siuartinniaraluassa-
vatsigit.«
Ilungersualllunga inigisa-
ra akilerniarsarisarpara,
tassalu eqqarsaat taanna:
Inigisaqanngikkuma sulia-
qartuunangalu meeranngu-
ama pigileqqinnissaa ilima-
gisinnaanngUara; taamaam-
mat ilaanni nerisassaqarpi-
anngikkaluarlunga atisarin-
ngikkaluarlungalu inigisara
akissaqartinniartarpara na-
lunartut pillugit. Suulli ta-
maasa aqqutigalugit paasi-
niaasaraluarama qaqugu
paninnguara takoqqissin-
naaneriga paasisaqarsin-
naanngi langa.
Soqutigisaarukkiartorpu-
nga.
Upernaakkut silarsuaq
alianaalleruttortoq Tager-
suaq matunni: »Akiliiffissat
qangali qaangerpat« Oqar-
sinnarmioq. Nalunngitsor-
suullugu akivara: »Aat?«
»Aqagu taamaalippat suli
akilinngikkit nalussanngi-
lat pigisatit sumiissasut!«
Taama oqarmat akinngila-
raluunniit qiviarnagulu.
Karolinaliarpunga. Karo-
linami naapittarpara kalaa-
leq arnaq ilaqutaa. Arnaq
quianartoq. Illarumatooq.
Uagileraangakku aatsaat il-
larsinnaalersarpunga qa-
mannga pisumik. Ilami ili-
unnuula tissinarnera asse-
qanngilaq. Nunatsinni taa-
ma ifiartarama aatsaat ki-
ngulertarpara Uiunnuula
ilagileraangakku. Utoqqar-
miuni ikiortaalluni suliffe-
qarpoq tassanilu inigisaqar-
luni. Tamatta Uiunnuula
asavarput inuk inoqammi-
nut ajoqutaasussanik iliuu-
teqajuitsoq. Sunali ajorisas-
saagaluaq quinartunngor-
tinniartaraa soorlu ajortit-
sitsiniarnerugaluaq suujun-
naarsillugu. Taamaammat
uanga Uiunnuula takunngi-
ngaatsiarneq sapingajappa-
ra. Sulinngiffiatigullu sia-
nerfigisarpara pulaaruma-
nersoq pulaarsinnaaneriga-
luunniit aperalugu. Ilaanni
Karolinami pulaaqatigiit-
tarpugut Karolina inuk il-
lartuunngitsoq illartittarlu-
tigu. Uiunnuulap oqarfigisa-
raluarpaanga ilaannikkut
utoqqarmiuni asaasussanik
amigartoortalersartut, piu-
maguma unnersuukkumal-
lunga. Uangali sulineq suli
saperpunga. Naamik aalaja-
ngersimasumik suliffeqar-
neq saperpunga. Naamik
aalajangersimasumik sulif-
feqarneq saperpunga. Utaq-
qiuartutullusooq ippunga
ulloq taanna tusassallunga:
»Paninnguit ullumi agger-
niarpoq.« Taamali pisoqara-
ni aalalerpoq.
Taamaammalliaa, un-
nukkut qaamaneq sivitsor-
mat unnullu silaa kialaaler-
luni ingammik innajaarnis-
saq eqianarsivoq pigaarner-
lu nuannersivoq nuannersi-
nerusinnaajunnaarluni. Im-
miartomerusimavunga ati-
sarsilaariaramalu aningaa-
saatikka ingerlalluavissi-
mapput. Akiliiffissara qaa-
ngersimagakku Tagersuaq
aasiit pitsaasaavilluni iser-
tukulassuuvoq nalinginnaq
oqalunniaqqaariarluni
oqarpoq eqqaamtineriga
qaammatip uuma uUuisa
qasserineraat. Paasigakku
suna pigaa oqarpunga: »Na-
luara ullorsiuteqannginna-
ma.«
Ullorsiutit kaasarlunmiu-
ni isaguteriarlugit oqarpoq:
»Takuuk, ima qaammat
ingerlalertorsimatigaaq!«
»Aa, sunaaffa?« Akivara.
