Atuagagdliutit - 22.02.1994, Qupperneq 8

s
Nr. 14 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Atassutip suli EU soraarutinngilaa
Partii isumaqarpoq naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johansen-ip EU
paasinerlussimagaa
NUUK(KK) - Sooq isuma-
qatigiinniamerit periarfis-
saq ataasiinnavik siunnerfi-
gissavaat inuup ataatsip EU
paasinerlussimammagu?
Atassutip siulersuisuune-
ri nuna tamakkerlugu
ataatsimeersuarnerup piso-
qarfioqisup qullersaasullu
amerlajiersaasa taarserne-
qarfigisaata kingornagut si-
ullermeerlutik ataatsimeeq-
qammisut apeqqummik tas-
sannga saqqummiussisuup-
put. Ataatsimiinnermut pe-
qataapput Atassutip inatsi-
sartuni ilaasortaatitai.
Aalisarnikkut EU-mut
isumaqatigiissut 1985-imili
Kalaallit Nunaat EF-imut,
massakkut EU-mut ilaasor-
taajunnaarmat atuussima-
soq nutarterneqartussan-
ngorpoq.
Aalisarnikkut isumaqati-
giissut 31. januar 1995-imi
atorunnaartussaavoq, mas-
sakkullu ukiuni tulliuttuni
arfinilinni ingerlaqqittus-
saatut isumaqatiginninniu-
tigineqalereerluni.
Aalisarnikkut isumaqati-
giissut ullumikkut ukiumut
Kalaallit Nunaannut 270
millioner kroninik isertitsis-
sutaasarpoq. Aningaasalllu
taakku landskarsip ukiuni
tulliuttuni missingersuu-
taani ilaatinneqareerput.
Periarfissat
amerlanerusut
Atassutip siulersuisuuneri-
sa naammaginngilaat naa-
lakkersuisut illuinnaasior-
tumik aalisarnikkut isuma-
qatigiissutip ingerlatiinnar-
neqarnissaa anguniarmas-
suk, isumaqatigiissummimi
tassani 270 millioner kroni-
nut taarsiullugu EU-mi aa-
lisartut aalisakkanik pisas-
sar ititaasunik aalajanger si-
masunik Kalaallit Nunaata
imartaani pisaqarsinnaati-
taammata.
- Atassut isumaqarpoq
naalakkersuisut isumaqati-
ginninniarnerminnut ilan-
nguUugu EU-mut atassute-
qarnermi all anik pitsaane-
rusumik periarfissaqarner-
soq misissuiffigineqartaria-
qartoq, partiip siulittaasua-
ta tullia Lars Chemnitz
AG-mut oqarpoq. Inatsisar-
tut innuttaasullu atorfissa-
qartippaat paasissallugu
EU-p aningaasaateqarflisa
allineqarsimanerujussuat
ilaasortaanermi iluaqutis-
sat ajoqutaasullu nalilersor-
neqarsimanerannut alllan-
ngortitsisuussaanersoq.
AG: - Kalaallit Nunaata
EU-mut ilaasortanngoqqin-
nissaa pillugu oqalliseqqilis-
saagut?
Lars Chemnitz: - Massak-
korpiaanngitsoq, kisiannili
EU-mut massakkorpiaq
atassuteqarnitta misissuif-
figeqqissaarneqarnissaa na-
lilersoqqissaarnissaalu kis-
saatigaarput. EU-mit anisi-
mavugut, kisiannili taamaa-
ginnartariaqanngilaq. EU-
mi Kalaallillu Nunaanni
1985-imili aninitta kingorna
ineriartorneq sukkasooru-
jussuarmik ingerlasimavoq,
pissutsillu nutaat ikaarsaar-
figiuartarsimavagut. Nunat
Norge-sut, Sverige-sut, Fin-
land-isut Østrig-isullu ittut
EU-p matuatigut kasuttor-
rapput, ilaasortallu amerlip-
pata Kalaallit Nunaata EU-
mut aalisarnikkut isumaqa-
tigiissutaanut, akileraarute-
qartitsinnginnissamut aam-
malu niueqatigiinnissamut
isumaqatigiissutaanut
annertuumik kingunerlut-
sitsisoqartussaavoq.
