Atuagagdliutit - 22.02.1994, Blaðsíða 11

Nr. 14 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
//
Sungiusarfissat ajomarsigaluttuinnartut
STI-mi ilinniamiarlutik qinnuteqarsimasut ilarpassuisa nalusarpaat ilinniarlersinnaanerlutik
NUUK(LS)- Ukiuni kingul-
lerni STI-mi ilinniartut ilin-
niarnerminnut atatillugu
surigiusarfissaat ikiligalut-
tuinnarput. Uinniarfiit
ilaanni ilinniartuutigine-
qartut allaat arlaleriarlutik
atuaqqittarput sungiusarfi-
gisinnaasaminnik utaqqillu-
tik. IUoqafiillu ilaanni su-
ngiusarfigineqarsinnaasut
killeqartagaarm ata ilinniar-
niarlutik qinnuteqarsima-
sut piukkunnarnersiorne-
qaqqaartarput.
Ukiup atuarfiussussap
aallartinnginnerani STI-mi
ilinniarniartup ilinniarner-
minut atatillugu suliffik su-
ngiusarfissani isumannaa-
reersimassussaavaa. STI-
mullu qinnuteqartameq al-
latulli pisarpoq, tassa febru-
arip aallaqqaataatsinnagu
qinnuteqaat tunniutereer-
neqartussaavoq. Upernari-
artomerani STI qinnute-
qarsimasunut ilisimatsiti-
sarpoq, qinnuteqarsimasut
atualersinnaanerannut
akuersilluni akerlianilluun-
niit. Akuerisaasimasullu pi-
sussaaffigilertarpaa ilinni-
amermi nalaani sungisarfi-
gineqarsinnaasumik ujarlis-
salluni, tamannali ilarpas-
suisa iluatsinneq ajorpaat.
Tamannalu ukiuni ki-
ngullerni ajornerulersima-
qaaq, suliffippassuimmi ma-
toorarnerisa kingunerissaa-
nik sungiusarfissat ikinne-
rulersimapput. Sungiusar-
fissarsiortumullu ilunger-
sunalaanngitsoomeq ajor-
poq.
20-init sisamaannaat
periarfissallit
Aasianni ukioq manna STI-
mi ilinniarniarlutik qinnu-
teqarsimasut 70-t mis-
saannniipput, taakkunan-
ngalu 20-t sanaartornermut
tunngasunik ilinniassallu-
tik qinnuteqarsimapput.
Aasianni STI-p pisortaata
Ole Lennertip qularaa sa-
naartornermut tunngasu-
nik ilinniarniarlutik qinnu-
teqarsimasut tamaasa ilin-
niartuutigilersinnaanerlu-
git.
STI-mi ilinniameriarluni qinnuteqartup ilinnialinnginner- For en ansøger som har fået en plads på STI skolen, skal
mini sulilTeqarfik sungiusarfissani qulakkeereersimasus- have sikret sig en egnet praktikplads inden skoleåret star-
saavaa, tamannali ilarpassuisa qjornartorsiutigisarpaat su- ter. Men det er blevet sværere i de senere år. Billedet viser
ngiusarfigineqarsinnaasut killeqaqimmata. Assimi takune- Uummannaqs STI skole. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
qarsinnaavoq Uummannami STI-mik ilinniarlik. STI-mik
atuarfiit 17-upput.
Få praktikpladser
Flere STI-elever kan ikke være sikre på, at de kan få en praktikplads under
uddannelsesforløbet
NUUK(LS) - Den ansøger,
som har fået en plads på STI
skolen, skal selv have sikret
sig en egnet praktikplads,
inden skoleåret starter. Men
i de senere år er det blevet så
svært, at ansøgeren til STI
skolen ikke kan være sikker
på, at han kan komme i be-
tragtning til STI uddannel-
sen, da det er betinget af, at
man skal have sikret sig en
praktikplads.
For de store STI skoler
med mange ansøgere kan
det være så kaotisk, at no-
gen vælger at tage skoleåret
om, i håb om, at de kan få en
praktikplads senere. Og da
praktikpladserne er blevet
så få i forhold til tidligere, er
udvælgelsen af elever skær-
pet, så de mest egnede kan
kun komme i betragtning til
STI uddannelsen.
Kun fire ud af 20
I år er der omtrent 70 ansø-
gere til STI skolen i Aasiaat.
Blandt ansøgerne har om-
kring 20 valgt bygge- og an-
lægslinien. STI skolens le-
der, Ole Lennert mener, at
samtlige ikke kan komme i
betragtning, da alle ikke kan
få en praktikplads i byens
virksomheder.
