Atuagagdliutit - 22.02.1994, Page 7

Nr. 14 • 1994

7
GRØNLANDSPOSTEN
Isorliunerasuni nakorsap
angalaartamissaa itigartippaat
AG-mi allaaserisaq nakorsamik angalaartitsisalemissamik isumassarsiffiuvoq
NUUK(KK) - Peqqinnissa-
mut avatangiisinullu naa-
lakkersuisoq Ove Rosing
isumaqarpoq isorliunerusu-
ni nakorsamik amigaateqar-
toqalertillugu nakorsamik
angalaartartussamik atorfi-
nitsitsinissaq pisariaqan-
ngitsoq.
Piffissani aalajangersima-
suni nakorsassaaleqisarneq,
pingaartumik isorliuneru-
suni annertoorujussuusi-
masoq nakorsianullu ma-
lunnaateqarluarsimasoq
ilumoorpoq, kisiannili pif-
flssami matumani Kalaallit
Nunaanni nakorsaqarneq
pitsaasumik ingerlavoq: Si-
nerissami napparsimavinni
nakorsatut atorfiit 39-iusut
tamarik inuttaqartinneqar-
put, taakkunanngalu arfi-
neq pingasuinnaat paarlat-
sinit atorfmeqarlutik, Ove
Rosing Olsen paasissutissii-
voq.
Inatsisartuni siulittaasoq
Bendt Frederiksen, Uperna-
vimmi qinigaasoq decembe-
rimi AG-kkut allaaserine-
qartoq tunngavigalugu inat-
sisartut ataatsimiinnissan-
nut nakorsamik isorliune-
rusuni angalasartussamik
siunnersuuteqarpoq.
Taamaakkaluartorli siun-
nersuut inatsisartut ataat-
simiittarflannut anngutin-
ngitsoorpoq, Ove Rosing 01-
sen-imilli allakkkatigut aki-
neqarluni.
Sakkortuumik
isornartorsiuineq
AG-kkut normu 112-ikkut
allaaserineqartumi Uperna-
viup napparsimaviani peq-
qissaasut pisortaat Kirsten
Bjørg Reerslev napparsima-
vimmi peqqinnissaqarfim-
milu tamarmiusumi pissut-
sit sakkortuumik isornar-
torsiorpai:
- Kalaalit politikeriisa
isorliunerusuni peqqinnis-
saqarfimmik pingaartitsin-
ngippallaarnerat tupigu-
suutigeqaara - pingaartu-
mik maanna paasititsiniaa-
neq, pinaveersaartitsineq
kiisalu sulllissilluarnissap
pisariaqarfiini.
Kirsten Bjørg Reerslev-ip
nalunaarusiornermigut
Peqqinnissamut Avatangii-
sinullu Pisortaqarfik Uper-
navimmi peqqinnissaqar-
fimmi sulisut sulilfeqarfim-
minni ajornartorsiorneru-
jussuat oqaluttuaraa. Min-
nerunngitsumik nakorsat
taarserarnerujussuaq toq-
qissisimajunnaartitsisuu-
sarpoq, tamannalu sulisu-
nut sullitanullu tamanut at-
Sanalunnikkut isertitat
utoqqalinersianut
nanertuutaassaimgillat
- Utoqqartavut kulturitoqatsinnik
tamatsaalioqataanerat
pillaanermillusooq
tdnguneqassanngilaq, Siumut oqarpoq
NUUK(KK) - Utoqqaliner-
siallit sulisinnaajunnaaner-
siutillillu siunissami sania-
tigut isertitaqarsinnaasari-
aqarput utoqqalinersiaan-
nit ilanngaanneqanngikka-
luarlutik.
Taama Siumup siulersui-
suuneri isummerput sapaa-
tip akunnerata naanerani
Nuummi ataatsimeereerlu-
tik, saniatigullu isertikkak-
kat pillugit inatsisartuni
oqaluuserissanngortsitsini-
arput.
Ullumikkut utoqqaliner-
siallit sulisinnaajunnaar-
nersiutillillu saniatigut iser-
titaat, soorlu sanalunnikkut
piniarnikkulluunniit, utoq-
qalinersiaannit sulisinnaa-
junnaamersiaanilluunniit
ilanngaataasarput.
Taamaalior nikku t taak-
kua soqutigisaannik sule-
ru ssusqj ameqar sinnaap-
put, tamannalu kialuunniit
soqutigisarinngilaa. Aamma
Siumumi.
Takomariaqarnermut
iluaqutaasinnaanngilaq
- Ullummikkut akileraaruti-
nik aaqqissuussisimaneq
naapertuilluanngitsutut isi-
gaarput, pissutigalugu
utoqqartatta kultur-itoqat-
sinnik tammatsaaliuineran-
nut ineriartortsineqame-
rannullu taamalu misilit-
takkaminnik kingulliarsun-
nut tunniussiumanerannut
akornutaammat, Siumup si-
ulittaasua Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
- Aamma saniatigut iser-
tittakkat utoqqalinersianit
ilanngaataaratarsinnaane-
rat takornariartitsinerup
ineriartornissaraluanut
akornutaalluarsinnaavoq,
pissutigalugu sanalunnik-
kut pilersitat ilarpassui,
utoqqarnit sananeqartar-
tut, annaaneqaannarsin-
naammata.
