Atuagagdliutit - 27.01.1994, Blaðsíða 12

IMARPUT
GKØMANDS I ISKI KITIIMMM
GRØNLANDS SKIBS- OG
ENTREPRENØRVÆRKSTED ApS
Postboks 180.3900 Nuuk . Tlf. 2 22 52 . Fax 2 48 48
De faktiske forhold omkring
sælskindsforhandlingeme
Kommentar til redegørelse af landsstyremedlemmet for handel og industri,
Ove Rosing Olsen, i AG nr. 2 fra 11. januar 1994.
Vi ærgrer os ikke over de
diskussioner, der blev
startet af KNAPK i for-
bindelse med prisfor-
handlingeme for sæl-
skind for 1994.
Her igennem er samfun-
det - og især en del af lands-
tingets medlemmer - blevet
informeret om fangernes
status i disse år. Disse lands-
tingsmedlemmer fastsætter
fangerfamiliemes indkom-
ster gennem godkendelse af
finansloven. Midt i travlhe-
den i landstinget er de tilbø-
jelige til at glemme fanger-
nes reelle vilkår.
Det er først når finanslo-
ven er på plads og arbejdet
er standset, at de begynder
at få øje på de reelle forhold,
som fangerfamilierne lever
under, og først på det tids-
punkt begynder de at forstå,
hvad det egentlig er, de har
bestemt.
Så snart de har forladt de-
res landstingsgrupper plejer
de at kritisere de dårlige for-
hold, som fangerne og andre
lever under, og så placerer
de ansvaret hos Landssty-
ret, selvom de ved godken-
delse af finansloven er med-
ansvarlige for sælskindspri-
serne fastsættelse.
Vi oplever f. eks., at nogle
landstingsmedlemmer
udenfor landstingssalen si-
ger, at de er udmærket be-
kendt med det lave sæl-
skindstilskud. Men hvorfor
kæmper de så ikke for at få
flere midler i stedet for blot
at søge at retfærdiggøre sig
bagefter.
Det er på denne bag-
grund, at debatterne opstår
i samfundet, og ansøgninger
om tillægsbevillinger bliver
den eneste mulighed for at
råde bod på de manglende
midler. Derfor sker det
jævnligt, at man godkender
ekstrabevillinger.
Det skete i 1993
Da Ove Rosing Olsen vurde-
rede forholdet omkring til-
skud af sælskind og ind-
handling af sæler i 1994, var
hans udgangspunkt det to-
tale indhandlingskvantum
samt tilskudsbeløb i 1993.
Dertil skal KNAPK bely-
se, at overenskomsten ved-
rørende indhandling af sæl-
skind i 1993 kun gjaldt for
halvåret, hvilket betyder, at
Great Greenland og Lands-
styret fastsatte priserne
med ikrafttræden fra 1. juni
1993 at regne. Priserne
faldt. Indhandlingens
grundudbetaling blev min-
dre. Og de saltede sælskind
købes ikke mere.
Prisreduktionerne med-
førte, at sælskind ikke mere
kan være eksistensgrundlag
for fangerne. Interessen for
at sælge sælskind er derfor
også faldet, og det betyder -
ifølge Great Greenland og
Ove Rosing Olsen - at man
kun kunne indhandle
45.000 skind. Men hvis pri-
serne havde været rimeligt
gode, kunne tallet have væ-
ret meget højere.
Kvalitet
Ove Rosing Olsen anførte
også i sin redegørelse, at de
sælskind, som vurderes til
kvalitet III af Great Green-
land er blevet vurderet til
kvalitet I ved indhandlings-
stederne.
Med henvisning til aftalen
skal KNAPK belyse, at an-
svaret vedrørende vurderin-
gerne af sælskindet ligger i
Great Greenland’s hænder.
Fangerne får deres penge,
efter at skindene er blevet
vurderet ved indhandlings-
stedet. Sådan er det nu en-
gang, og hvis der er proble-
mer med denne fremgangs-
SCANIA og
VALMET
Propellermotorer 56-357 HK
måde, er det op til Great
Greenland at dygtiggøre sit
personale ved indhandlings-
stederne.
Men da KNAPK priorite-
rer kvalitet meget højt, er vi
interesseret i at samarbejde.
KNAPK er interesseret i, at
sælskindene bearbejdes kor-
rekt, og at skindene sorteres
korrekt efter kvalitet, og at
skindet oplagres korrekt.
Saltede sælskind
I redegørelsen fra Ove Ro-
sing Olsen kan man desuden
læse, at indhandlingen af
saltede sælskind er stand-
set, fordi kvaliteten ikke var
god nok.
Men en af medarbejderne
ved garveriet sagde til Qano-
rooq, at kvaliteten af saltede
sælskind ikke er så dårlig,
som der er givet udtryk for.
Det er betænkeligt, at man
prøver at begrænse ind-
handlingen generelt ved at
stoppe for indhandlingen af
saltede sælskind.
Vi har gang på gang kriti-
seret den ukorrekte instruk-
tionspjece angående saltede
sælskind. Vi har kritiseret
uorganiseret oplagring og
kritiseret den lange trans-
port til garveriet.
