Atuagagdliutit - 07.04.1994, Side 10

Nr. 26 ■ 1994
70__________________________________________________
GRØNLANDSPOSTEN
Inuussutissarsiomeq tunngavigalugu
ukiup kommunia toqqameqarpoq
KANUKOKA-p aallartitanik ataatsimiititsinerani kommunit
inuussutissarsiomerat oqallisissat oqimaannerit ilagissavaat
KalaaHit Nunaanni kommunit kattuffianni siulittaasoq Ed-
vard Møller: - Sapaatip akunnerata naanerani aallartitat
Uulissani ataatsimiilerpata kommunini inuussutissarsior-
nerit oqallisissat oqimaannerit ilagaat.
Formanden for de grønlandske kommuners landsforening
Edvard Møller: - Kommunernes erhvervspolitik bliver et af
de tunge emner på delegeretmødet i Ilulissat i weekenden.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Kommunerne skal stå
for en dynamisk
erhvervsudvikling
Kommunalreformkommissionen
kommer med en delbetænkning til maj
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni kommunit kattuffia-
ta, KANUKOKA-p sapaatip
akunnerata naanerani Ilu-
lissani ataatsimiititsinerani
»Ukiup kommunia« toqqar-
neqartussaavoq - ileqqun-
ngortoq taanna siorna Ilu-
lissat »Ukiup kommunia«-
tut toqqarneqarneratigut
aallartippoq.
1994-imi »Ukiup kommu-
nia«-nik toqqaaniarnermi
kommuni 1993-ip ingerlane-
rani immikkut ihuuseqarlu-
ni - nutaamik eqqarsarluni,
pilersitsilluni imaluunniit
aningaasanik atueriaatsi-
mik allanngortitsilluni - illo-
qarfimmi inuiaqatigiinni
suliffissaaleqinermik anni-
killisitsisimasoq imaluun-
niit pinngitsoortitsisimasoq
toqqarneqartussaavoq.
Kommunerpassuit ner-
sornaaserneqartussatut im-
minnut piukkussimapput
aammalu kommunini mer-
sortarfiit nuna tamakkerlu-
gu kattufleqalernissaannik
siunnersuuteqartoqarsi-
malluni. Ataatsimut isigalu-
gu kommunit inuussutis-
sarsiutinik ingerlataqarne-
rat saqqummiunneqaralut-
tuinnalersimavoq, KANU-
KOKA-milu siulittaasoq
Edvard Møller isumaqarpoq
aallartitat ataatsimiitinne-
qarneranni inuussutissarsi-
omeq pissangan artumik
ingerlanneqarumaartoq.
Pilersaarusiomeq,
makitsinerunngitsoq
AG: - Isumaqarpit kommu-
nit kalaallit inuussutissarsi-
omerannut ullumikkomit
annertunerusumik sunniu-
teqarnerulissasut?
- Aap, kommunit inuussu-
tissarsiornerup nukittune-
rulernissaanut uummaaril-
lu tik suliniuteqartariaqaler-
simapput, Edvard Møller
oqarpoq. Annertunerusu-
mik suliassaqartitsilemik-
kut akileraarutitigut iserti-
tat amerlanerulersussaap-
put isumaginninnermullu
aningaasartuutit ikinneru-
lertussaallutik, taamatullu
marloriaammik sunniute-
qartitsinikkut kommunit
inuussutissarsiomeq pillu-
gu eqqarsarnerusalertaria-
qalerput. SaaruUeerunnera-
tigut aammalu raajarniutit
ikilisarneqameratigut kom-
munerpassuarni sulifllssaa-
leqineq annertusiartuinna-
lerpoq, taamaalillunilu
kommunit isumaginninner-
mut missingersuutaat
annertoorujussuanngorsi-
mallutik. Suliflissanik piler-
sitsiortornikkut, pingaartu-
mik nunami kommunit im-
minnut ikiorsinnaanerat
annertunemlersinnaavoq.
- Innuttaasut, inuussutis-
sarsiortut, kommunit Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussat ataatsimoorlutik iki-
oqatigiittariaqarput. Inuit
suliflissaaleqitiinnarnissaat
akisuallaaqaaq. Aammami
kommunit nunap immik-
koortortakkaarlutik nunalu
tamakkerlugu suleqatigiit-
tariaqarput. Suliflissanik
nutaanik pilersitsiniarnit-
sinni makitsinermut taarsi-
ullugu pilersaarusiortaria-
qarpugut, Edvard Møllerf
oqarpoq.
Ingerlalluameq
AG: - Piffissami muussutis-
sarsiutinik ingerlataqartut
namminersortut arlalissuit
ingerlan erliorfigisaanni qa-
noq ilillutik kommunit pit-
saanerusumik ingerlatsisin-
naappat?
■ Kommunit ataasiakkaat
inuussutissarsiutinik inger-
latsifflusinnaasutut tusaa-
maneqalernerisigut aam-
malu illoqarfinni inuussu-
tissarsiortut suleqatigiillu-
amerisigut pitsaasumik ine-
riartortitsisoqarsinnaavoq.