- Suulluunniit aaqqis-
suussinerit, sanalunnermut
unikaallatitsisut, nunatsin-
ni takorneriaqarnerup ine-
riartortinnissaata siuner-
taanut naapertuutinngillat.
Taamaammat utoqqalmer-
siutit sulisinnaajunnaar-
nersiutUlu pillugit akileraa-
rutit tungaagut nutaamik
aaqqissuussinissaq kissaati-
gaarput, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq, oqaatigalugulu
Siumup siunnersuutaa tas-
saam mat allanngortitsini-
mininnguaq utoqqarnulli
sunniuteqangaartoq.
tuisuusarluni.
Aaqqissutissaq
pitsaanerpaaq
Upernavimmit inatsisartu-
nut ilaasortaq Bendt Frede-
riksen aallartittuuvoq. Inat-
sisartuni siunnersuummini
imatut allappoq:
- Isumaqarpunga nakor-
sassaaleqineq taamatut it-
tuartillugu nakorsaq anga-
lasoq tassaassasoq aaqqiis-
sutaasinnaasut pitsaaner-
saat. Kommuneqarfinni nu-
naqarfeqqoortuuni nuna-
qarfinnut angalaartartus-
saq »misissuilluni peqqis-
saasuullunilu«. Tamatuma
saniatigut nakukkani peq-
qissaasut suleqatiginerisi-
gut ilinniartittassavai, ullu-
innarni sulinerminni ilua-
qutigiumaagassaannik.
- Taamaalilluni nakorsap
angalasup ullut aalajanger-
simasut kisiisa angallavigi-
nagit suliassami annertus-
susiat najoqqutaralugu
angalasassaaq. Tassa
imaappoq; sullitani tunnga-
vigalugit sulinini ingerlat-
tassallugu, Bendt Frederik-
sen oqarpoq. Nakorsap
angalasup kommuneqarfiit
angallavigisani »naammas-
sigaangamigit« kommune-
qarfiit isorliunerusuniittut
arlaannut angalajartorsin-
naasassaaq.
Suliat
aalajangersimasut
Kisiannili naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Ove Rosing
Olsen isumaqarpoq nakor-
satut atorfmnik inuttassar-
siuisarneq peqqinnissaqar-
fimmilu sulisut ilinniarti-
taalluarnerat peqqinnissa-
qarfiup pitsanngorsarne-
qarnissaanut inuiaqatigiin-
nut tamanut pitsaanerpaas-
sasoq.
- Taakku saniatigut oqaa-
tigissavara peqqinnissakkut
pitsaanerpaamik naleqqun-
nerpaamillu sullissineq na-
korsanik peqqinnissaqar-
iunmilu sulisunik allanik
najukkami pissutsinik na-
jukkaminnilu innuttaasu-
nik ilisimasaqarluartunik
sulisoqamikkut anguneqar-
sinnaammat.
Upemavik
siuariartorpoq
Upernavimmi peqqinnissa-
qarfik ukiuni kingullerni
atugarliorsimanera pillugu
Ove Rosing Olsen-ip Bendt
Frederiksen isumaqatigaa.
1991-imiit 1993-imut
kommunemi annertuumi
tassani illoqar fimmut nuna-
qarfinnullu qulinut aggua-
taarsim asunik 2.375-inik
inoqartumi nakorsaq ataa-
siinnaasimavoq. Januarip
qiteqqunneraniit nakorsat
marluk Upernaviup nappar-
simaviani aalajangersima-
sumik atorfeqartinneqar-
put.
1. januar 1994 aallarnerfi-
galugu ernisussiortutut
atorfik nutaaq pilersinne-
qarpoq, massakkullu inut-
tassarsiuunneqarluni, ator-
nikkkumasulllu qinnute-
qaataat arlallit tiguneqa-
reersimammata piaartumik
inuttalerneqarnissaa naat-
sor suu tigineqarpoq.
Upernaviup peqqinnis-
sakkut distriktiani hjemme-
sygeplejersketut sundheds-
sygeplejersketullu ataatsi-
moortiUugu atorfik ukiuni
arlalinni inuttaqarsiman-
ngilaq, kisiannili 1. august
1993-imi sundhedsplejer-
skemik inuttalerneqarsi-
malluni.
Tamanna tunngavigalu-
gu Ove Rosing Olsen isuma-
qarpoq nakorsamik angala-
sartumik pisariaqartitsiffiu-
sunut angalatinneqartar-
tussamik atorfinissaq pisa-
riaqanngitsoq. Aam m alu
nakorsanik atorfinitsitsini-
apiloortarnermi ilaatigut
peqqutaasarput Kalaallit
Nunaanni nakorsaqarnik-
kut ilisimasaat pingaarute-
qartunik ilisimasalinnik
ilaatigullu nooqattaartua-
rusuttunik atorfinittoqaru-
suttarnera qaqutigoormat.