- Da vi ikke har praktik-
pladser nok i byen, kan kun
fire af dem komme i betragt-
ning. Arbejdspladsernes vil-
je til at have praktikanter
har været dalende i de sene-
re år, især i bygge- og an-
lægsbranchen.
-1 takt med byggeaktivite-
ten i Aasiaat er dalet, er ar-
bejdspladserne blevet for
nænsomme til at have prak-
tikanter, især i vintermåne-
derne, når isen har lagt sig.
Men lige så snart isen driver
til havs, er de mere åbne for
at have praktikanter.
- Byens største arbejds-
plads, værftet, har på grund
af for få ordre, reduceret sit
mandskab til det halve i år.
Så det er en håbløs situation
for de unge, der vil igang in-
den for bygge- og anlægs-
branchen, siger Ole Len-
nert.
30 ud af 90
STI skolen i Sisimiut har i
år fået omtrent 90 ansøgere.
Der er i dag omkring 40 ele-
ver. STI skolens leder, Har-
dy Johnsen siger, at samtli-
ge ansøgere kan komme i be-
tragtning, hvis der havde
været praktikpladser nok i
byen.
- Skolen kan sagtens have
alle ansøgere, da vi har en
forholdsvis stor skole. Men
de kan ikke alle komme ind,
da de fleste ikke har en prak-
tikplads.
- Ifølge vores beregninger
kan der ikke være tale om
flere end 30 elever. Vi kan jo
kun optage elever, der har
sikret sig en praktikplads,
inden de begynder på STI
skolen.
- En trejdedel af ansøger-
ne har valgt social- og sund-
hedslinien, mens lidt over
20 har valgt levnedsmiddel-
uddannelsen. Det er mange i
forhold til de, som har valgt
andre fag. For disse grupper
er situationen kritisk, for
der er kun fem praktikplad-
ser til social- og sundhedse-
leverne i byen, og kun seks
til levnedsmiddeleleverne.
Derfor må vi sætte os ned og
prioritere, hvilke af ansøger-
ne, der er mest kvalificeret
til uddannelserne, siger
Hardy Johnsen.
- Da praktikpladserne er
så få her i byen, har vi også
elever, som tager et skoleår
om, fordi de så håber, at de
kan få en praktikplads sene-
re.
Pessimist
- Jeg er pessimist med hen-
syn til fremtiden. Jeg ved ik-
ke, hvordan man skal løse
problemet. Der har ikke væ-
ret gennemgående drøftel-
ser om, hvordan man kan
skaffe flere praktikpladser
til STI elever, siger Hardy
Johnsen.
- Jeg mener, at man læg-
ger for meget vægt på de pri-
vate erhvervsdrivende, hvad
angår de elever, der skal i
praktik. Det er jo dem, der
aftager de fleste praktikan-
ter.
- De virksomheder, som
ejes af det offentlige burde
tage flere praktikanter. Ek-
sempelvis kan jeg nævne
værftet. Selv om værftet har
mange ansatte, er der kun to
praktikanter. Derfor mener
jeg, at de virksomheder, der
ejes af det offentlige bør tage
flere praktikanter. Man kan
ikke længere lægge byrden
udelukkende på de private
erhvervsdrivende, slutter
Hardy Johnsen.
Der er cirka 440 STI-ele-
ver fordelt på 17 skoler. Der
er ni uddannelseslinier på
skolerne. Nuuk har den
største skole med cirka 90
elever, mens Ittoqqortoor-
miut kun har omkring tre
elever.
- Qularilluinnarpara ta-
maasa ilinniartuugineqaler-
nissaat, tamarmimmi Aasi-
anni sungiusarfissaqarnavi-
anngillat. Ukiuni kinguller-
ni suliffeqarfiit ilinniartuu-
teqarnissaminnut tunuarsi-
maartalernikuupput.
Ingammik ukiuutillugu ilin-
niartuuteqarnissartik orni-
gineq ajorpaat. Ukiuutillu-
gumi suliassaqartitsigaar-
neq ajorput. Upernaakkulli
sikueriaraangat ilinniartuu-
teqarnissaminnik piumane-
rulersarput.
- Aasiannilu suliffeqarfin-
ni annersaasoq, amutsivik,
aamma taanna ukiuni ki-
ngullerni suliassaasuanini
pissutigalugu ukiukkut suli-
suni ikilisalertarnikuuvai.
Taamaalilluni ilinniartunit
sungiusarfigineqarsinnaa-
nera killeqalerpoq.
Qinnuteqarsimasunit
taamaallat sisamat ilinniar-
tuutiginissaat ukioq manna
naatsorsuutigaarput, Ole
Lennert oqarpoq.
