Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 4

Nr. 26 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
KNR-ip siulersuisuinut itigartitsipput
Kalaallisut oqaasillit pingaartiraieqassasut, kisiannili ikinnerussuteqartut eqqomeqassanngitsut naalakkersuisut
isumaqarput
NUUK(LRH) - Sapaatip
akunnerani kingu liermi
KNR-ip siulersuisuisa qal-
lunaatut radioavii6imi suli-
sut ikilineqarnissaat pillu gu
siunnersuutaat naalakker-
suisunit sivisungaatsiartu-
mik oqallisigineqarpoq.
KNR-ip siulersuisuisa siun-
nersuutigaat ullaakkut ul-
lullu qeqqanut qallunaatut
radioaviisi peerneqarluni
Danmarks Radio-mit nu-
taarsiassanik toqqaannar-
tumik aallakaatinneqartar-
tunik taarserneqassasut.
Naalakkersuisuni ilaasor-
tat oqallisereernerminni
isumaqatigiissutigaat qallu-
naatut kalaallisuUu nutaar-
siassaqartitsineq sapinngi-
samik assigiimmik ingerlat-
tariaqartoq.
- Nunatta iluani inuiaqa-
tigiinni marluusuni taakku-
nani nutaarsiassaqartitsi-
neq assigiinngitsumik
ingerlanneqalissagaluarpat
paatsuuuinerit akerleriin-
nerilluunniit pilersinnaap-
put. Taamaammallu naa-
lakkersuisunit kissaatigine-
qarpoq nunatsinni nutaarsi-
assaqartitsineq assigiin-
ngissuteqassanngitsoq, naa-
lakkersuisunut siulittaasoq
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Tamatuma saniatigut
naalakkersuisut erseqqis-
saatigaat KNR-imut ani-
ngaasaliinermi, soorlu nu-
taarsiassanik oqaatsitigut
assigiimmik avinneqartar-
nissaat naatsorsuutigine-
qar tarmat. Aningaasanut
inatsimmi naatsorsuutigi-
neqareersut allanngortinne-
qassappata aningaasanut
inatsit oqallisigeqqinneqar-
tariaqarpoq.
- Tamannalu martsimi
aprilimiluunnit pissanngi-
laq, naalakkersuisunut siu-
littaasoq erseqqissaavoq.
Oqaatsit marluk
- Pissutsit tamakku nutaa-
junngillat. Aningaasaliissu-
tissatut inatsimmi aalaja-
ngersarneqartut malillugit
KNR sulisussaavoq. Ani-
ngaasaliissutit tunniunne-
qartarput ingerlataareersut
ingerlaannarnissat anguni-
arlugu. Allanngortitsisoqar-
nissaalu kissaatigineqarpat
aningaasaliissutissatut in-
atsit allanngortittariaqar-
poq. KNR-ip siulersuisui
aningaasanut inatsisilior-
tuuneq ajorput, inatsisar-
tulliukua inatsisiliortartuu-
sut, taamaammallu aalaja-
ngiinissamut oqallinnissaq
inatsisartunit ingerlanne-
qartussaalluni.
Oqallinneq qanoq iluse-
qassava - aningaasanut ima-
luunniit isummanut tun-
ngassuteqassava?
- Marluutillugit oqallisigi-
neqarnissaat pisariaqas-
saaq. Soorunami aningaasa-
qameq qiviallattaartaria-
qarparput, kisiannili aam-
ma pingaarnerutillu apeq-
qut taanna naalakkersui-
nermut tunngassuteqartu-
tut isigisariaqarlugu. Pissu-
siviusut imaapput, tassa
Kalaallit Nunaanni oqaatsit
marluk atorneqarlutik. Ka-
laallit Nunaanni inuiaqati-
giit marluinnik oqaaseqarfi-
upput, taamaammallu
oqaatsit marluk atorlugit
sullissisariaqarpugut - aam-
mattaaq nutaarsiassaqartit-
sinermi.
- Qallunaatut oqaasillit
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq, Lars Emil Johansen:
- Nunatsinni inuiaqatigiin-
nut marluiusunut ilisima-
titsisarneq annertoqati-
giinngitsumik ingerlanne-
qassappat paatsoornerit
akerleriinnerillu pilersin-
naapput. Taamaammallu
Naalakkersuisut nunatsin-
ni annertoqatigiinngitsunik
ilisimatitsisarnissaq kissaa-
tiginngilaat.
