Atuagagdliutit - 27.01.1994, Side 11

GRØNLANDS FISREK1TIDENDE
DL4RPUT
Arferit inuutissarsiutivinnut ilaapput
Allattut: KNAPK-mi siulittaasoq Anthon Siegstad aamma
allaffiup pisortaa Paaviaaraq Heilmann
Nanortalimmi borgmeste-
rip, Kristine Raahauge-p
AG nr. 2-mi 11. januar
1994-mi allagaanut oqaase-
qaat
Siullermik ersarissassal-
lugu pisariaqarpoq nunatta
annersaani aalisartuujuti-
galuni piniartuusoqartar-
mat aammalu killormut.
Aammalu arfanniarneq
inuutissarsiutivinnut
ilaammat, piniartutut aali-
sartutullu inuutissarsior-
nermi arfanniartarneq ta-
pertatut ingerlasarluni.
Tassami piviusut maanna-
mut imaammata; piniartu-
tut aalisartutullu inuutis-
sarsiuteqarnermi piniagas-
sat aalisagartassallu ukiup
qanoq ilinera najoqqutara-
lugu takkullutillu peerut-
tartut aallaavigalugit pini-
artutut aalisartutullu inuu-
tissarsiuteqarnermi piniar-
toqartarlunilu aalisartoqar-
tarmat.
Tassalu inuit taakkorpi-
aat aamma tassaasarlutik
nunatta arfattassaanik pi-
sassinneqartartut pisaqar-
tartullu. Taamaalillunilu
arfanniarneq piniartutut
aalisartutullu inuutissarsi-
utivinnut ilaavoq, massak-
kut pissusiviusut aallaavi-
galugit immikkoortikkumi-
naatsoq.
Maannakkut aalisariutit
qamutilillit sinerissami sia-
ruarsimasut 65-it missaan-
niipput, pisassaallu 68-it
missaaniittarlutik. Taakku-
lu tamangajalluinnarmik
ukiut tamaasa pisassinne-
qartarput, kommunekkaar-
tumik agguagaasut apeqqu-
taallutik, ilaatigut kommu-
nemut ataatsimut pisassiis-
sutaasut angallatinut qa-
mutililinnut amigartarma-
ta. Tamatuma saniatigut
ukiut kingulliit umiatsiaa-
rarsortunut pisassiissutaa-
sartut 35 - 37-it missaaniit-
tarput.
Taamatut arferit pisas-
siissutaasut siammarlugit
agguaanneqartarnerannut
pissutaavoq; isumaammat
sinerissami inuit sapinngi-
samik neqissamik tamar-
mik agguaaviginiarneqar-
tarmata, qanoq inoqarfiit
inoqartigineri aallaavigalu-
git.
Taamaammat arfernik pi-
sassinneqarnissatsinnut ne-
qissaqarniarnitsinnut aa-
laaviusartoq 670 tons-iusoq
anguneqassagaluarpalluun-
niit, tikaagulhillu 320-it na-
lingannik neqissaq naleqar-
toq, maannakkullu arfattas-
saritinneqartartut eqqar-
saatigalugit tikaagulliit
105-it tikaagulliusaallu 21-it
katillutik neqissamik 420
tonsimik naleqartut, arfan-
niarneq kisiat ukkataralugu
ukioq kaajallallugu inuutis-
sarsiutigivinneqarsinnaan-
ngilaq.
Eqqaamasariaqartorli
aamma tassaavoq arferit ne-
qaannik pisariaqartitatta
670 tonsinut nalilerneqarsi-
manera ukiuni tuttugis-
saarfiusuni nalilerneqarsi-
mammat. Taamaattumik
Namminersornerullutik
Oqartussallu pisassinneqar-
nissatsinnik piumasaqaatis-
sagut nutaamik nalilersor-
tariaqassavagut. Maannak-
kummi ukiuni makkunani
tuttut neqaannik isumal-
luutissaarutsinneqarnikuu-
vugut.
Taamaattumik Kristine
Raahauge-p isummersuutai
akerlerineqarsinnaanngik-
kaluartut eqqarsaataa pivi-
usunngortinneqarsinnaan-
ngilaq, ukiorpassuarnimi
arfanniarneq piniarnermik
aalisarnermillu inuutissar-
siuteqarnermi inuutissarsi-
utiviit ilaattut atuuttuarsi-
mavoq, allanngortinneqar-
sinnaanngitsoq, qanorluun-
niit isuma isumaqatigilluin-
nartigigaluaraanni, akue-
riinnartariaqarlunili arferit
aamma ukiup qanoq ilinera
aallaavigalugu takkusi-
maarlutillu peerusimaar-
tarmata.