Bendt Frederiksen-ip AG-kkut allaaserisaq atuaramiuk na-
korsamik pisariaqartitsiffiusunut angalasartussamik ator-
finitsitsisoqarnissaa siunnersuutigaa.
Bendt Frederiksen læste en artikel i AG og rejste et forslag
om en rejsende læge, der kunne sættes ind i de områder, der
pludselig stod med et akut behov. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen).
Nej til rejsende læge
i yderdistrikterne
Artikel i AG gav ideen til en ambulancetjeneste
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for sundhed og
miljø Ove Rosing Olsen me-
ner ikke, at der er grund til
at ansætte en rejsende læge,
som kan rykke ud og yde
ambulancetjeneste til yder-
distrikter i akut lægeman-
gel.
Der har ganske rigtigt væ-
ret perioder, hvor læge-
manglen især i yderdistrik-
terne har været meget stor
og mærkbar for patienterne,
men lægesituationen i
Grønland er faktisk ganske
god for tiden: Alle 39 læge-
stiller på kystens sygehuse
er besat, og kun i otte tilfæl-
de er det med vikarer, oply-
ser Ove Rosing Olsen.
Det er formanden for
Landstinget Bendt Frede-
riksen, valgt i Upemavik,
som på baggrund af en arti-
kel i AG i december har
sendt forslaget om en rej-
sende læge i yderdistrikter-
ne til Landstingets nuvæ-
rende samling.
Forslaget når dog ikke op
i landstingssalen, men er
blevet administrativt besva-
ret af Ove Rosing Olsen.
Skarp kritik
I artiklen i AG nr. 112 rejste
den ledende sygeplejerske
på sygehuset i Upemavik
Kirsten Bjørg Reerslev en
skarp kritik af forholdende
på sygehuset i almindelige-
hed og af sundhedvæsenet i
særdeleshed:
- Grønlandske politikeres
meget lave prioritering af
sundhedsvæsenet i yderdi-
strikterne, hvor der netop er
ekstra behov for oplysning,
forebyggende arbejde og
konkrete indsatser, er en
hån mod deres egen befolk-
ning.
I en rapport til Direktora-
tet for Sundhed og Miljø for-
tæller Kirsten Bjørg Reers-
lev om de meget vanskelige
arbejdsforhold for medar-
bejdere i sundhedsvæsenet i
Upemavik distrikt. Ikke
mindst den store udskift-
ning af lægerne giver megen
uro, som berører såvel per-
sonalet som patienterne.
Den bedste løsning
Upernaviks landstingsmed-
lem Bendt Frederiksen tog
bolden op. I sit forslag til
Landstinget siger han:
- Med den nuværende læ-
gemangel i Grønland vil an-
sættelsen af en rejsende læ-
ge være den bedste løsning.
Den rejsende læge vil kunn-
me rejse rundt i kommuner
med mange bygder som en
»konsultations- og oplys-
ningslæge«, og han vil også
kunne oplære det lokale
sundhedspersonale til bedre
at varetage deres daglige ar-
bejde.
- Den rejsende læge skal
ikke være bundet af et fast-
lagt rejseskema, men skal
kune sættes ind på steder,
hvor der opstår et akut be-
hov for en læge, siger Bendt
Frederiksen. Når den rej-
sende læge er færdig med en
kommune, vil han kunne
indsættes i en ny kommune
med et akut behov.
Fast arbejde
Landsstyremedlem Ove Ro-
sing Olsen mener i stedet, at
en aktiv rekruttering af læ-
ger og et fastansat og godt
uddannet sundhedsperso-
nale er vejen frem mod en
forbedret sundhedsservice
for hele befolkningen.
- Den bedste sundhedsser-
vice ydes af læger og sund-
hedsmedarbejdere, som
kender lokalsamfundet og
som er kendt af lokalsam-
fundet. Kun på denne måde
kan der skabes et forhold
mellem sundhedsvæsenet
og befolkningen, baseret på
tryghed og tillid.
Upemavik på vej
Ove Rosing Olsen medgiver
Bendt Frederiksen, at sund-
hedsvæsenet i Upemavik
har haft skrantet i de sene-
ste år.
Fra 1991 til 1993 var der
kun en læge i den store kom-
mune med 2.375 indbyggere
fordelt på byen og de ti byg-
der. Siden midten af januar
har der imidlertid været
fastansat to læger på syge-
huset i Upemavik.
Den 1. januar blev en ny-
normeret jordemoderstil-
ling opslået, og der er allere-
de modtaget ansøgninger til
denne stilling, som forhå-
benligt snart kan besættes.
Stillingen som kombine-
ret hjemmesyge- og sund-
hedssygeplejerske i Uperna-
vik har stået ledig i flere år,
men blev den 1. august besat
med en sundhedsplejerske.
På denne baggrund me-
ner Ove Rosing Olsen ikke,
at der er baggrund for at an-
sætte en rejsende læge, der
kan sættes ind på steder,
som har et akut behov. At
det så også ville være meget
svært at skaffe en læge, der
dels har den fornødne viden
omkring grønlandsmedicin
og dels har lyst til at leve i en
kuffert, gør ikke sagen nem-
mere.