Querasaariarluni oqan-
nguarsinnarujoq, taamami
ilimagalugu: »Eqqaamaviuk
kingullermik akiliissagavit
qanoq oartunga? Tullianik
taama sivisutigisumik qaa-
ngiuttooruit...« taama oqar-
lunilu nipaa allannguippoq
sukannerluni naalakkiisu-
tut: »Aniit! Taama oqarnera
eqqaamaviuk?«
Akinagu anivunga. Aqa-
guani pigisakka aallugit
taakkununngarama taku-
nagu iserpunga. Pigisakka
katersorakkit pequtimer-
ngit anima pisiarisimasai
soorunami uninngatiinnar-
pakka periarfissaqartin-
nginnakkit. Aniartortunga
tununni ingerlasoqarpalut-
toq tusaallugu tunummut
qiviarpunga. Taavaana Ta-
gersuaq tunukkut qaangiut-
toq. »Tassaqali kingorna ka-
laallimik ineqartitseqilanga,
ii, kakkaak tipi! Igagaanga-
vit puha! Tassaqaluunniit
qimmimit nerineqarsin-
naappat!« Mitappaluppoq.
»Soormi ilissi qallunaat
uagut kalaallit uumasutut
isigigitsigut uumasutut illi-
ussanngilagut?« akivara.
»Saatani, arnapalaaq!«
Tusaavara tununni. Oqaa-
siisa ilai tusaanngilakka.
»Bussimi naapinneq«
Tulliani sisamanngor-
nermi
AG-mi nangissaaq.
-----------------------------
Historien om Katrine
»Historien om Kathrine« er en lærerig roman om en
grønlandsk kvindeskæbne i Danmark. Romanen er
skrevet af Maliaraq Vebæk, som selv bor i Dan-
mark 1 dag. Følg med i AG's roman hver torsdag.
__________________Kapitel
Med vilje trak jeg tiden ud,
inden jeg tog hen til lejlighe-
den. Jeg ville være der, når
Erik kom. »Jeg har mere at
sige ham. Han skal ikke tro,
at han sådan bare uden vide-
re kan kommandere med
mig! Hør ham i dag. Bare
fordi der var andre, som hør-
te på ham, så var han så pæn
og venlig. Han talte åh så
fint. Jeg tror ikke, han ban-
dede en enste gang. Føj for
den lede. Han skal ikke slip-
pe så billigt. Nej! Han får ik-
ke fred, før jeg har lille Emi-
lie igen!« Jeg sad hos Amalie
og lagde planer.
Da jeg var kommet ind i
lejligheden, som jeg nu skul-
le forlade, satte jeg mig på en
stol og blev siddende længe.
Jeg havde købt øl på vejen,
drak lidt og røg nogle ciga-
retter. Så samlede jeg mit tøj
og nogle småting sammen
og puttede dem i en kuffert.
Jeg satte mig ned på stolen
igen, selv om jeg ikke var
færdig og tog mig endnu en
øl. Jeg tog mig god tid. Jeg
måtte passe meget på ikke at
falde i søvn. Erik måtte ikke
finde mig sovende på stolen.
Så ville han bare tro, jeg var
fuld. Og det var jeg!
Ved aftenstid kom Erik.
»Hvad laver du her? Har jeg
ikke sagt, at du skulle være
ude af lejligheden, før jeg
kom?« Han var straks mere
ubehaglig, nu da vi var ale-
ne. Jeg svarede ikke, men
blev siddende.
Han smed sin kasket, sat-
te sig tungt og tændte en ci-
garet.
»Det er bedre for dig, at
du rejser tilbage til Grøn-
land,« sagde han. Og da jeg
stadig ikke sagde noget,
fortsatte han: »Det bliver
svært for dig at finde en lej-
lighed her. I hvert fald skal
du vente længe.«
Så masede jeg min cigaret
ud i askebægeret og så vredt
på ham: »Nå, er det bedre
for mig? Er sandheden ikke
den, at det er bedre for DIG,
hvis jeg rejser tilbage til
Grønland? Men jeg kan godt
forsikre dig: jeg rejser ikke
til Grønland, så længe min
lille pige er i Danmark! Jeg
vil kæmpe for at få hende
tilbage. Og jeg får hende!«
»Du er fuld. Jeg vil ikke
snakke med dig! Har du for-
stået det?« Han nærmest
råbte: »Se så at få samlet dit
kluns sammen og forsvind!«
Han rejste sig brat og så sig
om.
»Jeg går, når jeg er fær-
dig, ikke før!« sagde jeg, rej-
ste mig og gik ud i køkkenet.