Landsstyreformand, Lars
Emil Johansen: - Hvis infor-
mationsstrømmen er for-
skelligt til de to befolknings-
grupper, som findes her i
landet, så kan det vække ki-
men til interne misforståel-
ser eller stridigheder. Der-
for ønsker landsstyret ikke
forskellige informationer i
vort land. (Foto: Knud Jo-
sefsen)
avataaniit nutaarsiassaqar-
tinneqarnerummata aam-
malu tuluttut paasisinnaa-
sut qaammataasiaq aqquti-
galugu TV-kkut nutaarsias-
satigullu tusagassaqameru-
sarmata nassuerutigissa-
varput. Tamatumunngalu
atatillugu kalaallisuinnaq
oqaasillit nunani allani paa-
sissutissanik aammalu qal-
lunaatuinnaq oqaasillit Ka-
laallit Nunaanni pisunik tu-
sagassaqartinnissaat pisari-
aqarpoq. Taamaammallu
radioaviisit allannguiffigi-
neqassanngillat.
Qallunaat
pingaartinneqartut
KNR-imi siulittaasoq Jør-
gen Labansen isumaqarpoq
taama sakkortutigisumik
qisuariartoqarneranut peq-
qutaaginnartoq oqallisigine-
qartut qallunaajunerat. Aal-
lakaatitassiat kalaallisuut
ikilisaaviginiarneqaraluar-
pata qisuariartoqarnavian-
ngitsoq isumaqarpoq.
- Ilumuunngilluinnarpoq.
Siullermik aningaasanut in-
atsimmi naatsorsuutigisaa-
sut allanngortinneqassap-
pata nutaamik aningaasa-
nut inatsisiliortoqartaria-
qarpoq. Aappassaannik isu-
maqarpugut inuiaqatigiit
marluinnik oqaaseqartuu-
nerput nassuerutigisaria-
qarlugu, taamatullu sullin-
neqartariaqarluta. Marlun-
nimmi eqqarsaatigisaqarta-
riaqarpugut - kalaallisuin-
naq qallunaatuinnarlu oqa-
luttut.
- Apeqqut taanna ullut-
sinnut tunngalluinnarmat
pingaartuullunilu inatsisar-
tut oqallisigisariaqarpaat.
Aammalu soorunami kalaa-
lisuinnaq oqaasillit pingaar-
tittariaqarpagut. Tamatu-
mami aamma siuarsarne-
qarnissaa kissaatigaarput,
kisiannili ikinnerussuteqar-
tut eqqorneqarnissaat kis-
saatiginngilarput. Ajornar-
torsiut ajornartorsiummik
allam ik taarsiinnarlugu
aaqqinneqarsinnaanngilaq.
Taamaammallu angusaasut
annertugisassaanngillat.
Tamaviaameq
Isumaqarpit inatsisartut
aningaasanik amerlaneru-
sunik pissarsiffiginiarlugit
oqallinneq una aallartinne-
qarsimasoq?
- KNR-imi siulersuisut tu-
ngaanniit aningaasanik
amerlanerusunik pissarsini-
arluni tamaviaarnerusi-
mappat, oqaloqateqarniar-
luni taamatut saqqummer-
neq torerpallaruingilaq. Inu-
it aallaammik qunusaarne-
qarlutik iluamik eqqarsar-
sinnaasut amerlanngillat.
- Paasisara malillugu
KNR-ip aningaasaliissutigi-
neqartut aqulluartartoru-
jussuusarpai. TV-p illorsua-
ta iluarsaanneqarnera ake-
qanngitsumik ingerlanne-
qanngilaq. Radioaviisi nu-
taanik allaffittaarsimavoq,
aatsaallu massakkut taama
pitsaatigisunik avatangiise-
qarluni. KNR suliffeqarfit-
tut ajortumik pineqameq
ajorpoq.
- Kisiannili ingerlatsineq
pillugu ajornartorsiortoqar-
pat oqallisigisariaqarpagut,
periarfissatut kingullertut
nipilimmik oqaaseqartaqat-
taarunnaarluta, naalakker-
suisunut siulittaasoq Lars
Emil Johansen erseqqissaa-
voq.
Nej ta KNR's bestyrelse
Hensynet til grønlandsksprogede skal veje tungt, men ikke på bekostning af en
minoritetsgruppe, mener landsstyret
ipMHt
APRILIP AALLAQQAATAANI
1994 AKIITSUT ERIUIAQARTINNE-
QARTALISSAPPUT
Eqqaamallugu qaammammut 1,5%
ukiumut 20 % miss.
piffUauj oftfotéuøu
dutuqk.

NUKISSIORFIIT
NUUK(LRH) - Det blev til
en længere debat, da lands-
styret i sidste uge drøftede
KNR-bestyrelsens ideoplæg
til nedskæring af de danske
radioaviser. KNR’s bestyrel-
se foreslår i debatoplægget,
at de dansksprogede radioa-
viser om morgenen og til
middag fjernes og erstattes
af nyhedsudsendelser direk-
te fra Danmarks Radio.