KNAPK er ikke i tvivl om,
at man fremover kan salte
sælskind korrekt, så man på
denne måde kan indhandle
skind af bedste kvalitet.
Sådanne tiltag er meget
vigtige, fordi det vil lette
fangernes daglige kamp for
at overleve. Da man i sin tid
startede med at salte sæl-
skind var tanken jo netop, at
man ville aflaste fangerfa-
miliernes husholdning. Vi
ved alle, hvor tidskrævende
det er at tørre sælskind, og
at de kræver meget plads.
De saltede sælskind har der-
for mange fordele i sig.
Et fangersamfund eller en
fangerfamilie, der er afhæn-
gig af sælskind som deres
livsgrundlag, har med de
nuværende indhandlingsbe-
stemmelser det problem, at
skindene altid bearbejdes i
hjemmet - ofte et lille hus -
hvor der er rigeligt brug for
pladsen til børn og alminde-
lig trivsel. Det er ikke sundt,
hverken for fangerkonen el-
ler den øvrige familie, når de
minimale fysiske rammer
samtidig skal være en plads-
krævende arbejdsplads.
Det er altså for meget at
kræve, at fangernes produk-
tion skal være tørrede sæl-
skind, før de fysiske rammer
omkring sådan en produk-
tion er afklaret. Derfor bør
indhandlingen af saltede
sælskind genetableres - i be-
gyndelsen som en forsøgs-
ordning, der er nøje tilrette-
lagt.
En produktion, der
kræver 45.000 sælskind?
Garveriets ledelse påstår, at
produktionen af sælskind
kræver 45.000 sælskind.
Ove Rosing Olsen skriver
bl.a.: - Vi kan nok alle være
enige om, at hvis produktio-
nen af sælskind igen skal
hænge sammen økonomisk,
så kan den kun ske via kvali-
teten.
Men garveriets ledelse si-
ger, at deres produktion
gennem de seneste år efter-
lader optimisme med hen-
blik på stigende produktion.
I KNAPK oplever vi, at dette
ikke harmonerer med virke-
ligheden.
En af grundene til at man
ikke kan sælge sine produk-
ter fra garveriet er, at garve-
riet ikke producerer ting,
som kan bruges her i landet
og/eller fordi landets ind-
byggere ikke har råd til at
købe så dyre produkter.
Samtidig kan vi ikke ekspor-
tere produkter til lande med
importsanktioner eller som
af andre grunde ikke vil ha-
ve dem.
Det er derfor indlysende,
at garveriet ikke har brug
for sælskindene, når virk-
somheden ikke kan sælge si-
ne produkter.
Så hvad skal vi egentlig
tro på. Man siger, at 45.000
sælskind er nødvendige,
men alligevel kan man ikke
sælge det, man laver.
Når man ikke kan frem-
me produktionen her i lan-
det, og hvis ikke eksporten
stiger, så er der kun to mu-
ligheder at arbejde med:
For det første: I lighed
med andre tilsvarende virk-
somheder må vi tage stilling
til, om den daglige chef er i
stand til at producere salg-
bare produkter, som giver et
tilfredsstillende afkast. Hvis
ikke, så må vi tage direktø-
rens stilling op til overvejel-
se og finde ud af, om der skal
ansættes en anden.
For det andet: Vi kan blive
nødt til at acceptere forhol-
dene omkring de nuværende
produkter og deres produk-
tionspris, og hvis der ikke
kan røres ved det, så må vi
finde frem til en udsalgspris
som produktionen kan sæl-
ges for - både her og i andre
lande. Det betyder igen, at vi
må erkende, at der fortsat
skal ydes store tilskud til
virksomhedens daglige og
fortsatte drift. Derved sik-
rer vi fangerkulturens fort-
satte eksistens, og det er vig-
tigt for os alle, fordi vi gerne
vil bevare den og fremvise
den overfor andre nationer
som en del af vor egenart.
Desuden er det vigtigt, at
vi sælger de meget dyre pro-
dukter, der i dag ligger på
lager og binder en masse
produktionsmidler. Vi har
ingen glæde af alle disse
skindprodukter på et lager,
og der er god fornuft i at
fastsætte en pris, som gør
disse produkter salgbare. De
penge, der kommer ind her,
kan anvendes som nødven-
dig kapital til mange forskel-
lige foranstaltninger samt
som tilskud til indhand-
lingspriserne.
Landstinget har i finans-
loven godkendt, at man ope-
rerer med 18.625.000 kr. til
tilskud af indhandlingspri-
sen på sælskind i år. Lands-
tingsmedlem Ove Rosing Ol-
sen siger, at disse penge skal
KNAPK er ikke i tvivl om, at man fremover kan salte sælskind korrekt, så man på denne
måde kan indhandle skind af bedste kvalitet. (Ass./Foto: Arkiv).
DESMI
Forhandling af DESMI pumper
i Grønland
® Stort lager af reservedele og pumper.
HYDRAULIK
Hydrauliske slanger
fremstilles efter mål.