Soorunami kommunit
inuussutissarsiutinik nam-
minersorlutik ingerlataqar-
tut tunniussinnaasaat ator-
luarniarsinnaavaat, aam-
malu nammineerlutik piler-
sissinnaasatik atorlugit
ilaatigut suliniutinut nutaa-
nut ilaatigullu allat aallar-
niiniarnerinut tunngavissi-
uussinermikkut aqqutissi-
uussisassallutik, Edvard
Møller oqarpoq.
- Kommunit arlallit ukiu-
ni kingullerni inuussutis-
sarsiornemp pitsaasumik
ingerlanissaanut tunngavis-
siuussiniarlutik suleqatigiil-
luarsimapput. Ukiup nikin-
nerani kommuninit 18-iusu-
nit tallimat inuussutissarsi-
omermut pilersaarusiorsi-
mapput, kommunillu arfi-
neq marluk inuussutissarsi-
omermi isumasioqatigiin-
nik imaluunniit inuussutis-
sarsiutinik ineriartortitsi-
nissamut ataatsimiititalia-
nik pilersitsisimallutik.
- Kommunit isumassarsi-
ullaqqeqaat, kisiannili aam-
ma ilumoorpoq kommunit
arlallit ima aningaasakilli-
ortigigamik allaat siunner-
suuterpassuit atorluarsin-
naagaluartut piviusunngor-
tinnissaannut periarflssa-
qartaratik, Edvard Møller
oqarpoq. Siorna siunner-
suutigaarput kommunit
karsimiittuutitik ukioq
2000 nallinnginnerani 200
millioner kroninut amerli-
niarsarissagaat, taamaalil-
lutik isumassarsiaminnik
ullumikkomit annertune-
rujussuarmik pilersitsisin-
naalissagamik.
- Taamaakkaluartorli ul-
lumikkut arlalissuarnik ilu-
arsisaqareerpugut. Ullu-
mikkut kommunit suliassa-
qartitsiniarnermikkut sulif-
fissaaleqineq akiorlugu aal-
lartereersimapput, tamatu-
mani ilaatigut »Mandeti-
me«-t aammalu suliflissaa-
leqisut sulilersinniarlugit
akissarsianut tapiissuteqar-
tarnerit atorneqarlutik. Ta-
matuma saniatigut Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat kommunisulli inuussu-
tissarsiornermut tapersiis-
sutitut taarsigassarsisitsi-
sarput, taamatullu kommu-
nit inuussutissasiornerup
iluani nammineq akisus-
saaflimmittut aningaasalii-
sarlutik imaluunniit pigin-
neqataalernermikkut ani-
ngaasaleeqataasarlutik.
Ammeriviit
Kommunit inuussutissarsi-
utinik ingerlataqarnerat pil-
lugu oqallinnermi eqqartor-
neqartuni suliassat assigiin-
ngitsut marluk ersarilluin-
n arput: Kommunit ammeri-
viutaat aammalu imermik
nunanut allanut tuniniaa-
neq.
Aammalu ilumoorpoq su-
liflissaaleqinerup akiorniar-
neqarnerani ammeriviit
atorluarneqarnerat. Ullu-
mikkut sinerissami 40-nik
ammeriveqarpoq, taakkulu
kommunit tamakkiisumik
ilaannaasumilluunniit nam-
minersortut peqatigalugit
pilersittarpaat. Ammeriviit
tamarmik amminik sanaa-
nik tunisassiortuupput, am-
meriviillu tamangajammik
tunisassiornermikkut tuni-
niaanerminniluunniit ajor-
nartorsiuteqartarlutik.
Aammalu ammeriviit ataa-
siakkaat imminnut ungasip-
pallaarnertik pissutigalugu
misilittakkaminnik isumas-
sarsiaminnilluunniit im-
minnut ilisimateqatigiittar-
nertik ajornartorsiutigisar-
paat.
Taamaammat Isak
Kleist-ip, Nuummi kommu-
nalbestyrelsimi ilaasortaa-
sup ammeriviit nuna ta-
makkerlugu kattuffeqaler-
nissaat siunnersuutigaa.
Kattuffiup taassuma siunis-
sami tuniniaasinnaanerit,
tuniniaatitassanut isuma-
qatiginninniarsinnaanerit,
sumiiflinni ataasiakkaani
tunisassiassat pillugit isu-
maqatiginninniartarnerit
aammalu akinik aalajanger-
saanermut ikiuisarnerit isu-
magisassavai. Kiisalu aam-
ma kattuffik tunisassiori-
aatsinik tunisassiassanillu
isumassarsianik ineriartor-
titsinermut ikiuuttarsin-
naassaaq.
- Taamaammallu aallarti-
tat ataatsimiisinneqarneri-
ni aalajangerneqassaaq am-
meriviit imminnut unam-
millertuussanersut ima-
luunniit suleqatigiilissaner-
sut, Edvard Møller oqarpoq.
