Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.01.1994, Page 12

Atuagagdliutit - 27.01.1994, Page 12
IMARPUT GKØMANDS I ISKI KITIIMMM GRØNLANDS SKIBS- OG ENTREPRENØRVÆRKSTED ApS Postboks 180.3900 Nuuk . Tlf. 2 22 52 . Fax 2 48 48 De faktiske forhold omkring sælskindsforhandlingeme Kommentar til redegørelse af landsstyremedlemmet for handel og industri, Ove Rosing Olsen, i AG nr. 2 fra 11. januar 1994. Vi ærgrer os ikke over de diskussioner, der blev startet af KNAPK i for- bindelse med prisfor- handlingeme for sæl- skind for 1994. Her igennem er samfun- det - og især en del af lands- tingets medlemmer - blevet informeret om fangernes status i disse år. Disse lands- tingsmedlemmer fastsætter fangerfamiliemes indkom- ster gennem godkendelse af finansloven. Midt i travlhe- den i landstinget er de tilbø- jelige til at glemme fanger- nes reelle vilkår. Det er først når finanslo- ven er på plads og arbejdet er standset, at de begynder at få øje på de reelle forhold, som fangerfamilierne lever under, og først på det tids- punkt begynder de at forstå, hvad det egentlig er, de har bestemt. Så snart de har forladt de- res landstingsgrupper plejer de at kritisere de dårlige for- hold, som fangerne og andre lever under, og så placerer de ansvaret hos Landssty- ret, selvom de ved godken- delse af finansloven er med- ansvarlige for sælskindspri- serne fastsættelse. Vi oplever f. eks., at nogle landstingsmedlemmer udenfor landstingssalen si- ger, at de er udmærket be- kendt med det lave sæl- skindstilskud. Men hvorfor kæmper de så ikke for at få flere midler i stedet for blot at søge at retfærdiggøre sig bagefter. Det er på denne bag- grund, at debatterne opstår i samfundet, og ansøgninger om tillægsbevillinger bliver den eneste mulighed for at råde bod på de manglende midler. Derfor sker det jævnligt, at man godkender ekstrabevillinger. Det skete i 1993 Da Ove Rosing Olsen vurde- rede forholdet omkring til- skud af sælskind og ind- handling af sæler i 1994, var hans udgangspunkt det to- tale indhandlingskvantum samt tilskudsbeløb i 1993. Dertil skal KNAPK bely- se, at overenskomsten ved- rørende indhandling af sæl- skind i 1993 kun gjaldt for halvåret, hvilket betyder, at Great Greenland og Lands- styret fastsatte priserne med ikrafttræden fra 1. juni 1993 at regne. Priserne faldt. Indhandlingens grundudbetaling blev min- dre. Og de saltede sælskind købes ikke mere. Prisreduktionerne med- førte, at sælskind ikke mere kan være eksistensgrundlag for fangerne. Interessen for at sælge sælskind er derfor også faldet, og det betyder - ifølge Great Greenland og Ove Rosing Olsen - at man kun kunne indhandle 45.000 skind. Men hvis pri- serne havde været rimeligt gode, kunne tallet have væ- ret meget højere. Kvalitet Ove Rosing Olsen anførte også i sin redegørelse, at de sælskind, som vurderes til kvalitet III af Great Green- land er blevet vurderet til kvalitet I ved indhandlings- stederne. Med henvisning til aftalen skal KNAPK belyse, at an- svaret vedrørende vurderin- gerne af sælskindet ligger i Great Greenland’s hænder. Fangerne får deres penge, efter at skindene er blevet vurderet ved indhandlings- stedet. Sådan er det nu en- gang, og hvis der er proble- mer med denne fremgangs- SCANIA og VALMET Propellermotorer 56-357 HK måde, er det op til Great Greenland at dygtiggøre sit personale ved indhandlings- stederne. Men da KNAPK priorite- rer kvalitet meget højt, er vi interesseret i at samarbejde. KNAPK er interesseret i, at sælskindene bearbejdes kor- rekt, og at skindene sorteres korrekt efter kvalitet, og at skindet oplagres korrekt. Saltede sælskind I redegørelsen fra Ove Ro- sing Olsen kan man desuden læse, at indhandlingen af saltede sælskind er stand- set, fordi kvaliteten ikke var god nok. Men en af medarbejderne ved garveriet sagde til Qano- rooq, at kvaliteten af saltede sælskind ikke er så dårlig, som der er givet udtryk for. Det er betænkeligt, at man prøver at begrænse ind- handlingen generelt ved at stoppe for indhandlingen af saltede sælskind. Vi har gang på gang kriti- seret den ukorrekte instruk- tionspjece angående saltede sælskind. Vi har kritiseret uorganiseret oplagring og kritiseret den lange trans- port til garveriet. KNAPK er ikke i tvivl om, at man