90-nit 30-t
atualersinnassasut
Sisimiuni aasaru STI-mi
90-t missaanniittut ilinniar-
niarlutik qinnuteqarsimap-
put. Ukioq manna 40-t mis-
saanniittut ilinniartuutigi-
neqarput. STI-p pisortaata
Hardy Johnsenip ilimagin-
ngilaa taama amerlatigisu-
nik aasamiit ilinnniartuute-
qalissallutik.
- 30-t missaanniittut aa-
saru ilinniarlutik aallartin-
nissaat naatsorsuutigaar-
put. Naatsorsuutigullu
naappertorlugit ilinniartuu-
tissagut amerlanerunavian-
ngillat. Ilinniarnerminnum-
mi atatillugu ilinniarfissallit
kisiissa ilinniartuutigiler-
sinnaavagut.
- Atuarfipput angisoor-
suusuummat, illoqarfippul-
lu suliffippassuaqartuup-
pat, ilinniarniarlutik qinnu-
teqarsimasut tamaasa ilin-
niartuutigilersinnagaluar-
pagut, aallatulli ajornartu-
mik sungiusarfissallit kisi-
mik aallartissinnnaapput.
30-init tallimat
ingerlaqqissinnaasut
-Qmnuteqartunit inunnik
isumaginnittunngorniat
amerlanerpaapput, taakku
30-it missanniipput. Ta-
maasali ilinniartuutigiler-
navianngilagut illoqarfitsin-
nimi sungiusarfigineqarsin-
nasut arfiniliinnaapput.
Inuussutissalerinermullu
ilinniarniarlutik qinnute-
qarsimasut 21-iupput, taak-
kuttaaq tamaasa ilinniar-
tuutigilersinnaanngilagut
sungiusarfigineqarsinnaa-
sut tallimaannaammata. Al-
latut ajornartumik atualin-
nginneranni piukkunnarsi-
oqqaartariaqassavagut.
- Aamma ilinniartuute-
qartarpugut sungiusarfim-
minniit taamaatsittariaqar-
simasunik, taakku taamaa-
tiinnartariaqartarsimapput
sungiusarfiisa ingerlasin-
naajunnaarlutik matuin-
nartariaqarsimanerannik.
Allamullu ilinnialeqqullugit
kajumissaaginnartariaqar-
tarpagut.
- Ilinniartuuteqartarpu-
guttaaq arlaleriarlutik atu-
aqqittartunik, sungiusarfis-
saminnik utaqqiinnarlutik
atuaqqittarput, uteriisera-
luaqaat Uuatsitigaarnerli
ajorput, Hardy Johnsen
oqarpoq.
Suli
aaqqiisoqamianngitsoq
- Taamatut ingerlasoqaan-
nassappat siunissaq qaama-
vallaarsorinngilara. Suli su-
kumiisumik aaqqiissutissa-
nik eqqartuisoqarnikuun-
ngilaq. Takorloortikkumi-
naatsipparalu qanoq illilluni
aaqqiisoqassanersoq, Hardy
Johnsen oqarpoq.
- Suliffeqarfiit namminer-
sortunit pigineqartut isu-
malluutigineqarneri naam-
maleqaaq. Taakkuinnanga-
jaappummi ilinniartunit su-
ngiusarfigineqartartut.
Ukiuni kingullerni suliffe-
qarfippassuit aningaasarli-
ornertik pissutigalugu ma-
tuinnartariaqarsimasut ar-
laqaqaat.
- Piffissanngorsoraara su-
liffeqarfiit pisortanit pigine-
qartut ilinniartunut amma-
nerulernissaat. Allanimmi
isumalluutissaaruppugut.
- Sisimiuni suliffeqarfiit
annersaasa ilaat assersuuti-
gisinnaavara, tassalu amut-
sivik, taanna sulisorpassua-
qaraluarluni taamaallaat ul-
lumikkut marluk ilinniar -
tuutigai. Isumaqarpunga
taamaattut ilinniartunut
ammanerusariaqalersut,
Hardy Johnsen naggasiivoq.
STI-mi ilinniameqarsin-
naasut assigiinngitsut quli-
ngiluaapput. Ilinniarfiillu
17-sut ukioq manna 440-t
missaanni ilinniartuutigaat.
Nuummi ilinniartuutigine-
qartut amerlanerpaapput
90-sit missaanniillutik It-
toqqortoormiunilu qulit
tunngaannut ilinniartuuti-
gineqarput.
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Hansigne Dorthe Tabita Nielsen,
cprjir. 160115-1924,
boende blok 34 A 1, 3900 Nuuk
der afgik ved døden 01. januar 1994 indkaldes
herved til med 6 måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Nuuk kredsret, box
1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger,
proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig
skiftebehandling.
Grønlands Landsret
den 15. februar 1994