Pissutsit nutaat
Lars Chemnitz: - Kiisalu
aamma Kalaallit Nunaata
inissisimanera ukiuni ki-
ngullerpaani soqutiginaate-
qarnerulersimasoq eqqar-
saatigineqassaaq. Sorsun-
nerup nillertup naanerata
kingornagut Kalaallit Nu-
naat nunat pissaanilissuit
marluk, tassa Sovjetunionip
USA-llu akonanniiginnan-
ngilaq.
- Massakkullu aamma
Rusland-imi inuiaqatigiis-
sutsimik pingaartitsisut
akerleriilermata kangiani
kitaanilu pissanngattoqaq-
qilerpoq. Taamaalillunilu
Kalaallit Nunaat inissisima-
nini pissutigalugu kangia-
miunit suleqatigineqatissa-
tut soqutigineqaqqilerluni,
nunarsuarmilu pissutsit nu-
taanngortut periarfissariti-
taat atorluarniartariaqarpa-
gut.
Tamatuma saniatigut EU
aammalu Canada-p, USA-p
Mexico-llu qilersorsiman-
ngitsumik niueqatigiinne-
rat nutaaq siunissami pi-
ngaaruteqarluarlersussaa-
voq. Taamaalilluni EU-p
avataaniiginnassagutta niu-
eqatigiit pissaanillit marluk
akornanni kiggigusimaler-
sussaavugut.
EU-mi
aningaasaateqarfiit
AG: - Ulit nammineq qanoq
isumaqarpit?
Lars Chemnitz: - Tamak-
kiisumik EU-mut ilaasor-
taanissaq Kalaallit Nunaan-
nut pitsaanerpaassasoq
Atassutip aalajangiusima-
vaa. Aallaqqaammut EU aa-
lisarnerinnaanngitsumik,
kisiannili aamma pissutsi-
nik allanik oqaloqatigisin-
naanissaa kissaatigaarput.
AG: - Sooruna Kalaallit
Nunaata EU-mut ilaasor-
taanissaa Atassummut taa-
matut pingaaruteqartigi-
soq?
Lars Chemnitz: - Isuma-
qarpugut ilaasortaagutta
amerlanerusunik iluaqutis-
saqarluta. EF-ip aningaa-
saateqarfiisa tapiiffigisaa-
nik Nuummi Ilulissanilu
angisuunik marlunnik mitt-
tarfiliorpugut, Utoqqarmi-
ulli Kangerluarsunnguanni
erngup nukinganik innaal-
lagissioratta kisimiippugut.
Massakkut sinerissami mit-
tarfiliortiternissamut
annertuunik sanaartomis-
samut aningaasaliissuteqar-
tussanngorpugut. Soormi
aningaasaqarnitsinnut ar-
tukkiisussaaqisumik nuna-
nut allannut aningaasanik
taarsigassarsiniarnissamut
taarsiullugu ilaasortan-
ngoqqinnianngilagut, taa-
maalillutalu EU-mut sa-
naartugassanut annertuu-
nut tapiiffigineqamissatsin-
nut qinnuteqarluta.
AG: - Kalaallit Nunaata
iluani pissutsinut akulerut-
toqarnissaa Atassutip ernu-
maginngilaa?
Lars Chemnitz: - Kilisaa-
teqarnerput naammattu-
mik inerisaaffigisimavarput
nunat allat unammillersin-
naanngorlugit. Ukiut qulit
matuma siornatigut taa-
maattoqarsimanngilaq, taa-
maammallu namminersor-
nerulernitta kingortnagut
ukiuni siullerni EF-ip kili-
saataatai amerlaqisut Ka-
laallit Nunaata imartaani
takusarsimavagut.
AG: - Isumaqarpit ajor-
nartorsiutit taamaattut tak-
kuteqqinnavianngitsut?
Lars Chemnitz: - Taman-
na nammineq aalajanger-
sinnaanngilarput, kisiannili
Danmark EU-mut ilaasor-
taasoq naalagaa ffeqatigigat-
sigu naalagåaffeqatigiinneq
taanna isissutissatut ator-
sinnaavarput.
Qinersinermi
angusaqarnerlunneq
Atassutip 1991-imi Kalaallit
Nunaata EF-imut atassute-
qamera qineqqusaarutigaa.