fremover kan salte sælskind korrekt, så man på denne måde kan indhandle skind af bedste kvalitet. Sådanne tiltag er meget vigtige, fordi det vil lette fangernes daglige kamp for at overleve. Da man i sin tid startede med at salte sæl- skind var tanken jo netop, at man ville aflaste fangerfa- miliernes husholdning. Vi ved alle, hvor tidskrævende det er at tørre sælskind, og at de kræver meget plads. De saltede sælskind har der- for mange fordele i sig. Et fangersamfund eller en fangerfamilie, der er afhæn- gig af sælskind som deres livsgrundlag, har med de nuværende indhandlingsbe- stemmelser det problem, at skindene altid bearbejdes i hjemmet - ofte et lille hus - hvor der er rigeligt brug for pladsen til børn og alminde- lig trivsel. Det er ikke sundt, hverken for fangerkonen el- ler den øvrige familie, når de minimale fysiske rammer samtidig skal være en plads- krævende arbejdsplads. Det er altså for meget at kræve, at fangernes produk- tion skal være tørrede sæl- skind, før de fysiske rammer omkring sådan en produk- tion er afklaret. Derfor bør indhandlingen af saltede sælskind genetableres - i be- gyndelsen som en forsøgs- ordning, der er nøje tilrette- lagt. En produktion, der kræver 45.000 sælskind? Garveriets ledelse påstår, at produktionen af sælskind kræver 45.000 sælskind. Ove Rosing Olsen skriver bl.a.: - Vi kan nok alle være enige om, at hvis produktio- nen af sælskind igen skal hænge sammen økonomisk, så kan den kun ske via kvali- teten. Men garveriets ledelse si- ger, at deres produktion gennem de seneste år efter- lader optimisme med hen- blik på stigende produktion. I KNAPK oplever vi, at dette ikke harmonerer med virke- ligheden. En af grundene til at man ikke kan sælge sine produk- ter fra garveriet er, at garve- riet ikke producerer ting, som kan bruges her i landet og/eller fordi landets ind- byggere ikke har råd til at købe så dyre produkter. Samtidig kan vi ikke ekspor- tere produkter til lande med importsanktioner eller som af andre grunde ikke vil ha- ve dem. Det er derfor indlysende, at garveriet ikke har brug for sælskindene, når virk- somheden ikke kan sælge si- ne produkter. Så hvad skal vi egentlig tro på. Man siger, at 45.000 sælskind er nødvendige, men alligevel kan man ikke sælge det, man laver. Når man ikke kan frem- me produktionen her i lan- det, og hvis ikke eksporten stiger, så er der kun to mu- ligheder at arbejde med: For det første: I lighed med andre tilsvarende virk- somheder må vi tage stilling til, om den daglige chef er i stand til at producere salg- bare produkter, som giver et tilfredsstillende afkast. Hvis ikke, så må vi tage direktø- rens stilling op til overvejel- se og finde ud af, om der skal ansættes en anden. For det andet: Vi kan blive nødt til at acceptere forhol- dene omkring de nuværende produkter og deres produk- tionspris, og hvis der ikke kan røres ved det, så må vi finde frem til en udsalgspris som produktionen kan sæl- ges for - både her og i andre lande. Det betyder igen, at vi må erkende, at der fortsat skal ydes store tilskud til virksomhedens daglige og fortsatte drift. Derved sik- rer vi fangerkulturens fort- satte eksistens, og det er vig- tigt for os alle, fordi vi gerne vil bevare den og fremvise den overfor andre nationer som en del af vor egenart. Desuden er det vigtigt, at vi sælger de meget dyre pro- dukter, der i dag ligger på lager og binder en masse produktionsmidler. Vi har ingen glæde af alle disse skindprodukter på et lager, og der er god fornuft i at fastsætte en pris, som gør disse produkter salgbare. De penge, der kommer ind her, kan anvendes som nødven- dig kapital til mange forskel- lige foranstaltninger samt som tilskud til indhand- lingspriserne. Landstinget har i finans- loven godkendt, at man ope- rerer med 18.625.000 kr. til tilskud af indhandlingspri- sen på sælskind i år. Lands- tingsmedlem Ove Rosing Ol- sen siger, at disse penge skal KNAPK er ikke i tvivl om, at man fremover kan salte sælskind korrekt, så man på denne måde kan indhandle skind af bedste kvalitet. (Ass./Foto: Arkiv). DESMI Forhandling af DESMI pumper i Grønland ® Stort lager af reservedele og pumper. HYDRAULIK Hydrauliske slanger fremstilles efter mål.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.