Jeg tog en tom ølflaske og
kikkede ind i stuen, hvor
Erik stod med ryggen til. Så
kastede jeg af alle kræfter
ølflasken ind mod ham. Jeg
sigtede mod hans hoved,
men han nåede at dukke sig,
og i stedet for at ramme
ham, ramte jeg det store vin-
due, så glasset gik i tusinde
stykker. Det klirrede vold-
somt, og jeg blev meget for-
skrækket.
Uden at sige et ord gik
Erik ind i soveværelset,
hvor jeg havde været i gang
med at fylde min kuffert,
lukkede den og gik hastigt
ud i gangen med den, åbnede
yderdøren og smed kuffer-
ten ud på trappen. Og mens
han holdt døren åben med
den ene hånd, råbte han ind
til mig: »Ud! Ud med det
samme. Ud!« Han pegede på
døren med den anden hånd.
Jeg skyndte migat tage min
håndtaske og løb ud.
***
Jeg flyttede ind hos Amalie
og Jens. En af de første dage
fik jeg Jens til at skrive et
brev til Erik, hvor der stod,
at Erik skulle hjælpe mig
med at skaffe bolig. Jeg
tænkte, at han nok slet ikke
ville svare. Men det gjorde
han. Han skrev kort, at det
skulle jeg selv gøre. Jeg skul-
le gå på kommunekontoret
og blive skrevet op. Jeg så på
brevet. Det var det første
brev, jeg havde fået fra Erik.
I retten havde man sagt,
at Emilie kunne besøge mig
hver fjortende dag. Den
gang tænkte jeg, at jeg inden
14 dage måske fik rettens af-
gørelse omstødt, så jeg hav-
de Emilie hos migigen. Men
jeg fik ikke gjort noget ved
min plan. Jeg havde ikke
kræfter til at prøve at opsø-
ge den advokat, jeg havde
hørt om. I stedet for drak
jeg. Når jeg var beruset, så
alting lettere ud.
Dagene gled uden forskel
for mig. Jeg anede knapt
nok, at der var gået to uger,
siden jeg Hyttede ind hos
Amalie og Jens. Så jeg blev
noget forbavset, da Amalie
en dag sagde til mig: »Husk,
det er i morgen, lille Emilie
kommer.«
»Er der virkelig gået to
uger?« Jeg prøvede på at
tænke over, hvordan dagene
var gået. Nogle af dagene
havde jeg bare været hjem-
me. Især de første dage. Jeg
lå næsten hele dagen på den
sofa, hvorjegsovom natten.
Efter nogle dage på den må-
de, blev jeg bange for, at
Amalie og hendes ven skulle
blive trætte af mig, og be-
gyndte at gøre mig nyttig
ved at gøre rent i lejlighe-
den, så der var rent og pænt,
når de kom hjem fra arbejde.
De var meget glade for det.
Når lejligheden så var gjort
pæn og ren, blev vi hjemme
og hyggede os om aftenen,
og somme tider havde vi be-
søg. Men der var dage, hvor
jeg ikke kunne linde ro, for-
di jeg ikke kunne få Emilie
og Erik ud af mit hovede. Så
måtte jeg drikke. Når jeg
havde fået nogle øller hjem-
me, gik jeg gerne til »Skip-
per«, hvor jeg var sikker på
at træffe grønlændere. På
»Skipper« var de så flinke
mod os grønlændere. Her
gjrode man ikke forskel på
folk.
***
Emilie kom og besøgte mig.
Hun var så glad for at være
hos mig, at det var skrække-
ligt, da hun skulle gå. Hun
græd og græd. Jeg drak ikke,
mens hun var hos mig, hver-
ken den dag eller dagen før
hun kom. Jegville værepæn
og god, når min datter var
hos mig. Vi gik hen til kanti-
nen i Grønlændernes Hus
og spiste grønlandsk mad.
Her traf vi nogle grønlands-
ke kvinder, jeg kendte. Emi-
lie genken dte et par af dem,
og hun var glad. Jeg talte
med mine veninder om min
plan om at prøve at få min
lille pige tilbage og fortalte
dem om den jurist, som kun-
ne hjælpe mig. Mine venin-
der var helt enige med mig
og opfordrede mig til at gøre
det så hurtigt som muligt.
Men da Emilie var aHeve-
ret hos sin far, blev jeg igen
helt modløs og havde ingen
kræfter til at tænke fornuf-