Qinersinermi tassani Atas-
sut angusaqarnerluttoruju-
suuvoq, tamatumunngalu
ilaatigut peqqutaapput
Akulhit Partiiata angusa-
qarluarnera ilaatigullu inuit
EF-imut, massakkut EU-
mut ilaasortanngoqqinnis-
samut akerliunerat.
Lars Chemnitz: - Atassu-
tip inatsisartut ataatsimiin-
nerani uani tulliinilu Ka-
laallit Nunaata EU-mut
ilaasortanngoqqinnissaa si-
unnersuutiginianngilaa, ki-
siannili ukioq ataaseq qaa-
ngiuppat inatsisartunut qi-
nersisoqarnialerpat apeq-
qut taanna saqqummiutin-
ngitsoorsinnaassagunan-
ngilarput.
AG: - Qinersinermi angu-
saqarnerloqqinnissarsi er-
numaginngilisiuk?
Lars Chemnitz: - Ernu-
maginngilarput, 1991-imimi
qinersinermi ilikkagaqaqaa-
gut. EF pillugu siunnersuu-
terput sakkortuallaamik
saqqummiussimagunarpar-
put, taamaalillutillu inuit
ernumalersimallutik. Par-
tiit allat piaaralutik siun-
nersuuterput paasinerlup-
paat, EF-illu Kalaallit Nu-
naannut sunniutigisinnaa-
sai ernumanartunngorlugit
saqqummiullugit. Massak-
kut taamatut pisoqassan-
ngilaq.
Atassutip siulittaasuata tullia Lars Chemnitz: - Tullianik
inatsisaiiunut qinersisoqarnialerpat EF pillugu apeqqut
saqqummiutinngitsoorsinnaassagunanngilarput.
Atassuts politiske næstformand Lars Chemnitz: - Vi kan
nok ikke undgå at inddrage EU-spørgsmålet i den kommen-
de valgkamp op til landstingsvalget om et år. (Ass./Foto:
Knud Josef sen).
Atassut er ikke færdig med EU
Partiet mener, at landsstyreformand Lars Emil Johansen har fået EU galt i halsen
NUUK(KK) - Hvorfor skal
Grønlands forhandlinger
med den europæiske union
følge en ensporet vej, blot
fordi landsstyreformand
Lars Emil Johansen har fået
EU galt i halsen?
Dette spørgsmål stiller
Atassuts hovedbestyrelse,
som netop har været samlet
til sit første møde efter det
turbulente landsmøde, hvor
store dele af partitoppen
blev udskiftet. I mødet del-
tog også Atassuts lands-
tingsgruppe.
Grønland står overfor en
fornyelse af den fiskeri-afta-
le med først EF og nu EU,
som har eksisteret siden
Grønlands udmeldelse af EF
i 1985.
Fiskeriaftalen udløber
den 31. januar 1995, men der
er allerede forhandlinger i
gang omkring en forlængel-
se af fiskeriaftalen for den
næste 6-årige periode.
Fiskeriaftalen betyder i
dag en årlig indtægt for
Grønland på 270 millioner
kroner. Et beløb som også er
indeholdt i landskassens
budgetter for de kommende
år.
Flere muligheder
Atassuts hovedbestyrelse er
utilfreds med, at landsstyret
ensidigt satser på en videre-
førelse af fiskeriaftalen, som
til gengæld for de 270 mil-
lioner kroner giver EU-fi-
skere afgang til bestemte fi-
skekvoter i de grønlandske
farvande.
- Atassut mener, at lands-
styret sideløbende med for-
handlingerne burde under-
søge flere alternative til-
knytningsformer til den eu-
ropæiske union, EU, siger
partiets politiske næstfor-
mand Lars Chemnitz til AG.
Landstinget og befolknin-
gen har krav på at få belyst,
om den kolosale stigning i
midlerne indenfor blandt
andet EUs strukturfonde
kulkaster de gamle bereg-
ninger over fordele og ulem-
per ved at holde sig udenfor
EU.
AG: - Skal vi så ha ve en ny
debat om Grønlands med-
lemsskab af EU?
Lars Chemnitz: - Ikke på
nuværende tidspunkt, men
vi ønsker en grundig under-
søgelse og vurdering af de
aktuelle forhold i EU. Vi har
meldt os ud af EU, men det
er ikke statisk situation. Ud-
viklingen i både EU og
Grønland er siden vor ud-
meldelse i 1985 gået meget
stærkt, og vi skal hele tiden
have de nye vilkår for øje.