Eqqarsaatigaarput Great
Greenland-ip Qaqortumiit-
tut suleqatigineqalernissaa,
taamaalilluni ammeriveeq-
qat nunap iluani tuniniagas-
sanik isumagisaqalersin-
naaniassammata, Great
Greenland-ilu nunanut alla-
nut tuniniagassanik isuma-
gisaqalersinnaassalluni.
- Ilulissani ataatsimiile-
rutta oqallisissaqaqaagut!
NUUK(KK) - »At igangsæt-
te en dynamisk erhvervsud-
vikling, der bidrager til en
høj beskæftigelse, en sund
kommunal økonomi og et
attraktivt erhvervsklima«.
- Det er det overordnede
mål for kommunernes er-
hvervsengagement, siger
formanden for Kommunal-
reformkommissionen Jo-
nathan Motzfeldt.
Og efter alt at dømme er
kommunerne parat til at ta-
ge udfordringen op. På De
grønlandske kommuners
landsforening, KANUKO-
KAs delegeretmøde i den
kommende weekend i Ilulis-
sat bliver netop kommuner-
nes erhvervspolitik et af de
tunge emner på dagsorde-
nen.
Hvad er en succes?
Kommunalreformkommis-
sionen har netop diskuteret
kommunernes erhvervsen-
gagement og har sendt et de-
batoplæg til kommunerne,
så kommissionen på lands-
tingets anden forårsamling i
maj kan fremkomme med en
delbetænkning om kommu-
nernes fremtidige rolle i er-
hvervsudviklingen.
- Hvad er en god kommu-
nal erhvervspolitik?
- Kommunalreformkom-
missionen kalder en kom-
munal erhvervspolitik for
en succes, når den fører til
faldende arbejdsløshed, sti-
gende skatteprovenu, øget
købekraft, et forøget antal
virksomheder, tilflytning til
kommunen og et godt om-
dømme som en erhvervsat-
traktiv kommune, definerer
Jonathan Motzfeldt.
- Hvad skal kommunerne
gøre for at nå disse mål?
- Kommunernes rolle i
den fremtidige erhvervspoli-
tik vil først og fremmest væ-
re at udarbejde en erhvervs-
plan, der sikrer tilvejebrin-
gelsen af den nødvendige in-
frastruktur og de kvalifice-
rede menneskelige ressour-
cer. Kommunerne skal også
stå for en effektiv rådgiv-
ning og samtidig have en
økonomisk mulighed for
støtte udviklingen og igang-
sættelsen af erhvervsinitia-
tiver i kommunen.
- Hvad med konflikten
omkring private kontra of-
fentlige initiativer?
- Engagement og insats er
af helt afgørende betydning
for en ny virksomheds suc-
ces eller fiasko, konstaterer
Jonathan Motzfeldt, og pri-
vate investeringer vil skabe
en større dynamik og et bed-
re engagement end offentli-
ge investeringer. Kommu-
nerne skal dog fortsat have
mulighed for at medfinansi-
ere virksomheder, men skal
især være fødselshjælpere
frem for egentlige virksom-
hedsejere.
- Er det ikke konkurren-
ceforvridende?
-1 de tilfælde, hvor kom-
munerne giver tilskud eller
lån til erhvervslivet, skal der
stilles betingelser for mid-
lernes anvendelse. Det er
væsentligt, at virksomhe-
der, som lår tilskud, ikke
skaber konkurrenceforvrid-
ning eller forhindrer private
investeringer på samme om-
råder.
- Kan den enkelte kom-
mune løfte denne opgave?
- Kommunalreformkom-
missionen anbefaler, at
kommunerne undersøger
mulighederne for i højere
grad at samarbejde om en
regional erhvervsudvikling,
som direkte kan være med
til at etablere regionale ud-
viklingscentre i Grønland.
- Det er også af stor vigtig-
hed, at de offentlige myndig-
heder og det private er-
hvervsliv står sammen og
ser en målrettet erhvervs-
udvikling som et fælles an-
svar, understreger forman-
den for Kommunalreform-
kommissionen Jonathan
Motzfeldt.
KANUKOKA-p aallartitanik ataatsimiititsinerani Isak
Kleist-ip Nuummeersup nuna tamakkerlugu ammeriviit
kattuffeqalernissaat pillugu siunnersuutaa oqallisigineqar-
tussaavoq. Sineriak tamakkerlugu ammeriviit 40-uupput,
taakkulu amerlanersaat aningaasaqarnikkut tunisisinnaa-
nikkullu ajornartorsiuteqarput.
KANUKOKAs delegeretmøde skal drøfte et forslag fra
Nuuks Isak Kleist om etableringen af en landsdækkende
forening for de kommunale systuer. Omkring 40 skindsy-
stuer er spredt på hele kysten, og de fleste af dem har
økonomiske og afsætningsmæssige problemer. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).