Atuagagdliutit - 22.02.1994, Qupperneq 10

70
Nr. 14 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Qaa, takomarissat qaagitsi
Kangaatsiami inuit 20-it takomariartitsinermut
pikkorissartinneqarput
KANGAATSIAQ(LM)
Takomarissat takornari-
aanngitsulluunniit, janua-
rip qiteqqunnerani Ka-
ngaatsiami inunnit 20-init
peqataaffigineqar tum ik
takomariartitsinermut pik-
korissartitsisoqarmat apeq-
qutit annersaasa ilaat taa-
matut nipeqarpoq.
Iluaqutaasinnaasut ajo-
qutaasinnaasullu saqqum-
miusuunneqareermata al-
lattarfissuarmi »iluaqutaa-
sinnaasut« amerlanerussu-
teqarluarput - Imaluunniit
Hans Aronsen-ip oqarnera-
tut: Kalaallit Nunaanni Siu-
nissaq tassaagunarpoq tak-
ornariartitsineq imaluun-
niit aatsitassarsiorneq, aat-
sitassarsiorsinnaanerlu pil-
lugu misissuisarnerpassuit
atorsinnaasunik inerneqan-
ngimmata takornariartitsi-
neq aallutissallugu ajun-
nginneru gunar poq.
Tamannalu tunngaviga-
lugu ulluni tulliuttuni pik-
korissaqataasut 20-iusut
oqallipput, peqataasullu
amerlanersaat namminneq
piumassusertik naapertor-
lugu peqataaniarlutik tak-
kussimapput.
Kangaatsiami takomari-
artitsineq nutaajusorujus-
suuvoq, taamaammallu
kommunimi innuttaasut
takornariartitsinerup qa-
noq iluseqarnissaa, kissaa-
taasut suut tunngavigine-
qamissaat qanorlu amerla-
tiginissaat naminneerlutik
aqussallugit periarfissaqar-
luarput.
Peqataasunit tamanit isu-
maqatigiissutigineqarpoq
takomarissat kalaallit ullu-
innarni inuunerannik aam-
malu kalaallit ileqqulersuu-
taannik malinnaatinneqar-
tassasut. Piniartunik pinia-
riaqateqartassasut, ilaquta-
riinnik ammassiaqateqar-
tassasut aammalu eqalunni-
aqateqartassasut, raajarni-
utinik angalaqataasassasut
allarpassuarnillu sammisa-
qartinneqartassasut.
Gert Steenholdt-ip erseq-
qissaaneratut takomarissat
nunatsinnukamerminni
nunatta aningaasaqarnera-
nut tapertaasarput. Aam-
mattaaq takomarissat nu-
natta avammut tuniniaga-
qarneranut tapersersuisuu-
sinnaapput: Takornariaq
raajarniummi angalaqataa-
simasoq angerlamni Kalaal-
lit Nunaata raajai pillugit
ussassaaruteqarluarsinnaa-
voq. Taamatuttaq puisinni-
arneq puisillu amii ussas-
saarutigisinnaavai.
Kangaatsiami takornari-
artitsinermut pikkorissar-
titsineq Qaqortumi Niuer-
nermik Ilinniarfimmit aaq-
qissuunneqarsimavoq, illo-
qarfinnilu tamani kommu-
nimut aningaasartuutaan-
ngitsumik ingerlanneqar-
sinnaalluni.