Lande som Norge, Sverige,
Finland og Østrig banker på
EUs dør, og en udvidelse
kan få vidtrækende konse-
kvenser for Grønlands fiske-
riaftale, toldfrihed og sam-
handelsaftaler med EU.
Ny situation
Lårs Chemnitz: - Dertil
kommer også Grønlands
placering, som er blevet me-
re interessant i de allersene-
ste år. Efter afslutningen på
den kolde krig lå Grønland
ikke længere midtvejs mel-
lem de to supermagter Sov-
jetunionen og USA, men i
udkandet af verden.
- Nu rumler nationalister-
ne med sablerne i Rusland,
og der er atter spænding
mellem øst og vest. Derved
er Grønland med sin geogra-
fiske placering atter interes-
sant som samarbejdspart-
ner for den vestlige verden,
og vi skal gribe muligheder-
ne i denne nye verdensor-
den.
- Desuden vil EU og den
nye frihandelsorganisation
mellem Canada, USA og
Mexico spille en større rolle
i fremtiden. Grønland risi-
kerer at blive klemt mellem
disse to magtfulde handels-
blokke, hvis vi fortsætter
med at stå udenfor EU.
EU-fonde
AG: - Hvad er din personlige
mening?
Lars Chemnitz: - Atassut
fastholder, at det bedste for
Grønland vil være et fuldt
medlemsskab af EU. Til en
start vil vi gerne i dialog med
EU, ikke alene om fiskeri,
men også om en række an-
dre forhold.
AG: - Hvorfor er det så
magtpåliggende for Atassut
at få Grønland med i EU?
Lars Chemnitz: - Fordi vi
tror på en række fordele af
et medlemsskab. Vi byggede
de to store lufthavne i Nuuk
og Ilulissat med støtte fra
EFs fonde, men vi stod alene
om at bygge vandkraftvær-
ket i Buksefjorden. Nu står
vi overfor en ny krævende
anlægsinvestering i form af
en række landingsbaner på
Vestkysten. Hvorfor ikke
som genoptaget medlems-
land søge om regionsstøtte
hos EU til dette store an-
lægsarbejde i stedet for at
optage store udlandslån,
som tynger vor økonomi.
AG: - Er Atassut ikke ban-
ge for en indblanding i indre
grønlandske forhold?
Lars Chemnitz: - Vi har i
dag en fuldt udbygger traw-
lerflåde, der kan konkurrere
på lige fod med andre natio-
ners flåde. Det var ikke situ-
ationen for 10 år siden, og
derfor så vi mange EF-traw-
lere i de grønlandske farvan-
de i de første år af hjemme-
styret. Desuden er vi i dag
langt mere afhængig af en
fri markedsadgang for vore
fiskeriprodukter, ifordi vi
ikke længere eksporterer
mineralske råstoffer.
AG: - Og du tror ikke, at
det vil være problemer at
komme ind igen?
Lars Chemnitz: - Det be-
stemmer vi jo ikke selv, men
vi er medlem af et rigsfælles-
skab med EU-landet Dan-
mark, og dette fællesskab
kan nok give os en adgangs-
billet.
Dårligt valg
Atassut bragte Grønlands
forhold til EF ind i valgkam-
pen op til landstingsvalget i
1991. Atassut fik et meget
dårligt valg, som dels skyld-
tes et flot valg for Akulliit
Partiiat og dels en folkelig
modstand mod et fornyet
medlemsskab af EF, nu EU.
Lars Chemnitz: - Atassut
vil hverken til denne eller
den kommende landstings-
samling rejse forslag om et
fornyet Grønlandsk med-
lemsskab af EU, men vi kan
nok ikke undgå at inddrage
spørgsmålet i den kommen-
de valgkamp op til lands-
tingsvalget om et år.
AG: - Er I så ikke bange
for endnu et dårligt valg?
Lars Chemnitz: - Nej, for
vi lærte meget af valget i
1991. Vi kastede nok EF-for-
slaget for hårdt ud, så folk
blev bange. De andre partier
misforstod med vilje vort
forslag og tegnede et
skræmmebillede af EF i
Grønland. Det vil ikke ske
denne gang.