Kisianni KNAPK-ip aam-
malu Namminersornerullu-
tik Oqartussat arfernik pi-
sassinneqartarnitsinni
aammalu pisassinniarne-
qartarnitsinni siuliani taa-
neqartoq neqissaq 670 tons
nunarsuarmioqatitsinnit
anguniartuarnissaa, ajor-
narpallu aqqutit allat ator-
lugit neqissamik pisariaqar-
tumik pissarsiniarluni
angusaqarniarnissaq.
Ullumikkut angallatit arfanniarnissamut qamutilillit Nu- Der finde ca. 65 kuttere med kanoner i dag, og den Grøn-
natsinniittut 65-it missaanniipput. landske kvote er på ca. 68 hvaler.(Ass./Foto: Knud Josef-
sen).
Hvalfangst er også et erhverv
Af KNAPK's formand Anthon Siegstad og
sekretariatsleder Paaviaaraq Heilmann
Kommentar til Nanortaliks
borgmester Kristine Raa-
hauge’s artikel i AG nr. 2 af
11. januar 1994.
Indledningsvis må vi præ-
cisere, at mange mennesker
i Grønland ernærer sig som
både fiskere og fangere. Og
at hvalfangst også er et er-
hverv, hvor fiskere og fange-
re supplerer deres indtægter
ved at fange hvaler. Fisker
og fangererhvervet hører til
de mere »ustabile«, hvor
man får tildelt kvoter og
hvor fangstdyrene »kommer
og går« alt efter årstiden.
Og det er netop disse men-
nesker, der skyder de hvaler
som er tildelt Grønland. Så
set ud fra de faktiske kends-
gerninger er hvalfangst et
erhverv.
Der findes ca. 65 kuttere
med kanoner i dag, og vores
kvote ligger som regel på 68
hvaler. Og næsten alle kut-
tere får del i kvoten hvert år.
Men da kvoterne er forskel-
lige fra kommune til kom-
mune kan det nogen steder
forekomme, at nogle kuttere
ikke får del i fangsten, fordi
kvoten er mindre end det
antal kuttere der er i kom-
munen. Derudover har man
i de senere år tildelt jollefi-
skere 35-47 hvaler.
Fordelingen af hvalerne
der må fanges baseres på an-
tallet af folk i de forskellige
byer. Man vil sikre sig, at
der bliver kød til alle.
Og selvom vi opnår vore
krav på 650 tons kød, som er
det samme som 320 sildepi-
skere, kan man ikke ernære
sig med hvalfangst alene.
Den nuværende kvote på
105 sildepiskere og 21 fin-
hvaler svarer til en kød-
mængde på 420 tons.
I denne sammenhæng må
det ikke glemmes, at man
har vurderet behovet for
hvalkød til at være på 670
tons ud fra, at det var muligt
for alle at skyde rensdyr.
Derfor vil vi i samarbejde
med Hjemmestyret revurde-
re vore krav om hvalkvoter-
ne, netop fordi vi i disse år
ikke kan skaffe os rensdyr-
kød.
Så, selv om Kristine Raa-
hauges tanker ikke kan
modsiges, kan hendes tan-
ker ikke realiseres, fordi
hvalfangsten igennem man-
ge år altid har været en del
af fisker- og fangererhver-
vet. Ligesom det er en
kendsgerning, at også hva-
lerne »kommer og går« alt
efter årstiden.
Men KNAPK og Grøn-
lands Hjemmestyre vil altid
bestræbe sig på, at opnå den
førnævnte kvote på 670 tons
hvalkød. Hvis det ikke kan
lade sig gøre, må man prøve
at skaffe kød på en anden
måde.
Kalallit Nunaanni arfannianut katillugit 670 tonsit pisas-
sanngortinniamissaat anguniarneqarpoq.
Man vil gerne op på en kvote på 670 tons hvalkød til hvalfan-
gerne i Grønland.(Ass./Foto: Arkiv).
Offshore
bunkering
i Nord-Atlanten
MALIKSUPPLY
er den sikre og effektive
leverandør af brændstof og
smøreolier til den Nord-
Atlantiske fiskerflåde - og
rederiernes naturlige
kontakt i Danmark.

MALIKSUPPLY Atlantip
Avannaani aalisariutit orsus-
saannik uulianillu punneru-
tissanik nioqquteqartuuvoq
quiarnaatsoq sulissussil-
laqqissorlu - umiarsuaa-
tileqarfiillu Danmarkimi
attaveqarnerminni
saaffigeqqaartagaat.
MAUK SUPPLY
AALBORG
Strandvejen 8 • P.O. Box 1410 ■ DK-9100 Aalborg
Tel.:981244 22 (Int.:+45 981244 22)
Telefax: 98101571 Telex: 69 738