Uummannami seqernup nuinera. Tallimann-
gorneq 4. februar 1994 nalunaaqutaq 11.15 seqi-
neq Uummannap illoqarfianut nuivoq. Nalunaa-
qutaq 10.30 missaani atuartut meeqqerivimmiu-
nik ilaqarlutik illoqarfikkut ingerlaarput 26-nik is-
sittoq, - taamaammat ilanngui qiuleraluarlutik
nuannaaqalutik ingerlaarput. Seqernup nuinn-
gitsiarnerani atuarfiup eqqaanut katersuupput. -
Seqinerlu qaamaqaluni nuimmat atuartut erinar-
suutit marluk atorpaat, ukuusut: Seqernup qun-
gujulluni aamma ii seqernup qaammaringaarlu-
ni, erinarsoqatigeereermata Borgmester Uvdlo-
riaq Løvstrøm seqineq tikilluaqqullugu oqaase-
qarpoq aammalu eqqaallugu taarseruttormat
erinigineqartoq kiisami takkuttoq neriuutigalu-
gulu qaammalernersua tamanut nuannaaru-
taassasoq. Borgmesteri oqaaseqareermat eri-
narsoqatigiit »Erina« erinarsorput »nueqqipputit
seqineq« atorlugu. (All./Ass. Thorkild Nielsen)
Solen er tilbage i Uummannaq. Fredag
den 4. januar 1994 klokken 11.15 viste
solen sig igen for Uummannaq by. Ved
10.30-tiden gik skolebørn sammen med
børn fra børnehaven gennem byen i 26
graders kulde, og på trods af kulden var
der stor glæde blandt børnene. Kort før
solen brød frem var børnene samlet foran
skolen. Da solen brød lysende fem sang
skoleeleverne to sange digtet til ære for
solen - »Seqernup qungujulluni« og »li
Seqernup qaammaringaarluni«. Derefter
bød borgmester Uvdloriaq Løvstrøm so-
len velkommen - endelig kom den dag
alle havde ventet på i den mørke tid, og
Uvdloriaq Løvstrøm håbede, at det ville
være en glædens dag for alle. Sangkoret
»Erina« sluttede den glædelige begiven-
hed af med at synge endnu en sang til
ære for solen - »Nueqqipputit seqineq«.
(Tekst og foto: Thorkild Nielsen)
Illoqarfimmiangallatit angalanissaannutpilersaarusiat naapertorlugit eqimattanngorlutik
sulisut. Nalunaaquttap akunnerini 32-ini takomarissat Kangaatsiamiinnerannipitsaaner-
paanik misigisaqartikkit.
Gruppearbejde udefra de lokale sejlplaner. Giv turisterne det bedste de kan opleve i Ka-
ngaatsiaq på 32 timer.
Kom bare an Turister
20 på turistkursus
KANGAATSIAQ(LM) - Tu-
rister eller ej, var et af de
store spørgsmål på et basis-
kursus i turisme i Kangaat-
siaq midt i januar, hvor 20
mennesker var samlet for at
diskutere turisme i Kan-
gaatsiaq.
Efter først at have listet
fordelene og ulemperne op,
var der klart flere punkter
på den side af tavlen, der hed
»fordele« - Eller som Hans
Aronsen udtrykte det:
Fremtiden i Grønland hed-
der vel turisme eller under-
grunden, og så længe de
mange undersøgelser i un-
dergrunden ikke har givet
nogle brugbare resultater,
er det nok en god ide at satse
Kangaatsiaq
på turisme.
Og det gjorde de så, de næ-
ste to dage, de 20 kursister,
hvoraf langt hovedparten
var kommet på eget initia-
tiv.
Da turismen i Kangaatsi-
aq stadig er i sin spæde
start, har indbyggerne i
kommunen optimale mulig-
heder for selv at styre, hvil-
ken form for turisme, de øn-
sker og hvor mange.
Generelt var det holdnin-
gen, at turisterne skal med
ud og opleve den grønlands-
ke hverdag og de grønlands-
ke traditioner. Med fangere
på jagtture, med familier på
ammassat fangst og på ør-
redfiskeri, ud at sejle med en
rejekutter og så videre.
For - som Gert Stenholdt
påpegede - én ting er at de
kommer som turister til
Grønland og støtter landets
økonomi ved det. Turister
kan også være med til at
støtte Grønlands eksport:
Den turist, der har været
ude at sejle med rejekutter,
kan gøre god reklame for
grønlandske rejer, der hvor
han bor. På samme måde
med sælfangst og sælskind.
Turistkurset, som blev af-
holdt i Kangaatsiaq er udar-
bejdet af Handelsskolen i
Qaqortoq og kan aiholdes i
alle byer uden udgifter for
kommunen.
Takomarissat qilaatersortunik takorusuttarput. KisianniliKangaatsiap Kommuneani taa-
matut pisinnaasoqarnera pikkorissartunit Uimagineqanngilaq. Taamaakkaluartorli Hans
Aronsen pisinnaanerluni misilippaa.
Trommedans vil turisterne vist gerne se. Men det er der vist ikke nogen, der kan iKangaat-
siaq Kommune, mente kursisterne. Hans Aronsen gjorde dog et forsøg på at tilegne sig
kunsten.