Medlemmerne af lands-
styret var efter debatten
enige om, at nyhedsformid-
lingen på de to sprog, grøn-
landsk og dansk, så vidt mu-
ligt skal køres ligeligt.
Hvis informations-
strømmen er forskelligt til
de to befolkningsgrupper,
som findes her i landet, så
kan det vække kimen til in-
terne misforståelser eller
stridigheder. Derfor ønsker
landsstyret ikke forskellige
informationer i vort land, si-
ger landsstyreformand Lars
Emil Johansen.
Desuden slår landsstyret
fast, at bevillingen til KNR
hviler på nogle forudsætnin-
ger, som for eksempel at ny-
hedsformidlingen sprog-
mæssigt er ligeligt fordelt.
En ændring af de forudsæt-
ninger, der er lagt til grund
for finansloven, kræver en
ny finanslovsdebat.
- Og den finder ikke sted i
marts eller april, poienterer
landsstyreformanden.
To sproggrupper
- Det er ikke en ny situation,
der er opstået. KNR’s aktivi-
teter hviler på basis af den
bevillingslov, der er. Bevil-
lingerne er givet under for-
udsætning af, at den hidtidi-
ge praksis fortsætter. Øn-
sker man ændringer ksal
det ske i forbindelse med en
bevillingslov. Da det ikke er
KNR’s bestyrelse, der laver
finanslov, men landstinget,
så hører debatten og beslut-
ningen hjemme i landstin-
get.
Hvilken form for debat
bliver det - en økonomisk el-
ler ideologisk?
- Det bliver nødvendigvis
både det ene og det andet. Vi
er selvfølgelig nødt til at ske-
le til økonomien, men vi er
også nødt til, først og frem-
mest, at kigge politisk på det
spørgsmål. Det er en kends-
gerning, at der er to sprog-
grupper i Grønland. Det er
en kendsgerning, at Grøn-
land er et dobbeltsproget
samfund, som må betjene
sig med de to sprog - også i
nyhedsformidlingen.
- Vi erkender, at de dansk-
sprogede har langt større
nyhedsflade udadtil, og de,
der kan engelsk, har endnu
større muligheder via satte-
littv og nyhedskanaler. Og i
den forbindelse er der to vig-
tige hensyn at tage nemlig
de enkeltsprogede grønlæn-
deres information om ver-
den udenfor og enkeltspro-
gede danskeres information
om, hvad der sker i Grøn-
land. Derfor skal der ikke
ændres på radioaviserne.
Danskere højt sat
Formanden for KNR, Jør-
gen Labansen, mener den
stærkereaktion, der er kom-
met, udelukkende skyldes,
at der er tale om danskere.
Hvis det var grønlands-
ksprogede udsendelser, der
ville skæres ned på, så ville
ingen reagere, mener han.
- Det er jo ikke rigtigt. For
det første så kan finanslovs-
forudsætninger kun ændres
ved en ny finanslov. For det
andet, så er vores mening en
erkendelse af, at vi er et to-
sproget samfund, som skal
serviceres som sådan. Vi har
to særhensyn at tage - det er
de enkeltsprogede grønlæn-
dere og de enkeltsprogede
danskere.
- Det er et vitalt og princi-
pielt sprøgsmål, som lands-
tinget bør diskutere. Og
selvfølgelig skal hensynet til
de enkeltsprogede grønlæn-
dere veje tungt. Det er klart.
Det ønsker vi også at frem-
me, men vi ønsker ikke at
gøre det på bekostning af en
minoritetsgruppe. Man skal
ikke løse et problem ved at
skabe et andet. Så har man
ikke nået ret meget.
Pression
Tror du det er et forsøg på at
presse liere penge ud af
landstinget, at debatten her
er sat igang?
- Hvis det er pression for
at få flere penge fra KNR’s
bestyrelses side, så er det ik-
ke en særlig tiltalende måde
at kommunikere med hin-
anden på. Der er ikke ret
mange mennesker, der tæn-
ker krativt med en pistol for
brystet.
- KNR behandles efter
min bedste overbevisning
bevillingsmæssigt overor-
dentligt godt. Indretningen
af TV-huset har ikke været
gratis. Radioavisen har fået
nye lokaler og har aldirg
haft så gode forhold, som de
har nu. KNR er ikke en sær-
lig dårligt behandlet institu-
tion, hvis det er et man føler.
- Men hvis der er drifts-
problemer, så lad os snakke
om det, i stedet for at udsen-
de utilmatum-agtige udta-
lelser, påpeger landsstyre-
formand, Lars Emil Johan-
sen.